Daily Archives: July 18, 2014

Offentlig høring om amerikansk netneutralitet udløser rekordmange høringssvar

Det amerikanske teleagentur FCC er i disse dage på overarbejde, efter de er blevet bombarderet med åbne høringssvar fra amerikanske borgere, der vil give deres bidrag med i spørgsmålet om netneutralitet.

Over én million høringssvar er kommet fra amerikanske borgere, og det er rekordmange. Til sammenligning har rekorden ikke været slået siden 1996, hvor ‘kun’ 240.000 høringssvar blevet registreret, skriver Ars Technica.

Læs også: FCC godkender udkast til lov om netneutralitet og åbner en offentlig høring

Ifølge mediet kan de over én million høringssvar vise sig at gemme på endnu flere svar, citerer de FCC’s talsperson Mark Wigfield for at udtale. Mens høringsvarene kun har én afsender, har FCC stødt på flere svar, hvori flere signaturer på flere forskellige personer indgår.

Ars Technica vinkler historien på, at spørgsmålet om netneutralitet kun er 300.000 høringssvar efter den famøse bryst-episode til Superbowl-finalen, hvor sangerinden Janet Jackson kom til at vise sit ene bryst frem til de måbende amerikanere. Episoden udløste, som de fleste sikkert vil huske, et ramaskrig.

At en offentlig høring, som i dette tilfælde endda handler om reel lovgivning og ikke moralsk ansvar, og debat om netneutralitet kan vække næsten lige så meget fuore, viser, at netneutralitet er et vigtigt spørgsmål for amerikanerne, synes konklusionen at lyde.

Posted in computer.

Efter nedskæringer: Analytikere efterlyser klar tablet-strategi hos Microsoft

Røgen fra Microsoft’s nedskærings-bombe begynder at lægge sig, og nu begynder analyserne og overvejelserne af Satya Nadella’s strategi at indfinde sig.

Mens afskedigelser af særligt tidligere Nokia-folk var forventede, og derfor ikke kom som det store chok, fremstår det dog stadig noget uklart, hvad Microsoft’s strategi på tablet-området egentlig er.

Mediet computerworld.com har talt med en række amerikanske analytikere, der noget undrende står tilbage uden at have et klart svar på det spørgsmål.

Læs også: Microsoft-chef udsender nyt manifest til medarbejderne. Her er det ny Microsoft

Spørgsmålet rejser sig blandt andet som følge af, at tidligere topchef Steve Ballmers strategi, der kunne koges ned til ‘devices and services’ med Nadellas tilkomst er blevet ændret til ‘mobile first, cloud first’ og ‘productivity and platforms’.

Ganske vist understregede Microsoft oven på nedskæringerne, at man holder fast i sin Surface:

»Bredere på tværs af Devices-holdet vil vi fortsat arbejde på at bringe ikoniske tablets på markedet, på måder der vil komplementere vores OEM-partnere, drive den næste generation af møder og devices, og eftertænksomt udvide Windows med nye interaktionsmodeller,« skrev Stephen Elop, chef for Microsoft’s device-division, i en lang mail til sine ansatte ovenpå nedskæringerne.

Læs også: Microsoft i kæmpe nedskæring: 18.000 job barberes væk

Mens analytikere, som Computerworld har talt med, ikke er overraskede over, at Surface ikke har fået kniven, har flere dog stadig svært ved at se, hvortil Surface skal udbredes henne.

»Jeg er stadig lidt forvirret omkring rollen, som devices vil spille, især på emerging markets,« siger Carolina Milanesi, chef for research i forbrugeranalysevirksomheden Kantar WorldPanel Comtech.

»Vi har stadig heller ikke meget klarhed over, hvilken rolle Nokia vil få på tablet-siden,« siger hun endvidere.

Elop indikerer endvidere i sin mail til medarbejderne, at man på mobilsiden vil agere aggressivt på prisfølsomme markeder for at skabe en større kundebase og større markedsandele.

Om det også bliver strategien for Surface er ikke til at sige, men det kunne tænkes. Her kan det dog blive svært for Microsoft, eftersom Surface er et kvalitetsmærke. Spørgsmålet er, om Microsoft vil være villig til at barbere ned og sælge ud for at komme ud til en større kundegruppe, spørger Milanesi retorisk.

Hun efterlyser, at Microsoft melder mere klart ud.

»Enten har Microsoft ikke forklaret det, eller så ved de det ikke,« konstaterer hun.

Posted in computer.

Netværk håndterer 20.000 studerende med egne enheder

Mens bring your own device kun lige er begyndt at brede sig i erhvervslivet, har konceptet været dagligdag på universiteterne, siden bærbare computere blev til at betale og slæbe med rundt. Og på Copenhagen Business School kommer de 20.800 studerende med udstyr fra A til Z og kobler på netværket.

»De studerende tager alle mulige forskellige enheder med, og flere af slagsen. Mere end halvdelen er Apple-udstyr, men der er også alt muligt andet i mange forskellige versioner,« fortæller Morten Nyvang
Nielsen, it-driftschef på CBS.

Det store rykind af hardware hver dag fik for et par år siden it-afdelingen til at opgradere netværket kraftigt, så det digitale fundament var i orden for de mange studerende, hvoraf 3.500 kommer fra udlandet.


20.800 studerende kan koble sig på CBS’ netværk med deres eget – og vidt forskellige – udstyr uden problemer, fortæller it-driftchef Morten Nyvang Nielsen

»Vi besluttede at give it-infrastrukturen et boost, så vi fik skiftet alt i server, storage og netværk. Det nye netværk, et ensartet Cisco-net, gik i drift i 2012, og i dag har vi total dækning af vores otte lokationer med over 500 access points, og redundant sort fiber mellem alle lokationer. Den brede dækning er en service, vi giver de studerende, og vi har fået hævet kvaliteten af vores infrastruktur væsentligt,« siger Morten Nyvang Nielsen.

