Torsdag i sidste uge godkendte Repræsentanternes Hus i Washington DC. Innovation Act, en lov, som gør det sværere for de såkaldte trolde at operere. Det ventes, at Senatet følger trop, hvorefter Obama kan underskrive loven. Et sjældent eksempel på handlekraft i en ellers fastfrossen amerikansk kongres.
Trolde er svære at definere (mere om det i et senere blogindlæg), men er typisk firmaer, som forsøger at få licensindtægter for deres egne patenter uden at have behov for en krydslicens, mao. at de ikke selv har nogle produkter eller tjenester at tilbyde. Man siger også på nudansk, at deres patent exposure er nul. Trolde kaldes også nogle gange non-practicing entities (NPE), patent licencing enforcement companies (PLEC) eller patent assertion entities (PAE). Kært barn har mange navne fristes man til at sige. Jeg vil bruge begrebet trold, da det nok er mest kendt i IT-kredse, selvom nogle “trolde” ikke vil bryde sig om det.
Den vedtagne lov forsøger at mindske den økonomiske gevinst ved troldevirksomhed. Det gør den bl.a. ved disse tre tiltag:
* Trolde kan ikke sagsøge slutforbrugere, men skal i stedet sagsøge producenter af den patenterede
teknologi
* Patenthavere skal identificere sig selv og ikke gemme sig bag skuffeselskaber – herved kan etablerede firmaer ikke gemme sig
* Sagsøgere kan risikere at skulle betale (nogle af) sagsøgtes sagsomkostninger. Man skal mao. være ret sikker på, at man har en god sag.
Tidligere har der været tiltag i retning af (bl.a. i Samsung/Apple-patentsagen, som ingenlunde kan kaldes en konflikt mellem trolde), at det er sværere at få udstedt et fogedforbud. Et fogedforbud er et stærkt våben, som tvinger den ramte part til forhandlingsbordet. I stedet tildeles erstatning efter tabte omkostninger, hvorved behovet for at forlige en sag hurtigt efter et fogedforbud mindskes.
I Europa er trolde et mindre problem, da en række af tiltag lig ovenstående allerede findes (og markederne er mindre, så omkostningerne ved at håndhæve sine patenter er større). EUs konkurrencekommissær har dog udtalt sig i retning af, at Nokia skal være forsigtig med at bruge sine patenter til troldelignende aktiviteter.
Det turde være klart, at alle disse tiltag gør det sværere for patenthavere at få en gevinst ud af en patentsag. Omkostningerne stiger, og de mulige gevinster mindskes. Dette er naturligvist skidt for trolde. Og det er fint, hvis man ikke kan lide trolde eller trolde-lignende aktiviteter. 60 amerikanske juraprofessorer mener f.eks., at systemet bør ændres.
Men, også “gode” patenthavere rammes af disse bestemmelser – det bliver sværere for almindelige firmaer at håndhæve deres patenter. Disse patenter beskytter udvikling, som firmaerne har taget på sig for at tjene penge og få produkter på markedet. Alt andet lige vil de ovenstående love gøre en investering i en patenteret teknologi til en mindre god forretning for alle patenthavere – trolde som ikke-trolde.
Disse love har derved en omkostning. Det er muligt, at domstolene og patentlovene som sådan har været for patentpositive, og ovenstående korrektion er det helt rigtige – det er en politisk vurdering. Man skal bare lige huske på, at trolde er en “feature” af patentsystemet, og hvis man vil ramme troldene, må man ændre hele patentsystemet – hvilket har nogle følgevirkninger andre steder.
Leave a Reply