Daily Archives: September 24, 2014

En lille methanædende bakterie fundet i Plöner-søen i Slesvig-Holsten tilbage i 1980′erne er udgangspunktet for en proces til fremstilling af protein udviklet og patenteret af virksomheden Unibio. Virksomheden har de seneste 25 år arbejdet på at optimere processen og fremstille et enkeltcellet protein, der kan bruges i fiskefoder.

I et nyt projekt gælder det altså om at skræddersy proteinet, så det kan bruges til grisefoder. Her er der nemlig brug for, at proteinet opbygges af en række essentielle aminosyrer, så grisene kan udnytte foderet optimalt. Derfor skal det nye foder testes på dyr, forklarer Hanne Damgaard Poulsen, der er professor på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet:

»Vi ved, at det ikke er totalindholdet af protein, men mere indholdet af nogle specielt interessante livsnødvendige aminosyrer, som er afgørende for en høj udnyttelsesgrad hos den enkelte gris,« siger hun.

Ved at tilpasse foderets sammensætning, så grisene får opfyldt deres behov for de enkelte aminosyrer med lavest mulig proteintildeling, vil forskerne undgå, at overflødige proteiner passerer ufordøjet gennem grisen og lander som kvælstof på markederne eller som ammoniak:

»Derfor skal vi undersøge, hvordan det nye protein omsættes og udnyttes af grisen ved for eksempel at kigge på den biologiske værdi gennem studier af fordøjelighed og metabolitter i blod og væv. De er udtryk for, hvordan det nye produkt fordøjes og udnyttes af grisene,« siger Hanne Damgaard Poulsen.

Oprindeligt blev bakterien blev fundet 7-8 meter under overfladen, hvor den hyggede sig med at æde sumpgas, der steg op fra søens bund, og på den måde omdannede methan til protein. Senere er Unibio gået over til en anden bakterie med samme egenskaber kaldet Methylococcus capsulatus, som blev fundet i Bath, England. Den nye bakterie har den fordel, at den kan klare temperaturer over 37 grader, hvor de fleste andre bakterier dør.

Unibio har udviklet en metode, hvor processen foregår i et loop, det sikrer en bedre udnyttelsesgrad af methanen, som i første omgang skal komme fra naturgas.

På DTU skal der i løbet af det næste år bygges et pilotanlæg med en 100 liter kontinuerlig proces, fortæller Krist Gernaey, der er professor på Institut for Kemiteknik:

»Processen har ry for at kunne udnytte råmaterialerne bedre på grund af loop’et. Derfor skal vi for eksempel se på, hvordan vi optimerer blandingsforholdet mellem ilt og methan, og hvordan vi forbedrer blandingsforholdet i loopet,« siger han.

Nu går teknikerne i gang med at designe anlægget, som altså skal være oppe at køre i efteråret 2015. På længere sigt regner Krist Gernaey med at kunne bruge biogas i processen. Men det vil kræve en helt anden optimering, da biogas er af meget varierende kvalitet og i gennemsnit kun består af 70 procent methan.

Projektet strækker sig over de næste 3,5 år og har et budget på 28 millioner kroner. Det er støttet af InnovationsFonden. Foruden DTU, Aarhus Universitet og Unibio deltager Syddansk Universitet og Vestjyllands Andel.

Apples nye generation af iPhone er både større og tyndere end forgængerne, men noget tyder på, at Apples første forsøg på en phablet måske er for tynd. I hvert fald har brugere på flere Apple-relaterede debatforummer rapporteret, at deres iPhone 6 Plus er blevet bukket. Det skriver blandt andet Engadget.

De nye iPhones er ligesom de senere udgaver af telefonerne konstrueret med en ramme af aluminium, og noget kunne altså tyde på, at det har kostet på konstruktionsstyrken, at telefonen er gjort tyndere.

Med en skærm på 5,5 tommer er iPhone 6 Plus ikke den største telefon i phablet-kategorien, der falder mellem de mere almindelige smartphones og deciderede tablets. Det er en kategori af telefoner, som er meget efterspurgt på visse markeder, og som Apple altså nu også vil have en del af.

