Daily Archives: September 18, 2014

Alle aktier i det økonomisk nødlidende udviklingsselskab IRD Fuelcells er solgt til det jyske energiselskab Trefor, som vil bruge sit store kundenetværk til at få gang i salget.

Det fortæller Knud Steen Larsen, der er administrerende direktør i Trefor og bestyrelsesformand i IRD Fuelcells. Trefor ejede allerede før opkøbet 46 pct. af aktierne i brændselscellevirksomheden:

»Vi gik ind i IRD Fuelcells i 2007, både fordi vi gerne ville støtte udviklingen af grøn teknologi i Danmark, og fordi vi selvfølgelig forventede en positiv økonomisk udvikling af selskabet. Vi er nu blevet enige om, at det bedst kan ske med en enkelt ejer,« siger han.

Svendborg-virksomheden IRD Fuelcells har i en årrække været en af de førende virksomheder i Danmark inden for udvikling af PEM-brændselsceller (Proton Exchange Membrane). Virksomheden blev grundlagt i 1995 af brændselscellepioneren Jørgen S. Lundsgaard, som nu sælger sine sidste aktier til Trefor.

IRD Fuelcells har arbejdet med en lang række udviklingsprojekter, støttet både af private virksomheder og offentlige institutioner:

»Men hvor virksomheden tidligere hovedsageligt har været et udviklingsselskab, har vi siden 2007 haft en strategi om, at vi skal være langt mere produktions- og salgsorienteret. Det er den strategi, vi nu vil videreføre,« siger Knud Steen Larsen

Han peger på, at IRD Fuelcells i stedet for færdige brændselscellesystemer nu skal satse på at sælge komponenter til andre brændselsescelleproducenter. Konkret handler det om de enkelte plader, som brændselscellerstakkene bygges af.

Hvad får jer til at tro, at I kan bringe IRD Fuelcells økonomisk på fode:

»IRD Fuelscells er anerkendt i Danmark og udlandet for at have en robust teknologi, som virker. Hos Trefor har vi en meget stor international berøringsflade, hvor vi har kontakt til blandt andet bilindustrien og producenter af nødstrøms- og backup-anlæg. Tilsammen tror vi på, at vi kan få gang i det marked,« sige Knud Steen Larsen.

Han forventer, at der med regnskabaflæggelsen for Trefor i 2016 enten vil stå et nul ud for IRD Fuelscells eller et lille positivt resultat.

IRD Fuelcells vil forsætte som et selvstændigt datterselskab under Trefor.

To værnepligtige fra Antvorskov Kaserne er blevet testet positive for MRSA, og en tredje er blevet podet med mistanke om smitte. Det skriver TV2 Øst.

»To har symptomer i form af bylder, mens den tredje er uden symptomer. De to er sendt hjem, men efter aftale med embedslægen er ham uden symptomer blevet på kasernen,« siger Klaus Poulsen, stabslæge 1 i Forsvarets Sundhedstjeneste, til TV2 Øst.

Tv-stationen skriver, at der er mistanke om MRSA i bylder på den tredje værnepligtiges nakke.

Det første tilfælde blev opdaget i begyndelsen af august, da den værnepligtiges far var kommet hjem fra en ferie, hvor han ifølge TV2 Øst var blevet stukket af en myg. Det er uvist, om myggestikket har noget at gøre med smitten, men i hvert fald fik faderen en byld og blev testet positiv for MRSA.

I den forbindelse blev hele familien testet for samme sygdom, og her fik sønnen – den værnepligtige på Antvorskov Kaserne – konstateret MRSA-smitte.

Der er dog ingen panik på kasernem.

»Vi er selvfølgelig opmærksomme på det, men vi har rådført os med blandt andre embedslægen, og vi føler, vi har gjort det, vi kunne. De to smittede og ham med bylder i nakken har fået besked på at vaske sig med en speciel sæbe, og så skal de rense næseborene, da MRSA-bakterien kan spredes via nys,« siger Klaus Poulsen til TV2 Øst.

»Vi har valgt at sende de to med symptomer hjem, fordi de er syge, men jeg tror ikke, at de øger risikoen for at smitte. Vi er bare nødt til at tage højde for, at det er en potentielt farlig bakterie, de er smittet med,« siger Klaus Poulsen til TV2 Øst.

