Daily Archives: December 17, 2013

Interview: Amerikanerne har ikke så mange bekymringer, i hvert tilfælde ikke når det handler om at afprøve teknologi.

Modenheden indenfor dataanalyse, big data og business intelligence – kært barn har mange navne – er langt højere på de amerikanske ledelsesgange end i kongeriget Danmark.

Det fortæller Malene Haxholdt, der er uddannet i statistik og har boet i USA siden 2011.

Hun arbejder for Sas Institute, hvor hun analyserer udviklingen og giver input til fremtidens big data løsninger.

“Amerikanske virksomheder er mere modne end de danske og europæiske. Herovre er man er ikke så bekymret for at få maskiner til at automatisere arbejdsgange,” fortæller hun, da Computerworld møder hende i Orlando, Florida.

“Paratheden og risikovilligheden er nok de største forskelle.”

Projekter går ofte galt
Men ivrigheden har konsekvenser, fortæller Malene Haxholdt.

“God energi er selvfølgelig en enorm drivkraft, men de amerikanske projekter går oftere galt end de danske, nok fordi vi tænker os lidt mere om. På den anden side udvikles modenhed jo ved, at man prøver sig frem. Så amerikanerne er hurtigere og mere eksperimenterende, mens vi er langsommere og grundigere,” vurderer hun.

“Danskernes snusfornuft gør, at vi lige skal se, om det virkelig giver værdi at analysere på data, før vi selv springer ud i det.”

Amerikanske databunker
Men der er også forskelle i geografi, og så har størrelse betydning.

“Amerikanerne har langt flere data end danske virksomheder, alene fordi det er et større land med større kunder. Der er ikke antallet af datakilder, der er anderledes, men mængderne.”

Det betyder, at der begynder at komme et helt nyt arbejdsområde ind i virksomhederne. Det er så småt startet i Amerika, og det vil efter Malene Haxholdts mening brede sig som ringe i vandet.

Danmark vil også blive ramt.

“Vi er begyndt at se data scientists dukke op på ledelsesgangene. Altså medarbejdere, der alene arbejder på at bruge virksomhedens data i forretningsøjemed. Den tendens vil vi se langt mere til i Danmark i de kommende år. Der vil komme en langt større analysekultur i danske virksomheder.”

Nørderne ved bedst
I USA spreder der sig en større og større forståelse for, at det er nørderne, der er med til at definere beslutningerne.

Den traditionelle ledelsesbeslutning, som bliver taget på baggrund af chefens mavefornemmelse, er på vej ud af billedet.

HIPPO (highest paid person’s opinion)-tiden er forbi. Hippo er også den engelske betegnelse for flodhest.

Ledelsen bliver i højere grad bidragyder med spørgsmål til analysemodellerne, så der kan blive analyseret på de rigtige områder.

På teknologisiden følger Europa og Danmark dog ganske godt med.

“Det er en skrøne, at vi halter bagefter på teknologisiden i Danmark. Her følges vi faktisk ganske godt med amerikanerne. Det er langt hen af vejen de samme emner, eksempelvis Hadoop, der skrives om i pressen.”

Sociale medier har magt
Sociale mediers rolle og magt bliver taget meget alvorligt i Amerika.

“Tjenester som Twitter er enormt populære. Der bliver skrevet om alt. En flyver skal ikke være fem minutter forsinket, før hele verden ved det. Det er virkelig stort. Derfor anvendes analyse af indhold på sociale medier i meget høj grad af de amerikanske firmaer.”

Helt det samme billede kommer vi nok ikke til at opleve i Danmark, hvor indbyggerantallet er begrænset.

“Det skal nok komme, men det bliver nok i et roligere tempo.”

Analyseskyer er på vej
En ny tendens er, at dataanalyse vil rykke ud i skyen.

“Det er også nyt for os, som arbejder med analyse af data, at bruge skyen. Men bedre brugervenlighed og fordele i form af regnekraft, fleksibilitet og lagerplads kan udnyttes i skyen.”

Det er specielt brugervenligheden, der skal gøre bedre, forklarer hun.

“Et af vores mål for den kommende tid er at gøre avancerede analyser langt mere tilgængelige. Brugerfladerne skal bygges i stil med andre cloud-tjenester, der er langt mere brugervenlige.”

