Daily Archives: September 24, 2014

Apples tynde iPhone 6 Plus-phablet kan bukkes

Apples nye generation af iPhone er både større og tyndere end forgængerne, men noget tyder på, at Apples første forsøg på en phablet måske er for tynd. I hvert fald har brugere på flere Apple-relaterede debatforummer rapporteret, at deres iPhone 6 Plus er blevet bukket. Det skriver blandt andet Engadget.

De nye iPhones er ligesom de senere udgaver af telefonerne konstrueret med en ramme af aluminium, og noget kunne altså tyde på, at det har kostet på konstruktionsstyrken, at telefonen er gjort tyndere.

Med en skærm på 5,5 tommer er iPhone 6 Plus ikke den største telefon i phablet-kategorien, der falder mellem de mere almindelige smartphones og deciderede tablets. Det er en kategori af telefoner, som er meget efterspurgt på visse markeder, og som Apple altså nu også vil have en del af.

Posted in computer.

Blog: Opkøbet af en generation

Da jeg kom hjem fra arbejde i går, havde min 10-årige datter efterladt computeren på mit skrivebord i denne tilstand:

Og ja, det var nok på tide, at tøserne selv får lært at lægge den nyeste version ind, så de hurtigst muligt kan komme i gang med “The Horse Update” (!!) men for mig satte den også en tyk streg under det faktum, at Microsoft med købet af Mojang har investeret i adgangen til en hel generation.

Selvom der var en del af os, der voksede op i 80’erne og 90’erne, som havde en Commodore 64 og senere en PC, så blev den aldrig nogen altomfavnende del af børne- og ungdomskulturen som Minecraft er blevet det for mine børn. Det blev højest et par amerikanske TV-serier, som satte dagsordenen. Næsten alle skolebørn, som jeg kender i dag, spiller Minecraft i et eller andet omfang. Der er prestige i at have en Minecraft-server, så man kan spille sammen. Og måske endda hive nogle mods ned, eller – whoa! – selv skrive dem.

Det er en enestående troværdig platform; ingen fancy effekter eller kælen grafik, kun ren kreativitet. Og med ganske udmærket merchandise, jeg har selv fornyligt stået forbistret i en amerikansk Borders-boghandel, hvor en anden mor netop havde snuppet det sidste firkantede tøjfår foran min næse.

Jeg håber, at Microsoft vil forvalte arven godt. Der er masser at tage fat på. Hvorfor er det så svært at lave mods i dag, hvorfor er der ikke et rigtig godt plugin-API, som netop opfordrer til at tage kreativiteten videre fra klodserne til koden? Og hvornår kan vi bygge Minecraft-huse med hænderne gennem Kinect-platformen?

Kære Microsoft, I har en generation i jeres hænder. Pas nu godt på den. (Og så er det da i øvrigt et røverkøb, når man tænker på, at Facebook smed $19 mia for en messaging-app.)

Posted in computer.

EU’s Almunia i afskedssalut: "Google må komme med nye indrømmelser"

Google skal komme med flere indrømmelser, siger EU-Kommissionens kommisær for konkurrence, Joaquin Almunia.

Baggrunden er en igangværende undersøgelse af Google søgeresultater. Når man søger i det hvide felt, er der i Kommissionens optik lidt for mange referencer til egne undersider og -tjenester som Youtube og Google+ – der ikke nødvendigvis er søgerelaterede – mens konkurrerende tjenester og sider er langt mindre synlige.

Den holdning deles også af parterne bag 20 officielle klager til Kommissionen i sagen, skriver Computerworld.com.

Med Googles centrale placering som foretrukken søgemaskine, er det på kanten til at monopolisere adgangen til søgeresultater, når man fletter ad-words, søgealgoritmer og tjenester sammen, mener kommissionen angiveligt.

Nu indskærper konkurrencekommissæren, at man har en række krav, foranlediget af indsigelserne fra blandt andet Microsoft, som EU-Kommissionen vil have søgegiganten til at imødekomme på den ene eller anden måde. Gør Google ikke det, kan den blive pålagt en bøde på ikke mindre end 10 procent af sin omsætning på verdensplan.

Joaquin Almunia, der snart afløses af den danske politiker Margrethe Vestager (R) på posten, vil fortsætte undersøgelsen med deraf følgende mulighed for bødestraf, hvis Google ikke finder en tilfredsstillende måde at afhjælpe sagen på.