Yderligere fire personer bliver i øjeblikket testet for MRSA, da de deler værelse med de smittede. Kasernen forventer svar på prøverne sidst på ugen. Kasernen venter også svar på, om MRSA-smitten kommer fra faderen eller andre steder fra.

Det er ifølge TV2 Øst ikke sikkert, at MRSA i tilfældet på Antvorskov kommer fra svin.

Storebæltsbroen er en god forretning for Danmark. Den kostede 21,4 milliarder kroner at bygge i 1998-priser, men det er ingenting i forhold til, hvad den kommer til at tjene ind.

Det viser en ny analyse fra Transportministeriet, som ifølge Jyllands-Posten er den første af sin slags, der er udført siden åbningen i 1998.

Ifølge avisen vil broen i sine første 50 år give 379 milliarder kroner i samfundsmæssige gevinster. Hovedparten skyldes, at danskerne kommer hurtigere frem. I alt 289 milliarder kroner sparer erhvervslivet og de private rejsende, der krydser broen, frem for at bruge tid på at tage en langsommere færge.

Alene i år medfører broen besparelser på 35,5 mio. persontimer.

»De fleste danskere har haft på fornemmelsen, at Storebæltsforbindelsen er meget vigtig for Danmark, for vores økonomi og for vores samfund. Nu kan vi se sort på hvidt, at det faktisk er rigtigt,« siger transportminister Magnus Heunicke (S) til Jyllands-Posten.

Siden forbindelsen åbnede, er antallet pendlere steget markant. Antallet af personer, som pendler mellem Trekantsområdet og Fyn til Sjælland og omvendt er steget med 72 procent i årene 1998 til 2011.

»Denne analyse viser, at det var en god investering at bygge Storebæltsforbindelsen. Det var et markant godt projekt,« siger Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, til Jyllands-Posten.

Brian Gardner Mogensen, analysechef hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij, kritiserer dog over for avisen, at analysen sammenligner prisen på en færgebillet i 1998 med prisen på en tur over broen i dag. Han mener blandt andet, at hvis man i stedet benyttede tal for, hvad færgebilletten ville koste i dag, ville det give en mere korrekt konklusion.

Svine-MRSA har i mindst seks nordjyske tilfælde forårsaget øjenbetændelse hos nyfødte børn, mens bakterien i fire andre tilfælde har ført til betændelse i den ydre øregang – ligeledes hos nyfødte.

Det fortæller hygiejnesygeplejerske Tinna Urth fra Region Nordjylland, der er en del af regionens MRSA-enhed og samtidig ansat af Statens Serum Institut til at holde foredrag og vejlede om svine-MRSA.

»Jeg har set tilfælde, hvor nyfødte har haft tegn på betændelse i form af for eksempel gule skorper under øjnene. Ved podning har vi fundet ud af, at MRSA 398 (svine-MRSA, red) var årsag til infektionen,« siger Tinna Urth.

Forældrene til de smittede spædbørn er alle ansat i svineproduktioner og har selv været bærere af MRSA-bakterien.

»Hvis moderen er smittet med MRSA, er der en stor sandsynlighed for, at barnet også får det på grund af den naturligt tætte kontakt,« siger overlæge hos Statens Serum Institut, Robert Skov.

Nettet strammer til

Sundhedsstyrelsen har tidligere konkluderet, at det ikke giver mening at fjerne MRSA-smitte fra folk, der arbejder på svinefarme, fordi smitten kommer igen.

»Men nu må alvoren snart gå op for myndighederne,« siger formand for den Grønne Gruppe i 3F, Arne Grevsen, der repræsenterer ansatte i landbruget. Han har tidligere kritiseret myndighedernes holdning til de smittede landbrugsmedarbejdere.

»Nettet strammer altså til nu – om både myndigheder og landbrug,« siger han og tilføjer, at han har en fornemmelse af, at parterne efterhånden er plukkemodne i forhold til at diskutere, hvilke yderligere tiltag der skal gøres for at dæmme op for MRSA-smitten.

Smittebærere under to år behandles ikke

Udover de ti tilfælde med betændelse i øjne og ører kender Tinna Urth til yderligere tre sager med spædbørn, der har haft andre infektioner på grund af svine-MRSA. Ud fra et hensyn til patienterne er de dog for specifikke til, at hun kan fortælle om dem.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at der i løbet af årets første otte måneder er konstateret 23 tilfælde af svine-MRSA i spædbørn under et år. I 2013 var der 17 tilfælde.

