Daily Archives: July 23, 2014

Den sjællandske papirvirksomhed EcoXpac har sammen med Teknologisk Institut udviklet en prototype på en nedbrydelig flaske af fibre fra genbrugspapir.

Flasken kan genanvendes på linje med andet papiraffald, og den nedbrydes i naturen, da den består af 97 procent papir og tre procent siliciumoxid. Opfindelsen produceres på et pilotproduktionsanlæg, som EcoXpac selv har udviklet. Fibrene kommer fortrinsvis fra brugt papir, der blendes sammen med vand og derefter støbes til en flaskeform ved hjælp af et vakuum.

Ifølge ophavsmændene skulle der være national såvel som international interesse for at sætte flasken i produktion. En produktion, som ifølge Søren Rahbek Østergaard, sektionsleder på Teknologisk Institut og ekspert i emballager, formentlig kan gøres langt billigere end produktionen plastflasker. Derfor har den et stort markedspotentiale, mener han.

Endnu er produktet ikke fuldt udviklet, men mangler de sidste 10 procent. Alligevel er sektionslederen temmelig sikker i sin sag.

»Den kalkule, der er lavet, og som vi også mener, at vi kan holde, tyder på, at den bliver noget billigere at producere end en normal plastflaske, og den er absolut prismæssigt konkurrencedygtig med de papmælkskatoner, vi ser i dag, Det skyldes, at hovedingrediensen er genbrugspapir,« siger han.

Coating af sand og grønt fodaftryk

Dog skal flasken selvsagt kunne holde tæt og til det formål har idémændene brugt siliciumdioxid – det der svarer til strandsand eller kvarts, der rulles ud i et meget tyndt lag. Det får egenskaber, der svarer til glas’, hvilket ifølge Søren Rahbek Østergaard skaber en endnu højere tæthed end i en plastikflaske.

I andre væskebeholdere som mælkekartoner bruges der små mængder plast til coating, og den plast har partnerne formået at spare væk.

Teknologisk Institut og EcoXpac hævdedr, at papirflasken står fordelagtigt i en livscyklusanalyse.

»Det er en af fiduserne, der er i denne produktionsproces. Hvor alt andet støbepap bruger en masse energi til at tørre vand ud, så bruges der en vakuumteknik, hvor man i stedet for at tørre suger vandet ud. Denne teknik bruger kun en 10-20 procent af den energi, du ellers ville bruge til at tørre pappet med,« forklarer Søren Rahbek Østergaard.

»Når flasken kommer ud af maskinen og efterpresningsformen, er den simpelthen så stabil, at den næsten er fyldeklar. Den sidste vandrest tilbage forsvinder af sig selv med normal lufttørring,« fortsætter han.

Den store såkaldte pulp, der skal omdannes til papir, består i omegnen af 98 procent vand og 2 procent fibre. Normalt smides pulpen ned på et net, hvor tyngden driver vandet ud, samtidig med man presser med et aktivt tryk, der vrider det ud som en svamp. Den øvrige proces klares ved, at det efterfølgende køres ind i ovne, hvor resten af vandet fordamper.

Under produktionen af papirflasken lader opfinderne i stedet pulpen blive på nettet, mens der på bagsiden kører et vakuum, som skaber en lufthastighed gennem papiret, der fjerner vandet ved en temperatur, der ikke er ret meget højere end normal stuetemperatur.

»Med vores metode kan vi på sekunder fjerne vand, som ellers ville tage timer i en varm ovn,« siger sektionsleder Søren Rahbek Østergaard.

Stort marked for flasker

Han vil bestemt ikke anbefale han ikke, at man smider flasken i naturen, hvis den en dag skulle havne i danske butikker. Det tager cirka et halvt år, før flasken er nedbrudt. Først skal der slås hul på coatingen.

Parterne vil ikke spå om, hvor længe der går, inden flasken kan komme i handlen. Men de påpeger, at en tredjedel af det globale emballagemarked udgøres af flasker.

De amerikanske sundhedsmyndigheder har set sig nødsaget til at lukke to laboratorier under det amerikanske Center for Disease Control and Prevention (CDC,) efter flere mildest talt uheldige episoder har fundet sted.

Det beretter flere amerikanske medier, efter at det senest kom frem, at ukendt personale af ukendte årsager besmittede en prøve af en relativ fredelig fugleinfluenza med en anden prøve af den smitsomme H5N1-fugleinfluenza, der tidligere har skabt panikscener rundt omkring i verden, og som har kostet 386 mennesker livet siden 2003.

Prøven blev i maj sendt fra det ene af CDC’s laboratorier til forskere i fjerkræ under det amerikanske landbrugsministerium i Athens, Georgia, hvor man troede, at prøven udelukkende var af den noget mere harmløse H9N2-influenza, og var altså ikke klar over, at prøven indeholdt en af nyere tids mest dødelige influenzaer.

Det opdagede de så i starten af juli – godt seks uger efter prøven blev sendt afsted – ved at samtlige kyllinger, der var blevet udsat for prøven, var faldet døde om.