Succeskriteriet var, at der ikke måtte være problemer heller ikke under spidsbelastningen ved studiestart, hvor op til 10.000 nye enheder kobler på nettet nærmest på én gang – og den mission er lykkedes. Da CBS er med i det internationale Eduroam-samarbejde, vil de studerende også problemfrit kunne koble på trådløse netværk på andre universiteter i Danmark og i udlandet, med det samme login.

Læs også: USB-hukommelsesnøgle stadig langt farligere end mobiltelefon og tablet

Med netadgangen kan de studerende komme på universitetets portaler med studiemateriale, resultater fra eksaminer og meget andet. Det meste er webbaseret, så der er ikke mange ekstra privilegier, rent
sikkerhedsmæssigt, for de mange computere og telefoner, som kobler på netværket.

»Vi tilbyder ikke superavancerede applikationer til de studerende. Der er flere services, men det er hovedsagligt webadgang, vi giver dem. Vores læringsportaler er også et område, hvor vi har meget fokus
fremover. Det er her, de studerende kan pege fingre af os, for her er vi ikke nået langt nok,« siger it-driftschefen.

Helpdesk til klokken 23

Til gengæld er han stolt af den hjælp, de studerende kan få fra universitetet, som driver en helpdesk med lange åbningstider: Fra 8 til 23 på hverdage og fra 8 til 16 i weekender og helligdage.

»Vi har en rigtig god helpdesk, som er på flere af vores lokationer og har udvidet åbningstid. Vi hjælper folk, med det udstyr de nu har, og der er høj tilfredshed blandt de studerende. Hvis der er travlt, for eksempel ved studiestart, og folk kommer med et avanceret problem, kan de aftale et andet tidspunkt, hvor der er mindre travlt,« forklarer Morten Nyvang Nielsen.

Generelt har CBS i sagens natur ikke meget kontrol over de studerendes hardware, men giver dem heller ikke adgang til kritiske systemer indefra via netværket. Til gengæld er reglerne for de ansatte mere
traditionelle. En arbejdstelefon må for eksempel kun bruges til arbejde.

Men modsat de fleste andre steder med firma-udleverede telefoner, kan de ansatte vælge mellem modeller med både Windows Phone, iOS og Android. Og på computerfronten kan de vælge mellem
forskellige Lenovo-pc’er eller Apples Macbooks.

»Vi tilbyder mange forskellige platforme, for vi er et universitet med forskere, der er specialister med stærke meninger. Så er det bedre at have nogle valgmuligheder og standardisere dem, i stedet for at
prøve én standard-model og så have nogle, som alligevel går uden om det. Det havde selvfølgeligt været nemmere for os med kun én standard, men det er den balance, vi har valgt passer til CBS,« siger Morten Nyvang Nielsen.

Nogle forskere har også specielle hardwarekrav, på grund af deres forskning, og det vil it-afdelingen gå langt for at understøtte.

»Vi giver også administratorrettigheder til brugernes computere. Generelt låser vi mere op, end vi låser ned. Det er frihed under ansvar,« siger Morten Nyvang Nielsen.

10 gigabit/s til CERN er ok

Selvom et universitet ikke er et hackermål i samme klasse som forskningsafdelingen hos store danske virksomheder, og forskernes resultater typisk bliver publiceret offentligt, når de er klar, skal it-folkene
stadig kunne beskytte de ansatte mod spionage.

»Trusselsbilledet mod universiteter er en lidt spændende størrelse, for på den ene side kan vi godt have værdifulde data, men på den anden side oplever vi ikke, at angreb er målrettet mod os. Hvis en forsker er i gang med en artikel, skal den holdes i helt lukkede fora, indtil den er publiceret i et videnskabeligt tidskrift.

Men omvendt er det jo ikke militærhemmeligheder, som russerne kan bruge til at bygge nye våben,« siger Morten Nyvang Nielsen.

Et andet vigtigt krav fra forskerne er muligheden for at dokumentere, at data ikke er ændret.

»Der er store krav til integritet – man skal kunne sikre, at data altid er de samme og skal kunne dokumentere sit datagrundlag. Så vi har en hel del fokus på dataopbevaring og datasikkerhed for forskerne.

Sammen med andre universiteter kigger vi nu på en lukket dropbox-løsning til forskerne,« forklarer han.

Sikkerhedsarbejdet generelt på CBS skal også tage højde for, at mange legitime aktiviteter på netværket kan se skumle ud. Derfor kigger it-folkene også på nye og mere avancerede sikkerhedsværktøjer, som bedre kan analysere og lære, hvad der er ok, og hvad der skal udløse en alarm.

»Her opnormerer vi, for vi vil gerne blive bedre til at holde øje med trusler på et mere avanceret niveau. I dag ser vi på datatrafikken, men vi vil gerne se sammenhængen også. Når en forsker sender datatrafik med 10 gigabit pr. sekund, kan det være helt normalt, hvis det er en dataudveksling med CERN (fælleseuropæisk forskningsprojekt, red.), men i andre sammenhænge kan det være problematisk,« siger Morten Nyvang Nielsen.

Blandt de mange studerende er der løsere rammer, og her er der nogle gange malware-infektioner. Men ikke noget, som giver problemer for andre på netværket.

»Vi oplever selvfølgeligt studerende, som får malware, fordi de måske ikke har opdateret deres computer, men vi har endnu ikke oplevet noget, som har haft store konsekvenser. Vi har en basal og sikker opsætning.