Det sagde kommissæren i en afskedstale til EU-parlamentets Økonomiudvalg tirsdag:

»Hvis Googles svar går i den rigtige retning, kan (forligs)processen i artikel 9 fortsætte. I andre fald vil det næste logiske skridt være at forberede et Statement of Objections« – et modsvar fra EU-Kommissionen, som i sidste instans kan ende i et klækkeligt bødeforlæg.

Sagen var ellers afsluttet i februar i år, men de 20 indsigelser kom i vejen for den formelle proces, der har været i gang siden 2010.

Det står dog ikke klart, om en kommende genåbning af sagen vil ske under Joaquin Almunia eller den nye danske konkurrencekommissær Marianne Vestager.

Posted in computer.

Google bygger datacenter til 4,5 mia. i Holland

Eemshaven i det nordlige Holland bliver stedet, hvor man i slutningen af 2016 kan finde et nyt Google datacenter til 600 millioner euro, eller 4,5 milliarder kroner. Det oplyste firmaet tirsdag, skriver Reuters.

Centret vil skabe 150 permanente jobs og placeringen i Eemshaven er oplagt, fordi der er adgang til de store transatlantiske fiberkabler. Google har i forvejen også et mindre datacenter – efter Googles målestok – i området, som også er valgt på grund af lave ejendomspriser og et klima, der gør det muligt at sænke energiforbruget til køling.

Læs også: Netværk og software er kritisk for oppetiden i dit datacenter

Det ventes at dække mere end 44 hektar eller 440.000 kvadratmeter og have et energiforbrug på 120 megawatt, hvoraf en del vil komme fra vedvarende energi.

Posted in computer.

Crowdfunding sparker liv i glemte spilgenrer

Crowdfunding-portalen Kickstarter åbner i Danmark til oktober. Kickstarter har siden 2007 fået helt almindelige forbrugere til at støtte alt fra arkadespil til multifunktionskøletasker med mere end fem milliarder kroner, blot en håndfuld digitale dollarsedler af gangen.

For eksempelvis spilfirmaerne giver det en ny mulighed for at få tilstrækkelig finansiering til at nå så langt, at spillet enten kan rejse kapital fra mere konventionelle investorer eller endda nå helt frem til lancering.

Det betyder også, at spiludviklerne kan få penge til at udvikle en type spil, som ikke er garanterede kassesuccesser set fra de store spildistributørers synspunkt. Og netop de spilgenrer, som står i skyggen af gigantsælgere som FIFA eller Call of Duty, tiltrækker småinvestorerne på crowdfunding-tjenesterne.

»Det første, jeg støttede, var Jagged Alliance. Jeg syntes, at det originale spil var helt vildt godt, og der var ikke rigtigt spil af den type længere. Før det havde jeg været glad for at se eksempelvis det gamle brætspil Space Hulk blive omsat til computerspil, men jeg syntes også, at det der crowdfunding var lidt mærkeligt,« fortæller forsker i spil og kognitiv psykologi Andreas Lieberoth Wadum til Version2.


Jagged Alliance er stadig under udvikling hos Full Control i København.

Jagged Alliance bygger på et spil, som første gang blev udgivet i 1994 med en efterfølger i 1999. Spilserien er blevet forsøgt genoplivet et par gange, og senest er danske Full Control i færd med at lave en nytolkning af spillet. Den Kickstarter-kampagne nåede at skaffe 368.614 dollars fra i alt 7.167 enkeltpersoner.

Shopper videre mens vi venter på varen

Siden Jagged Alliance har Andreas Lieberoth Wadum støttet en lang række projekter på Kickstarter og andre tjenester, og det spænder både over computerspil, brætspil og forskellige elektroniske apparater, som måske kunne bruges til forskning.

»Jeg investerede i et pandebånd, der kunne måle EEG og havde indbygget accelerometer og gyroskop. Jeg tænkte, at vi kunne bruge det til at måle folks hjerneaktivitet, når de spiller computerspil, uden at skulle give dem den sædvanlige ‘badehætte’ på,« fortæller Andreas Lieberoth Wadum.

Det er dog langt fra alle projekterne, der er mundet ud i færdige produkter. Ud af cirka en snes projekter, Andreas Lieberoth Wadum har støttet, har han kun modtaget tre produkter. Det kan måske være en del af forklaringen på, hvorfor han i perioder har støttet mange projekter.

