Daily Archives: December 11, 2013

Danske it-virksomheder er flittige i brugen af freelancere, og tendensen ser ud til at være tiltagende i år.

Det fortæller virksomheden Elance, som er en formidlingsportal mellem freelancere og arbejdsgivere. Der er tilknyttet cirka 2,5 millioner freelancere og 500.000 virksomheder verden over.

Sammenligner man perioden januar til september i år med samme periode sidste år, er der sket en stigning på 31 procent i 2013 i antallet af job til frie agenter.

“Vi ser, at flere og flere virksomheder omsadler til nye organisationsformer, hvor faste stillinger erstattes af freelancere. Virksomhederne bliver stadig mere projektorienterede og fokuserer på at blive mindre i kernen og stærkere i netværket,” siger Steffen Hedebrandt fra Elance, der er chef for Norden.

Danske virksomheder har udbudt cirka 2.000 it-relaterede jobs via Elance i perioden på ni måneder, og det er programmering, der scorer højest på listen.

Desuden er admin og support samt design og multimedie populære udliciteringsopgaver.

Freelance-konceptet giver da også god mening i it-branchen.

“Cloud working giver virksomhederne mulighed for at få løst opgaver af freelancere, som besidder præcis de efterspurgte kompetencer og arbejder med den nyeste teknologi, samtidig med at arbejdskraften er billigere og mere fleksibel,” siger han.

Det er i øvrigt primært i hovedstadsområdet, at virksomhederne anvender freelancere.

Top 10
Har du styr på PHP eller HTML, er der måske banet vej for flere freelance-jobs til dig.

Det er nemlig topscorerne på Elance-opgaveliste.

Men der er også andre muligheder.

“Opgaver som grafisk design, kodning, artikelskrivning og content writing stormer frem blandt danske virksomheder, hvilket tyder på, at især bureaubranchen benytter sig af den talentpulje, der er til rådighed.”

Hele top 10 for Danmark er således ud:

1 PHP
2 HTML
3 Grafisk design
4 Adobe Photoshop
5 MySQL-administration
6 Admin-assistent
7 WordPress
8 Indtastning af data (Data Entry)
9 Artikelskrivning
10 Skrivning af indhold

Læs også:
Top-kandidat ude af kapløbet som topchef for Microsoft

Se hvor hurtigt dine kollegaer i it-branchen skifter job

Butikskæder med mange og små butikker har hidtil måttet leve med risikoen for, at kunderne vælger at gå videre ned ad gaden til en konkurrent med et større og bredere udvalg.

Det problem vil legetøjsgiganten Top Toy, der herhjemme driver kæderne Toys’R'Us og Fætter BR, nu løse ved at give kunderne mulighed for at handle på nettet, mens de står i den fysiske butik.

Så hvis det eftertragtede vandgevær eller den fjernstyrede bil ikke lige er at finde hylderne, kan kunderne via en touch-skærm bestille varen online til levering direkte på hjemadressen. Og hvis varen skal byttes, kan det foregå via den fysiske butik.

Top Toy har i første omgang valgt at teste sin online-butik-butik midt i julehandelen i fire danske og to svenske butikker.

Hvis forsøget falder heldigt ud, er det meningen, at den nye løsning skal stå klar i 50 butikker i løbet af foråret. På længere sigt er der planer om fuld udrulning i de to kæders butikker i hele Norden.

Marketingdirektør i Top Toy Thomas Meng siger, at man ved at integrere online-indkøb og handel i fysiske butikker ønsker at komme kunderne i møde.

“Finder kunderne ikke det, de søger i en mindre Fætter BR-butik med knap så mange varer på hylderne som de store varehuse, vil de fremover kunne søge og bestille de ønskede varer direkte og efterfølgende få varerne leveret fragtfrit til deres hjem”, siger Thomas Meng.

Hos Top Toy er man overbevist om, at cross channel-salg på tværs af digitale og fysiske kanaler vil styrke de kæder, der er bedst til at udnytte de nye synergier.

Top Toy har allieret sig med firmaet Sitecore som leverandør af den platform, der er motoren i den foreløbige test-løsning.