Og vi har høj båndbredde. Vores kabler er så tykke, at du ikke kan fylde dem med data via radiobølger fra en computer på det trådløse netværk. Så vi har ikke meget kontrol over de studerendes computere – men vi har 7-9-13 aldrig oplevet, at det var et problem,« siger it-driftschefen.

Denne artikel har været bragt i Version2 download-magasin Version2 Insight om DDOS angreb. Find dette og flere Insights og whitepapers her

Posted in computer.

Test: Huawei P7 Ascend – Androidtelefonen der ville være en iPhone



Huawei er en relativ ny og stadig lille spiller på det danske smartphone-marked, men det kinesiske firma, som nok er mest kendt for 4G-netværk og net-dongles, tror så sandelig på sig selv og selskabets nyeste Androidsmartphone, Ascend P7.

Og ikke uden grund. Ascend P7 virker som et langt bedre produkt, end P6 fra sidste år var, og den er en af de tyndeste og bedst designede “high-end” telefoner på markedet.

Når jeg sætter “high-end” i anførselstegn, er det fordi, at telefonen ikke helt når op til de andre i samme klub, såsom Samsung S5, LG G3 eller for den sags skyld den for nyligt testede OnePlus One.

Dermed ikke sagt, at det er en dårlig telefon. Langt fra. Faktisk er det en af de telefoner, som min omgangskreds har været mest interesseret i, når jeg har testet den.

Specifikationer

Huawei Ascend P7
3G/4G(LTE)
5 tommer 1080 x 1920 (pixeltæthed på 441)
16 gigabyte plads / 2 gigabyte Ram (plads til 128 microSD)
HiSilicon Kirin processor (quad-core 1,8 GHz)
13 megapixel kamera / 8 megapixel front



Foto: Morten Sahl Madsen.



Den grafiske overflade er enkel, men giver stadig masser af muligheder for at modificere, som du ønsker det. Foto: Morten Sahl Madsen.


Design som en iPhone – tynd som Sony
Ascend P7 er en 5-tommer telefon, som samtidig er en af de tyndeste og absolut letteste smartphones på markedet. Den vejer forbløffende 124 gram, hvilket er væsentligt mindre end for eksempel HTC one (M8) på 160 gram.

Samtidig er det den tyndeste telefon, som jeg i hvert fald har haft fingrene i. Med kun 6,5 millimeter er den tyndere end samtlige andre Android-smartphones på high-end markedet, og endda tyndere end den ellers slimlinede iPhone 5S (7,6 millimeter).

Det kan virkelig mærkes. Telefonen vejer intet i hånden eller i lommen, og den beskedne tykkelse giver en fed følelse, når man står med den.

Selve designet virker meget bekendt … Lad mig sige det, som det er: Det er næsten samme design som en iPhone 4, bare forbedret. Sort front, aluminiumskanter med en sort rim ned i siderne og glas på bagsiden.

Den store forskel er den runde startknap i siden (som minder om den fra Sony’s Xperia Z-serie), og telefonens runding i bunden, som giver telefonen lige præcis nok identifikation til, at man ikke burde forveksle den med en vis anden telefon.

Sidstnævnte er lidt en overdrivelse, for en ven kom hen til mig på et tidspunkt og spurgte, hvorfor jeg var blevet til et “iSheep”, da jeg sad med Huawei’s telefon. 

Men det er ikke nogen dårlig ting. Designet distancerer sig præcist nok til, at man ikke bliver generet over kopistreger, men man stadig godt kan se inspirationskilden.

Specielt når materialevalget er af en helt igennem acceptabel kvalitet. Jeg føler, at denne telefon er af en bedre kvalitet end for eksempel Samsungs Galaxy S5. Den når dog ikke helt op på niveau med HTC One (M8).

I siden skjules simkort og SD-kortholder i en mekanik, der ligner meget det på en iPhone. Og her kan man tydeligt mærke, at Huawei forsøger at give 100 procent. Selv de små holdere, som skal holde simkort og SD-kort, er af metal. Det er jo en fuldstændig ligegyldig detalje, men det giver en fed følelse af kvalitet, når man sætter simkortet i.

SD-kortholderen understøtter for resten op til 128 gigabyte. Så er telefonens interne hukommelse på 16 gigabyte pludselig acceptabel, selvom det er meget lavt.

Hvor telefonen til gengæld ikke mangler noget er skærmen. En flot full HD-skærm, hvis farvemæthed og kontrastforhold mest af alt minder om en Samsungskærm møder en og viser sin skarpe front.

Tekst og billede er en fornøjelse at læse, og den fungerer ganske acceptabelt udendørs, dog uden at nå op på Nokia-niveau.



Telefonen kommer med en række forudinstallerede programmer. Først og fremmest en god bunke programmer fra Huawei, men for eksempel også fire spil… Hvorfor skal vi belemres med den slags? Hvis jeg vil have Littlest Pet Shop, så skal jeg nok selv installere det. Foto: Morten Sahl Madsen



En rigtig fed detalje er, at man for hvert enkelt program kan vælge, om det skal have adgang til mobildata, kun WiFi eller slet ikke. Det giver en helt ny mulighed for at begrænse databrug. Slet ikke dumt. Foto: Morten Sahl Madsen.


Android på iOS-steroider
Ascend P7 kører Android med sit eget Emotion 2.3-skin. Og den skiller sig noget ud fra de andre skins, som producenterne kommer med.

Ligesom telefonens design minder om en iPhone, kan man også trække paralleller til iOS i Emotion. Store, firkantede ikoner med rundede hjørner dækker skærmen, men nok mest radikalt – i hvert fald i en Android-elskers øjne – er app-draweren fjernet.

I stedet ligger alle ikoner fordelt på de skriveborde, som man swiper frem og tilbage imellem.