Børn under to år bliver ikke behandlet for svine-MRSA, medmindre de har fået infektioner på grund af bakterien. Det vil sige, at de sagtens kan være bærere af smitten de første to år af deres liv.

»Deres bakterieflora ændrer sig efter de to første leveår, så de ofte spontant taber bærertilstanden. Derfor behandler vi dem ikke, medmindre de bliver syge af bakterien, «siger Tinna Urth.

De mest udbredte kunstige sødemidler sakkarin, sukralose og aspartam ændrer tarmfloraen og fører til nedsat glukose-tolerance, der kan udvikle sig til problemer med stofskiftet og type 2-diabetes. Måske bidrager de light-sodavand, der typisk er sødet med aspartam, endda til fedme-epidemien.

Det har forskere fra Weizmann-instituttet i Israel fundet ud af ved at give mus drikkevand tilsat de tre sødemidler i koncentrationer, der svarer til den maksimale dosis tilladt af den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed FDA.

Bagefter blev forskernes hypotese også testet hos syv frivillige mennesker, der ellers ikke indtog kunstige sødemidler. De blev sat på en diæt med kunstige sødemidler svarende til det acceptable daglige indtag ifølge FDA, og allerede efter en uge havde fire af dem nedsat glukose-tolerance, fremgår det af den videnskabelige artikel i tidsskriftet Nature.

»Det er kontroversielt«

Thórhallur Halldórsson, der er professor på institut for fødevarer og ernæring på Islands Universitet, har tidligere påvist, at gravides indtagelse af light-sodavand med aspartam giver øget risiko for at føde for tidligt.

Han finder det nye resultat interessant og ret overbevisende:

»Forskningsresultatet ser ud til at være forholdsvist robust, idet de både har testet i dyr og mennesker. Det er et meget fokuseret studie ud fra en klar hypotese. Det bliver spændende at se, om andre studier kan bekræfte resultatet i den nærmeste fremtid,« siger han til Ingeniøren.

»Det er et flot arbejde, og det ser absolut ud til, at de har fat i et område, der bør undersøges nærmere – de har fundet den del af biologien, man bør fokusere på, når man undersøger kunstige sødemidler.«

Thórhallur Halldórsson forudser, at studiet vil skabe en del debat:

»Det er kontroversielt, at kunstige sødestoffer har med metabolismen at gøre. Der kommer en heftig diskussion om resultatet, der vil blive kritiseret fra alle mulige vinkler. Der er jo store interesser på spil.«

Tarmbakterierne er nøglen

I museforsøget udviklede de mus, der havde fået kunstige sødemidler, nedsat glukose-tolerance og forhøjet blodsukker, mens mus i kontrolgrupper, som fik rent vand eller vand tilsat sukker, ikke fik problemet. Sakkarin lod til at være den største synder.

Forskerne undersøgte, om sødestoffernes effekt hang samme med deres påvirkning af musenes tarmbakterier, og det viste sig at være tilfældet. I hvert fald kunne antibiotika, der slog tarmbakterierne ihjel, bringe blodsukkeret tilbage til det normale hos de sødestof-spisende mus.

Desuden blev fæces – og dermed tarmbakterier – fra mus, der var fodret med de kunstige sødestoffer, transplanteret til mus, der bare havde fået almindelig vand, og som ikke i forvejen havde tarmbakterier. Så fik disse mus også nedsat glukose-tolerance.

Det beviser, at sødestofferne påvirker tarmfloraen på en uheldig måde – sammensætning af bakterier og den måde, de fungerer på, ændrer sig, og det giver stofskifteændringerne.

Forskerne undersøgte også tarmbakterierne fra 400 mennesker og fandt ud af, at der var en ændret tarmflora blandt dem, der indtog kunstige sødemidler. Disse mennesker havde også højere blodsukker og nedsat glukose-tolerance, hvilket er sygdomsmarkører med forbindelse til fedme.

Studiet kan måske forklare, hvorfor indtagelse af sodavand og andre fødevarer med kunstige sødestoffer ofte ikke giver det forventede vægttab, men i stedet faktisk kan føre til det modsatte og bidrage til fedme-epidemien.