Mere for mindre – og helst for ingenting.

Det har været en tendens inden for tjenester til online storage i de senere år.

Hos Google får man nu hele 15 gigabyte lagerplads gratis, SkyDrive tilbyder i øjeblikket syv gigabyte gratis, og hos Dropbox får man to gigabyte uden at skulle betale for det.

Men selv om gratis-tendensen er svær at komme udenom, forsøger en af storage-tjenesterne nu alligevel at gøre op med den.

Fra og med den 8. februar vil man hos SugarSync skulle have kreditkortet frem, hvis man vil gøre bruge af tjenestens online storage.

“SugarSyncs kundebase er vokset, og ændringen vil gøre det muligt for virksomheden at øge fokus på opdateringer og forbedringer, der bedre lever op til de nye behov hos forbruger- og virksomheds-kunder,” skriver SugarSync, der også lover at være på vej med nye apps og funktioner.

Hvad gør konkurrenterne?
Og selvom det måske virker lidt som en umulig mission, SugarSync nu begiver sig ud på, har CEO Mike Grossman tænkt over tingene.

“Der er mange virksomheder på det her område, der giver storage gratis væk, men de fleste af disse virksomheder vil ikke være levedygtige. Vi er allerede i en solid økonomisk position, og dette skift vil styrke vores forretning yderligere,” udtaler han i pressemeddelelsen.

En lille detalje, han dog ikke nævner, er, at selskaber som Google og Microsoft ikke skal leve af deres cloud-storage som enkeltstående produkter, men i stedet bruger det som et redskab til at lokke flere kunder ind i en større butik. 

Det bliver dog alligvel interessant at se, hvordan eksempelvis Dropbox vil reagere på Sugarsyncs nye tiltag. 

Læs også:

Her er de mest populære tjenester til online storage

Bruger du Dropbox, SkyDrive, Google Drive – eller noget helt andet?

Dropbox håner Microsoft og Google: derfor er vi bedst

Når et selskab fyrer folk, samtidig med at topcheferne og hovedaktionæren sælger ud af deres aktier, giver det uro i maven på investorerne.

Sådan forklarer aktieanalytiker Markus Bjerke fra Arctic Securities den seneste måneds overraskende fald i it-giganten Ateas aktiekurs.

Siden begyndelsen af november er kursen på Ateas aktier gået fra en kurs på 67 kroner pr. aktie til et niveau den seneste uge på omkring 57,50. Det er et fald på mere end 14 procent.

Ifølge Markus Bjerke kan en del af nedturen forklares med, at Atea i november forkælede sine aktionærer og trak mere end 400 millioner kroner ud af selskabet i form af ekstraordinært udbytte på fire kroner pr. aktie oven i et ordinært udbytte på godt fem kroner.

Men det efterfølgende kursfald er betydeligt større, end man skulle forvente, siger han.

“Aktien er faldet næsten ti kroner. Det er mere meget mere end det ekstraordinære udbytte på fire kroner, som er udbetalt, så aktieværdien er faldet yderligere ti procent,” siger Markus Bjerke, som giver flere forklaringer på den faldende kurs.

“Meget af det skyldes, at Atea leverede tal i det seneste kvartal, som ikke var stærke. Så er man i gang med at opsige en god del mennesker. Samtidig har både den administrerende direktør Claus Hougesen og CFO Rune Falstad solgt næsten halvdelen af deres aktiebeholdning, ligesom (hovedaktionær, red.) Ib Kunøe har solgt en god del af sine aktier. Der er mange investorer, der ser det som et signal om, at det ikke går så godt,” lyder det fra Markus Bjerke.

Fortsættes …

Microsoft har vidst det i månedsvis, men ikke fortalt det til nogen.

Et komplekst hul i den cloud-baserede kontorpakke Office 365 har sat sikkerhedsfolkene i kodebutikken fra Redmond på overarbejde for at holde hackere fra døren.

Nu er sårbarheden endelig blevet lappet i den seneste tirsdagsopdatering.

Hullet rammer bredt
Sårbarheden kan udnyttes af it-kriminelle til at stjæle identiteter, e-mail og dokumenter på systemer, der ikke er opdateret.