“Hastighed er et andet område, der vil dominere de kommende år, hvor realtidsanalyser vil buldre frem.” 

“Det er begyndt i USA og det vil brede sig til Danmark,” vurderer Malene Haxholdt.

Læs også:

Her er kodeordet for fremtidens big data-løsninger

Dommer Richard J. Leon fra den føderale domstol i District of Columbia har i går mandag beordret den amerikanske regering til at stoppe den omfattende dataindsamling af amerikanske telefonsamtaler og samtidig destruere data fra indsamlingen.

Den noget overrumplende udvikling i sagen kommer efter et søgsmål fra den konservative borgerrettighedsaktivist Larry Klayman, som står i spidsen for en gruppe amerikanske borgere.

Larry Klarman er gået til domstolene, fordi han mener, at overvågningen strider mod den amerikanske forfatnings beskyttelse af personlige oplysninger mod urimelige ransagninger.

Og her har han fundet en støtte i dommer Richard J. Leon, som i en 68-sider lang dom kalder overvågningen for “Orwellsk”, skriver The Washington Post, med reference til forfatteren George Orwell, der i 1948 udgav bogen ’1984′ om et totalitært overvågningssamfund.

“Jeg kan ikke forestille mig en mere diskriminerende og vilkårlig invasion end denne højteknologiske indsamling og opbevaring af data på nærmest hver eneste amerikaner med henblik på analyse uden forudgående retslig godkendelse,” lød det i går fra dommer Richard J. Leon ifølge The Washington Post.

Benzin på bålet
Dommen går kun på overvågningen af amerikanerne og berører dermed ikke NSA’s omfattende overvågning af borgere uden for USA’s grænser.

Den amerikanske regering har nu seks måneders appelfrist, hvilket forventes at blive brugt, da regeringen tidligere har understreget, at den kun indsamler metadata som eksempelvis telefonnumre og samtale-længder – og altså ikke selve samtalerne.

Jura-professor Orin Kerr fra George Washington Universitetet fortæller til The Washington Post, at dommen vil give mere benzin til bålet for NSA-modstandere.

“Men de juridiske konsekvenser er ret begrænsede, fordi sagen nu bare ryger til appeldomstolen,” forklarer jura-professoren.

Dommer Richard J. Leon fastslår dog, at når regeringens juridiske hjemmel til den omfattende dataindsamling stammer fra 1979, så kunne man dengang slet ikke forestille sig, hvad teknologien i dag kan bruges til.

Datacenter-løsninger, der binder servere, storage og naetværk sammen, har endnu en gang vist sig som en veritabel guldgrube for it-firmaet Conscia, som i sit seneste regnskab præsenterer et nydeligt overskud på 29 millioner kroner.

Og står det til direktør Mogens Bransholm, bliver det langt fra firmaets sidste overskud. Kunderne efterspørger nemlig i stigende omfang integrerede løsninger baseret på den Cisco-teknologi, som altid har været Conscias speciale.

Mange af de rare penge bliver da også for en stor dels vedkommende stadig tjent på den del af forretningen, som er bygget på Cisco-teknologi, fortæller Mogens Bransholm.

“Man kan bryde det ned på mange måder, men det er klart, at den Cisco-relaterede del af forretningen udgør en stor del af vores resultat. Det er jo der, vi kommer fra, selvom andre ting med tiden er begyndt at fylde mere,” siger en tilfreds Mogens Bransholm.

I forbindelse med at Conscia tidligere i år fik kapitalfonden Via Venture Partners ind som medejer, har firmaet revideret sin strategi i retning af at designe fuldblods datacenterløsninger.

“Vi betragter os selv som en servicevirksomhed. Det vi tjener vores penge på er at designe og implementere datacentre og supportere dem efterfølgende,” lyder det fra Mogens Bransholm.

Forventer at ansætte flere
Den ændrede strategi har også betydet en voldsom vækst, som har øget medarbejdertallet fra 38 til 58 ansatte. Den øvelse har fyldt meget i hverdagen, men er altså ikke gået ud over evnen til at lave forretning.

“Vi gør os rigtig umage med at være en god arbejdsplads også i en periode, hvor vi ansætter folk. Det er jo en svær kunst – især i en vækstperiode,” siger Mogens Bransholm.