Bæredygtighed står højt på agendaen hos såvel ingeniører som arkitekter. Men skal potentialet udnyttes fuldt ud, kræver det, at de to fag arbejder mere sammen og i øvrigt inddrager ny teknologi mest muligt.

Sådan lyder, lidt firkantet skåret, argumentet fra denne uges kandidat til titlen som Danmarks sejeste ingeniør, Jakob Strømann-Andersen.

Tjek, hvilke job dine konkurrenter slår op, på Jobfinder.

Han er uddannet civilingeniør fra DTU i 2008 og har siden taget en erhvervs-ph.d. samme sted i samarbejde med Henning Larsen Architect. I en alder af 33 år er Jakob Strømann-Andersen i dag ledende ingeniør i det internationale arkitektfirmas afdeling for bæredygtighed.

Selv beskriver han sin opgave som at ‘koble by med bygning’ og ‘ingeniør med arkitekt’:

»Normalt designer myndighederne nogle byplaner og udstikker nogle matrikler. Men ingen tænker over, hvordan bygningerne i planen spiller sammen,« siger han og illustrerer med et eksempel:

»Omgivelserne spiller en stor rolle for vores energiforbrug. Hvis du bygger som den første på en bar mark, vil dit energiforbrug stige op mod 30 procent, efterhånden som der bliver bygget rundt om dig. Fordi naboerne skygger for dit dagslys, hvilket kræver mere kunstigt lys, og fordi mindre solvarme kræver mere opvarmning.«

Ingeniører bliver nødt til at tænke mere kreativt

Den anden del af opgaven handler som nævnt om at koble ingeniørfaget, arkitekturen og teknologien:
»Der er nogle klare synergier at hente i grænsefladerne mellem de simuleringsværktøjer, vi bruger som ingeniører og arkitekter. Men det handler i høj grad også om, hvordan vi som ingeniører ser vores rolle,« siger han og uddyber:

»Ingeniører er trænet til at løse de opgaver, vi får stillet. Til at regne og validere og svare ja eller nej. Men det kan indere gøre lige så godt og væsentligt billigere. Derfor taler jeg gerne om ingeniørkunst – som ingeniører er vi simpelthen nødt til at tænke mere kreativt og komme mere på banen i forhold til at designe alternative løsninger.«

Jakob Strømann-Andersen, der i år optræder på Berlingske Business’ liste over de 100 mest lovende talenter herhjemme, underviser både på DTU og på Arkitektskolen. Og han ser et stort potentiale for ingeniørerne:

»Det kræver blot, at vi tør lukke op og blande os mere i debatten – både om konkrete projekter og om de politiske retningslinjer, der bliver lagt fra oven.«

Fra tre til 12 ansatte på to år

Hvad driver dig?

»Det, der driver mig, er mellemrummene. Både dem mellem vores fag og dem mellem de politiske agendaer. Når regeringen eksempelvis har en arkitekturpolitik, der ikke hænger sammen med energipolitikken, opstår der nogle huller, som vi ved at fylde ud kan skabe bedre løsninger af,« siger han.

Afdelingen for bæredygtighed hos Henning Larsen Architects er de seneste to år vokset fra tre til 12 ansatte, heraf syv energiingeniører. Og netop det fysiske samarbejde mellem arkitekter og ingeniører er vigtigt, mener han:

»Vi skal jo ikke konkurrere med Rambøll og Cowi om at designe en specifik ventilationsløsning. Til gengæld sidder vi helt tæt på projekterne fra begyndelsen. Der bliver ikke slået nogen streger, før vi som ingeniører har budt ind, og vi er også med ude at præsentere løsningerne. Man har i mange år talt om, at ingeniørerne skal med ind tidligere i byggeprocessen – vi gør det rent faktisk.«

Rejser giver mere kvalificerede spørgsmål

Og skulle du nu vinde konkurrencen og dermed rejselegatet på 25.000 kroner?