Det fortæller sikkerhedsfirmaet, Adallom, der oprindelig opdagede hullet og oplyste Microsoft om problemet.

“Vi opdagede for flere måneder siden, at en hacker kunne få adgang til brugerens tokens,” fortæller Ami Luttwak fra Adallom.

Hun fortæller ligeledes, at det er en kompleks rettelse, hvilket den lange udviklingstid også mere end antyder.

Ami Luttwak forklarer til Computerworlds internationale nyhedstjeneste, at disse tokens anvendes til brugervalidering i Office 365.

“Problemerne med hullet i token-løsningen er, at det også kan ramme andre saas-udbydere og tjenester som Skydrive og SharePoint,” fortæller hun.

Efter tirsdagens opdatering fra Microsoft er problemet dog løst for Office 365-brugerne.

Læs også:
Microsoft advarer om sårbarhed i hjertet af Windows

Adobe har frigivet sikkerhedsopdateringer til medieprogrammerne Adobe Flash Player og Adobe Shockwave Player.

Opdateringen til Adobe Flash Player retter fejl i udgaver af programmet fra og med version 11.9.900.152 og bagud.

Rettelsen er til Windows og Macintosh.

Til Linux-folket rettes version 11.2.202.327 og ældre.

Det er kritiske rettelser, der lukker for kørsel af ondsindet kode på et ikke opdateret system.

I øvrigt misbruges sårbarhederne aktivt af it-kriminelle, hvilket igen er et argument for at få opdateret sin maskine.

Med hensyn til Adobe Shockwave Player lappes version 12.0.6.147 og ældre til Windows og Macintosh.

Igen er der tale om sårbarheder, der kan få dine applikationer til at fejle med efterfølgende risiko for, at der afvikles ondsindet kode.

Der er flere oplysninger på Adobes webside om rettelserne til Adobe Shockwave Player og til Adobe Flash Player.

Torsdag i sidste uge godkendte Repræsentanternes Hus i Washington DC. Innovation Act, en lov, som gør det sværere for de såkaldte trolde at operere. Det ventes, at Senatet følger trop, hvorefter Obama kan underskrive loven. Et sjældent eksempel på handlekraft i en ellers fastfrossen amerikansk kongres.

Trolde er svære at definere (mere om det i et senere blogindlæg), men er typisk firmaer, som forsøger at få licensindtægter for deres egne patenter uden at have behov for en krydslicens, mao. at de ikke selv har nogle produkter eller tjenester at tilbyde. Man siger også på nudansk, at deres patent exposure er nul. Trolde kaldes også nogle gange non-practicing entities (NPE), patent licencing enforcement companies (PLEC) eller patent assertion entities (PAE). Kært barn har mange navne fristes man til at sige. Jeg vil bruge begrebet trold, da det nok er mest kendt i IT-kredse, selvom nogle “trolde” ikke vil bryde sig om det.

Den vedtagne lov forsøger at mindske den økonomiske gevinst ved troldevirksomhed. Det gør den bl.a. ved disse tre tiltag:

* Trolde kan ikke sagsøge slutforbrugere, men skal i stedet sagsøge producenter af den patenterede
teknologi
* Patenthavere skal identificere sig selv og ikke gemme sig bag skuffeselskaber – herved kan etablerede firmaer ikke gemme sig
* Sagsøgere kan risikere at skulle betale (nogle af) sagsøgtes sagsomkostninger. Man skal mao. være ret sikker på, at man har en god sag.

Tidligere har der været tiltag i retning af (bl.a. i Samsung/Apple-patentsagen, som ingenlunde kan kaldes en konflikt mellem trolde), at det er sværere at få udstedt et fogedforbud. Et fogedforbud er et stærkt våben, som tvinger den ramte part til forhandlingsbordet. I stedet tildeles erstatning efter tabte omkostninger, hvorved behovet for at forlige en sag hurtigt efter et fogedforbud mindskes.