Personligt kan jeg ikke fordrage, at jeg ikke har adgang til en appdrawer. Det er som at have et skrivebord på en computer, som alle mine programmer absolut skal ligge på. Jeg vil have en app-drawer, så jeg kan have de vigtige apps og måske en enkelt widget eller to fremme (P7 kan stadig bruge widgets, bare rolig), og resten som jeg kun bruger en gang eller to om ugen, kan gemmes væk.

Det er bare en personlig holdning, mens de af mine venner, som prøvede telefonen under testforløbet, alle har rost ideen. Under et familiebesøg blev min lillebror, som ellers er indædt iPhonebruger, overbevist om, at P7 bliver hans næste telefon, alene fordi det ikke virker nær så uoverskueligt som Android.

Hvis det er det mål, som Huawei er gået efter, er der ramt plet. Og jeg og andre app-drawer-elskere kan jo altid bare installere en launcher som nova eller apex.

En god detalje er dog systemets mulighed for at blive “enkel” overflade. Alt bliver erstattet af en noget mere enkel brugerflade, så man nemt kan overskue telefonen. Godt til for eksempel ældre.

Selv hvis telefonen minder om iOS, så har den stadig Androids geniale tilpasningsmuligheder. Og Huawei kommer med et par rigtig smarte af slagsen.

Deriblandt muligheden for at blokere datatilgangen til specifikke apps, så de ikke kan trække data. Det kan betyde, at du kan undgå at apps trækker uanede mængder data.

En anden fordel er at blokere datatilgangen i apps, som viser reklamer, så de ikke vises.



Designet er virkelig gennemført og flot. Foto: Morten Sahl Madsen



Billederne er skarpe og fine i optimal sollys. Foto: Morten Sahl Madsen.


Smukificer dig selv med kameraet 
Kameraet på telefonen er et 13 megapixel kamera, som tager respektable billeder. Det er ikke en kameratelefon som de andre giganter, men til hverdagsbrug vil du ikke mangle noget.

Kameraet har til gengæld et par sjove muligheder. Først har den en effekt, som går ind ved selfier på kameraets frontkamera og “smukificerer” dig. Det går ind og udglatter huden og retter urenheder, men lad for gud skyld værd at sætte filteret på fuld styrke. Man ligner mest af alt et rumvæsen.

En anden fed effekt er at trykke to gange hurtigt på volumeknappen imens skærmen er slukket, og så tager det et lynhurtigt billede. Ofte tager det lige omkring et sekund, og selvom det absolut ikke er de skarpeste billeder, så er det det hurtigste billede, jeg har kunnet tage med en smartphone.



Enkel opsætning. Med denne funktion har du nem adgang til de mest elementære apps. Velegnet og henvendt til det ældre publikum. Foto: Morten Sahl Madsen.


Problemer med styrken
Det største problem med den ellers fine telefon er motoren under karrosseriet. Telefonen har Huaweis egen HiSilicon Kiron-processor, som er udviklet af et datterselskab til Huawei.

Telefonen kan sagtens klare langt de fleste dagligdagsopgaver, men så snart du begynder på tunge spil eller voldsom multitasking, så kan man tydeligt mærke, at det ikke er en high-end-telefon.

Al interface, menuer, browsing og lignende begynder at hakke og opføre sig underligt, og det er på ingen måde brugbart i længden.

Der findes heldigvis en styrings-app, som kan stoppe programmer og rydde op i hukommelsen.

Men hvorfor skal jeg det? Andre telefoner kan fint finde ud af selv at sørge for fri hukommelse, så hvorfor skal jeg selv stå for det?

Batteriet på P7 virker okay og relativ stabilt. Jeg kunne trække en dags strøm uden de store problemer, og med en konstant kørende emulator kunne jeg trække næsten seks timer. Lidt mindre end andre topmodeller, men det er stadig imponerende at de har presset et batteri på 2500 mAh ind i så tynd en telefon.

Plus:

  • Nemt system for Androidbegyndere
  • Lækkert design
  • Godt materialevalg
  • Udmærket kamera
  • Mulighed for SD

Minus:

  • Til sider hakkende system
  • Ikke til voldsom multitasking eller tunge apps.

Karakter:


Priser fra EDBpriser


Konklusion
Huawei Ascend P7 er en glimrende low-end-high-end-telefon; Du får en telefon, som skriger af design og kvalitet, og som ikke på noget tidspunkt giver dig følelsen af billigt bras, som nogle andre af de lidt billigere modeller kan.

Samtidig får du også en telefon, som i langt, langt de fleste tilfælde giver en god oplevelse, men bruger du din telefon som en lille spillemaskine, eller kører tunge apps, så vil der uundgåeligt komme tidspunkter, hvor Huawei Ascend P7 vil give dig problemer.

Til gengæld skal vi huske på en vigtig faktor: prisen. Ascend P7 koster kun 3.000 (nogle steder endda kun 2.600) kroner, hvilket er meget billigere end de over 4.000 kroner, som mange af de andre telefoner i samme klasse koster.

Så har du brug for en 5-tommer telefon, som kan klare sig udmærket uden virkelig at imponere, men som til gengæld ikke koster en bondegård, så er Ascend P7 en god telefon. 

Er du samtidig en iPhone-bruger, som vil over til Android, og som ikke gider overskue alle Androids mange muligheder, så er det igen et godt bud.

Posted in computer.

Ny forskning: Oplad din telefon med vand



Vand er normal ikke bedste venner med en mobiltelefon, men måske kan ny forskning vende op og ned på det.

Sidste år fandt forskere på MIT ud af, at vanddråber, der kondenserer og spontant springer frem og tilbage mellem specialbehandlede kobberplader, i processen optager en elektrisk ladning.