»Der er nogle bygninger rundt om i verden, som jeg rigtig gerne vil se – blandt andet et kontorhus i Tyskland, der er bygget helt uden mekaniske anlæg. Det at rejse ud og besøge nogen, der gør tingene radikalt anderledes, betyder, at jeg kan komme tilbage og stille mere kvalificerede spørgsmål.«

Kender du Danmarks sejeste ingeniør? Så er der endnu ganske få dage til at indstille ham eller hende – fristen udløber på onsdag 1. oktober kl. 12.00. Du kan indstille din kandidat her.

Hans meritter kan gøre enhver ingeniør forpustet
»Mine kompetencer kan ingen tage fra mig«
»Ingeniører skal være offensive og udfordre politikervrøvl«
Mød ingeniøren, der kan omskrive lærebøgerne

Går det helt galt, kan op til 1,4 millioner mennesker i Liberia og Sierra Leone være smittet med ebola i januar 2015. Det scenarie kan udspille sig, hvis ikke de nuværende hjælpeaktioner virker.

Det anslår USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) i en analyse af den igangværende epidemi, skriver en række medier, bl.a. nyhedsbureauet Ritzau.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har ebola-epidemien kostet 2.811 mennesker livet i Sierra Leone, Guinea, Liberia og Nigeria siden begyndelsen af i år, mens 5.864 er blevet smittet.

Rapporten fra Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse bygger på tal, der er tre uger gamle og til en vis grad historiske. Men CDC arbejder med en underrapportering på en faktor 2,5, som får organisationens chef, Tom Frieden, til at udgive rapporten alligevel. Det er nemlig nu, at der skal gøres en indsats, hvis spredningen skal bekæmpes, og kurven knækkes.

»Bundlinjen her er, og det er et vigtigt redskab, at modellen viser, at en stor indsats nu kan få bugt med epidemien. Men modellen viser også, at der er alvorlige omkostninger ved en forsinkelse,« siger han ifølge Ritzau.

Dog skal det tilføjes, at der inden for de førnævnte tre uger er sat flere hjælpeaktioner i gang af det internationale samfund, som ventes at kunne gøre en forskel.

Den indiske premierminister, Narendra Modi, havde på forhånd styr på oddsene. Han kaldte det »noget nær umulige«, da han havde overværet landets rumsonde, Mars Orbiter, gå i kredsløb om Mars i allerførste forsøg. Det skriver BBC.

»Oddsene var imod os. Ud af 51 missioner, der er blevet forsøgt sendt af sted, har kun de 21 haft succes. Vi har sejret,« sagde premierministeren, da han adresserede den indiske offentlighed fra den sydligt beliggende by Bangalore, hvor kontrolcenteret ligger.

Ikke alene gik sonden direkte i kredsløb om planeten. Det er også Indiens første forsøg på at sende en sonde til Mars, og læg dertil, at rumprogrammet har vist sig at være et af de billigere af slagsen.

4,5 milliarder rupees, eller lidt over 427 millioner kroner, har programmet kostet, hvilket ifølge BBC gør det til en af de billigste interplanetariske rummissioner nogensinde.

Sonden skal nu til at tage billeder af Mars og desuden studere atmosfæren.

En af opgaverne, der venter sonden, er at forsøge at finde methan i atmosfæren omkring Mars, hvilket kan være en indikator for biologisk aktivitet på eller under overfladen på den røde planet.

Sonden, der også går under navnet Mangalyaan, men formelt hedder Mars Orbiter Mission (MOM), blev sendt af sted fra Sriharikota rumhavn på kysten af Den Bengalske Bugt 5. november sidste år.

Efter henvendelse fra en Version2-læser, er SKAT blevet gjort opmærksom på en fejl i organisationens selvbetjeningsløsning.

Når man som virksomhed forsøger at logge ind på SKAT gennem statens centrale login-tjeneste, Nemlog-in, med den nyeste version (11) af Internet Explorer, bliver man mødt med en fejlmeddelelse. Fejlmeddelelsen oplyser fejlagtigt, at brugeren ikke har en tilstrækkeligt ny version af Java installeret, på trods af at det ikke er tilfældet.