»Det er lidt samme mønster, som når jeg købt noget på eksempelvis Amazon, og så lige køber lidt mere, fordi jeg venter på varen,« siger Andreas Lieberoth Wadum, som altså peger på, at selve oplevelsen af at shoppe uden at modtage varerne kan have en selvforstærkende effekt.

Fornøjelse at være til at bestemme

For dem, der støtter projekter gennem crowdfunding, er belønningen typisk mulighed for at få det færdige produkt før alle andre og ofte også billigere. Men det er som regel kun en del af forklaringen på, hvorfor vi vælger at støtte projekterne.

»Jeg har altid været glad for adventure-spil, og selvom genren aldrig døde, så har Kickstarter bestemt været med til at skabe en revival ved at få gamle koryfæer fra LucasArt og Sierra til at lave spil igen. Ud over bare at være glad for den genre, så var Kickstarter også en mulighed for at betale lidt aflad for, at jeg i hine tider ikke betalte for at spille de her spil, fordi det gjorde man nu en gang ikke, når man var barn i 90′erne,« fortæller spiludvikler Nis Haller Baggesen til Version2.

De klassiske adventure-spil er én af de genrer, som topper listerne i Kickstarters spilsektion, sammen med forskellige varianter inden for rollespilsgenren, hvor eksempelvis de tur-baserede spil er blevet genforenet med deres publikum.

Som spiludvikler, der arbejder med udgivelser i den helt store størrelsesorden, er Nis Haller Baggesen også vant til, at projekterne bliver forsinkede i forhold til den tidsplan, udviklerne oprindeligt melder ud.

»Det overrasker jo ikke, når man selv er i branchen, og de spil, jeg har fået mulighed for at kaste mig over, har bestemt været de 10 til 20 dollars værd. Man kan sige, at det er dumt at købe noget ubeset, men jeg oplever alligevel ofte, at reviews og den slags ikke hjælper mig specielt meget med at vide, om jeg ville finde et spil spændende, så fornøjelsen ved at være med til at bestemme og støtte opvejer ulemperne ved at købe ting ubeset,« forklarer Nis Haller Baggesen.

Støtter innovative spil

Der er tusindvis af projekter, som søger penge gennem crowdfunding, og der er også mange forskellige grunde til, at folk vælger at støtte et projekt. Ofte er der dog et ønske om at støtte noget, som har særlig appel.

»Jeg har støttet tre spil med hver deres tilgang til en ny måde at lave historier på: Storium, Dyscourse og Sunset. De tre blev støttet, fordi hvert af kunne være en helt ny måde at lave spil på, og det vil jeg gerne støtte op om,« fortæller spiludvikler Lars Kroll Kristensen til Version2.

Innovation i forhold til computerspil er således ét af kriterierne for Lars Kroll Kristensen, men han har også støttet spil, fordi de så ud til at være spil, han havde lyst til at spille, ligesom det også har været udslagsgivende, hvem der har stået bag spillene.

Han har selv i forbindelse med det hedengangne danske spilfirma Runestone prøvet kræfter med den mere traditionelle finansieringsmodel for computerspil. Han arbejder nu på et nyt projekt, og han ser potentiale i at vælge crowdfunding frem for en traditionel investor.

»Hvis jeg skal skaffe venturekapital, så skal jeg overbevise nogen, som ikke nødvendigvis holder af mit spil, om det kommercielle potentiale. Jeg skal også forrente investeringen, gerne fem gange eller mere. Det sætter nogle krav til indtjening, som igen sætter nogle krav til bred appel,« forklarer Lars Kroll Kristensen.

Det er ifølge Lars Kroll Kristensen også fair nok, men det betyder også, at den model er bedre egnet til store spil og projekter med en mindre risikabel profil. Dermed dog ikke sagt, at crowdfunding er uden problemer.

»Hvis jeg skal samle kapital gennem crowdfunding, så skal jeg finde et publikum og overbevise dem om, at netop mit projekt er værd at støtte. Det er også en masse arbejde, men det er arbejde, jeg skal gøre alligevel på et eller andet tidspunkt. Samtidig er det også en fed måde at afsøge, om éns idé overhovedet har et publikum,« siger Lars Kroll Kristensen.

Ligesom man med få store investorer har et ansvar, så vil han også føle et ansvar over for de potentielt tusindvis af enkeltpersoner, som støtter projekter gennem crowdfunding.

