Udslip af methan fra gashydrat er et risikoelement, der bør holdes nøje øje med i forbindelse med offshore-installationer, som bliver placeret tæt på kanten af kontinentalsoklen i Grønland og andre steder.
Det mener Naja Mikkelsen, der er maringeolog ved Geus og sammen med et hold forskere fra Geus netop har fundet tydelige indikationer på tilstedeværelsen af gashydrat i havbunden ud for Vestgrønland.
»Et udslip ville kunne medføre, at dele af havbunden kan skride ned i dybhavet. Det er ikke altid gået stille for sig og kan få store konsekvenser for installationer offshore,« siger Naja Mikkelsen.
Der mangler boringer for endeligt at kunne dokumentere tilstedeværelsen af gashydrat, men det er første gang, der er fundet indikationer på gashydrat i Grønland. Gashydrat har potentiale som energikilde, men samtidig er forskerne usikre på de klimamæssige konsekvenser ved eventuelle udslip af methan fra gashydraterne.
Et tredje ben under forskningen i gashydrater er risikoen for de undersøiske skred. Det kan ske meget langsomt, i takt med at stigende havtemperaturer smelter den is, der binder gassen, men det kan også gå rasende stærkt.
Et pludseligt udslip af methan fra gashydrat kan eksempelvis forårsages af et mindre jordskælv, og det er allerede sket i geologisk tid. Indtil videre ikke i nyere tid og heller ikke med konsekvenser for offshore-installationer, understreger Naja Mikkelsen.
Kæmpe jordskred i Norge
For cirka 8.000 år siden fandt et kæmpemæssigt undersøisk skred sted i Nordatlanten ud for Norges vestkyst. Eksperter fra Geus estimerer, at skredet, der blandt geologer kaldes Storeegga-skredet, dækkede et areal på 95.000 km2 – mere end det dobbelt af Danmarks samlede areal – og sendte enorme tsunamier ud i Nordatlantan.
»Der er indikationer på, at det var gashydrat, der var årsagen til Storeegga-skredet, selvom det stadig bliver diskuteret,« siger Naja Mikkelsen.
Mens et langsomt tab af stabilitet i havbunden kan forudsiges med en vis sikkerhed, er det værre med pludselige undersøiske skred, hvor store dele af shelfområderne pludselig forsvinder ned i dybhavet.
Der er dog ikke stor risiko for, at det sker på den danske del af soklen, understreger Geus-forskeren. Til gengæld er den norske del af kontinentalsoklen meget smal og dermed udsat. Samtidig udbygger den norske sektor olie og gasfelter i noget, der ligner rekordtempo.
Også anlæg i Grønland, der endnu har til gode at finde større mængder olie og gas, bør have særligt fokus på gashydraternes indvirkning på undersøiske skred.
»Det betyder i hvert fald, at man i industrien skal være sikker på, at havbunden er stabil, før man bygger installationer nær kanten af shelfområderne, eksempelvis hvis der en dag kommer gang i olie- og gasprojekter i Grønland,« lyder det fra den danske maringeolog.
Industri forberedt
Professor og centerleder ved Center for Energiressourcer, DTU, Erling Stenby, påpeger, at olie- og gasindustrien allerede gør meget for at sikre en god stabilitet i havbunden, hvor der skal bygges installationer blandt andet gennem seismiske analyser. Der kan forekomme gashydrater i de områder, hvor industrien producerer olie og gas, men det behøver ikke være et stort problem, fortæller han.
»Det er mit indtryk, at industrien har et godt billede af havbundens beskaffenhed, og om der er gashydrater, der kan give problemer,« siger Erling Stenby.
Leave a Reply