Til sommer skal vi stemme om, hvorvidt vi vil tilslutte os EU’s fælles patentdomstol. I dag bliver tvister afgjort i hvert enkelt EU-land, og en fælles domstol betyder, at uenigheder kun behøver at blive behandlet ét sted, uanset hvor mange af de involverede lande patentet vedrører.
Vi skal til stemmeurnerne, fordi vi afstår fra vores nationale ret til selv at bestemme inden for området, og fordi der ikke er det nødvendige flertal i Folketinget.
Stemmer vi ja, er Danmark med i det såkaldte enhedspatent, der betyder, at en opfinder kun behøver én ansøgning til at få et patent til at dække alle lande i den fælles aftale og også kun skal forsvare rettighederne ét sted. Det er både billigere og nemmere end i dag, hvor den innovative ingeniør har svært ved at sende kloge produkter ud i Europa uden først at kløjes i byzantinske ansøgningsprocedurer og kontinentets sproglige mangfoldighed.
Ønsker man sig bedre vilkår for, at idérige danskere og teknologivirksomheder skal bringe nye produkter på markedet, virker det oplagt at stemme med flertallet i Folketinget.
Alligevel er dansk tilslutning til en fælles patentdomstol under voldsom beskydning i dele af det danske teknologimiljø. Det kommer til udtryk på ing.dk, men især på ingeniørens it-søstermedie, Version2, hvor modstanden mod såvel enhedspatentet som fælles domstol er massiv.
Frygten for, at store globale, ressourcestærke virksomheder vil oversvømme landet med underlødige patenter, der vil bremse eller sågar ødelægge teknologiudviklingen, fremstår som et centralt tema i angrebet på afnationaliseringen af patentområdet: Kapitalstærke virksomheder vil tage patent på hvad som helst og sagsøge konkurrenter, hvor små og nystartede de end er, til de bukker under.
Skrækeksempler hentes internationalt med reference til 1-klik- patentansøgninger fra Amazon eller gigantslag om rettigheder mellem Apple og Samsung. Og efter et ja vil vi for evigt have afskåret os fra appel ved egen højesteret. Frem for alt: Vi kan ikke længere afskaffe alle patenter, som nogle kritikere dybest set ønsker.
Men den drøm er tæt på at være en ægte utopi, medmindre en international revolution finder sted. Patentrettigheder er en grundsten for vores kapitalistiske højteknologisamfund og har været katalysator for vækst næsten siden industrialiseringen. Det første danske patent er tæt på jævnaldrende med Ingeniøren. Det blev udtaget, da Danmark tiltrådte Pariserkonventionen i 1894 for at beskytte eneretsbevillinger mod import af opfindelser fra udlandet.
Patentsystemet er ikke perfekt, noget utidssvarende og bør nok reformeres. Men det er ikke det spørgsmål, befolkningen skal forholde sig til. Den skal vurdere, om den har tillid til, at en europæisk domstol kan fungere på niveau med en dansk, hvis regelsættet er nøjagtig det samme. Mere kompliceret må vi ikke gøre spørgsmålet.
Havde vi et fælles europæisk system i dag, var der så nogle, som ville foreslå det nedlagt og erstattet af mere end en snes forskellige systemer? Nej, vel?
Leave a Reply