Hvornår skrev vi om elektrisk gadebelysning?

I dag handler det om gadebelysning i Ingeniørens historiske julekalender. Vi skal bruge årstallet for, hvornår et foredrag i Ingeniøreforeningen af ingeniør J. Søeborg blev bragt i Ingeniøren. Foredragets indledning, som den blev gengivet i Ingeniøren, lyder:

‘Belysningen af Gader og Veje i en By og dens Omegn er et Spørgsmaal, som i de senere Aar har trængt sig stærkere og stærkere paa, grundet paa den saavel i Størrelse og Hastighed som i Voldsomhed saa stærkt forøgede kørende og gaaende Færdsel.’ Således indleder ingeniør J. Søeborg sit foredrag i Ingeniørforeningen med titelen ‘Om elektrisk Gadebelysning’, som blev gengivet i Ingeniøren.

Manuskriptet fortsætter over mange sider med gengivelse af en række analyser af de forskellige typer lysgiveres og armaturers effektivitet, lyskvalitet og lysfordeling. Dengang var den mest almindelige lyskilde et armatur med en ‘Vacuum-Trådlampe’, som dog kunne have mange forskellige udformninger.

Armaturet til venstre på illustrationen viser lysfordelingen fra et tysk armatur ‘inde i hvis lysspredende Glasklokke, der er anbragt en særlig cylindrisk Glasring med vandrette Prismeslibninger og dækkende Lampen næsten helt.’ Figuren til højre viser lysfordelingen fra et ‘stejltstraalende Armatur, der er forsynet med en stor klokkeformet Reflektor, som gaar ned over Lampen. saaledes at dennes Lys samles og sendes nedad.’

I øvrigt benyttede man i perioden fra 1884 til 1948 enheden ‘Hefner-Lys’ (= 0,92 candela) for lysstyrke – en standard, der var udviklet af den tyske elektroingeniør Fr. von Hefner-Alteneck (1845-1904) og var defineret ved lyset fra Hefner-lampen.

Hvornår skrev vi historien?

Se svaret i julekalenderen i morgen, 15. december.

Svaret på spørgsmålet fra 13. december

Vi skrev om planen for Fælledparken i 1908.