‘Med Grøn Boligkontrakt gør vi det let og enkelt at få energirenoveret sin bolig. 40 procent af den energi, vi bruger, bliver brugt i bygninger, så her er et stort potentiale, som vi får mulighed for at høste med den grønne boligkontrakt og BoligJobordningen’.
Med de ord præsenterede klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) i februar regeringens idé til, hvordan man får boligejerne til at investere mere i energi-renovering. I april gik Venstre, de konservative og Liberal Alliance med på planen, og 1. januar begynder Energistyrelsen så småt at rulle initiativet ud i udvalgte kommuner.
Men hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) tvivler informationschef Inge Ebbensgaard på, at ordningen vil blive så stor en ‘energihøster,’ som Lidegaard forestiller sig.
»Det er et sympatisk initiativ, men energirenovering er sjældent en rigtig god forretning i sig selv. Og når man ser på boligejernes betalingsevne og -vilje, tvivler jeg på, at der vil ske særlig meget, før der kommer stærkere incitamenter til at renovere – enten via stigende energipriser eller støtte,« siger hun.
Konceptet er, at boligejere skal kunne henvende sig til en godkendt rådgiver, der enten har ingeniør-, arkitekt-, konstruktør- eller håndværkerbaggrund. Rådgiveren skal hjælpe boligejeren med at beregne omkostningerne af forskellige renoveringstiltag, kalkulere værdien af eventuelle energibesparelser og opstille et budget, som boligejeren kan tage med i banken for at få ombygningen finansieret. Rådgiveren skal også kunne indhente tilbud og overvåge arbejdets udførelse. Desuden må rådgiveren selv udføre arbejdet.
Prisen for såvel rådgivningsydelsen som entreprenørarbejdet kan forhandles mellem den enkelte rådgiver og boligejer, og der er intet offentligt tilskud med i ordningen.
Barrierer for renovering
Ordningen skal overvinde nogle af de barrierer for energirenovering af privatboliger, som Statens Byggeforskningsinstitut har identificeret:
I den seneste undersøgelse, udført blandt boligejerne i Furesø Kommune i 2012, er ‘usikkerhed om, hvad den rigtige løsning er’ således den største barriere for at gå i gang med energirenovering. Desuden tror boligejerne ikke, at energirenovering er rentabel på længere sigt, mens lige så mange tvivler på, at de kan skaffe finansiering. Det er præcis de bekymringer, som Grøn Boligkontrakt skal løse, fortæller chefkonsulent Lars Korsholm fra Energistyrelsen:
»En renovering kan virke uoverskuelig, og folk er usikre på, om det er muligt at opnå den besparelse, som man kan regne sig frem til.«
En af årsagerne til, at energiberegningerne drages i tvivl, er, at de udføres med beregningsprogrammet Be10, som bruger standardværdier, eksempelvis for indetemperatur, som ikke altid svarer til beboernes reelle ageren. Det sker eksempelvis i de beregninger til energimærkning af boliger. Derfor skal beregningerne med Grøn Boligkontrakt tage udgangspunkt i de reelle forbrugstal.
»Der skal være troværdighed omkring den måde, man regner på. Derfor skal inddata være de reelle forbrugstal, og beregningen skal laves efter en anerkendt metode,« siger Lars Korsholm.
Ingen garanti for besparelser
I de såkaldte Esco-aftaler, som flere kommuner og styrelser har indgået med private firmaer, stilles der en decideret garanti for energibesparelserne. Men under Grøn Boligkontrakt vil besparelsen ikke være garanteret.
»Der har været en diskussion om, hvorvidt der skal være en decideret garanti for den beregnede besparelse, men der er bred enighed om, at det ikke bør være med, fordi energibesparelsen efter en energirenovering altid vil være meget adfærdsbestemt. For eksempel er det velkendt, at mange vælger at konvertere energibesparelsen til et højere komfortniveau, eksempelvis ved at skrue op for temperaturen.«
Vil en elektriker anbefale at udskifte vinduerne?