»Jeg antager, at jeg vil komme til at føle mig ansvarlig over for de backers, der har støttet mig, og arbejde hårdt for at levere et spil til dem, som lever op til deres forventninger. Jeg ved ikke, om det er et mindre pres end presset fra investorer, men det er et mere relevant pres: Det er et pres, der handler om produktet og ikke forretningen. Det tiltaler mig,« siger Lars Kroll Kristensen.

Posted in computer.

Salg på vej: NNIT skal sælges i løbet af efteråret



Læs også: [url=http://www.computerworld.dk/art/230394/paa-vej-mod-boersnotering-derfor-er-nnit-en-laekkerbidsken-uden-lige]På vej mod børsnotering: Derfor er NNIT en lækkerbidsken uden lige.[/url

Salget af danske NNIT nærmer sig med stormskridt.

Ifølge Børsen vil selskabet indlede salg af aktier umiddelbart efter efterårsferien.

Det betyder, at den længe ventede børsnotering af NNIT formodentlig vil være plads til november.

Ifølge Børsen er NNIT sammen med sine rådgivere i færd med at vejre stemningen blandt de store investorer. Dette er normal procedure inden en børsnotering.

Tjener kassen
NNIT’s topchef, Per Kogut, har tidligere fortalt Computerworld om NNIT-ejeren Novo Nordisks overvejelser om et salg af datterselskabet NNIT.

Beslutningen skyldes, at NNIT gennem en årrække er vokset ganske markant – ikke mindst på den den af forretningen, der hentes uden for Novo Nordisk, der ellers er NNIT’s ubetinget største kunde.

I Novo Nordisks optik har denne vækst ført til beslutningen om at sælge NNIT, da det for Novo Nordisk ikke giver mening at beholde NNIT som fuldt ejet datterselskab, hvis en stor del af NNIT’s forretning hentes uden for Novo Nordisk.

Det kan du læse mere om her: NNIT-direktør: Derfor skal NNIT børsnoteres

NNIT hentede i 2012 et overskud på 142 millioner kroner, mens overskuddet i 2013 landede på 168,6 millioner kroner efter skat.

NNIT har alene i de seneste fire tjent 585 millioner kroner efter skat og omsat for godt 7,4 milliarder kroner.

Du kan finde NNIT’s nøgletal for de senere år her.

Ifølge Per Kogut sigter NNIT fortsat efter to-cifrede vækstrater frem til 2020, hvor målstningen er, at omsætningen skal vokse med 6-10 procent, mens bundlinien skal vokse med 10-11 procent.

Det ventes, at Novo Nordisk selv vil sætte sig på mere en halvdelen af aktierne ved en børsnotering, så selskabet kan beholde kontrollen over NNIT.

Ifølge Børsen vurderer forskellige analytikere, at NNIT er omkring fire milliarder kroner værd.

Læs også:

[b]På vej mod børsnotering: Derfor er NNIT en lækkerbidsken uden lige.

Guldmaskinen NNIT buldrer afsted – og der er mere i vente.

Otte gode råd fra NNIT: Her er hemmeligheden bag høj vækst.

NNIT-direktør: Derfor skal NNIT børsnoteres[/b]

Posted in computer.

Telenor fyrer 70 ansatte og lukker danske butikker



Læs historien om den store danske telekrig: TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de ire, men snart kun tre.

Telenor Danmark drejer nøglen om på 13 Telenor-butikker over hele landet. Det kommer til at koste 47 butiks-ansatte deres job.

Hertil kommer, at Telenor opsiger yderligere 23 medarbejdere i organisationen i en stor omstrukturering, der altså i alt kommer til at koste 70 ansatte jobbet.

Det skyldes et ønske om forenkling i en tid, hvor det danske telemarked er præget af voldsom konkurrence.

Under voldsomt pres
Således viser en hel frisk rapport, at den danske telebranche styrtbløder, og at de danske telefirmaers omsætning er under voldsomt pres.

Det kan du læse mere om her: Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Telenor Danmark satte i fjor en større omstrukturering i gang, der sigter mod netop forenkling og flere kunder på færre produkter.

“Arbejdet med at blive radikalt forenklet i vores udbud fortsætter – og i dag tager vi endnu et skridt, i det vi også forenkler vores organisation for at indfri synergi-effekter og skabe en mere handlekraftig organisation,” siger Marek Slacik, direktør for Telenor Danmark, i en udsendt pressemeddelelse.

