Monthly Archives: January 2014

Sådan en holdning har jeg hørt forskellige afarter af, når nogle personer vil nedtone alle afsløringerne om overvågning.

Her tænker jeg ikke “kun” på afsløringerne i forbindelse med den amerikansk sikkerhedstjeneste NSA, men faktisk også i forbindelse med de efterhånden mange artikler om vores egen logningsbekendtgørelse og hverdagen hos danske arbejdsgivere.

I slutningen af sidste år skrev jeg selv lidt forskellige artikler, der belyste omfanget af logning på danske arbejdspladser, studieinstutioner med videre.

Læs mere om det her.

Her var tale om, at blandt andet logning af oplysninger om, hvornår din mail bliver sendt, hvem de sendes til, hvornår der modtages mail og fra hvem.

Men også eksempelvis hvilke hjemmesider, som en bruger eller ansat besøgte, der blev logget og gemt.

Hvad kan man med metadata?
Hos NSA har man angivelgt haft fingre helt nede i selve indholdet af mail hos toppolitikere og lyttet med på fortrolige telefonsamtaler.

Men også her lavede man systematisk indsamling af såkaldt metadata på befolkningen telefoni.

Imidlertid bør vi alle være bevidste om, hvad man egentlig kan med disse metadata, hvis de er personhenførbare.

Her faldt jeg via sociale medier over en lidt firkantet, men alligevel tankevækkende lille tekstbid.

Du kan selv se den her.

For med et glimt i øjet skrives:

“De ved, du ringede til en telefonsexlinje klokken 2.24 am og talte i 18 minutter. Men de ved ikke, hvad du talte om.”

“De ved, at du ringede til en hotline, der skal forhindre folk i at begå selvmord (i stil med Livslinien i Danmark, red) fra Golden Gate Bridge. Men emnet for samtalen er hemmeligt.”

“De ved, du talte med et HIV-testcenter, derefter din læge, og så din sundhedsforsikring inden for en time. Men de ved ikke, hvad I talte om”.

Metadata stripper dit liv
Pointen er klokkeklar:

Metadata afslører EKSTREMT meget om dig – og dit privatliv.

Ikke mindst når de kobles på andre typer af data, som indsigt i hvilken mobilmast din mobil er koblet på i visse tidsrum.

Og smid så eksempelvis data om, hvem du sender mail til og fra på dit job – og hvilke hjemmesider du besøger, og hvor lang tid du besøger dem.

Bare for at nævne nogle få af de andre it-fodspor, du sætter dagligt.

Så glem alt om “Det er jo bare metadata”.

Sådan en holdning har jeg hørt forskellige afarter af, når nogle personer vil nedtone alle afsløringerne om overvågning.

Her tænker jeg ikke “kun” på afsløringerne i forbindelse med den amerikansk sikkerhedstjeneste NSA, men faktisk også i forbindelse med de efterhånden mange artikler om vores egen logningsbekendtgørelse og hverdagen hos danske arbejdsgivere.

I slutningen af sidste år skrev jeg selv lidt forskellige artikler, der belyste omfanget af logning på danske arbejdspladser, studieinstutioner med videre.

Læs mere om det her.

Her var tale om, at blandt andet logning af oplysninger om, hvornår din mail bliver sendt, hvem de sendes til, hvornår der modtages mail og fra hvem.

Men også eksempelvis hvilke hjemmesider, som en bruger eller ansat besøgte, der blev logget og gemt.

Hvad kan man med metadata?
Hos NSA har man angivelgt haft fingre helt nede i selve indholdet af mail hos toppolitikere og lyttet med på fortrolige telefonsamtaler.

Men også her lavede man systematisk indsamling af såkaldt metadata på befolkningen telefoni.

Imidlertid bør vi alle være bevidste om, hvad man egentlig kan med disse metadata, hvis de er personhenførbare.

Her faldt jeg via sociale medier over en lidt firkantet, men alligevel tankevækkende lille tekstbid.

Du kan selv se den her.

For med et glimt i øjet skrives:

“De ved, du ringede til en telefonsexlinje klokken 2.24 am og talte i 18 minutter. Men de ved ikke, hvad du talte om.”

“De ved, at du ringede til en hotline, der skal forhindre folk i at begå selvmord (i stil med Livslinien i Danmark, red) fra Golden Gate Bridge. Men emnet for samtalen er hemmeligt.”

“De ved, du talte med et HIV-testcenter, derefter din læge, og så din sundhedsforsikring inden for en time. Men de ved ikke, hvad I talte om”.

Metadata stripper dit liv
Pointen er klokkeklar:

Metadata afslører EKSTREMT meget om dig – og dit privatliv.

Ikke mindst når de kobles på andre typer af data, som indsigt i hvilken mobilmast din mobil er koblet på i visse tidsrum.

Og smid så eksempelvis data om, hvem du sender mail til og fra på dit job – og hvilke hjemmesider du besøger, og hvor lang tid du besøger dem.

Bare for at nævne nogle få af de andre it-fodspor, du sætter dagligt.

Så glem alt om “Det er jo bare metadata”.

Hvis ja, så er du en af de heldige, der har fået fingrene i en opgraderet version.

Går stille med døren
Når en telefon, computer eller tablet opgraderes med ny og bedre hardware eller software, bliver der ofte gjort et stort nummer ud af sagerne.

Men det er ikke tilfældet med en opgradering til Microsofts Surface Pro 2, der er blevet sendt et trin op ad hardware-evolutionens stige i tavshed.

Ifølge den oprindelige specifikation skal tabletten være udrustet med en Core i5-4200U-processor på 1,6 gigahertz.