Nu, knap tre uger efter henvendelsen og et år efter problemet oprindeligt opstod, er fejlen stadig ikke løst, men SKAT oplyser i et skriftligt svar, at der er en udbedring på vej:

»Det forventes at fejlen udbedres senest ved næste release af NemLogin i oktober.«

Hvis problemet opstår indtil da, anbefaler SKAT, at man bare trykker på »Log-in« i Nemlog-in-tjenesten igen, hvorefter fejlmeddelelsen skulle forsvinde.

Digitaliseringsstyrelsen, der står bag Nemlog-in, skriver at fejlen ligger hos SKAT. Version2 har efterfølgende fået følgende skriftlige forklaring på problemet fra SKAT:

»For at sikre at vores site skat.dk fremstår korrekt i forskellige browsere, herunder de forskellige versioner af Internet Explorer, er skat.dk domænet inkluderet på Microsofts centrale kompatibilitetsliste. Listen er administreret af Microsoft og sikrer, at brugerens Internet Explorer browser eksekveres i kompatibilitetsvisning. For at NemLogin fungerer korrekt i Internet Explorer 11, aktiveres normalt en række undtagelser, når NemLogin kaldes. Disse undtagelser bliver ikke aktiveret i den nyeste version (build) af Internet Explorer 11 i kompatibilitetsvisning grundet en ændring i en header som sendes fra browseren. Når undtagelserne ikke aktiveres giver det en fejlmelding i Java.«

Fejlen omfatter for såvidt vides kun SKATs selvbetjening, mens andre tjenester, der benytter sig af Nemlog-in, ikke er påvirkede. For under et år siden, var hele Nemlog-in dog ramt af problemet, hvilket Version2 skrev om dengang. Problemet blev efterfølgende rettet, men har så tilsyneladende overlevet på SKATs hjemmeside siden da.

Internet Explorer 11 står for 14 pct. af sidevisningerne i Danmark ifølge Gemius Ranking, og er således den tredje mest populære browser i landet fordelt over både pc’er og mobile enheder.

Skal danske virksomheder pålægges at melde til myndighederne, når de bliver udsat for hackerangreb? Det mener flere partier på baggrund af gentagne udmeldinger af Center for Cybersikkerhed, som ønsker mere åbenhed. Men virksomhederne er delte, skriver Jyllands-Posten.

Hos medicinalvirksomheden Lundbeck er it-direktør Michael Skånstrøm åben over for forslaget, hvis det indebærer, at virksomhederne kan få assistance.

Novo Nordisks koncerndirektør med ansvar for it, Lars Fruergaard Jørgensen, mener derimod, at det bør være frivillig og foregå i lukkede forummer.

»Jeg tror ikke, at en meldepligt vil være specielt brugbar, for hvad skal man melde? Virksomheder bliver forsøgt angrebet dagligt, og en pligt vil rejse en række spørgsmål om, hvornår noget er alvorligt nok,« siger Lars Fruergaard Jørgensen til Jyllands-Posten.

Brancheforeningen It-Branchen påpeger ligeledes, at det er vigtigt at få defineret et skel for, hvornår en hændelse skal rapporteres, så det kun er hændelser med betydning for samfundet, som virksomhederne får pligt til at melde.

Den kryptererede container på Gottfrid Svarholm Wargs computer skulle åbnes af en bruger ved computeren, lød det i går fra politiets it-efterforsker. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet medgav efterforsker Arne Lund Hansen i dagens retsmøde.

Den svenske tiltalte i danmarkshistoriens største hackersag har forklaret, at det ikke er ham, der har hacket CSC’s mainframe. I stedet blev hans computer fjernstyret. Den forklaring har politiets efterforskere ikke fundet sandsynlig.

