Dårligt stål, skævheder og forkert projektering: Inderhavnsbro er fyldt med fejl

Inderhavnsbroen i Københavns Havn er ikke bare stærkt forsinket. Det arbejde, som en ny entreprenør skal overtage efter konkursramte Pihl & Søn, rummer flere fejl og mangler.

»Vi er ærgerlige, men håndterer situationen og konstaterer, at der jo til alt held ikke er tale om et centralt og uundværligt element i byens nuværende infrastruktur,« siger Jens Christian Zøfting-Larsen, centerchef i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning.

Tidligere viste ti af bropillerne sig at være fejlprojekteret, så de måtte rettes til. Siden i sommer har kommunens rådgiver opdaget så grundlæggende kvalitetsproblemer i den store slålleverance fra Spanien, at den nu helt er valgt fra.

Samtidig viser de spor i broen, hvor stålfagene skal køre, sig at være fejldimensioneret:

»Ud over de tolerancer, som er beskrevet i entreprisekontrakten, er der så store afvigelser i dimensioneringen af overfladen, at de spor, som stålfagene skal køre i, ikke passer. Det medfører, at de to brofag ikke støder sammen og lukker perfekt, og det kan give problemer med vibrationer,« forklarer Jens Christian Zøfting-Larsen.

Han tilføjer, at afhjælpningen selvfølgelig skal ske, inden brofagene bliver lagt på.

Inderhavnsbroen er en skydebro, der spænder næsten 70 meter mellem pillerne. Dens bevægelige stålfag kører på skinner, monteret på brofagets underside og på indersiden af hver af yderfagenes betondragere. Hvert af de to stålfag er knapt 7 meter brede, 50 meter lange og vejer 200 ton.

1. deadline: Februar
Oprindelig skulle Pihl & Søn aflevere dobbeltbroen over Trangraven og Proviantgraven samt Inderhavnsbroen i februar, så operagængere tørskoet kunne gå fra Nyhavn til Holmen. Men så opstod den første fejl på broen, der også bliver kaldt ‘den kyssende bro’, fordi det er en oplukkelig stålbro, hvor brodækkene skydes sammen hen over havneløbet,

2. deadline: Oktober
En projekteringsfejl på bropillerne betød, at ti af broens søjler blev støbt 60 cm for høje. De skulle afkortes. Den danske producent af ståloverbygninger til de mindre broer var også kommet bagefter. Deadline på alle broerne blev skudt et halvt år og indvielsen sat til oktober 2013

Fire måneder senere konstaterede kommunens rådgivere med egne øjne kvalitetsproblemer med stålproduktionen i Spanien. Dialogen mellem bygherre og entreprenør blev stadig mere spids, og deadline blev skubbet til december i år.

Og 3. deadline
Med Pihls efterfølgende konkurs blev den 180 meter lange skydebro over Inderhavnen og klapbroerne over Trangraven og Proviantmagasingraven endnu mere forsinkede, og nu, inden entreprenørkontrakterne er færdigt forhandlede, er deadline udgangen af 2014.

Hovedparten af broerne var finansieret med 216 millioner kroner fra A.P. Møller-fonden, der forkastede kommunens og Realdanias broplaner til fordel den tredelte løsning, der bare skulle have kostet kommunen 37,5 millioner kroner. Hvad den samlede regning nu kommer til at lyde på, og hvem der skal betale, ligger ikke fast.

Starter fra scratch

Tidligere har ti af bropillerne vist sig at være fejlprojekteret, så de måtte rettes til. Og siden i sommer har kommunens rådgiver opdaget så grundlæggende kvalitetsproblemer i den store stålleverance fra Spanien, at den nu helt er valgt fra:

»Den stålproduktion, der foregik i Spanien, var jo hverken helt eller halvt færdig, og der var også nogle alvorlige kvalitetsproblemer, som vi påtalte over for Pihl & Søn. Så vi har desværre ikke mulighed for at anvende den allerede producerede stålleverance i færdiggørelsen af broenden,« siger Jens Christian Zøfting-Larsen:

Konsekvensen er, at den kommende totalentreprenør på Inderhavnsbroen selv kan vælge stålleverandør.

Efter at Pihl & Søn har fået gennemført syn og skøn, og Københavns Kommune har gennemført staderegistrering, ligger det nu klart, hvad bygherren vil modtage. Den registrering bliver brugt til at indgå kontrakter med de entreprenører, der skal stå for færdiggørelsen.

»Vi er nødt til at have et referencepunkt i dialogen med de mulige aktører. Og den kontrakt, vi nu laver, omfatter hele stålleverancen. Der starter vi faktisk fra scratch,« fortæller Jens Christian Zøfting-Larsen.

Kontrakt til februar

Københavns Kommune har valgt at gå i direkte forhandling med et begrænset antal leverandører om totalentreprisen. Det er entreprenører, som ikke tidligere har været involveret i broerne, som Jens Christian Zøfting-Larsen nu ligger i forhandlinger med. Kontrakten ventes underskrevet inden februar.

Selv om syns- og skønsmanden har givet et foreløbigt overslag, vil Zøfting-Larsen ikke give et bud på økonomien, før kontrakten er underskrevet.

Konkret hvad der skal gøres, bliver indarbejdet i kontraktgrundlaget med den entreprenør, der skal overtage, fortæller han.

»I forhold til landfæstet resterer der kun arbejder i begrænset omfang, men der er selvfølgelig nogle afsluttende arbejder på både Nyhavns- og Christianshavnssiden. Men det er ikke det, der tager tid. Det er stålproduktionen, der kommer til at vare seks-otte måneder, og så afhjælpningen af mangler, der tager tid,« fastslår Jens Christian Zøfting-Larsen.

Derfor regner kommunen først med at kunne åbne Inderhavnsbroen med udgangen af 2014.