Der skal flere undersøgelser til

I EU er det fødevaresikkerhedsautoriteten EFSA, der har ansvaret for, at der ikke er sundhedsskadelige tilsætningsstoffer i vores fødevarer. EFSA læner sig op af et videnskabeligt panel for tilsætningsstoffer og næringsstoffer tilsat fødevarer, når det gælder om at vurdere stofferne.

Seniorforsker Alicja Mortensen fra DTU Fødevareinstituttet står i spidsen for dette panel, men hun havde ikke mulighed for at kommentere forskningsresultatet. I stedet fik Ingeniøren disse kommentarer fra en talsmand fra EFSA:

»I risikovurderingen af det kunstige sødestof aspartam i 2013 tog EFSA’s eksperter stilling til, om indtagelsen af aspartam og kunstige sødemidler i det hele taget kunne forbindes med stigningen i forekomsten af type 2-diabetes. Panelet noterede, at den hypotese, at aspartam og andre sødemidler kan ændre blodsukker-niveauet hos mennesker, burde undersøges bedre.«

»Som det er tilfældet med alle nye data, der publiceres, så vil EFSA løbende beslutte, om dataene skal forelægges paneleksperterne til bedømmelse.«

Science Media Center, en uafhængig non-profit-organisation, der arbejder med at fremme videnskabsformidling, har talt med en række britiske forskere, som over en bred kam finder resultaterne spændende, men maner til besindighed, når det gælder betydningen for mennesker.

Det er trods alt kun syv mennesker, der har deltaget i eksperimentet, og de fik kunstige sødemidler svarende til et dagligt indtag på 40 dåser sodavand. Også de britiske forskere ser gerne, at der igangsættes større studier på mennesker.

Netværk bliver mere softwareafhængige og det giver langt flere udfald i de mobile netværk, skriver Network World på baggrund af en rapport.

Omkring halvdelen af de 90 store udfald, som ramte europæiske mobil- og fastnetnetværk sidste år, ramte de mobile internet- og telefon-services. Sådan lyder det rapporten, der er udsendt af Enisa (European Union Agency for Network and Information Security), hvor nedbrud i mobile og faste forbindelser er blevet registreret og undersøgt.

40 procent af udfaldene på det mobile net var på grund af software, hvor tallet i 2012 kun var på 15 procent. Det samme tal for fastnet er på ni procent.

Sylvain Fabre, forskningsleder hos Gartner mener, at de mobile netværk bliver mere softwareafhængige og telesektoren bliver mere IT-agtige, forstået på den måde, at leverandører udsender software, som ikke er så vel-testet, som tilfældet har været tidligere.

Blandt de andre årsager til nedbrud findes strømafbrydelser, hardwarefejl og software miskonfigureringer.

Det store problem er det antal mennesker, som bliver påvirket hver gang der sker et nedbrud. Hver gang der sker et udfald på det mobile netværk rammer det i snit 1,4 millioner mennesker, sammenlignet med 100.000 ved fastnet-nedbrud.

Den positive nyhed er, at det i snit kun tager fem timer at ordne et nedbrud. Men nedbrud som er forårsaget at voldsomt snefald og brand tager i snit længere tid at få op at køre igen. Det tager henholdsvis 62 og 86 timer. Samtidig kan ondsindede angreb også være skyld i lange nedbrud. Her er gennemsnittet 53 timer, men det tal er skævvredet af en enkelt uidentificeret episode, som ifølge Enisa tog næsten en uge at få styr på.

»Der er for mange iværksættere i Danmark.«

Det kontroversielle statement kommer fra den unge investor Mads Faurholt-Jørgensen. Man skulle ellers tro, at den tidligere iværksætter, der blandt andet har været en af de øverste chefer i verdens tidligere hurtigst voksende virksomhed Groupon, ville være fortaler for, at flere danskere kastede sig ud i livet som selvstændig.

»Jeg synes, vi skal være færre, der går efter større ting. Vi har ikke brug for flere hobbyprojekter i Danmark,« siger han.

Mads Faurholt-Jørgensen har været med til at starte virksomheden Nova Founders Capital, der i dag har fået knap 300 mio. kr. fra en af Asiens store investeringsgrupper Pacific Century Group. Pengene skal han bruge til at investere i it-iværksættere fra hele verden med potentiale til at blive den nye Jeff Bezos eller Jack Ma, som han selv formulerer det.