En af grundene er, at den TrueCrypt-container, som indeholder filer fra CSC, ikke auto-mountes ved computerstart. Derfor skal der en bruger ved computeren til at åbne den, forklarede IT-efterforsker Flemming Grønnemose i går.

I dag har it-efterforsker Arne Lund Hansen medgivet, at TrueCrypt-containeren kan være åbnet uden tilgang til computerens grafisk interface.

»Er du enig i, at det kan gøres gennem command prompt,« spurgte Wargs forsvarsadvokat Luise Høj.

»Det er vanskeligere end at gøre det gennem grafisk tilgang, men det kan godt lade sig gøre,« svarede Arne Lund Hansen.

TrueCrypt-containeren blev åbnet af svensk politi. Svenske Jesper Blomström har i retten i dag forklaret, at Windows-systemet under visse omstændigheder skriver nøglerne ned til containeren. Ud fra disse er det lykkedes svensk politi, at gå baglæns ud fra nøglen og dekryptere containeren.

Omsonst test af fjernstyringsværktøj

Forsvarsadvokat Luise Høj forsøgte med sin spørgsmålsrække at slå tvivl om andre pointer fra politiets undersøgelser. Et af fjernstyringsmulighederne, der er blevet nævnt, er gennem programmet psExec. Arne Lund Hansen forklarede i dag fra vidnestolen, at der ikke var blevet fundet psExec på Wargs computer.

Men Luise Høj mente ikke, at de fund udelukkede noget.

»Hvis du har en computer, og vil fjernstyre min computer, er du så enig i, at det er dig, der skal have PCExecute installeret« spurgte hun Arne Lund Hansen, som bekræftede.

»Hvorfor så lede efter psExec på computeren, som bliver fjernstyret,« ville advokaten vide.

»Det fik vi som opgave,« lød svaret fra efterforskeren.

Undersøgelsen viste også, at firewall-indstillingerne ikke lod psExec oprette forbindelse til nettet. Igen ville Luise Høj vide, om det var nødvendigt for fjernstyring af Wargs computer, på den måde som forsvaret har beskrevet.

»Nej. Men det fik vi til opgave at undersøge af anklagemyndigheden,« forklarede Arne Lund Hansen.

I den krypterede container er der i samme mappe fundet filer fra CSC, Nordea og svenske Logica, der nu hedder CGI. Der er desuden fundet en faktura med Wargs navn på, som politiet har brugt til at knytte Warg til den container, han ikke vil kendes ved.

Warg er sammen med danske JT anklaget for at have hacket CSC’s mainframe. De risikerer op til seks års fængsel, hvis de bliver fundet skyldige.

Version2 er til stede i retten.

Det bliver KMD, som skal udvikle systemet, som fremover skal gøre det muligt for nye partier at indsamle underskrifter til at kunne stille op via internettet i stedet for på papir. Det oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet ifølge en pressemeddelelse.

I dag skal partierne indsamle underskrifter på papir og aflevere dem til kommunerne. Med det nye system skal partierne kunne samle underskrifter ind via internettet, hvor borgerne kan logge på med NemID.

Den nye løsning skal stå klar i foråret 2015, hvilket formentligt vil betyde, at det bliver svært for nye partier at udnytte den til at kunne stille op til næste folketingsvalg, som senest skal finde sted i september 2015.

Det nuværende system med indsamling af underskrifter fik partiet Alternativet til at udvikle en midlertidig lappeløsning, hvor borgerne kunne tegne deres underskrift på en formular på partiets hjemmeside.

Det skaffede partiet cirka 12.000 underskrifter, men en del af dem blev ikke godkendt af kommunerne. Miljøpartiet Fokus har også ønsket at indsamle underskrifter digitalt og har tidligere kritiseret ministeriet for at forhale processen, så løsningen ikke ville nå at være på plads inden næste valg.

Ifølge KMD ventes løsningen udviklet i løbet af efteråret, hvorefter den skal testes i begyndelsen af 2015.

