Så ramte en solstorm endnu engang medierne. Ikke engang en aktuel solstorm, men en historisk af slagsen. Pludselig blev to eksplosioner på Solens overflade tilbage i juli 2012 til forsidestof her to år efter – også hos Ingeniøren.
Historien dukkede op, efter at Nasa havde publiceret en artikel i kategorien ‘Science News’. Artiklen starter mystisk nok med en asteroide. Hvad ville der ske, hvis en hypotetisk asteroide, som var stor nok til at bombe vores civilisation tilbage til det 18. århundrede, kom faretruende tæt på Jorden? Ja, så ville vi nok høre om det!
Så er rammerne sat. Jorden var angiveligt tæt på en katastrofe, der kunne måle sig med sådan et gigantisk meteornedslag, men som ikke fik den helt store opmærksomhed i medierne. En solstorm, som altså ikke ramte Jorden – men det kunne den jo have gjort…
»If it had hit, we would still be picking up the pieces,« – hvis den havde ramt, ville vi stadig være i gang med at samle stumperne op – citerer Nasa professor Daniel Baker fra University of Colorado for.
Slut med et skylle ud i toilettet
Og opmærksomhed, det har solstormen nu fået. I et Ritzau-telegram, som de fleste danske web-medier skyndte sig at publicere, forlød det, at solstormen havde potentiale til at ‘banke civilisationen tilbage til det 18. århundrede’ – med Nasa som kilde.
Mange udenlandske medier gik skridtet videre og fortalte for eksempel, at vi var tæt på at blive kastet tilbage til stenalderen. Puha, det var lige ved og næsten, og vi skal ikke føle os for sikre, for en altødelæggende solstorm kan åbenbart ramme os når som helst.
Det er en mærkelig historie, og ny er den ikke. Pointerne stammer fra oktober 2013, hvor forskere fra tre amerikanske universiteter og fra Nasa’s center for rumvejret, Space Weather Research Center, publicerede en artikel om solstormen i tidskriftet Space Weather.
For at det ikke skal være løgn, bragte Nasa Science News en artikel om solstormen den 2. maj i år. Her citeres Daniel Baker for at sige »If it had hit, we would still be picking up the pieces.« Åbenbart et citat så stærkt, at det tålte en gentagelse.
I anden omgang skruede Nasa så lidt ekstra op for charmen. Asteroiden kom i spil, og ifølge den nye artikel mener unavngivne analytikere, at solstormen i juli 2012 kunne have forårsaget omfattende strømafbrydelser og slukke for alt, der var tilsluttet en stikkontakt. Vi ville ikke engang være i stand til at skylle ud i toilettet.
Bemærkelsesværdigt soludbrud
Så kom der endelig sving i de internationale medier. Når Nasa skriver, at vi var tæt på en katastrofe, som kunne slukke for strømmen og ødelægge for mere end to billioner dollar, så må det passe. En god historie.
Men hvad er sandheden?
De to soludbrud, der kom hurtigt efter hinanden den 23. juli 2012, var absolut bemærkelsesværdige. De resulterede nemlig i en koronal masseudkastning med fuld fart på. Ved en koronal masseudkastning slynges gigantiske mængder plasma bort fra Solen og ud i verdensrummet, og i juli 2012 bevægede plasmaskyen ekstremt hurtigt.
Hastigheden kom op over 10 millioner kilometer i timen, da plasmaet forlod Solen, og på mindre end et døgn var det helt ude ved Jordens bane om Solen. Den tur tager ellers typisk to-tre dage.
Jorden var ikke i nærheden af at blive ramt – langt fra. Men havde denne solstorm haft retning direkte mod vores klode, kunne den såmænd godt have forårsaget nogle ulykker.
Geomagnetiske storme kan give strømafbrydelser
Den 13. marts 1989 mistede seks millioner canadier strømmen i ni timer, da elnettet i Quebec kollapsede efter et soludbrud. Plasmaskyen fra den koronale masseudkastning bærer nemlig et kraftigt magnetfelt med sig, og når den rammer elektriske ledninger, induceres der fejlstrømme i dem.
Canadierne var specielt udsatte for sådan en geomagnetisk storm, for de havde meget lange højspændingsledninger, så fejlstrømmene blev så kraftige, at transformatorer tog skade – eller i det mindste koblede fra.
Soludbruddene den 23. juli 2012 kunne i teorien have givet en geomagnetisk storm, der var dobbelt så kraftig som den, der ramte Canada.
Og hvad ville det så have betydet? På den ene side har elselskaberne lært af solstormen i 1989, så elnettet er knap så sårbart som dengang. Desuden får de nu advarsler om kommende geomagnetiske storme, så de kan nå at forberede sig på det værste.
På den anden side hænger de forskellige elnet nu sammen i højere grad, hvilket kan give en domino-effekt, så flere mennesker mister strømmen, når det først går galt ét sted. I 2009 viste et Nasa-finansieret studie, at et uhyre kraftigt soludbrud i værste fald kan ødelægge 350 transformere i USA og slukke for strømmen til 130 millioner nordamerikanere.
Konklusionen på dette og efterfølgende studier har været, at man bør designe elnettet, så det kan modstå kraftige geomagnetiske storme. Og det er man så i gang med – hvilket man har været siden 1989.
Det er værd at bemærke, at udfordringen af særlig stor i Nordamerika, hvor der stadig er masser af højspændingsledninger i luften. Vi er knap så udsatte i Europa. I Danmark får vi nok bare noget flot nordlys.
Værre er det altså heller ikke. Jorden går ikke under – selv ikke hvis en kraftig solstorm rammer Jorden direkte. Uanset hvad Nasa og medierne skriver.
Leave a Reply