Kan ikke svare på, hvordan det kunne gå til

Hvordan det kunne gå til, at et statsligt og topsikret laboratorium, der arbejder med henblik på at sikre nationens borgere mod smitsomme vira og sygdomme, kom til at sende en så kritisk prøve med virus ud af sit sikre miljø, er ikke til at sige.

Det er den foreløbige konklusion, efter at CDC har foretaget en intern undersøgelse af forløbet.

Talsmanden for CDC, Tom Skinner, slår over for nyhedsbureauet Reuters fast, at man ikke vidste, at prøven indeholdt H5N1, og det måske aldrig bliver muligt at fastslå, hvilke medarbejdere, der bærer ansvaret. Udstyret, der blev brugt til at foretage krydsningen af viraene, skulle øjeblikkeligt være blevet skaffet af vejen, lige umiddelbart efter krydsningen var blevet foretaget.

Ingen skade sket, vil nogen så påstå. Bortset fra de stakkels kyllinger, selvfølgelig.

Men det er ikke første gang, at der har været en kritisabel omgang med dødelige og smitsomme vira og sygdomme på CDC’s laboratorier.

I slutningen af juni var 75 forskere i fare for at være blevet smittet med miltbrand. Forskere fulgte ikke de angivne sikkerhedsprocedurer og fik derfor ikke inaktiveret de dødelige bakterier, inden også de blev sendt ud af det højsikrede biosikkerhedslaboratorium for at ryge videre til forskning.

Prøverne af miltbranden blev herfra flyttet rundt mellem tre forskellige laboratorier under CDC. De nye forskere, der havde fået bakterierne mellem hænderne, havde haft den opfattelse, at bakterierne var inaktiverede, og havde derfor ikke iført sig det rette beskyttende udstyr, man skal have på ved kontakt med aktive miltbrandbakterier.

Fejlen blev heldigvis opdaget, og de involverede forskere blev behandlet med antibiotika og vacciner, og ingen blev syge. Undersøgelser har ellers vist, at bakterierne kunne være smitsomme.

Møgsagerne har nu resulteret i, at miltbrand- og fugleinfluenza-laboratorierne er blevet lukket midlertidigt ned.

Dr. Thomas Frieden, der er leder af CDC, lægger ikke skjul på, at hændelserne er meget, meget uheldige.

»Disse episoder afslører totalt uacceptabel opførsel. De skulle aldrig have fundet sted. Jeg er rystet, jeg er vred, jeg kan ikke sove på grund af det her, og jeg arbejder på det, indtil problemet er løst,« siger han ifølge The New York Times.

Episoderne har nu gjort sikkerheden på amerikanske laboratorier til genstand for debat – ikke bare hos CDC, men over hele landet.

Blandt andet har den anerkendte doktor og leder for forebyggende medicin på Vanderbilt Universitys medicinskole Dr. William Schaffner foreslået, at alle amerikanske laboratorier skulle have forbud mod at fragte sundhedsfarlige elementer ud, før de har fået gennemset og godkendt deres sikkerhedsprocedurer.

Amerikanske hjertespecialister har udviklet en ny genterapiteknik, der gør det muligt at omdanne funktionelle hjertemuskelceller til celler, der regulerer hjerteslaget hos en gris. Med andre ord: Forskerne har opfundet, hvad de kalder en ‘biologisk pacemaker’, skriver The Verge.

»For første gang er det lykkedes os at skabe en biologisk pacemaker ved hjælp af minimalt invasive metoder og samtidig at vise, at de nye pacemakere kan imødekomme de krav, det daglige liv stiller,« siger kardiolog og forfatter af den videnskabelige artikel om opdagelsen, Eduardo Marbán, til The Verge.

Tilgangen er meget praktisk, argumenterer forskeren, da der ikke er behov for en åben hjerteoperation. I stedet har forskerne indsprøjtet et gen, kaldet Tbx18, i grisens hjertemuskel. Genet indsprøjtes sammen med en virus i hjertekammeret gennem et kateter. Virussen er ikke skadelig, lyder det fra forskerne, da den ikke er i stand til at reproducere sig selv.

I hjertemusklen omprogrammerer genet et lille antal af hjertemusklens celler til at være celler, der udsender elektriske impulser og dermed driver det pumpende hjerte. Området, hvor ændringen sker, er på størrelse med et peberkorn. Det er normalt ikke fra det område, at de elektriske impulser stammer.

»Det lykkedes os at få den biologiske pacemaker til at ’tænde’ inden for 48 timer,« påpeger Eduardo Marbán.

Dermed blev grisene i forsøget en øget hjerterytme, som gjorde dem langt mindre afhængige af de traditionelle pacemakere. For kontrolgruppen af grise, der ikke blev udsat for genterapi, stod de traditionelle pacemakere for 40 procent af alle hjerteslag.