Master Data Management (MDM) er igen og igen en forudsætning for enhver form af Information Management (IM). Det ikke en nyhed i sig selv, dog sker det dog om og om igen for mange IM projekter uanset type som f.eks. BI rapportering, Performance Management, Advanced Analytics at der ikke fokuseres nok på denne vigtige forudsætning.

Disse master data forudsætninger bliver altid nævnt når projekter går i gang.

”Vi har styr på det! …” Er du nu også sikker? I kampens hede bliver de rigtige forudsætninger ikke undersøgt ordentligt. Når resultatet så skal vises kan der være graverende uoverensstemmelser eller ikke muligt at aggregerer data ordentligt, grundet master data kvaliteten som resultat af manglende MDM.

Hvorfor er det egentlig det så svært? Hvad kan man gøre bedre?

Master Data Management er disciplinen som håndterer de fælles og relevante egenskaber (attributter) af grunddata i virksomheden som kunde, produkt, leverandør, organisation osv. De skal være fælles og relevante på tværs af forskellige forretningsfunktioner som Salg, Produktion, Logistik og Finans i virksomheden eller på tværs af koncernen for at kvalificere sig til MDM.

Det er disse fælles og relevante egenskaber som de fleste IM løsninger har behov for i deres spørgsmål til data – ”hvem er vores kunder”, ”hvad tjener vi på vores produkter”, ”hvor sælger vi bedst” osv.

Ordet disciplin er jo i sig selv flertydigt og kan iflg. Wikipedia betyde: A) Orden og præcision; B) Respekt, ærefrygt; C) Høflighed, imødekommenhed; D) Arbejdsro.

Ironisk nok hvis man inverterer disse betydninger får man konsekvenserne af manglende MDM altså:
A) Uorden og upræcis; B) Disrespekt; C) Afvisende; D) Forstyrrelser i arbejdet. Men det kan man måske sige om mange forhold 

MDM disciplinen omfatter:

• Definition – hvad mener vi egentlig ?
• Governance – hvilke spilleregler gælder?
• Organisation – hvilke funktioner skal være der, hvilke roller og hvem gør hvad?
• Måling – hvad er status, hvor stort er problemet?
• Ejerskab – hvem bestemmer og tager ansvar?
• Sponsor – bevågenhed i ledelsen?

Hvad med systemer og processer? Lad os slå fast at MDM er hverken et system eller en proces. Jeg har set adskillige eksempler på virksomheder som ikke har styr på deres master data selvom de kun har et IT system hvor master data oprettes og vedligeholdes. Forretningsprocesser med master data i en eller anden rolle findes overalt og det kan være svært at gennemskue dem alle. Derfor bør man fokusere der hvor master data har ”hovedrollen” der hvor kerneværdien bliver oprettet og vedligeholdt.

MDM disciplinen kan være mere eller mindre moden i virksomheden. Mange virksomheder har succes med centrale service funktioner fx organiseret i finansafdelingen som tager sig af MDM disciplinen for bestemte master data domæner. For andre virksomheder er det mere svært fordi kulturen er anderledes og forandringsviljen i virksomheden først skal bygges op.

Det kan der være mange gode måder til hvordan man kan komme i gang, men min holdning er at se på at opdatere spillereglerne for master data først og tegne en simpel model for master data governance, som kan overholdes uden at det hele går i stå. Samtidig skal der samles tilstrækkeligt mange beviser, så master data problemerne kan kvantificeres. Spørg de ansvarlige eller i BI funktionen omkring kvaliteten af master data op imod de forretningsmæssige krav.

Kommunikation af opdaterede spilleregler og beviser vil skabe synlighed og skabe interesse hos interessenter og i ledelsen.
Vejen til mere MDM modenhed er basalt set et konkret arbejde med forbedring på de punkter som MDM disciplinen omfatter. Hvor man ønsker at være på sin modenhed skala (se Gartner Group Maturity Model) er helt op til egne ambitioner. Man kan starte taktisk et sted og arbejde hen imod en mere strategisk håndtering efterfølgende.

Effekten er dog entydig positivt på de IM projekter man kommer til at arbejde med fremover.