FN blander sig i privacy-debat: Regeringer træder på menneskerettigheder

FN blander sig nu i den internationale debat om privatliv på nettet. Organisationen kritiserer direkte verdens regeringer for at kamuflere en stigende afhængighed af, at private selskaber holder øje med, hvad dens indbyggere foretager sig på nettet, lyder kritikken ifølge AP (her bragt via Washington Post).

Det er FN’s kontor for menneskerettigheder, der er afsender på kritikken, og herfra lyder det blandt andet også, at det skulle have stærke beviser for at regeringer og private selskaber og firmaer i stigende grad samarbejder om at spionere på borgere.

Regeringerne skyr ingen midler for at komme i besiddelse af borgeres private indhold og metadata, lyder det, og både loven og hemmelige metoder bliver taget i brug for at få fat i informationerne.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder Navi Pillay sagde onsdag, at den manglende gennemsigtighed og regeringernes taktikker og metoder fører til en »de facto tvang af selskaber til at skaffe sig adgang til information og data hos borgerne, uden at de [borgerne] ved det.«

Kritikken fra FN-kontoret kommer i forbindelse med en ny rapport til FN’s generalforsamling, og heri udtrykker kontoret en fortsat stigende bekymring for det stadig mere udsatte privatliv på nettet, som er under pres i takt med afsløringer af både amerikansk og britisk masseovervågning.

For nylig opsagde den tyske regering et mangeårigt telesamarbejde med den amerikanske gigant Verizon, hvilket skulle ses som en direkte konsekvens af whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer af, at NSA har overvåget den tyske kansler Angela Merkel.

Skal man tro på FN’s menneskerettighedskontors udsagn, har Verizon formentlig spillet en central rolle i overvågningen, og dermed lyder den tyske beslutning som en klog idé.

Men ifølge højkommissæren Navi Pillay og hendes FN-afdeling, så er europæiske lande og regeringer langt fra uden skyld og ansvar. Også her skulle der foregå et sofistikeret og systematisk samarbejde mellem regeringerne og landenes respektive store nationale selskaber om overvågning og udlevering af data og information.