Nu har de samme forskere fremstillet et apparat, som kan ‘høste’ og udnytte denne ladning til at fremstille elektricitet, skriver MIT News.

Forskerne indrømmer, at udbyttet er ganske beskedent – det vil tage cirka 12 timer at lade en mobiltelefon helt op – men hvis du befinder dig midt ude i junglen, hvor der ikke lige er en fungerende stikkontakt i nærheden, er det nu nok tilfredsstillende.

Det er nu i første omgang også i den slags omgivelser, at metoden vil fungerer bedst – altså hvor der er varmt og fugtigt.

Du kan læse mere om forskningsrfesultaterne her



Sådan ser eksperimentet ud med vanddråber og de to specialbehandlede kobberplader. Foto: Nenad Miljkovic and Daniel J. Preston

Posted in computer.

Sjov for en slik: Her er ti gode og billige spil



Når det handler om spil, er der en tendens til at have blikket stift rettet mod fremtiden – mod de næste store, hypede AAA-titler, som ofte oversælges af spiludgiverne i en grad, så den endelige spiloplevelse er en skuffelse. 

Det kan derfor være forfriskende at vende blikket bagud og dykke ned i arkiverne og ikke mindst tilbuddene hos digitale distributionstjenester som Steam eller Good Old Games (GoG), hvor der kan være rigtig gode spiloplevelser at finde til meget fornuftige priser.

Selvfølgelig er der ofte tale om spil af lidt ældre dato, som rent grafisk eller teknisk ikke lever op til nutidens standarder – men det kompenseres der for i kraft af de indholds- eller spilmæssige kvaliteter.

Og så har de lidt ældre spil samtidig den fordel, at de kan afvikles på langt mindre computere, hvilket pludselig forvandler den lille smarte ultrabook til et regulært spilalter.

Vi har fundet ti spil, som alle har gode oplevelser at byde på, og hver især ikke koster over 100 kroner.



Papers Please
Du er immigrationsmedarbejder i den fiktive stat Arstotzka, og du skal vurdere de tilrejsendes papirer med henblik på at afvise uønskede elementer som for eksempel terrorister og andre kriminelle ved grænsen.

Spillet var en af de helt store overraskelser i 2013, hvor det ikke blot fik rosende ord med på vejen fra anmelderne, men som også udfordrede spillerne på deres moral og integritet, som spillets historie udviklede sig.

Set til 8,99 euro på Steam

Find det her



Assassin’s Creed 2
Handlingen udspiller sig primært i Italien under renæssancen, hvor du som Ezio Auditore da Firenze får mulighed for at udforske blandt andet Venedig og Firenze i jagten på dem, der forrådte din familie.

Spillet trækker på en lang række myter og konspirationsteorier, og blander samtidig parkour-elementer med stealth, når du skal snigmyrde fjender og gennemføre missioner

Set til 9,99 euro på Steam

Find det her



Mirror’s Edge
Spilstudiet DICE, der er bedst kendt for Battlefield-serien, lagde i 2008 et stykke pionerarbejde for dagen i forhold til at bruge parkour-elementer i spil.

I Mirror’s Edge er du Faith, der i spillets totalitære fremtidsvision er en såkaldt Runner – en kurer specialiseret i at levere fysiske meddelser for dem, der ikke ønsker at blive overvåget.

Spillet fokuserer på action, men er hverken et kamp- eller skydespil, og så er det samtidig æstetisk enestående.

Set til 9,99 euro på Steam

Find det her



RollerCoaster Tycoon
Byg din helt egen forlystelsespark – og ikke mindst rutsjebaner – og sørg for, at gæsterne i parken både har det sjovt, bruger masser af penge og overlever de vilde ridt.

Teknisk er det et noget primitivt spil, hvilket ikke mindst skyldes, at spillets designer Chris Sawyer skrev spillets kode i x86 assembly.

Men det er til gengæld et velfungerende simulations- og managementspil.

Set til 5,99 euro på steam

Find det her



Psychonauts
Spildesigneren Tim Schafer fik rigtig flotte anmeldelser og masser af priser for spillet Psychonauts, men rent kommercielt fik det aldrig et ben til jorden.

Det er synd og skam, for historien om den unge dreng Raz, der stikker af fra familiens cirkus for at snige sig ind i en sommerlejr for børn, som ligesom ham har psykiske kræfter og derfor træner til at blive spioner, er virkelig værd at bruge tid på. 

Set til 9,99 dollar på GoG

Find det her



Hotline Miami
Med synsvinklen placeret lige oppefra er Hotline Miami fra 2012 en nærmest surrealistisk opvisning i action og rå vold.

Spiludviklerne nævner selv filminstruktøren David Lynch som inspirationskilde, men de henviser også til danske Nicolaj Refns film Drive.

Stemning og musik stammer ligesom spillets historie fra slutningen af 1980′erne.

Set til 9,99 dollar på GoG

Find det her



Neverwinter Nights Diamond
Byen Neverwinter er under karantæne, og det er dig, der skal ud og finde de magiske ingredienser, som skal bruges til den helende kur – men selvfølgelig er intet helt så nemt, og en større historie venter under overfladen.

Newervinter er klassisk rollespil baseret på Dungeons & Dragons-reglerne og Forgotten Realms-verdenen.

Pakken indeholder også udvidelsespakkerne Shadows of Undrentide, Hordes of the Underdark og Kingmaker, og den kan dermed levere rigtig mange timers underholdning.

Set til 9,99 dollar på GoG

Find det her



Painkiller Black Edition
Når man som Daniel Garner er fanget i skærsilden, virker det absolut rimeligt, for en engel kan fortælle, at vejen til frelse kræver, at fire af Lucifers generaler skal aflives.

