Kronik: Vandmøller står i vejen for optimale vandløb

Den 28. maj gjorde professor Torben Larsen fra Aalborg Universitet her på ing.dk opmærksom på en vigtig udfordring i forhold til at genskabe den gode økologiske kvalitet i vandløb, nemlig det forhold, at vandet løber for langsomt i mange danske vandløb.

I forlængelse heraf føler jeg som mangeårig rådgiver inden for netop vandmiljøområdet behov for at belyse en anden markant udfordring. Denne udfordring handler i korte træk om, at hensynet til kulturhistoriske værdier – som oftest vandmøller – alt for ofte går forud for hensynet til at sikre vandløbene deres naturlige fald.

Problematikken knytter sig til de såkaldte ‘faunapassager’, dvs. kunstigt skabte passager i vandløbene ved eksempelvis opstemninger ved vandmøller. Gennem Rambølls arbejde med at fjerne disse spærringer og etablere faunapassager i vandløb har vi i flere tilfælde konstateret, at vandløbene og vandløbsfaunaen prioriteres lavt i forhold til kulturhistorie og terrestriske naturtyper. Og ofte lever de faunapassager, der etableres, ikke fuldt op til deres formål, men skaber kun passage for ‘stærke svømmere’ som f.eks. laks og ørred.


Peter Bønløkke Adamsen er markedschef og fagleder hos Rambøll.

Ved rigtig mange faunapassager ved vandmøller er stuvningszonen i vandløbet opstrøms for vandmøllen bevaret på grund af enten kulturhistoriske interesser eller af hensyntagen til kulturbetingede opståede naturtyper på land. I den kunstigt skabte stuvningszone er det vanskeligt at opnå god økologisk tilstand i vandløbet på grund af den stærkt nedsatte vandhastighed.


Eksempel på betydningen for vandløbets faldforhold ved en opstemning for en vandmølle. Stuvningszonen opstrøms for opstemningen er oftest ganske lang med en betydelig nedsat vandhastighed til følge. Hvis stuvningszonen bevares, så vil det være vanskeligt at opnå god økologisk tilstand i vandløbet.

Modsatrettede interesser

I et udkast til vandplanerne findes imidlertid følgende retningslinje, der må siges at være ret klar og præcis:

Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af f.eks. kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af ’naturlignende stryg’ i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning.

Udgangspunktet må altså være, at spærringer fjernes, således at naturlige faldforhold kan genskabes og give optimale passageforhold i de enkelte vandløb sammen med at muligheden for god økologisk tilstand i vandløbet opnås.

Vi står dog lidt med en udfordring, idet vandløbsloven tilskriver, at der ikke kan gennemføres et projekt, hvis der tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser. Det kan dog være svært gennemskueligt, hvornår disse interesser er væsentlige, med mindre der findes en fredning/udpegning på lokaliteten. Vurderingen synes at ske fra gang til gang, hvilket ikke er udtryk for en overordnet prioritering.

Klare prioriteringer, tak

Vandløbsmyndigheden har ansvar for at foretage afvejninger med input fra andre myndigheder og høringsberettigede i de enkelte projekter. Men regelsættet synes ikke tilpasset de modsatrettede interesser.

Administrationsgrundlaget for faunapassageprojekter er i øvrigt ændret ved den seneste revision af vandløbsloven. Tidligere muliggjorde lovens § 37a fjernelse af opstemninger til skade for vandløbskvaliteten. I seneste udgave af vandløbsloven er § 37a ophævet.

I nogle tilfælde ses projekter, hvor der er interesser i form af både habitatarter på land og i vandløbene, ligesom vandløb i sig selv kan være en del af udpegningsgrundlaget. Her er der i nogle tilfælde for lidt fokus på vandløbet, især som udpegningsgrundlag. Løsningen bliver ofte, at den terrestriske natur bevares urørt, mens vandløbets behov søges løst ved en ‘teknisk løsning’.

Erfaringerne viser dog, at så længe en opstemning bevares eller vandet fordeles, er det vanskeligt at opnå en fuld faunapassage, fordi stuvningszonen enten bevares eller bygværker består for at fordele vandet og dermed skaber en risiko for, at vandløbsfaunaen fejlvandrer.

På den baggrund har vi behov for, at der bliver foretaget klare prioriteringer. Helt konkret vil jeg anbefale, at Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen bliver enige om at udvælge et mindre antal vandmøller i Danmark, og så både frede dem og deres funktion. Til gengæld kunne man så genskabe forholdene fuldt ud ved rigtigt mange andre vandmøller i danske vandløb og dermed etablere flere optimale faunapassager – til gavn for vandløbenes fauna, de naturlige faldforhold og dermed den økologiske tilstand.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>