De små sammenpressede træpiller, der i stigende grad brændes af i Danmark, kommer fra en lang række lande, hvor illegal skovhugst er udbredt. F.eks kommer en stadig større del af importen fra Rusland, der leverer omkring 200.000 tons træpiller til Danmark hvert år.
Op mod 20 procent af skovhugsten i Rusland sker dog illegalt, og ifølge den danske fagkonsulent Niclas Scott Bentsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet sker der en udbredt hvidvaskning af træ i Rusland, hvor importeret illegalt træ bliver solgt videre med et certificeringsstempel.
»Vi ved ikke, om træpiller bliver produceret af illegalt træ, men vi frygter det, især fordi Rusland stort set ikke får certificeret deres træ af en tredjepart eller indgår i certificeringsordninger som FSC og PEFC,« siger Niclas Scott Bentsen.
Den illegale skovhugst er også udbredt i områder som Indonesien og Sydamerika, hvorfra Danmark får mindre mængder af træpiller.
Dong Energy importerer 10 procent af sine træpiller fra Rusland men sørger for kun at købe fra det nordvestlige Rusland, og det har sin forklaring:
»Ifølge FN finder den illegale skovhugst primært sted i den østlige del af Rusland omkring Kaukasus og det sydlige Sibirien. De områder holder vi os fra,« siger Jens Price Wolf fra Dong Energy, der har ansvaret for brændselsstrategi.
KU-forskere: Retningslinjer er nødvendige
Oplysningerne om skovhugsten i områder verden over er samlet i et udkast til en ny rapport fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, der endnu ikke er blevet offentliggjort, men som Ingeniøren har set. Rapporten kommer til at indgå i regeringens Bioenergianalyse, der skal skal danne grundlag for, om politikerne vil iværksætte særlige initiativer for at sikre bæredygtigheden af biomasse i energiforsyningen.
I rapporten redegør forskerne for, hvordan skovene på den nordlige halvkugle er i vækst, og hvordan træpiller er en oplagt erstatning for kul og naturgas. Og selvom forskerne erkender, at CO2-udledningen fra træpiller risikerer at være højere end fra kul på kort sigt, så mener de, at træpiller klart er at foretrække, da træpillerne sænker CO2-udledningen markant på langt sigt.
Alligevel påpeger forskerne en lang række udfordringer ved at sikre grønne, bæredygtige træpiller.
»Vi er enige med de grønne organisationer og industrien i, at vi er nødt til at have nogle klare retningslinjer for importerede træpiller. Det er helt klart muligt at sikre en forsyning af bæredygtige træpiller til Danmark, men i dag er situationen den, at vi mangler sikkerhed for, at træpillerne er bæredygtige,« siger fagkonsulent Niclas Scott Bentsen.
Ifølge rapporten kan det være vanskeligt at finde dokumentation for, hvor træpiller fra Baltikum præcis stammer fra. Heller ikke det bekymrer dog Dong, som ellers importerer 60 procent af sine træpiller fra netop de baltiske lande. Ifølge Jens Price Wolf er Dong leverandører forpligtet til at fremvise tilladelser fra myndighederne til at fælde træer i de givne områder. Derudover skal de leve op til EU’s Timber Regulation, som er indført for nylig, og skal sikre, at der ikke er anvendt træ fra illegal skovhugst i produkter, der indføres i EU.
Træpiller bliver skabt af hele træer
I det sydøstlige USA, hvorfra Dong Energy ventes at importere langt de fleste træpiller i fremtiden, er efterspørgslen steget så meget, at man ikke længere kan nøjes med at bruge restprodukter fra en eksisterende tømmerproduktion, men – foruden hugstaffald – må bruge hele stammer i form af udtyndingstræ.
»Træpillerne bliver i stigende grad skabt af de træer, som papirindustrien plantede. Der er tale om hele træer, men ikke et højkvalitetsprodukt, som man f.eks bruger til møbler,« siger Niclas Scott Bentsen, der udtrykker bekymring for meldinger om hugst i biologisk følsomme områder.
En særlig udfordring for retningslinjer i det sydøstlige USA er, at ud af 200 millioner hektar er de 134 millioner hektar ejet af fem millioner familier.
»Med så mange ejere er det utrolig svært at danne sig et billede af, hvordan skovhugsten foregår. En del af de fem millioner ejere har andre til at forvalte skoven, så det er en udfordring for at gennemføre en certificeringsordning. Omvendt har ordninger som f.eks FSC, SFI og ATSF mulighed for at certificere grupper af ejere, så det kan lade sig gøre,« siger Niclas Scott Bentsen.
KU: Naivt at lukke øjnene for negative effekter
Spørgsmålet er dog, om man kan lave aftaler, der sikrer skovvækst i 10 til 20 år, eller om skovejeren altid har mulighed for at bruge skovarealet til noget andet. Er det sidste tilfældet, så er bæredygtigheden i fare, da ny skov ikke vil vokse op og suge den udledte CO2 til sig.
»Vi kan ikke give garantier, og i det sydøstlige USA vil de gerne bevare friheden til at skifte skoven ud med noget andet, hvis markedet ændrer sig. Bæredygtigheden ville være bedst sikret med langsigtede aftaler, men udbyderen og opkøberen vil samtidig kæmpe for retten til at sælge og købe efter, hvor produktet og prisen er bedst,« siger Niclas Scott Bentsen.
En lignende holdning har forretningsudvikler i Dong Energy, Michael Schytz, tidligere udtrykt over for Ingeniøren.
Ifølge Niclas Scott Bentsen må folk nok indse, at den stigende brug af træpiller i Danmark og Europa vil have en uønsket effekt på f.eks biodiversiteten i det område, som bliver dyrket til høst af træpiller. I det store perspektiv kan det alligevel ske til gavn for klimaet og uden skade på biodiversiteten.
»Vi er nok naive, hvis vi kræver, at bæredygtig skovhugst slet ikke må have nogen negative effekter. Udfordringen bliver at udforme retningslinjer, der anviser en gylden middelvej, hvor vi både løser nogle af klimaproblemerne og samtidig accepterer en vis nedgang i biodiversiteten og den levende biomasse i et bestemt område. En løsning kan være at tænke mere som landbruget og udlægge arealer til intensiv biomassedyrkning for at øge udbyttet og til gengæld frede andre områder, hvor biodiversiteten så kan blomstre. Det kan lade sig gøre, for i nogle lande både øger man skovarealet og produktionen af energitræ,« siger han.
Leave a Reply