Sagt på en anden måde, så betyder historien ikke nødvendigvis alverden, når det handler om at skyde løs og dræbe monstre i hobetal.

Klassisk shooter med masser af våben og blod.

Set til 9,99 dollar

Find det her



Total Overdose
Den danske spiludvikler Deadline Games nåede i 2005 at levere dette overflødighedshorn af vanvittig action, inden firmaet desværre måtte bukke under.

Du spiller Ramiro Cruz, der i Mexicos buldrende hede skal tage kampen op mod narkobaronen Papa Muerte.

Spillet er regulær action tilsat et flænsende soundtrack og så mange vanvittige ideer, at det er svært ikke at få et grineflip eller to undervejs.

Set til 5,99 dollar på GoG

Find det her



Outcast
Den amerikanske regering har held til at sende en sonde til et alternativt univers. Desværre sker der et lille bitte uheld af den slags, hvor et sort hul truer med at opsluge Jorden.

Derfor sendes du, Cutter Slade, afsted for at finde sonden og stoppe katastrofen.

Da spillet udkom i 1999 var det usædvanligt på flere måder – dels var friheden i spillets verden meget stor, den kunstige intelligens blev betragtet som banebrydende og så benyttede spiludviklerne som nogle af de første den såkaldte voxel-teknologi til at skabe spillets verden.

Spillet fejlede desværre rent kommercielt, ikke mindst fordi det på det tidspunkt krævede en meget højtydende maskine.

Set til 5,99 dollar på GoG

Find det her

Læs også:

Spiltest: Vejen til helvede er på tilbud

Broken Age – surrealistiske skæbnefortællinger på tablet

Posted in computer.

Microsoft svinger den store sparekniv: 18.000 bliver arbejdsløse



Finland ser ud til at blive ramt hårdest af den kæmpe fyringsrunde, som Microsofts topchef Satya Nadella som ventet annoncerede i går.

Det skete i et brev til alle ansatte i koncernen, som tæller 127.000 ansatte på verdensplan. Du kan læse brevet her.

Fyringerne, som i alt vil ramme 18.000, går i gang med det samme. I løbet af de næste seks måneder vil 13.000 ansatte få en opsigelse.

Fyringerne var altså ventet. Allerede tirsdag skrev Computerworld: Otte store problemer i Microsoft: Er der kæmpe fyringsrunde på vej?

De fleste af fyringerne – 12.500 – skyldes Microsofts køb af Nokia Devices and Services. Den virksomhed skal nu integreres i Microsoft, og synergigevinsterne skal høstes.

Fyringerne rammer både funktionærer og ansatte i produktionen.

I følge finske medier skal personalet i Finland skæres ned med 1.000 ansatte. Finland er altså tilsyneladende det land, der bliver ramt hårdest, skriver Computerworlds svenske søstermedie idg.se.

Posted in computer.

Nørgaard: Løsningen er god, den koster bare helt vildt meget



Klumme: Det er altid interessant at se, hvordan store bikse håndterer det, vi nu om dage kalder “disruption”, dvs. noget nyt halløj, der gør deres produkter gammeldags og kedelige med ét slag.

De fleste slipper ikke godt fra det.

Da Carlsberg både var truet på ry og rygte (pga. mikrobryggerierne, Danske Ølentusiaster, osv.) og på omsætning/størrelse (pga. Carlsberg-lignende konglomerater udenlands) valgte de at gøre noget på alle fronter: De introducerede selv “små” bryg, de importerede udenlandske øl til de Carlsberg-godkendte barer, og de købte op som gale i udlandet.

Åh ja, de introducerede også en alkosoda, som de af én eller anden grund fik lov til at kalde “cider”, selvom den intet har med cider at gøre – og den omsatte i løbet af et år for mere end alle mikrobryggerier i Danmark tilsammen.

FUD/FUT skal der til

Så Carlsberg klarede skærene og fik vendt en negativ tendens med dygtig markedsføring, lidt innovation og en god portion lyv (som idag kaldes spin eller FUD/FUT). Den opskrift er god at holde sig for øje.

Oracle tjener stadig hovedsalig sine penge på databaselicenser og support af samme, selv om de af al magt prøver at vende skuden hen imod nye intægtshorisonter (og det skal nok lykkes dem).

Derfor er hele Big Data-revolutionen (“disruption”) den største trussel de har stået overfor overhovedet. Når vi taler clustre med 10.000 noder, hver med nogle CPU’er, så bliver “forretningsmodellen”, dvs. licensprisen på 50.000+ dollars per CPU lidt “legacy”-agtig, ikke?

Derfor omfavner Oracle af al magt Big Data, og har endda begået en lille genistreg ved at opfinde begrebet “BDMS” (Big Data Management System) for at få folk til at tænke i retning af RBDMS og Oracle, samtidig med, at de af al magt taler det NED på flere fronter:

NED i antal CPU’er. Når man fastholder, at licensprisen er $50K/CPU plus det løse, så gælder det om at få antallet af CPU’er meget kraftigt ned, hvis nogen som helst skal have råd til at købe det.

Derfor har Oracle pakket deres Big Data-idé ind i et kabinet og kaldt det et husholdningsredskab (appliance) og reduceret antallet af CPU’er til to (det nævnes ikke så tit) og lagt vægt på, at det nærmest er en gateway til Oracle-databaserne.

NED i betydning. Big Data og NoSQL er blot én af flere datakilder, hvoraf relationelle databaser stadig er de vigtigste, fremgår det af pressemeddelelsen om Oracles Big Data SQL-halløj. Lidt FUT (Frygt, Usikkerhed, Tvivl) skal der jo også til, så den gigantiske fordel Big Data har ved at være stort og kraftigt nok til at kunne eliminere alle de data-vandtårne, man har samlet i årenes løb, og skabe ét stort datareservoir a la Facebook, Amazon, Google, osv., vendes på hovedet, så der faktisk advares mod at SKABE nye vandtårne med Big Data-løsninger. En bil drevet af en forbrændingsmotor vil jo også være en anomali i museet for hestevogne.