I Europa er trolde et mindre problem, da en række af tiltag lig ovenstående allerede findes (og markederne er mindre, så omkostningerne ved at håndhæve sine patenter er større). EUs konkurrencekommissær har dog udtalt sig i retning af, at Nokia skal være forsigtig med at bruge sine patenter til troldelignende aktiviteter.

Det turde være klart, at alle disse tiltag gør det sværere for patenthavere at få en gevinst ud af en patentsag. Omkostningerne stiger, og de mulige gevinster mindskes. Dette er naturligvist skidt for trolde. Og det er fint, hvis man ikke kan lide trolde eller trolde-lignende aktiviteter. 60 amerikanske juraprofessorer mener f.eks., at systemet bør ændres.

Men, også “gode” patenthavere rammes af disse bestemmelser – det bliver sværere for almindelige firmaer at håndhæve deres patenter. Disse patenter beskytter udvikling, som firmaerne har taget på sig for at tjene penge og få produkter på markedet. Alt andet lige vil de ovenstående love gøre en investering i en patenteret teknologi til en mindre god forretning for alle patenthavere – trolde som ikke-trolde.

Disse love har derved en omkostning. Det er muligt, at domstolene og patentlovene som sådan har været for patentpositive, og ovenstående korrektion er det helt rigtige – det er en politisk vurdering. Man skal bare lige huske på, at trolde er en “feature” af patentsystemet, og hvis man vil ramme troldene, må man ændre hele patentsystemet – hvilket har nogle følgevirkninger andre steder.

Hvis man handler julegaver på nettet, er det ikke sikkert, at det, man bestiller, også ender under juletræet.

E-mærket – som er en dansk mærkningsordning for sikker nethandel – har fundet frem til 755 såkaldte fupbutikker, der forsøger at snyde de danske forbrugere, skriver dr.dk.

“Mange af dem er sat op som professionelle hjemmesider med flotte billeder og dansk tekst, som de ofte har kopieret direkte fra danske netbutikker,” siger Lars Schmidt Larsen, der er direktør i E-mærket, til dr.dk.

De fleste fupbutikker dækker over webshops, der udgiver sig for at sælge mærkevarer til lave priser, men i stedet leverer kopier.

“Der kan være tasker, jakker og andre dyre mærkevarer, som bliver solgt med store rabatter. Men hvis tilbuddet lyder for godt til at være sandt, så er det dét sikkert også,” siger Lars Schmidt Larsen.

Faldt for fristelsen
En af dem, som gik i fupfælden, er tidligere it-chef Hans Lembøl. Han handler ofte på nettet, og en dag faldt han for fristelsen.

“Min datter ønskede sig en dyr Burberry-jakke, men den kostede over 10.000 kroner, og det ville jeg ikke give. Men så faldt jeg over en hjemmeside med et godt tilbud, og så købte jeg den til hende,” siger Hans Lembøl.

Nogle dage efter kom pakken fra Kina, og det var godt nok en jakke, men ikke den Burberry trenchcoat, som Hans Lembøls datter havde ønsket sig.

“Det var en efterligning, men ganske vist en rigtig god en af slagsen,” siger Hans Lembøl.

“Jeg er en erfaren internetkunde, og normalt gennemskuer jeg hurtigt, hvis der er tale om fupbutikker, men det her så bare meget professionelt ud, og så slog jeg til,” siger Hans Lembøl til dr.dk.

Han har efterfølgende skrevet til firmaet og klaget over handlen, uden at de har reageret.

Og det er desværre mere reglen end undtagelsen for de her fupbutikker, mener Lars Schmidt Larsen fra E-mærket.

“De er jo sat i verden for at snyde folk, så selvfølgelig sender de ikke pengene retur,” siger E-mærkets direktør til dr.dk.

Se på næste side, hvordan du spotter en fup-butik.

Fortsættes …

Barcelona: It-afdelingerne skal holde op med at fedte rundt i deres specielle serversystemer. I stedet skal de skifte til standard-hardware eller simpelthen bare hoppe op i skyen og lade HP stå for driften, mener HP’s øverste chef Meg Whitman.

“I [kunderne, red.] skal ikke længere være under dækket i serverrummet. I skal være på dækket, hvor I kan skue ud over havet med kaptajnen,” proklamerede hun i sin keynote til årets HP Discover konference.