Og han har også øjet rettet mod Danmark:

»Jeg ville med glæde ansætte den næste danske CTO i et hvilket som helst land i verden, men det kræver også, at man er villig til at flytte ud,« siger den 29-årige direktør til Version2.

Nova Founders Capital er en såkaldt inkubator, der ikke bare investerer i nye virksomheder, men også blander sig i selve forretningsplanerne og sammensætter nye hold af it-iværksættere, som selskabet mener passer sammen. De knap 300 mio. kr. vil især gå til at opbygge og udvikle finansielle teknologivirksomheder (FinTech).

»Det er det største forretningsområde på internettet, som er tilbage på markedet i verden. Der er ingen tvivl om, at den næste billion dollar opportunity kommer fra den finansielle sektor,« siger Mads Faurholt-Jørgensen.

Kom ind på MIT som 20-årig med middelmådigt snit

Når Mads Faurholt-Jørgensen leder efter personer, der kan ruske op i den etablerede finansbranche, så er det ikke langt fra hans egen historie, der – med fare for overforenkling – handler om at skille sig ud og tænke anderledes.

Allerede i en tidlig alder opdagede han, at de fleste mennesker konkurrerer på de samme parametre. Da han læste til en HA i Almen Erhvervsøkonomi på Handelshøjskolen lærte han at udnytte det til sin fordel.
Mens hans medstuderende kæmpede om at få de højeste karakterer, gik han i den helt anden grøft og blev den studerende, der gennemførte studiet på den korteste tid nogensinde. Normalt tager det tre år at blive færdig med bachelorgraden, men han gjorde det på kun et år og ni måneder.

Hvordan?

Han tilmeldte sig til både andet og tredje studieår samtidigt og læste i sommerferien. Derudover arbejdede han sideløbende som fuldtidssælger hos Viasat.

»Hvis du går efter det højeste karaktersnit, så er der kun én måde, du kan skille dig ud på. Så jeg sagde i stedet til mig selv: Lad mig gøre det skørere end andre og skille mig ud ved at gøre det hurtigst muligt. Jeg tror altid på den der med, at »there’s less competition in the impossible«,« siger han.

Den samme filosofi brugte han også til at få arbejde i en kapitalfond som 20-årig og samme år blive optaget på det eftertragtede Massachusset’s Institute of Technology (MIT), på trods af middelmådige karakterer fra Handelshøjskolen.

»Gennemsnitsalderen på MIT’s MBA-skole er 29 år. Der var ikke andre, der var så skøre at søge, når de var 20 år gamle, og det syntes de, tror jeg, var ret unikt,« siger han og uddyber:

»Det handler om at gøre noget, som andre folk ikke troede var muligt. Jeg tror, det påvirker folks opfattelse af en – de sætter et varemærke på dig, så folk tror, du kan et eller andet. Det siger jeg ikke nødvendigvis, at jeg kan, men der var i hvert fald ikke andre, der prøvede at gøre de ting, jeg gjorde.«

It-iværksættere, tag et skuespilkursus!

Efter de to år på MIT flød det ind med jobtilbud til den unge dansker, der endte med at sige ja til en stilling hos konsulentfirmaet McKinsey i Schweitz.

Det varede dog ikke mere end et par år, før Mads Faurholt-Jørgensen sagde op for at kaste sig ud i livet som selvstændig. På MIT havde han stiftet bekendtskab med folk fra Silicon Valley, og det blev her han for alvor fik øjnene op for internetbaserede forretninger.

»Jeg startede en eCommerce-butik…« siger han og tøver med at fuldføre sætningen.

»…inden for hårprodukter.«

Han griner og fortsætter: »Ja, jeg prøvede at holde det tilbage.«

Siden erfaringen med hårprodukterne er der dog sket en hel del med karrieren.
Som 25-årig blev han chef for Groupon’s asiatiske afdeling med mere end 3500 medarbejdere under sig. Hans nuværende firma Nova Founders Capital har på to år fået 400 medarbejdere, og det regner han med er fordoblet inden for det næste år. Erfaringerne har lært ham at stå frem og motivere folk, hvilket han også mener er noget, som it-folk, der gerne vil være iværksættere, bør lære.

