Lille Danmark er så fyldt med landbrug, industri og biler, at vores følsomme naturområder har svært ved at klare den konstante tilførsel af kvælstof.
Iltsvind i vores farvande er ellers det mest brugte ord, når snakken falder på forurening med kvælstof, men kvælstofforbindelserne flyder ikke kun rundt i havet, men kommer også fra luften og rammer det danske land i form af i regn og partikler.
En ny EU-rapport sætter streg under, at Danmarks natur er voldsomt belastet og vil være det mange år frem i tiden.
I 2010 var grænsen for økosystemernes tolerance for næringsstoffer overskredet på alle naturområder i hele danmark – altså 100 procent af vores naturareal. Kun Luxembourg og Hollands naturområder var belastet mere end de danske. Og fremskrivninger viser, at i 2020 og 2030 vil 99 procent af det samlede danske areal stadig overskride grænsen. Præcis samme tal gælder i øvrigt for de Natura 2000-beskyttede naturområder. I nogle områder regner der mere end 40 kilogram kvælstof ned fra luften per hektar om året.
»I nyere tid har vi altid været et meget næringsstofbelastet land, og det vil fortsætte. Vi har koncentreret mange aktiviteter på den begrænsede plads i vores lille land og omgiver os med naboer, der også bidrager gennem afbrænding og landbrug,« siger lektor og biolog Søren Laurentius Nielsen fra Roskilde Universitetscenter.
»I forvejen har vi gjort meget for at sænke kvælstofudledningerne, som i landbruget, hvor der er kommet låg på gylletanke og spredning sker med slanger på jorden. Men skal vi hjælpe de naturfølsomme områder, så må vi gøre mere, og se på transportsektoren, brugen af brændsler og vores udledninger,« siger han.
Til daglig er han vidne til, hvordan den danske natur er i gang med at vokse til. De næringsfattige planter taber kampen, og i de ellers næringsfattige højmoser rykker birketræer, brændenælder og græsser i stigende grad ind og tager pladsen for planter som kæruld og star.
Problem med ammoniak-forurening fra landbrug
Udover den stadige tilførsel af næringsstoffer til naturen, så er landjorden – ligesom vores farvande – også påvirket af 80’erne og 90’erne, hvor tilførslerne toppede. Det samme gælder for hele Europa, hvor 84 procent af kontinentets samlede naturareal var så påvirket af næringsstoffer fra luften, at naturens grænse var overskredet.
I dag er det stadig over halvdelen af det samlede areal, helt præcist 63 procent, og fremskrivninger viser, at den andel kun falder til 54 procent i 2020 og 51 procent i 2030. Blandt de lande, som har markant fremgang i naturtilstanden, er blandt andre Ungarn, Frankrig, Østrig, Sverige, Storbritannien, Slovenien og Bulgarien.
Fremskrivningerne er baseret på scenarier, hvor ‘alle tekniske mulige reduktionstiltag’ er implementeret, står der i rapporten, der dog forudser en markant nedgang i udledningen af SO2 og NOx på grund af en nedgang i tunge industrier samt lukning af ineffektive kraftværker. Men tilbage står et stigende problem i form af ammoniak fra landbruget, som stiger i øjeblikket, og ikke ventes at mindskes frem mod 2020.
Syreregnen stilner af i Europa
Rapporten fra EEA har også undersøgt forsuringen i Europas naturområder som følge af syreregn, der skabte udbredt bekymring i 70’erne, fordi det ødelagde store skovområder og truede fisk som den atlantiske laks. Ifølge rapporten peakede syretilførslen i 1980, hvor halvdelen af alle økosystemer i EU var påvirket. I dag er den glædelige nyhed, at kun fem procent er påvirket.
Den store succes skyldes især Europas evne til at få bedre styr på udledningen af SOx, hvor udledningerne er faldet med 84 procent mellem 1990 og 2012 – til sammenligning er udledningen af kvælstofoxider faldet med 51 procent og ammoniak med 28 procent. Nedgangen for SOx skyldes især skift i brændselsteknologier, installation af scrubbers på kraftværker og begrænsninger af SOx i diesel og benzin.
I 80’erne og 90’erne havde Danmark også store udfordringer med forsuring, hvor hhv. 96 procent og 86 procent af landets naturareal var påvirket over naturens grænse. Men i dag er kun 20 procent af vores natur påvirket.
Leave a Reply