Industrien i offensiv: Nu trækker vi arbejdspladser tilbage til dansk produktion

It skal fylde mere i danske produkter, og automation og fleksibel organisation skal være med til at holde produktionsjob i Danmark.

Det er nogle af de emner, som et nyt samarbejde mellem 26 produktionsvirksomheder, fem universiteter og to teknologiske institutter sætter fokus på med oprettelsen af Manufacturing Academy of Denmark – eller blot Made.

Samarbejdet råder over 184 mio. kr. til forskning i produktionsteknologi over de næste fem år. De største beløb kommer fra virksomhederne selv og Det Strategiske Forskningsråd samt Rådet for Teknologi og Innovation (som begge i fremtiden kommer til at indgå i den nye Danmarks Innovationsfond).

Dansk Industri store forventninger til, at projektet kan være med til at øge antallet af arbejdspladser – også hos de små og mellemstore virksomheder, som vil kunne få fordel af resultaterne.

»Vi har mistet en femtedel af alle arbejdspladser i danske produktionsvirksomheder siden 2008,« siger DI’s adm. direktør Karsten Dybvad.

Dem får vi vel næppe alle tilbage?

»Det er vores ambition, at Made skal medvirke til det. Det er vigtigt, at vi får spredt viden fra forskning om produktionsteknologi baseret på konkrete initiativer til alle virksomheder i Danmark. Ellers er der vished for, at vi sakker agterud i forhold til andre lande.«

Forskningsdirektør Lars Enevoldsen fra Grundfos er formand for Made. Han fortæller, at et af de overordnet temaer, som vil fylde meget, er det øgede indhold af software i produkterne.

»Googles køb af termostatvirksomheden Nest for nylig var en øjenåbner for mange. Mange produkter vil i fremtiden være baseret på software, som vi ikke selv i vores vildeste drømme troede, var muligt for fem år siden,« siger Lars Enevoldsen.

Det vil have mange fordele. Virksomhederne kan sent i produktionen lave de forskellige varianter, markedet efterspørger, og dermed have færre produkter på lager – og spare penge. Software giver også mulighed for at opdatere produkterne løbende.

»Nokia lancerede nye mobiltelefoner med få måneders mellemrum. Apple kan nøjes med at lancere en ny iPhone om året. Det er en udvikling, vi også vil se inden for andre brancher,« siger Lars Enevoldsen.

Et andet emne, som Made vil tage fat i, er, hvordan man hurtigt kan skalere produktionen op og ned i takt med efterspørgslen. Det er en problematik, der er aktuel for eksempelvis Lego, der lever højt af julesalg verden over.

»3D-print i industriel skala kan være en del af løsningen,« mener Lars Enevoldsen.

Ikke alene kommer it i produkterne, det bliver også afgørende for styring af produktionen.

»I fremtiden vil megen form for manuel kvalitetskontrol blive erstattet med sensorbaseret kontrol,« siger Lars Enevoldsen.

Made drejer sig ikke kun om teknologi, men også om, hvordan man bedst organiserer arbejdsopgaverne i virksomhederne.

»Vi skal nedbryde grænserne mellem udvikling og produktion – også ude i virksomhederne,« siger Lars Enevoldsen og understreger, at det er et område, hvor danske virksomheder kan have stor fordel i at udveksle erfaringer.

Han har stor forventning om, at skabelsen af et netværk mellem danske virksomheder og et tæt samarbejde med forskerne kan give målbare resultater i virksomhederne.

Det er jo en problematik, som man også i andre projekter har søgt at adressere – ikke altid med den store succes. Hvorfor skulle det lykkedes denne gang?
»Det er heller ikke lige til, men vi har faktisk forudsætningerne. I modsætning til andre initiativer har virksomhederne haft stor interesse i at medfinansiere projektet. Men det er vigtigt, at vi meget hurtigt kan se resultater ude i virksomhederne,« siger Lars Enevoldsen.

I 2005 blev det eksempelvis fastslået i et forslag til Det Strategiske Forskningsråd, at Danmark savnede innovationskraft til at forny og udvikle den industrielle produktion. IDA, DI og Dansk Metal bakkede op om dette synspunkt.

Karsten Dybvad ønsker ikke at forholde sig direkte til, om projektet er en kritik af, at det er sket for lidt tidligere på dette område.

»Jeg vælger at se fremad. Vi skal gennem samarbejde sørge for, at den offentlige forskning bliver til gavn for danske virksomheder,« siger han.

Hvordan skal det det måles?
»Vi har et succeskriterium om, at tre ud af fire forskningsprojekter i projektet skal have direkte betydning for virksomhederne.«

Så er der spørgsmålet, om de danske forskere er gode nok?

»Vi har mange gode forskere på højt internationalt niveau i Danmark. Jeg kan eksempelvis pege på forskningen i robotteknologi ved Syddansk Universitet og it-forskningen ved Aarhus Universitet som værende helt i top,« siger Lars Enevoldsen og tilføjer, at også de tre øvrige universiteter i projektet DTU, Aalborg Universitet og CBS har meget byde ind med.

Skal danske virksomheder vinde kampen, er et enkelt initiativ dog ikke nok, mener Karsten Dybvad.

»Virksomhederne er i daglig konkurrence, så vi skal se på alle områder, der kan forbedre produktiviteten og konkurrenceevnen,« siger han.