»Du bør udvikle de personlige ledelsesegenskaber, hvis du vil starte egen virksomhed. Der er der nogle, der vælger at tage noget så skørt som kurser i improviseret skuespil, for ledelse er langt hen ad vejen skuespil – at få folk til at tro på en model,« siger Mads Faurholt-Jørgensen og forklarer, hvilke it-folk han efterspørger:

»Der er ingen tvivl om, at hvis du kan finde it-person, som er en god leder, detaljeorienteret og har forretningsforståelse og showmanship omkring koden, så kan de få mit personlige nummer. De er rigtig svære at finde,« siger han.

Kan du bruge it-folk til brede positioner?

»Ja, it-folk er de bedste projektledere i verden, fordi de lærer om agile development, scrum og en mia. andre ting, som man også kan bruge på andre processer som marketing eller forretningsudvikling. Men det kræver, at personligheden og lysten er til det.«

Tilbud til danske it-folk med en selvstændig i maven

Nova Founders Group planlægger i øjeblikket at investere i den danske it-virksomhed Samlino, der sammenligner forskellige finansielle ydelser for forbrugeren.

Og det er netop i denne branche, at Mads Faurholt-Jørgensen ser store muligheder. Han er i øjeblikket i gang med at starte flere internetbaserede forsikringsselskaber op, først på det asiatiske marked, men tilføjer, at »det kan godt være, det kommer til Danmark«.

»Forsikring er en branche, der ikke er lavet om i mange år. Det er enormt interessant, hvis du kan gå ind på forsikringsmarkedet og tage det tilbage til hvor, det kommer fra,« siger han og forklarer sin model for fremtidens forsikringer:

I stedet for at lade en stor forsikringsvirksomhed bruge en stor del af forsikringspræmien til blandt andet markedsføringsomkostninger, foreslår Mads Faurholt-Jørgensen, at man laver mindre sociale forsikringsklubber på nettet, hvor folk forsikrer hinanden og deler overskuddet.

»Det betyder både, at du er mindre tilbøjelig til at snyde forsikringsselskabet, fordi du ved, at det er dine venner, der mister på det og ikke en fjern forsikringskoncern. Og så kan du vælge kun at forsikre de venner, du stoler på og ikke ham, der kører fuld hver fredag,« siger han og henvender sig til Version2’s læsere:

»Jeg siger det bare, så der er nogen af jeres læsere, der kan ringe og bygge det med mig. Jeg har ikke tid til selv at gøre det lige nu,« siger han.

En annonce for en iPhone 5S på Ebay sendte automatisk brugeren videre til en fup-side. Fidusen går ifølge BBC ud på, at annoncen sender personen videre til en side, som ligner Ebays forside ned til mindste detalje.

Formålet har tilsyneladende været at stjæle folks log-in-oplysninger.

Sikkerhedsefterforskeren, Dr Steven Murdoch fra University College London’s Information Security Research Group, var i stand til at undersøge annoncen inden Ebay fik den fjernet, og han fortæller, at der er tale om et cross-site scripting (XSS) angreb.

Det betyder, at angriberen placerer en ondsindet javascript-kode inde på annoncesiden. Koden vil automatisk videresende brugeren gennem en serie af andre websider, hvorefter de ender på siden, som spørger om deres log-in og password.

»De hjemmesider brugeren bliver omdirigeret til, er næsten helt sikkert kompromitteret af angriberen for at skjule hans eller hendes spor,« siger Steven Murdoch til BBC.

Han langer samtidig ud efter Ebay, som var alt for længe om at få fjernet annoncen fra siden. Ebay blev advaret, men fjernede først annoncen, da BBC foretog et opfølgende opkald til auktionstjenesten 12 timer senere.

»Ebay er et stort firma og de burde have et 24/7 respons-team for at tage sig af den slags – og i dette tilfælde er det entydigt dårligt,« siger Steven Murdoch.

En talsmand for Ebay nedtoner angrebet og siger, at det kun handler om en enkelt annonce, og at de tager sikkerheden alvorligt. Samtidig siger han, at linket er en klar overtrædelse af deres politik om links.

Men på trods af forvisningerne fandt BBC tre annoncer som var blevet postet fra dem samme konto, som postede førnævnte iPhone 5S.