Effekten af genterapien varede dog kun i to uger, men forskerne arbejder på, hvordan de kan styrke varigheden.

Genet Tbx18 findes også hos mennesker. Forskerne har beskrevet metoden i en artikel i det medicinske tidsskrift Science Translational Medicine.

Version2′s sommertour er nået omkring Billy’s Billing på Gothersgade i København. Den danske virksomhed laver et regnskabsprogram, der kører i en browser udelukkende via HTML5 og JavaScript.

»Fordelen med JavaScript er, at så meget kan foregå i browseren. Det får det hele til at virke mere flydende, og giver en bedre oplevelse, når man sidder med det,« fortæller udvikler hos Billy’s Billing gennem tre år Michael Storgaard.

Han er en del af et udvikler-team på fire, hvoraf de tre andre befinder sig i USA. Billy’s Billing anvender JavaScript-frameworket Ember. Det er velegnet til at strukturere de forskellige dele i regnskabsprogrammet og binde dem sammen, fortæller Michael Storgaard.

Ember følger en såkaldt MVC-model – model, view og controller. Hvor model-delen repræsenterer datalaget, view er brugergrænsefladen og controlleren er det funktionelle lag, der eksempelvis tager sig af, hvad der skal ske, når brugeren trykker på en knap.

»Der er nogle strikse konventioner for, hvordan koden skal struktureres i Ember. Eksempelvis hvor filerne skal placeres i henhold til MVC-modellen. Og det hjælper med at bevare en rigtig god struktur på hele projektet,« siger Michael Storgaard.

JavaScript har ikke givet problemer i sig selv

JavaScript-fundamentet bevirker, at regnskabsprogrammet kører i diverse moderne browsere og på tablets uafhængigt af det underliggende operativsystem. Michael Storgaard fortæller, at valget af JavaScript som programmeringssprog til regnskabsprogrammet frem for klassiske sprog som eksempelvis Java eller C# ikke i sig selv har været et problem.

»Rent kodemæssigt er det ikke et problem at skrive det i Javascript. Vi har haft samme mulighed for at teste det hele igennem, som vi ville have med andre sprog. Tidligere har det måske været sådan, at JavaScript blev betragtet som lidt for løst struktureret, men det har blandt andet sådan noget som ember-frameworket hjulpet med at rette op på,« siger han.

Selvom regnskabsprogrammet kan køre i en browser, er det dog ikke optimeret til den mindre skærm på mobiltelefoner, fortæller Michael Storgaard. Men Billy’s Billing har dog planer om at lave en version af programmet som app til telefoner.

Der findes ganske vist en mobilapp fra Billy’s Billing, men det er ikke det egentlige regnskabsprogram, men en slags tilføjelse til programmet, der gør det muligt at uploade regninger til det bagvedliggende system, når man er på farten.

Backend-systemet

Mens den del af regnskabssystemet, som ligger ude hos brugerne, er kodet i ember og HTML5, så er backend-systemet en lidt anden historie.

Billy’s Billing har lavet en plugin til Ember-frameworket kaldet billydata, som også ligger i brugerens browser. Den del sørger for at samle og optimere kommunikationen fra frontend-systemet til backenden, som ligger i Amazons skytjeneste AWS.

Her bliver data lagret via et REST-baseret API kodet i PHP. Altså en grænseflade, som kommunikation til og fra databasen foregår via.

Både Billy’s Billings eget regnskabsprogram og virksomhedens eksterne kunder anvender dette API for at tilgå regnskabsdata i databasen.

»At vi sidder og arbejder op mod vores eget offentlige API, betyder, at vi skal være opmærksomme på hvilke ændringer, vi laver på det. Vi kan ikke lave drastiske ændringer, bare fordi vi har behov for det. Andre skal kunne stole på API’et. Men at vi arbejder op mod det betyder på den anden side også, at vi støder på de samme udfordringer som kunderne, som vi så kan løse,« siger Michael Storgaard.

De kunder, som tilgår databasen via api’et kan eksempelvis være webbutikker, der automatisk opdaterer regnskabsdata i databasen, når nye ordrer tikker ind.

Omkring valget af Amazons skytjeneste, fremhæver Michael Storgaard fordelen ved hurtigt at kunne opskalere og nedskalere antallet af servere, så det passer til kundernes behov.

En drilagtig bug

I sine tre år som udvikler er Michael Storgaard selvsagt stødt på et par umiddelbart uforklarlige bugs. En af dem handlede om de danske bogstaver æ, ø og å, eller i hvert fald et af dem.

»Vi fik en melding fra nogle kunder om, at der var problemer med at uploade filer, og at det måske var noget med æ, ø og å i filnavnene,« siger han.

Efter at have forsøgt med filnavne med danske bogstaver, uden der var problemer, fandt udviklerne langt om længe frem til, at det faktisk kun var det danske bogstav å, der fik uploaden til at gå i skuddermudder.

»Vi lavede en generel funktion, der rettede alle specialtegn, så det var sikret fremover,« siger Michael Storgaard.