Resultatet af testen af antennerne i 22 populære mobiltelefoner, som Ingeniøren omtalte for nylig, baserer sig udelukkende på telefonernes evne til at få en tale-forbindelse ved GSM 900-båndet, altså 2G. Det har fået mange til at rejse spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt. For hvad nu hvis brugerne hellere vil have en telefon, der er god til eksempelvis datatrafik?
Testens ophavsmand, professor ved Aalborg Universitets institut for elektroniske systemer Gert Frølund Pedersen, er dog ikke i tvivl om, at rangordenen er rigtig. Testen er udført på opdrag af Erhvervsstyrelsen og skal give et billede af, hvor nemt eller svært det vil være at få talekontakt til mobilnettet i de tyndt befolkede egne af landet, eksempelvis et sommerhusområde, hvor de lave frekvenser som GSM 900 sikrer dækningen.
»Spørgsmålet har været, at om der kan være forskel på telefonerne, hvis du tager i sommerhuset eller på stranden, eller hvis du brækker benet i en kælder. Og ja, der kan være meget, meget stor forskel på telefonerne,« siger Gert Frølund Pedersen.
»Hvis vi gerne vil have en god dækning i landområderne og der, hvor det ellers kan være svært, så er det GSM 900, man skal gå efter,« siger han.
I samme åndedrag påpeger professoren, at telefonernes antenneegenskaber i bymiljøer, hvor masterne står tæt for at sikre tilstrækkeligt med kapacitet, er mindre relevant.
»Hvis du går inde i byen, så er der mange steder, hvor du kunne brække antennen af, og der alligevel er tilstrækkeligt signal. Der er det lidt ligegyldigt med signalstyrken. Det mere relevant, om modtageren kan det ene eller det andet,« siger Gert Frølund Pedersen.
Befinder brugeren sig derimod i en kælder inde i et bymiljø, så er en god GSM 900-telefon stadig relevant, påpeger han. For radioudbredelses-egenskaberne betyder, at signalerne ved de lavere frekvensbånd typisk lettere kan nå ned i en kælder.
»Hvis man eksempelvis brækker sit ben nede i en mørk kulkælder, hvor der også kan være signalproblemer inde i byen, så kan man få en telefon, hvor man kan få fat i 112, og en telefon, hvor man slet ikke kan,« siger Gert Frølund Pedersen.
Kan man sige, at den ene telefon har en bedre antenne end den anden i en test, der kun rangordner telefonerne ud fra tale i GSM 900-båndet?
»Ja, det vil jeg mene. Det er ca. otte gange sværere at producere en antenne til de lave end de høje frekvensbånd. Hvis man kan lave noget godt på de lave bånd, så er der næsten ingen tvivl om, at man også kan lave noget godt på de høje,« siger Gert Frølund Pedersen.
Han understreger, at den antennetest, som netop er blevet offentliggjort, udelukkende måler i forhold til tale på de forskellige frekvensbånd. Det sker ved at simulere, at en telefon bliver holdt op til et hoved i en hånd. Derfor siger testen ikke noget om telefonernes dataegenskaber. Hvis der skal måles antenne-egenskaber i forhold til data, foregår det på en anden måde, hvor telefonen typisk ikke er ved hovedet, men mellem hænderne.
I nedenstående tabel kan du ved at klikke i toppen af kolonnerne selv sortere de 22 telefoner i testen efter, hvor gode de er til at opfange signaler i de forskellige frekvensbånd. Jo mindre tallet er, jo svagere et signal kan telefonen opfange, og jo bedre vurderes antennen derfor til at være. Tabellen er udelukkende udtryk for antenneegenskaber ved tale.
Leave a Reply