Ifølge topchefen foregår den it-teknologiske udvikling i dag så hurtigt, at kunderne vil få mere end svært ved både at holde styr på driften af egne datacentre og server-strukturer.

Gennem slagordene agilitet, bedre performance til lavere pris og enkelhed vil HP nu fokusere på standardprodukter, som vil give kunderne mere råderum til at fokusere på alt andet end den daglige drift.

Tempoet sat i vejret
HP-chefen formanede flere gange, at flere kunder burde overveje kun at passe sin egen forretning, mens virksomhederne i stedet burde lade en af de over 90.000 partnere på verdensplan, eller HP selv, styre it-driften.

“75 procent af it-systemerne vil nu og i fremtiden blive udrullet i cloud eller mega-datacentre, som administreres af andre,” lød beskeden.

Problemet er, ifølge HP, at konkurrenterne vil rykke og etablere sig langt hurtigere end tidligere.

“I dag kan virksomheder ikke bruge 10 måneder på at udvikle version 1 af sin software, og et helt år på version 2. I dag skal tingene ske på uger og dage. Nogle af vores konkurrenter var end ikke i markedet for et par år siden, og de rykker hurtigt, og tingene sker her og nu.”

Fortsættes …

I teorien burde fastlæggelsen af cloud-omkostninger være ganske enkelt:

Du har brug for en it-service eller noget storage, som en leverandør leverer, hvorefter kunden betaler for nøjagtigt det, som han har får leveret, og hverken mere eller mindre.

Men sådan er det ikke i virkeligheden.

I stedet er de forskellige cloud-ydelser pakket ind i komplekse og uigennemskuelige indkøbs-pakker.

Det gør det vanskeligt for kunderne at gennemskue priserne, ligesom det gør det svært reelt at sammenligne de forskellige leverandørers priser.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra analysehuset 451 Research Group, der har sammenlignet en lang række cloud-leverandørers forskellige prismodeller.

Markedet er ifølge analysehuset præget af en meget bred vifte af forskellige prismodeller, ligesom de enkelte leverandører i stor udstrækning anvender komplicerede og indforståede termer.

Det er med til at forhindre kunderne i at få tilstrækkeligt med forståelse for den egentlige pris.

Kompliceret
“Engang var der med cloud computing udsigt til enkle og brugsbaserede regninger på linie med forbrug af elektricitet og lignende. I dag er virkeligheden meget langt fra dette billede,” lyder det fra analysehuset.

Grunden til de komplicerede pris-mønstre er ifølge analysehuset, at cloud-markedet fortsat er i sin ungdom og altså i gang med at finde sine ben at stå på.

Det betyder, at der endnu ikke er blevet fastlagt en standard for noget som helst mellem de forskellige leverandører.

“Det er klart, at det ikke er fordelagtigt for kunderne, der er nødt til at sætte sig ind i hver enkelt leverandørs metoder og opveje hver eneste detalje mod hinanden,” lyder det fra 451 Research.

Ifølge analysehuset tilbyder de fleste cloud-leverandører ganske enkle prismodeller, når det gælder nye kunder, der lige skal prøve at åbne et enkelt system for at danne sig et indtryk af cloud-verdenen.

Senere bliver det imidlertid mere kompliceret. Det sker i takt med, at kunderne begynder at efterspørge større løsninger.

Her begynder de komplekse prismodeller typisk at komme på banen – eksempelvis med rabatter for lang tids binding, rabatter hvis visse dele af de virtuelle maskiner kan køre som ‘multi-tenant’, eller muligheden for at byde på overskydende kapacitet i den pågældende cloud.

Andre modeller er at dele priserne op i henholdsvis forbrug af computer-kraft, storage og netværks-brug og afregne efter forbrugt gigabyte.

Læs også:

Microsoft: Her er den helt store gevinst ved cloud

KMD og Microsoft hånd i hånd om store planer: Forretningsområde kan blive kæmpestort

SAP-direktør: Derfor skal du vælge en cloud-løsning

Gratis cloud-tjenester du bare ikke må misse