Lukker 13 butikker
De 13 Telenor-butikker, der nu lukkes, ligger alle i nærheden af andre Telenor-butikker.

Efter lukningerne har Telenor 63 butikker tilbage i Danmark.

“Vi vurder løbende vores placeringer i Danmark og prioriterer de butikker, hvor vi har største kundegennemstrømning, genererer mest salg og bedst mulig kan servicere vores kunder,” lyder det fra direktøren.

Han peger på, at Telenor er afhængig af at have en effektiv og handlekraftig organisation med den ‘benhårde konkurrence på telemarkedet,’ der er i Danmark.

De 13 butikker, der nu lukkes, er butikkerne i Frederikshavn,  Herning, Horsensvej i Vejle, Rugvang i Odense, Aabenraa, Hellerup, Hillerød, Waves i Hundige, Ros Torv i Roskilde, Maribo, Næstved, Nykøbing Falster og Viby.

Læs også:

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Telenors nye våben: Sådan skal ny it-platform bruges

Danskerne brokker sig: Vores teleselskaber er elendige

Posted in computer.

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Den danske telebranche har det ikke godt. Både omsætningen, beskæftigelsen og investeringerne bevæger sig i den forkerte retning.

Det meddeler Erhvervsstyrelsen i en netop udsendt pressemeddelelse om de økonomiske nøgletal for den danske telebranche i 2013.

“I 2013 omsatte telebranchen for knap 35 milliarder kroner på bl.a. fastnet-, mobiltelefoni og bredbånd. Det er et fald på 7 pct. i forhold til året før, hvor omsætningen var ca. 37 milliarder kroner,” skriver Erhvervsstyrelsen.



Kilde: Erhvervsstyrelsen.

I rapporten, der kan læses her (PDF), fremgår det også, at der på fem år er blevet cirka 3.000 færre fuldtidsansatte i den danske telebranche.

Det svarer til et fald på lidt over 18 procent.


Ikke kun Danmark har det hårdt
Erhvervsstyrelsen skriver i rapporten, at det ikke kun er i Danmark, at der er negative vækstrater i telebranchens omsætning.

“Samlet set faldt omsætningen i hele EU med lidt over 3 pct. fra 2011 til 2012. I Danmark var omsætningsfaldet på lidt under 6 pct.”

Styrelsen skriver dog samtidig, at danske teleselskaber set i et internationalt perspektiv fortsat investerer en stor del af deres omsætning. 

“Set over perioden 2008 til 2012 har den danske telebranche den tredje højeste investeringsgrad i Europa. Fra 2012 til 2013 er investeringerne faldet fra 6,4 mia. kr. til 5,9 mia. kr. i 2013, hvilket svarer til faldet i omsætningen.”

“Branchen har samtidig fastholdt en overskudsgrad, som – med en enkelt undtagelse – årligt har ligget på mellem 10 og 12 pct. Overskudsgraden er bl.a. blevet fastholdt ved at tilpasse antallet af ansatte og investeringerne til den faldende omsætning.”

“Stærkt bekymrende”
Brancheorganisationen IT-Branchen kalder i en pressemeddelelse den nye opgørelse “stærkt bekymrende.” 

“Faldet i teleinvesteringer er meget kritisk. God digital infrastruktur er afgørende for danske virksomheder. Det er et stort problem, at telebranchen oplever et så hårdt pres, at de ikke i samme fart som tidligere kan investere i bedre internet og mobildækning,” udtaler Mette Lundberg, direktør for Politik & Kommunikation i IT-Branchen.

Computerworld har for nylig beskrevet udfordringerne for den danske telebranche i en stribe artikler.

Læs nogle af artiklerne her:

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

3-direktør om krig mod Telenor, Telia og TDC: Vi vil gerne købe op


TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

Posted in computer.

It-chefer kæmper med fortiden: Anses stadig mest som drifts-folk

Over 900 CIO’er fra 49 forskellige lande har deltaget i Deloittes netop offentliggjorte rapport, CIO Survey 2014, der blandt andet fokuserer på, hvordan it-budgetterne og opfattelsen af it ser ud i virksomhederne.

Selvom de fleste virksomheder i dag anser teknologi-investeringer som strategiske og som en måde at opnå vækst på, så er budgetterne og den generelle opfattelse af it-afdelingen en lidt anden historie.