Han peger samtidig på, at Cisco på det amerikanske marked har haft stor succes med de server-produkter, som den amerikanske kæmpe lancerede for tre rå siden. Den succes vil han gerne kopiere herhjemme.

“Den gode nyhed er, at de i øjeblikket er langt mere succesfulde i USA, end de er i Europa, og eftersom vi er den førende datacenterleverandør herhjemme, satser vi big big time på Cisco-servere. De er totalt newcomer på det her marked her og er i USA gået fra nummer fire til at være klart nummer to på markedet for datacenterløsninger. Så det er en kæmpe forretningsmulighed for os,” siger Mogens Bransholm, som alene på det område forventer at kunne udvide Conscias bemanding med yderligere fem ansatte.

Læs også:

Skovler penge ind på netværksløsninger: Vi er klar til at købe op

Inden for få dage vil Facebook begynde at sælge video-annoncer, som skal præsenteres i Facebook-brugernes nyhedsfeed.

I dag præsenterer Facebook alene tekst- og foto-annoncer i brugernes nyheds-feeds, men tjenesten vurderer, at markedet er klar til video-annoncer.

Ifølge Wall Street Journal vil de første video-annoncer begynde at optræde i brugernes nyhedsfeeds allerede på torsdag. Det er tidligere blevet vurderet, at annoncerne vil kunne vare op til 15 sekunder.

Video-annoncerne vil blive vist på både computere og mobile enheder og vil ikke kunne fjernes af brugerne.

En af de første video-annoncer bliver en kort Facebook-annonce om det nye annonce-format.

Det er endnu uvist, hvor mange annoncører der indtil videre har købt ind på det nye format.

Længe ventet
Indførelsen af videoannoncer på Facebook har været længe ventet af mange annoncører, men Facebook har været tilbageholdende, fordi tjenesten har frygtet, at video-annoncerne ville kunne irritere brugerne.

Ifølge Wall Street Journal har en række annoncører faktisk haft særlige video-annoncer færdig-produceret siden forsommeren.

Det skyldes, at mange har forventet, at Facebook ville rulle video-annoncerne ud allerede i sommer.

Dengang besluttede Facebook-stifter Mark Zuckerberg, at udskyde udrulningen – angiveligt på grund af tekniske problemer, der gjorde, at annoncerne tog lang tid om at loade.

Det forventes, at priserne for at køre videoannoncer på Facebook bliver høj.

Wall Street Journal har tidligere skrevet, at det vil koste omkring 12 millioner kroner per dag, hvis en annoncør vil køre sin videoannonce for hele Facebooks brugergruppe mellem 18 år og 54 år.

Det vides endnu ikke, i hvilket omfang Facebook vil vise video-annoncer for danske brugere.

Læs også:

Danskere jamrer over Facebooks regler: Helt umulige

Her er de mest populære samtaleemner på Facebook i år

Så slørede er it-giganternes online-regler

Forsikringskoncernen Trygs beslutning om at opsige sin driftsaftale med CSC til fordel for det indiske TCS (Tata Consultancy Services) kommer ikke umiddelbart til at udløse fyringer blandt CSC’s danske ansatte. Sådan lyder det fra CSC’s danske topchef, Jørgen Jakobsen.

“Det er det alt for tidligt at udtale sig om. Nu skal vi først ind i en dialog med Tryg og deres nye leverandør om, hvordan den her transition skal foregå. Så det er for tidligt at sige noget som helst om det,” siger Jørgen Jakobsen til Computerworld.

CSC har i flere omgange gennemført større afskedigelsesrunder, som har kostet op mod 700 danske ansatte deres job.

Jørgen Jakobsen henviser til, at selvom Tryg har været kunde hos CSC i mere end ti år, er det ikke noget særsyn, at kunder fra tid til anden skifter deres it-leverandør ud.

“Jeg tror, du skal se det her som en del af vores strategiske transformation i Norden”

CSC har tidligere mistet store kunder som TDC og SAS, men Jørgen Jakobsen ønsker ikke at oplyse, hvor stor en del af CSC’s nuværende økonomi og bemanding, der bliver båret af den Tryg-aftale, som er opsagt med virkning fra 1. august 2014.

