EU truer med at fjerne fundamentet under Femerntunnellen

EU-Kommissionen er vendt på en tallerken i sin holdning til finansieringsmodellen bag den kommende sænketunnel under Femernbælt.

Samtidig med, at Femernforbindelsen står i første række til uddelingen af EU-Kommissionens Ten-T-støttemilliarder til Europas store infrastrukturprojekter, kritiserer kommissionen nu det ellers indarbejdede koncept, at den danske stat garanterer for de nødvendige lån, som bliver tilbagebetalt efter en række år, fordi projektet reelt finansieres af tunnelens trafikanter.

Den nye kurs kommer, efter at rederiet Scandlines tidligere på året klagede til konkurrence-generaldirektoratet over påstået statsstøtte til den faste forbindelse over Øresund.

Kursen truer ikke Femernbæltprojektets Ten-T-støtte (transeuropæiske transport-netværk), men Danmarks finansieringsmodel.

For nu mener kommissionen, at finansieringsmodellen, der støtter anlæg og drift på de faste forbindelser over Storebælt, Øresund og – med tiden – Femernbælt, ulovligt statsstøtter økonomisk aktivitet. Hidtil har fortolkningen været, at staten med sine statsgaranterede lån i ryggen på projekterne støttede infrastrukturen.

Det fik på rådsmødet i Bruxelles i går transportminister Pia Olsen Dyhr, SF, der er lodret uenig i EU-Kommissionens fortolkning af statsstøttereglerne, til at tale med store bogstaver imod EU’s indblanding i finansieringen af de faste forbindelser over Øresund og Femernbælt.

»På rådsmødet opfordrede jeg kommissionen til at at drøfte spørgsmålet med medlemsstaterne. Vi har behov for at kunne tage alle finansieringsmodeller i brug, hvis vi skal kunne realisere den nødvendige udbygning af infrastrukturen i Europa til gavn for vækst og beskæftigelse,« siger ministeren.

Danmark ikke alene om protest

For selv om det var Danmark, der tog initiativ til at rejse spørgsmålet på rådsmødet i går, står landet ikke alene i sin modstand mod kommissionens nyfortolkning. I andre medlemsstater kan konsekvensen blive, at landene f.eks. ikke længere må investere i baglandsinfrastruktur til havne, fordi det nu også betragtes som ulovlig statsstøtte til økonomisk aktivitet.

»Store infrastrukturprojekter som forbindelserne over Øresund og Femern Bælt har intet med statslig støtte af økonomisk aktivitet at gøre,« fastslår Pia Olsen Dyhr.

»Målet for den danske regering er i alle tilfælde, at Øresunds- og Femern Bælt-forbindelsen skal kunne føres videre uden ændringer af de økonomiske vilkår,« tilføjede ministeren.

Selv om Danmark lige nu er på konfrontationskurs, er vurderingen i ministeriet, at ‘sagen lander som den skal’. For hvis man begrænser staternes mulighed for at anlægge infrastruktur, går det stik imod kommissionens øvrige politik, hvor man i høj grad opfatter infrastrukturen som en forudsætning for vækst.

Og så er der jo det, at det er svært at trække en model tilbage, som for længst er taget i anvendelse på Øresund og Storebælt og er forudsætningen for et af EU-Kommissionens yndlingsprojekter, forbindelsen mellem Danmark og Tyskland.