52 procent af CIO’erne anser innovation som en vigtig prioritet, men samtidig har næsten halvdelen af CIO’erne mindre end 10 procent af budgettet sat af til innovation, skriver Deloitte.

Det betyder med andre ord, at de klassiske driftsopgaver stadig fylder langt det meste for mange CIO’er, og det overrasker rådgivningsfirmaet bag rapporten.

Har andre fået dit budget?
“Den fortsatte mangel på budget til innovation er meget overraskende , når man ser på de positive markeds-tilstande, der er i øjeblikket og på en generel anerkendelse af, at teknologi er essentiel for, at organisationer kan sikre en stærkere kunde-engagement,” lyder det blandt andet fra Deloitte.

“Enten er der stadig et begrænset budget til innovation, eller også – og det er måske mere sandsynligt – er det tildelt en anden i organisationen.

Deloitte konkluderer på baggrunden af undersøgelsen, at de fleste CIO’er stadig kæmper en hård kamp for at slippe af med de traditionelle opfattelser af, hvilken rolle it-afdelingen spiller i virksomheden.

“CIO’er associeres stadig oftest med vedligehold af kerne-systemer og med at ‘holde lyset tændt.’”

Vigtigt med et godt forhold til direktøren
Heldigvis er der dog også positive tendenser i rapporten – blandt andet melder en del CIO’er om et generelt bedre samspil med forretningen.

Det ændrer dog ikke på, at der stadig er rigtig god plads til forbedringer. For mens 79 procent af respondenterne siger, at forholdet til virksomhedens administrerende direktør er “meget vigtigt,” så kan kun 42 procent svare ja til, at det nuværende forhold er “meget godt.”

Her er nogle af nøgleresultaterne i Deloittes CIO Survey 2014:

- 77 procent af CIO’erne har it-budgetter, der er de samme som sidste år eller større, mens 23 procent af budgetterne er blevet mindre.

- I gennemsnit er 55 procent af it-budgettet allokeret til klassiske it-opgaver, mens resten går til at understøtte forretnings-forandringer (23 procent) og understøtte vækst (22 procent).

- Næsten halvdelen af CIO’erne har mindre end 10 procent af budgettet sat af til innovation.

- CIO’erne selv ønsker at investere flere penge i blandt andet analytics og big data (30 procent), mobile apps (17 procent) og private cloud-løsninger (15 procent).

Du kan downloade hele Deloitte-rapporten her.

Læs også:

Så stor en del af dit it-budget bør gå til innovation

Danske CIO’er nægter: Derfor vil vi ikke være driftsslaver

It-projekterne fejler igen og igen: Forklaringen er ganske pinlig

Posted in computer.

Google på fremmarch i Europa: Bygger nyt kæmpe-datacenter



Friske farver – sådan ser der ud i et af Googles eksisterende datacentre.

Næsten 4,5 milliarder kroner.

For det beløb bygger Google over de næste fire år et nyt datacenter i Eemshaven i Holland, hvorfra selskabets mange cloud-services skal kunne leveres endnu hurtigere og mere stabilt til de europæisske brugere.

Selskabet skriver i et blogindlæg, at der skal bruges flere end 1.000 medarbejdere til bygge-projektet, og at datacentret skal være helt operationsdygtigt i 2017, hvorefter det vil have 150 faste medarbejdere.

Det hollandske datacenter vil ifølge Google blive kølet ved hjælp af luft og vand.

Fire store datacentre i Europa
Samtidig beskriver selskabet, hvordan det europæiske setup nu kommer til at se ud:

“Det vil blive Googles fjerde, hyper-effektive facilitet i Europa.”

“Vigtigt er det, at efterspørgslen på internet-services forbliver så stærk, at den nye bygning ikke betyder en reduktion andre steder.”

“Vores ekspansion vil fortsætte i Dublin i Irland, i Hamina i Finland og i St. Ghislain i Belgien. Vores eksisterende, lejede datacenter i Eemshaven vil også fortsat være i drift,” skriver Google.

Selskabet oplyser, at det første europæiske datacenter blev anlagt i 2007. Eemshaven er blevet valgt til det næste store datacenter, blandt andet fordi der er direkte kabel-forbindelse til både London og Amsterdam.

Læs også:

Galleri: Her bor internettet – se Googles gigantiske datacentre

Posted in computer.