“Det er jo sådan, at vi i CSC er gået igennem en strategisk transformation. Det har så også betydet, at vi har gennemgået en række af vores langvarige kontrakter. Resultatet af det er, at vi har fået sat en organisation i retning af profitabel vækst,” siger Jørgen Jakobsen, som ser mange gode forretningsmæssige muligheder for CSC i Norden.

“Det er jo sådan, at når kontrakterne udløber, eller andre situationer opstår, har vores kunder jo mulighed for at skifte it-leverandør. Jeg tror, du skal se det her som en del af vores strategiske transformation i Norden,” siger han.

Men er det sådan, at I ligefrem har fravalgt aftalen med Tryg?

“Nej, nej. Det er slet ikke det, jeg siger. Vi har gennemgået hele vores forretning, og i den forbindelse har vi genforhandlet nogle længerevarende kontrakter. Vi havde naturligvis gerne fortsat vores relation til Tryg.”

Har du indtryk af, at det har betydet noget med den konflikt, CSC var igennem for nogle år siden?

“Jeg kan ikke spekulere i deres bevæggrunde. Nu må vi ind i en dialog med Tryg og se, hvordan vi kommer konstruktivt videre herfra.”

Ifølge Tryg skal deres nye leverandør sikre en tidssvarende og mere moderne it-drift med bedre stabilitet. Er det de områder, CSC er blevet valgt fra på?

“Jeg har ikke flere kommentarer til Trygs bevæggrunde,” slutter Jørgen Jakobsen.

Læs også:

CSC mister igen stor dansk kunde

CSC hacket: Centrale danske registre i fare

Dansk CSC-regnskab: Næsten en milliard i underskud

Det siges, at det første offer i enhver krig er sandheden.

Og noget stemmer ikke helt, når USA i flere år har peget på kinesisk spionage igennem it-udstyr og en mangeårig forberedelse til krig på internettet, mens Kina først nu selv hævder, at landet vist skal til at forberede sig til cyberkrig.

“Cyberkrig kan lamme et land og endda få fatale konsekvenser for resten af verden, fordi den slags angreb ikke er begrænset til en region. Cyberkrige har derfor større indvirkning end en atombombe,” fortæller den højstående general Wu Jiangxing fra Folkets Befrielseshær til statsmediet China.org.

I den sammenhæng er indsamlinger af efterretninger omkring militære anlæg, store selskaber og sågar privatpersoner essentielle – da den slags viden kan bruges direkte af militæret og indirekte til at svække et land ved at ramme det fysisk på det finansielle område og i energisektoren.

“Snowden-sagen afslører, at USA har en systematisk plan for udviklingen af sine cyberkrigs-kompetencer. Den slags kan vi ikke imødegå på en spredt og uorganiseret måde,” siger Wu Jiangxing til China.org og forklarer, at Kina stadig er svag på cyberkrigsfronten i forhold til lande som USA og Sydkorea.

Overvåger Vesten Østen?
Det kinesiske statsmedie China.org beskriver således whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer af gennemgribende NSA-overvågning i Vesten som en alarmklokke, der skal få Folkerepublikken i Østen til at vågne op til dåd.

“Mange af vores kommunikationsenheder kommer fra vestlige lande. Det vil ikke være teknisk svært for dem at plante kode i enhederne, så de kan bruges til overvågning,” fortæller den højstående general Wu Jiangxing fra Folkets Befrielseshær til China.org.

Beskyldningerne mod USA’s overvågning virker på den måde som en slags modsvar til amerikanske beskyldninger mod det private selskab Huawei, der er mistænkt for at sende data i Vesten tilbage til den kinesiske regering.

Glem nuværende kryptering
Wu Jiangxing pointerer samtidig, at kryptering ikke nødvendigvis er en sikker vej frem, da krypteringsteknologierne i høj grad kommer fra USA. Også hardware-afhængigheden til Vesten på eksempelvis server-området fremhæver han som et generelt problem.

Den højtstående kinesiske general er heller ikke bleg for at indrømme, at der sker en del i de internationale netværk, som menigmand ikke kender til.

“Aflytningsskandalerne er kun toppen af isbjerget i moderne cyberkrigsførelse. Set i det store lys er flere lande i skarp konkurrence på nettet,” siger Wu Jiangxing til China.org.

Læs også: 
Sådan ramte den helt store cyber-katastrofe Danmark