En af de andre store diskussioner om ordningen – som man også kan se i høringssvarene fra de forskellige organisationer – er, om den godkendte rådgiver selv må udføre renoveringsarbejdet. FRI og Arkitektforeningen plæderede for, at rådgiveren ikke burde have lov til selv at udføre arbejdet, fordi det kunne drage hans eller hendes råd i tvivl:
»Vil en elektriker anbefale, at man udskifter vinduerne?« spørger Inge Ebbensgaard eksempelvis.
Men evt. partiskhed vil ikke være et problem, mener Lars Korsholm.
»Skal det lykkes at lave en ordning, hvor boligejere får adgang til en samlet pakke – en såkaldt ‘one stop shop’ – kan vi ikke på forhånd sige, at de udførende ikke kan være med. Men det er klart, at de forskellige faggrupper kommer med hver deres faglige profil, og det skal kunderne gøres opmærksomme på, så de kan vælge den rådgiver, de mener passer bedst til den opgave, de vil have udført.«
Krav til rådgiverne
For at sikre, at de forskellige faggrupper kan lave en helhedsvurdering af de boliger, de undersøger, vil det være et krav for at blive godkendt rådgiver, at man gennemgår et uddannelsesforløb, hvis nærmere udformning ikke er fastlagt endnu.
»Kompetencegabet er naturligvis forskelligt, alt efter hvad du kommer med af faglig ballast. Bekendtgørelsen er ikke på plads endnu, men vi lægger op til, at man som minimum skal have en håndværksmæssig baggrund plus supplerende uddannelse eller efteruddannelse i forhold til energirenovering. Det er adgangsbilletten,« siger Lars Korsholm.
Ordningen vil først blive rullet ud i enkelte kommuner, og efter et halvt års tid skal resultaterne evalueres, og ordningen udbredes til hele landet. Først når ordningen er rullet ud over hele landet, vil Energistyrelsen se på, om der er behov for en indsats for bedre finansiering af energibesparelser.
»I fase 2, der kører i 2014 og 2015, skal vi analysere de finansieringsmæssige rammevilkår for at se på, om man kan fremme finansieringen af energibesparelser, og om bygningernes energitilstand er tilstrækkeligt afspejlet i prisdannelsen,« siger Lars Korsholm.
Kun 29 procent skåret af bygningers energiforbrug i 2050
Desuden arbejder Energistyrelsen på at supplere aftalen om energiselskabernes spareindsats, så de understøtter Grøn Boligkontrakt med henblik på at få fremmet energirenoveringerne af de private boliger. I dag har energiselskaberne nemlig størst fokus på industrien, hvor det er billigere at opnå energibesparelser end i boligmassen. Desuden skal styrelsen undersøge, om det vil være muligt at kopiere den engelske ‘green deal’-ordning, som er en slags Esco-aftale for boligejere. Det vil sige, at hele energirenoveringen betales via besparelser på el- og varmeregningen. Dermed er det muligt for selskaber at yde lån til boligejerne uden at tage hensyn til boligejerens solvens eller boligens værdi. Men heller ikke den ordning tror Inge Ebbensgaard på.
»Indtil videre er der ikke mange, der har meldt sig til den. Vi tror, at økonomien skal forbedres, og at man er nødt til at slå på andre ting som forbedringer af indeklimaet, før der vil ske noget. Der skal nogle komfortværdier ind i diskussionen.«
Sideløbende med udrulningen af Grøn Boligkontrakt arbejder regeringen på sin ‘Strategi for bygningsrenovering’. Og der er et meget stort behov for at få danskerne til at efterisolere, viser en anden rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut. Regeringen har nemlig en plan om, at Danmark skal være CO2-neutralt i 2050, og at bygningsbestanden allerede skal være det i 2035.
Men med den nuværende renoveringstakt vil der kun være skåret 29 procent af bygningernes energiforbrug i 2050.
Leave a Reply