Outsourcing af udviklingsopgaver handler ikke kun om at flytte sine opgaver et sted hen, hvor det er billigere, og hvor der – måske – er flere kompetencer. Det handler også om at flytte sine udviklingsopgaver ud af lille Danmarks trygge rammer. Der er uden tvivl nogle risici forbundet med at operere i et andet land, og det er lige meget, om vi snakker Asien, Afrika eller Østeuropa. Før i tiden ville jeg dog sige, at det var lidt mere sikkert at outsource til lande i Østeuropa, men efter hvad vi har set i løbet af det seneste halve år i Ukraine, kan man aldrig vide sig alt for sikker.
Nedenfor har jeg lavet en liste over nogle af de mest intimiderende risici ved outsourcing.
Du mister viden og know-how
Når du outsourcer, flytter du dine kompetencer ud af virksomheden. Et godt eksempel på dette er produktion af batterier. En lang række virksomheder i den vestlige verden begyndte at få fabrikeret batterier i Asien, da man anså det som simpel outsourcing af produktion, men det er efterhånden ikke alene produktionen af batterier der er flyttet, men også en stor del af forskningen vedrørende udviklingen af batterier. Når du på den måde lægger alt ud, risikerer du at miste evnen til selv at udvikle. I dag køber mange af de virksomheder, der startede med at flytte en simpel produktion, både know-how og udvikling fra Asien.
Immaterialret
Immaterialret – eller intellectual property rights – kan I sidste ende blive stjålet af din partner i udlandet. Det vil sige, at de selv ender med at bruge den software eller det produkt, de har udviklet for din virksomhed.
Der er mange eksempler på virksomheder, der har outsourcet en produktion, og som pludselig står over for kopiprodukter fabrikeret i samme område, eller måske ligefrem det samme sted, som virksomheden får produceret sine produkter.
Jeg har et eksempel fra Brasilien, hvor en dansk virksomhed til landbrugssektoren så en kopi af deres eget produkt på en messe. Det viste sig, at det var deres partner i Brasilien, som havde produceret en variant i sit eget navn.
Jeg har ikke en direkte eksempel fra it-branchen, men det skal nok findes. Jeg kan sagtens forestille mig, at idemanden bag en smart portal, pludselig ser en lignende løsning lanceret og på mirakuløs vis udviklet – eller ligefrem ejet – af de samme, som havde givet fortabt i udviklingen af netop hans løsning.
Usømmelig adfærd med personfølsomme data
Meget personfølsomme oplysninger bliver pludselig fundet i en skraldespand i Litauen. Det virker lidt som et stereotypt skrækscenarie, men det gør det desværre ikke mindre sandt. Der har været tilfælde – fx i Litauen – hvor personfølsomme data, som skattepapirer, er dukket op steder, hvor de ikke burde være. I princippet kan den slags også ske i Danmark – se bare på Se & Hør-skandalen. Hvis en medarbejder beslutter sig for at handle dumdristigt eller ulovligt, er der ikke så meget, man kan gøre. Det er heldigvis ikke noget, vi hører om så tit i Danmark, så måske gør det danske retssystem det nemmere for os at retsforfølge den slags personer.
Handelsboykot og kriser med Danmark i fokus
I mange år var man som dansker vellidt over det meste af verden, men så kom Muhammed-krisen. Pludselig var der steder i verden, hvor det ikke længere var positivt at være dansker. Jeg ville selv have holdt lav profil efter fredagsbønnen i Dakha eller Kuala Lumpur, hvis jeg havde drevet sourcing-virksomhed dér, dengang Muhammed-krisen var på sit højeste.
Naturkatastrofer
I Danmark går vi mere eller mindre uden om større naturkatastrofer – vi har en orkan i ny og næ, og vi oplever nogle få oversvømmelser, men ud over det, er der meget fredeligt i Danmark. Naturkatastrofer er en helt anden del af hverdagen i et land som fx Filippinerne, men det gør måske også bare, at virksomheder de steder er bedre til at sikre sig selv. Jeg ved fx, at der er flere store konkurrerende aviser i USA, som har indbyrdes aftaler om, at avisen kan blive produceret eller trykt hos en konkurrent, hvis den ene avisredaktionen bliver ødelagt af jordskælv, brænder el. lign. Men når de er vant til den slags naturkatastrofer, er de måske også bedre til at sikre sig i mod dem, selvom det måske involverer en af deres head on-konkurrenter.
”Krigszoner”
Uroligheder i Indien, lufthavnsangreb i Pakistan og krig i det østlige Ukraine. Der er steder i verden, hvor det ikke er lige så sikkert at opholde sig som i Danmark. Ud over de åbenlyse farer ved en krig, skal virksomheder også forholde sig til, at internettet måske pludselig bliver kappet, at medarbejdere bliver kaldt ind i militæret, eller at der er så meget uro, at medarbejderne hverken kan eller vil komme på arbejde. For mit eget vedkommende tror jeg, at jeg selv ville blive hos min familie frem for at vove mig igennem en krigszone for noget så – i den sammenhæng – ubetydeligt som at gå på arbejde.
Skal vi så ikke bare blive i Danmark?
Hvis der er så mange åbenlyse risici ved at bevæge sig uden for landets grænser, hvorfor bliver vi så ikke bare i Danmark? Faktum er, at vi lever i en global verden, hvor det ikke længere giver mening at tro, at vi kan holde os inden for landegrænsen. I stedet er det vigtigt at forstå, hvordan vi skal navigere i det farvand, der omgiver os. Og i globaliseringens urolige vand er det mere nødvendigt end nogensinde før. Hvis vi bare lægger armene over kors og tror, at vi kan holde os flydende i strømmen, så bliver vi trukket ned.
Ligesom du skal ansætte medarbejdere, du har tillid til, skal du selvfølgelig også finde en partner, som du kan stole på, og som har planer for, hvordan man håndterer de risici, der er ved at operere i et andet land. Og du bør selv sætte dig ind i, hvilke farer der kan lure om hjørnet.
Leave a Reply