Det giver ingen mening at kun at se på udgiftssiden, uden også at se på, hvad der samtidig er sparet. Sådan et regnskab holder ikke og nærmer sig spekulation, lyder kritikken fra en af landets førende resistenseksperter, professor og overlæge ved Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos.
Kritikken kommer, efter at fødevareminister Dan Jørgensen (S) har brugt norske beregninger af, hvad deres indsats for at fjerne svine-MRSA vil koste, som argument for, at det vil blive for dyrt for Danmark at følge det norske eksempel.
De norske beregninger af prisen for sanering af landets MRSA-inficerede svinebesætninger stammer nemlig fra en samfundsøkonomisk analyse, som samtidig viser, at udgifterne bliver opvejet af besparelser for sundhedsvæsenet, tabt arbejdsfortjeneste og dødsfald.
»Vi har lavet analysen for at få det bedste beslutningsgrundlag for, hvordan det bedst kan betale sig at håndtere MRSA-smitten. På baggrund af den, har vi valgt at fortsætte den hurtige og omfattende indsats, som vi for nylig igangsatte, fordi det også i en ti-års fremskrivning giver bedst samfundsøkonomisk mening,« siger sektionschef hos norske Mattilsynet Siri Margrethe Løtvedt til Ingeniøren.
Overlæge Hans Jørn Kolmos undrer sig over, hvordan den danske fødevarestyrelse kan overse den konklusion i analysen, hvorfra de ellers har hentet tallene til at estimere udgifterne for en lignende indsats i Danmark.
»De kan altså godt finde ud af at se udgifterne men ikke på, hvad der samtidig kan spares. Det kan kun være, fordi de på den måde får regnskabet til at gå op med det, som de i forvejen er besluttet på: Der skal ikke sættes ind mod MRSA i de danske stalde,« siger Hans Jørn Kolmos.
Fødevareministeren har gentagne gange brugt prisen på sanering af de danske stalde til 3,5 milliarder kroner som argument for, at det ikke kan betale sig at gøre noget ved svine-MRSA ude hos producenterne.
Hos Fødevarestyrelsen, som har leveret prisberegningen fra den norske analyse til Dan Jørgensen, er forklaringen på, at modregningen af de samfundsøkonomiske fordele ikke er blevet nævnt, at sparede sundhedsudgifter er Sundhedsstyrelsens ansvar – ikke Fødevarestyrelsens.
»Det hører under Sundhedsstyrelsen. Jeg kan ikke udtale mig om, om de norske tal for sundhedsomkostninger kan overføres til danske forhold,« siger veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Per Henriksen.
Et andet argument, som Dan Jørgensen gennem Fødevarestyrelsen har brugt fra den norske analyse, er forventningen om, at selvom de inficerede farme bliver saneret, vil en vis andel blive smittet med bakterien igen.
Fremskrivningen i et ti-årsperspektiv er dog ifølge den norske analyse en reduktion af inficerede farme til omkring 10 procent. Det er en forbedring, erkender Per Henriksen, hvis det ses i lyset af, at den seneste MRSA-test på de danske slagterier fandt bakterien hos 77 procent af svinene.
»Men det norske estimat kan ikke bare overføres i denne forbindelse, fordi vi ved ikke, hvilken betydning det har for smittespredningen, at de danske svinebesætninger er større og ligger tættere end de norske,« siger Fødevarestyrelsens veterinærdirektør.
Samlet set afviser han, at den norske analyse kan bruges som beslutningsgrundlag for at sætte de samme tiltag i gang som i Norge.
»Dertil har vi for lidt viden om betydningen af de anderledes forhold i Danmark. Men jeg forventer, at vi sætter gang i en tilsvarende samfundsøkonomisk analyse i løbet af efteråret, når vi har resultatet fra de 200 svinebesætninger, som vi nu screener for MRSA,« siger Per Henriksen.
Leave a Reply