Den næste generation af NemID kan få en konkurrent på signatur-området. Den danske specialvirksomhed Signaturgruppen er gået i gang med at lave en alternativ medarbejdersignatur, der enten skal vinde udbuddet i 2015 eller byde sig til som et alternativ uden for den offentlige pakkeløsning.

Signatur-løsningen, der har fået arbejdstitlen SignaturID, skal løfte opgaven for de store aktører på en måde, som den nuværende ’one size fits all’-medarbejdesignatur ikke kan, forklarer firmaets direktør Morten Storm Petersen.

»Der er stor forskel på behovene hos de små virksomheder og de store spillere som kommuner og regioner. På mange måder minder de små virksomheder om private personer, mens de store har helt andre krav til ting som oppetid og support. For eksempel når de bruger det til noget kritisk som medicinkort-oplysninger, så skal det virke døgnet rundt,« siger han til Version2.

Med en medarbejdersignatur målrettet de store organisationer, skal det blandt andet blive lettere at administrere den enkelte medarbejders rettigheder.

»Flere steder skal man i dag ind på hver enkelt portal, og angive medarbejdernes rettigheder, og det skalerer ikke ret godt. Det bliver uoverskueligt, og de mister overblikket over, hvem der har fået hvilke rettigheder,« forklarer Morten Storm Petersen.

Det offentlige skal turde have flere leverandøre

NemID-aftalen skal fornys i 2017, og sættes i udbud i 2015. Alt afhængig af, hvordan udbuddet bliver formet, håber Signaturgruppen, at deres signatur-løsning bliver gjort til en del af det offentliges aftale på området. Derfor er det et springende punkt, at det offentlige går væk fra sin strategi om en enkelt leverandør.

»Den største udfordring bliver om det offentlige tør have flere leverandører og splitte infrastrukturen op. Det offentlige løber en større risiko, fordi de bliver ansvarlige for at koordinere mellem de forskellige leverandører, hvis noget ikke fungerer. Spørgsmålet er, om man er klar til at dele opgaven op i bidder eller stadig foretrækker at have én forhandlingspartener med et samlet ansvar,« siger Morten Storm Petersen.

Hos Digitaliseringsstyrelen selv er man godt klar over, at arbejdsopgaven ændrer sig, hvis der kommer flere leverandører om opgaven.

»Hvis der er flere leverandører, vil der være et behov for at koordinere og sørge for, at tingene hænger sammen. Det har vi et ansvar for. Det er vigtigt, at få en god måde at styre det på, og det er noget, vi ser på nu,« fortæller kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Marianne Sørensen.

Umuligt uden tjenesteudbydernes samarbejde

Marianne Sørensen er glad for, at Signaturgruppen har meldt sig på banen til at byde på opgaven. Hun ser gerne, at så mange som muligt går ind i udbudet, som styrelsen er i færd med at forberede.

»Den næste udfordring bliver at finde ud af, hvor snitfladerne skal ligge. Vi skal dele opgaven op på en fornuftig måde. Det kan sagtens tænkes, at nogen har en specialiseret viden, som gør dem kompetente til at løse en specifik del af opgaven,« siger Marianne Sørensen.

Hvis Signaturgruppen ikke vinder Digitaliseringsstyrelsens gunst i udbudsrunden til næste år, kan SignaturID blive lanceret som en alternativ til den offentlige løsning, når den tredje generation af NemID rulles ud i slutningen af 2017. På det tidspunkt vil der nemlig være mulighed for, at tjenesteudbyderne opdaterer deres systemer til den nye signatur-løsning og medtager SignaturID i samme ombæring.

»Det vigtigste er, at blive anerkendt af tjenesteudbyderne. Eller er det ret umuligt. Der er ikke meget fidus i at have en medarbejdersignatur, der kun virker halvdelen af stederne,« siger Morten Storm Petersen.

Han understreger, at det er svært for det offentlige at sikre ordentlig konkurrence på området, fordi der ikke er nok, der er interesseret i at byde på opgaven. DanID, der administrere den nuværende NemID-løsning, har fortalt, at de ønsker at tjene flere penge på løsningen i fremtiden. Ifølge Nets har datterselskabet DanID de sidste seks år haft et underskud på 314 millioner.

»Det er ikke ligefrem god reklame,« siger Morten Storm Petersen.