Vi er da også med på bølgen

Alt i alt har Oracle lavet nogle ting og sager, der gør dem i stand til at sige “Vi er da også med på bølgen”, ligesom Microsoft gør (de bruger så Hortonworks’ stack i stedet for Cloudera, som Oracle bruger), ligesom IBM gør, ligesom alle andre gamle, satte leverandører gør.

Oracle har sindssygt dygtige folk og produkter/teknologi, så løsningen i sig selv er teknologisk fremragende og kan vise vejen for integration mellem gamle databaser og Big Data-strukturer.

Men det vil mest have interesse for store, rige, eksisterende Oracle-kunder, der gerne vil “lege” lidt og prøve det nye (som regel fordi unge hotheads i organisationen (fresh out of CBS) hele tiden spørger, om man ikke skal “lave noget Big Data”), men ikke går helhjertet ind for det.

Som bekendt er IT-organisationen i dag ofte den største hindring for indførsel af nye IT-muligheder i virksomheder.

En “appliance”, man lige har råd til (“Den er pissedyr, så den må jo også være god, og vi kan få en masse rabat”), og som giver en lille sandkasse til at eksperimentere i, er ikke truende for de eksisterende medarbejdere, og man kan sige “Check! Det haaaar vi prøvet” efter et stykke tid.

Nye kunder vil have billig hardware og open source

Men Oracle får ikke nye kunder på det her, og meget få eksisterende kunder vil have råd til det.

Nye kunder vil lave Big Data-løsninger, hvor det meste software er open source og hardwaren er ligeså rystende billig som den GAFA (Google, Amazon, Facebook, Apple) bruger. Og selvom det idag er de store (med deres webscale-arkitekturer), der udnytter de nye muligheder, så kommer det naturligvis til alle, fordi det er billigt og godt og fleksibelt – og nyt og skørt.

En pris på 50.000 dollars per CPU duer ikke i webscale-land. Oracle (primært) og andre skal derfor på et tidspunkt tage et fundamentalt opgør internt: Tør vi slippe næsten-gratis ting løs i direkte konkurrence med vores kerneforretning, så vi bliver sexede også for nye kunder, eller vil vi fortsat prøve at få en firkantet pind i et rundt hul?

Jeg håber for mit gamle moderskib, at de tør gå hele vejen med BIg Data før det er for sent – ellers kommer andre a la Splice Machine og fjerner nye, potentielle kunder fra dem som dem med kostene fjerner forhindringer for den store, tunge, langsomme curlingsten.

Læs også:

Her øjner Microsoft kæmpe-indtjening: Dette område bliver en guldgrube

Topledere: Disse fem ting spænder ben for it-projekterne

Posted in computer.

Nu optrappes jagten på mørkt stof

Det mørke stof er en af videnskabens største gåder. Godt 80 procent af universets stof er usynligt, og astrofysikerne ved ikke, hvad dette mystiske mørke stof består af. Men det vil måske ændre sig, når en ny generation af eksperimenter begynder at give resultater.

I USA har energiministeriet og den statslige forskningsfond National Science Foundation besluttet at støtte de tre eksperimenter LUX-Zeplin (LZ), Super Cryogenic Dark Matter Search-SNOLAB (SuperCDMS) og en opgraderet version af Axion Dark Matter eXperiment (ADMX-Gen2).

Det mørke stof er umuligt at få øje på, fordi det ikke vekselvirker gennem den elektromagnetiske kraft, der bæres af fotoner. Det udsender altså ikke synligt lys eller andre former for elektromagnetisk stråling.


Jagten på mørkt stof foregår ofte dybt nede i miner, hvor eksperimenterne ikke forstyrres af kosmisk stråling. Her er det hulen i Sanford Lab, hvor LZ-detektoren skal konstrueres 1500 meter nede. (Foto: Matthew Kapust/Sanford Lab)

Men det kan røbe sin eksistens på andre måder. I stor skala kan astronomerne se, hvordan tyngdekraften fra det mørke stof påvirker omgivelserne, men fysikerne vil rigtig gerne have et mere konkret spor efter det usynlige stof.

Her er det, at de forskellige eksperimenter kommer ind i billedet. De tre nye detektorer vil være mindst 10 gange så følsomme som de eksisterende.

WIMPs er svære at opdage

Hvis det mørke stof består af partikler, som en sjælden gang imellem vekselvirker med almindeligt stof gennem den svage kernekraft – såkaldte WIMPs, weakly interacting massive particles – så kan sporene efter et sammenstød mellem en WIMP og en almindelig atomkerne måske opdages.

For at undgå falske signaler forårsaget fra kosmisk stråling foregår jagten på WIMPs dybt under Jorden.

I LZ-eksperimentet bliver en beholder med syv ton flydende xenon anbragt i et bassin med en kvart million liter ultrarent deioniseret vand på bunden af en gammel guldmine, halvanden kilometer nede i South Dakotas undergrund. Vandet giver ekstra beskyttelse mod falske signaler, der eller kunne komme fra den naturlige radioaktivitet fra klippemassivet.


Sådan kommer LZ-detektoren til at se ud.

Når en WIMP rammer en xenon-kerne, er resultatet små lysglimt, som kan opfanges af følsomme fotodetektorer.

Læs også: Superfølsom detektor finder intet spor af mørkt stof

Den nye SuperCDMS-detektor skal samles to kilometer meter nede under jordoverfladen i det canadiske SNOLAB-laboratorium, som har fået plads i en nikkelmine.

