Om seks år skal alle danskere have internetadgang, der – i hvert fald med nutidsøjne – er lynende hurtigt: 100 megabit/s til download og 30 megabit/s til upload.
Sådan lyder regeringens målsætning for bredbånd til folket, men den giver ikke samfundsøkonomisk mening, lyder det nu fra Produktivitetskommissionen, som i sin rapport nummer 5 har set på digital infrastruktur i Danmark. Den slags politiske mål kan ’stride imod den markedsbaserede udbygning’ lyder det i en opsummering af rapportens konklusioner:
»Den målsætning kan der være lokal- og regionalpolitiske argumenter for. Men dens bidrag til produktiviteten står ikke mål med omkostningerne. Markedet vil i sig selv sørge for, at kapaciteten udbygges dér, hvor der er tilstrækkelig efterspørgsel efter den,« skriver Produktivitetskommissionen.
Det bliver dyrt at nå det mål, så der er brug for offentlig støtte, hvis politikerne vil gøre alvor af målet. Men skal staten gå ind og støtte en udbygning af bredbåndsnettet, ligesom det nu er planlagt på Bornholm, skal det ske på en måde, så teleselskaberne ikke mister lysten til at investere selv, pointerer kommissionen:
»I de tyndt befolkede egne, hvor der er langt mellem husene, vil det være dyrt at etablere ny infrastruktur – sandsynligvis for dyrt til, at folk vil være villige til at betale for superhurtigt bredbånd. I det omfang, der ønskes en udbygning ud over, hvad der kan opnås på markedsvilkår, må det ske ved at udbyde opgaven til dem, der vil udføre den til den laveste omkostning for samfundet. I den forbindelse er det vigtigt at undgå, at de private selskabers tilskyndelse til selv at investere svækkes,« skriver Produktivitetskommissionen.
Generelt står det fint til i Danmark og næsten alle har adgang til bredbånd, lyder konklusionen. Samtidig er der ifølge kommissionen tilsyneladende ikke et stort efterslæb i teleselskabernes tilbud, i forhold til hvad danskerne har brug for – faktisk tværtimod. To ud af tre danske husstande kan få 100 megabit-internet, men kun 1,4 procent har valgt det, pointerer Produktivitetskommissionen, som dog ikke i den sammenhæng har medregnet upstream-hastigheder.
Heller ikke et koncept som telemedicin, hvor for eksempel video-konsultation over internettet kan spare både patienter og sundhedssektoren for tid og besvær, kan retfærdiggøre at bruge offentlige kroner på at udbygge telenetværk, konkluderer Produktivitetskommissionen.
»Det er Produktivitetskommissionens vurdering, at hensynet til at kunne anvende telemedicinske løsninger ikke giver anledning til at afvige fra princippet om markedsbaseret udrulning af den digitale infrastruktur,« står der i rapporten.
Hovedkonklusionen er derfor, at den digitale infrastruktur nok skal udvikle sig i et passende tempo på markedsvilkår, og at eventuelle krav fra statens side skal være teknologineutrale, altså ikke stille krav om for eksempel en fiberforbindelse.
Helt konkret anbefaler kommissionen også, at der bliver stillet krav om samarbejde, hver gang et fortov brydes op for at lægge kabler og rør i jorden. I byområder udgør gravearbejdet 80 procent af omkostningerne ved at udbygge det kablede telenet, så et krav om samgravning og obligatoriske tomrør, der senere nemt kan skydes nye kabler igennem, vil gøre det billigere og lettere at udbygge nettet.
Leave a Reply