Dybt nede i mudderet under havbunden udgør arkæer en stor del af det mikroskopiske liv. De encellede organismer er en helt separat livsform, som er ukendt for de fleste.
Forskere ved Center for Geomikrobiologi ved Aarhus Universitet, som ledes af Bo Barker Jørgensen, har som de første i verden kortlagt arvematerialet i fire arkæceller hentet op fra mudderet i Aarhusbugten. Derved er de kommet frem til, at arkæer spiller en vigtig og hidtil ukendt rolle i Jordens kulstofkredsløb ved at nedbryde proteiner.
Anført af Karen Lloyd fra University of Tennessee i USA, som i to år var tilknyttet Center for Geomikrobiologi, har Aarhus-forskerne offentliggjort deres resultat i Nature.
Livet på Jorden inddeles i tre livsformer: Bakterier er encellede mikroorganismer uden cellekerne. Planter, dyr og svampe består derimod af eukaryote celler, der indeholder en cellekerne. Arkæer har som bakterier ingen cellekerne og er encellede organismer, men de biokemiske egenskaber minder om dem, man finder i den eukaryote celle.
Det var først i slutningen af 1970’erne, at man opdagede, at arkæer er en separat livsform forskellig fra bakterier.
Arkæer kan bl.a. findes i ekstreme miljøer som varme kilder. Inden for de seneste år er man blevet klar over, at arkæer også udgør en stor del af havbundens mikroorganismer. Ifølge Bo Barker Jørgensen er det et realistisk skøn, at arkæerne er den gruppe organismer med flest individer i verden.
I dna’et fra arkæerne fandt forskerne gener, som koder for enzymer, der bruges til nedbrydning af proteiner. Efterfølgende kunne de vise, at jo mere protein, der blev tilført prøver med arkæer, des mere bliver nedbrudt. Dermed er de nu overbeviste om, at arkæer spiller en vigtig rolle i havbundens økosystem.
Postdoc Dorthe Groth Petersen, der er medforfatter på artiklen, kalder beskedent resultatet for en lille brik i forståelsen af det marine økosystem. Brikken er dog vigtig, da den er med til at opklare mysteriet om, hvordan mudder-arkæer lever, hvilket man intet kendskab havde til tidligere.
Leave a Reply