Sådan virker verdens største fartøj som flydende naturgasanlæg

Der skal lukkes godt op for hanerne på Shell Prelude FLNG, når verdens største sø-fartøj fra 2017 skal producere 3,6 millioner kubikmeter naturgas om året.

Prelude har med sine 488 meter i længden og 74 meter i bredde nemlig ikke blot slået danske Maersk Majestic i at være verdens største skib, men Prelude komme også til at fungere som verdens største, flydende naturgasanlæg.

Ombord skal skibet rumme 200.000 kubikmeter flydende naturgas, LNG. Gassen bliver komprimeret, så den kan sendes over på den type skibe, der normalt fragter gas. De kan kendes på de karakteristiske kupler på dækket.

Ole Hededal, der er lektor ved DTU Byg, og som forsker i geoteknik og offshore-industrier, ser store muligheder i det anlæg, Shell nu har bygget.

»Hele procesdelen med at behandle gassen og køre den salgsklar ude på havet vil blive lidt af en bedrift, hvis Prelude kommer til at køre, som Shell lover. Det er der ingen tvivl om,« siger Ole Hededal.

Prelude FLNG vil, når fartøjet er helt færdigbygget i 2015, blive fragtet til 250 kilometer ud fra Australiens nordvestlige kyst. Her ligger et af de naturgasfelter, som Shell kalder for ‘døde’. Det betyder, at der er masser af naturgas at bore efter, men at feltet ligger på så dybt vand og langt ude på havet, at en traditionel rørføring er alt for dyr og teknisk svær.

Utrolig mobil

At lægge et flydende objekt, der fortrænger 600.000 tons vand, og som koster i omegnen af 25 milliarder kroner, ude midt på havet indebærer i sagens natur også en risiko. For i et område med kraftig storm, bølger på op til 20 meter og cykloner i kategori 5-skalaen, skal fartøjet kunne modstå lidt af hvert.

Derfor er fartøjet designet, så dets tre agter-thurstere på hver 6.700 hestekræfter automatisk regulerer skibets bevægelse rundt om det stykke, hvor naturgasrørene er tilsluttet. Den del af fartøjet går under betegnelsen drilling pool. Her skal 150 Shell-arbejdere kontrollere, at naturgassen opsamles korrekt.

»Anlægget bliver på den måde mobilt, fordi det kan flytte sig efter vejrforholdene og meget fleksibelt i forhold til rørføringen fra skibet og ned til havbunden. Teknisk set skal vi naturligvis se det i aktion, men på papiret ser det lovende ud,« fortæller Ole Hededal fra DTU.

Samler mange teknologier på havet

Også Sigurd Solem, der er geolog ved Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, er imponeret over Shells nye anlæg. Han lægger især vægt på, at det er godt, vi kan udnytte de naturgasfelter, som med traditionelle rørledninger er for dyre at nå.

Samtidig er der en vækst i gang i Asien i forhold til at omstille dele af skibstrafikken til LNG, der både sænker skibenes CO2-udledning og udslippet af skadelige partikler.

»Dermed giver Shells store satsning på det her Prelude-skib rigtig god mening. Der tegner sig både et marked for det flydende naturgas. Og vi har at gøre med en brændsel, der er væsentlig bedre for miljøet end diesel,« fortæller Sigurd Solem.

Efter at have kigget noget af Shells materiale igennem i forbindelse med søsætningen af Prelude FLNG i sidste uge i Sydkorea, siger Sigurd Solem dog:

»Når det er sagt, er teknologien til at kondensere gas langt fra ny. Det samme gælder den teknik, man bruger til at hente gassen op fra havbunden under Prelude. Men det er nyt, at man kombinerer alle teknologierne ét sted i flydende form,« siger geologen.

Hvad der dog ser temmelig avanceret ud, er det system, som Shell Prelude får til at frakoble og kontrollere de rørledninger, der forbinder skibet og havbunden. Rørledningerne, der er forankret på skibet i fire sæt af hver fire ledninger, kan frakobles, hvis Prelude pludselig befinder sig i en cyklon eller andet voldsomt vejr.

Både Sigurd Solem og Ole Hededal er da også enige om, at Preludes meget fleksible konstruktion i forhold til vind og vejr ikke er set i den skala før, som tilfældet er med Shells nye kæmpe – hvis altså det kommer til at fungere, når fartøjet tages i brug fra 2015.