Her håber de amerikanske forskere, at de kan måle, når WIMPs kolliderer med atomkerner i germanium-krystaller, der er nedkølet til en temperatur på 10 mikrokelvin – tæt på det absolutte nulpunkt. En kollision vil sætte gang i vibrationer i krystallen, og disse uhyre svage vibrationer kan måles.

SuperCDMS vil bedst kunne detektere forholdsvis lette WIMPs, mens det internationale LZ-eksperiment med deltagelse af forskere fra USA, Storbritannien, Portugal og Rusland også kan fange de tungere af slagsen.

Magnetfelt kan få axioner til at henfalde

Men det er slet ikke sikkert, at det mørke stof består af WIMPs. En anden type hypotetiske partikler, der kandiderer til at være mørkt stof, kaldes axioner. Og det er spor efter disse axioner, forskerne bag ADMX-Gen2 vil lede efter.


I LZ-eksperimentet skal den eksisterende vandtank, der i dag rummer det mindre ambitiøse LUX-eksperiment, genbruges. (Foto: C.H. Faham)

Teorien siger, at axioner kan henfalde til fotoner – men også, at det sker uhyre sjældent. I et kraftigt magnetfelt er axionerne dog mere tilbøjelige til at henfalde til mikrobølge-fotoner, så i ADMX-Gen2-detektoren vil forskerne prøve at indfange, forstærke og måle de svage mikrobølger, som måske dukker op som resultatet af axion-henfald i et magnetfelt.

Europæerne vil ikke stå tilbage for USA, når det gælder jagten på mørkt stof, så her er der også nye eksperimenter på vej. Eureca (European Underground Rare Event Calorimeter Array) bliver Europas svar på SuperCDMS, mens Darwin (Dark Matter WIMP Search in Noble Liquids) vil minde om LZ.

Desuden håber forskerne, at mørkt stof dukker op i partikelacceleratoren LHC, der starter op igen i 2015.

Læs også: Ny nitte i jagten på mørkt stof

Hvis det mørke stof rent faktisk er WIMPs eller axioner, bør partiklerne give sig til kende i den nye generation af detektorer i løbet af det næste årti. Hvis det ikke sker, skal de teoretiske fysikere tilbage til tegnebrættet.

Posted in computer.

Alt tyder på sovjetiske BUK-luftværnsmissiler skød passagerfly ned

Missilet, der skød et Malaysian Airlines Boeing 777 ned med 289 mennesker ombord over Ukraine, kan ikke komme fra de skulderbårne jord-til-luft missiler som russiske separatister ellers har brugt til at skyde helikoptere ned.

Det malaysiske fly fløj nemlig i 33.000 fod, svarende til 10 kilometer, og en nedskydning i den højde kræver større og mere avancerede missiler. Derfor samler interessen sig om de såkaldte BUK-missilsystemer, der er bygget af det tidligere Sovjetunionen og ejes af både russisk og ukrainsk militær.

BUK-systemerne – der i vesten er kendt under navnet SA-11 og SA-17 – kan skyde til højder mellem 11 og 22 kilometer afhængig af typen, men det kræver tilhørende radarhjælp fra jorden.

BUK-systemer set i hænderne på separatister

Det malaysiske fly var på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur i Malaysia, da signalerne fra flyet gik tabt over Ukraine, og flyet styrtede ned nær byen Grabovo, hvor der har hersket intense kampe de seneste dage, fordi området er indtaget af russiske separatister.

Under kampene blev også to ukrainske Sukhoi-25 jagerfly skudt ned i onsdags, men det er uklart om separatisterne råder over BUK-missilsystemerne. Journalister fra nyhedsstationen Associated Press har dog meldt om BUK-systemer ejet af separatister parkeret udenfor den østlige ukrainske by Snizhne i tirsdags. I selve byen opdagede journalisten også et BUK-system ejet af separatisterne.

Uklare meldinger

Andrei Purgin, lederen af en af separatist-grupperne, afviser dog i et telefoninterview med New York Times, at separatisterne er i besiddelse af så avancerede våbensystemer. De har kun våbensystemer, der kan nå fire kilometers højde, lyder det.

Til gengæld udtaler Andrei Purgin til Associated Press, at han ikke ved om separatisterne er i besiddelse af BUK-systemer, men udtaler, at selv hvis de har, så er der ingen med evnerne til at betjene dem.

Ifølge BBC har separatisterne også slettet et tweet, fra en af deres vigtigste twitterkontoer, der viser separatister, som proklamerer at de har erobret et BUK-system fra ukrainerne.

Andrei Purgin retter derimod anklagen mod Ukrainerne, og minder om, at de i 2012 skød et passagerfly – på vej mod Israel – ned over Sortehavet under en militærøvelse, skriver New York Times.

Undersøgelse på vej

Imens parterne strides om hvem der sendte missilet afsted er verden ved at vågne op til den enorme tragedie, der har ramt passagerer og familier, som intet havde med konflikten at gøre, blandt andet franskmænd, amerikanere og malayer. Præsident Obama og Putin har også haft telefonsamtaler, og den malaysiske premierminister Mohd Najib Tun Razak har meldt ud, at man straks vil iværksætte en undersøgelse af hændelsen.

Som det typisk er de første timer og dage efter en flyulykke, så fyger luften med spekulationer, og nedskydningen er endnu kun en mulig årsag til ulykken.

Det russiske nyhedsnureau Itar-Tass melder om, at flyet begyndte at miste højde omkring 55 kilometer før det kom ind i russisk luftrum og “faldt ned” minutter senere, men nåede at sende nødsignal. Den sorte boks er også bjærget og sendt til Rusland.

Posted in computer.