Men flere Surface Pro 2-brugere fortæller nu, at de har opdaget, at deres tablet er forsynet med Core i5-4300U på 1,9 gigahertz.

Takket være den nye processor er turbohastigheden øget fra 2,6 til 2,9 gigahertz og grafikfrekvensen fra 1,0 til 1,1 gigahertz.

Ligeledes har Core i5-4300U indbygget funktioner som eksempelvis Intel VPro, Intel TSX-NI og trusted execution.

Læs også Computerworlds test af Surface Pro: Test: Microsoft Surface Pro er fremtidens bærbare

Microsoft: Vi ændrer ofte på tingene
Det er nyhedssiden BetaNews.com, der har opdaget ændringen.

Sitet har kontaktet Microsoft for at spørge om, hvad der ligger til grund for ændringen.

Svaret fra Surface Pro 2-producenten lyder lidt vagt således:

“Microsoft foretager rutinemæssigt små ændringer i komponenterne igennem et produkts levetid. Ændringerne er eksempelvis udslag af tilgængelighed eller nye partnerskaber. Enhver ændring i hardware eller software skal give produktet en bedre brugeroplevelse.”

Læs også:
Lancering: Microsoft prøver igen med spritny Surface 2

Test: Microsoft Surface Pro er fremtidens bærbare

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Derfor er dit valg af ERP-partner så afgørende

Her er de største spillere på det danske ERP-marked

Fem ting du skal vide om fremtidens ERP-løsninger

ERP er igen kommet på ledelsens agenda i offentlige og private virksomheder.

Sådan lyder en aktuel markedsvurdering fra ERP-rådgivningsfirmaet Herbert Nathan & Co, der dermed nikker genkendende til de udmeldinger, som ERP-leverandører, -brugere og -eksperter er kommet med i de seneste måneder på Computerworld.

Herbert Nathan fortæller, at ERP-projekterne i private og offentlige organisationer i Danmark omfatter alt fra helt nye væg-til-væg løsninger til opgradering og tilpasning af de eksisterende løsninger.

Fælles for ERP-projekterne er dog, at man som it-chef har en række partnere og system-leverandører at vælge imellem, og at virksomhedens øverste ledelse vil skulle have konkrete tilbud at forholde sig til, hvis projektet har en vis størrelse.

“Vores holdning er, at det ikke bør tage mere end tre måneder,” siger Herbert Nathan om det arbejde, der ligger i at få lavet en kravspecifikation, indhentet tilbud og lavet en anbefaling til ledelsen om valg af nyt ERP-system og en ERP-partner.

“Det er ikke altid, at det kan lade sig gøre, for der er også rigtig meget politik i det. Politiske forhold og beslutningsprocesser kan tage tid,” tilføjer han dog.

Du kan også være for grundig
Herbert Nathans anbefaling til it-chefer, der skal til at påbegynde et ERP-projekt, er ganske klar:

“Vend de sten, der er nødvendige at vende nu, og lad være at analysere for dybt. Få analyseret det, der er nødvendigt, for at du kan træffe et valg af løsning og partner og få lavet en fornuftig kontrakt. Det er det, man skal bruge tid på,” siger ERP-rådgiveren til Computerworld.

Det betyder også, at man ikke nødvendigvis skal bruge måneder eller halve år på at lave en kravspecifikation – heller ikke selv om ERP-løsninger kan være ganske omfattende og komplekse.

“Ved at samle de rette mennesker over en eller to dage kan man få krav til de enkelte områder – økonomi, logistik, indkøb og så videre – på plads.”

“Vi mener heller ikke, at leverandørerne bør have måneder til at lave tilbud. Hvis man adviserer dem på forhånd om, at man om 14 dage sender tilbudsmateriale ud, og at de har 14 dage til at besvare det, får man det tilbage efter de 14 dage,” forklarer Herbert Nathan.

Fortsættes …

Læs også:

Microsoft skaber verdens rigeste it-folk

Efter to år med vilde stigninger: Lønnen falder for Microsofts chefer

It-mand er verdens rigeste person under 30 år

Apples topchef, Tim Cook, står til en heftig lønforhøjelse i 2014, hvor han kan score en årsløn på mere end 630 millioner kroner – eller 52,5 millioner kroner om måneden.

Som det stort set altid er tilfældet for amerikanske topchefer, falder afregningen dog ikke i kontanter, men derimod i stort omfang i aktier.

Tim Cook står nemlig til at indløse 205.000 Apple-aktier i august og september.

Kan blive både mere og mindre værd
Ingen kan vide, hvordan Apples aktiekurs udvikler sig, men udregnet fra den nuværende aktiekurs er den pågældende aktiepost knap 630 millioner kroner værd.

Dette beløb kan dog hurtigt ændre sig til både det værre og det bedre, inden Tim Cook kan indløse aktierne.

Tim Cook fik hovedbestanddelen af de pågældende aktier – 125.000 styks – for tre år siden. De kan indløses 21. september.

Tim Cook har i 2013 solgt mere end 79.000 af sine Apple-aktier. Det har over tre omgang indbragt ham 197 millioner kroner.

En opgørelse fra Apple fra 26. december viser, at to af Apples bestyrelsesmedlemmer, formand Arthur Levinson samt den tidligere vicepræsident i USA Al Gore, begge ejer flere Apple-aktier end Tim Cook.

Lilleput
Sammenlignet med Microsofts topchef, Steve Ballmer, og Googles topchef fra 2001 til 2011, Eric Schmidt, ejer Tim Cook en meget lille del af den virksomhed, som han står i spidsen for.

Steve Ballmer ejer således næsten fire procent af Microsoft. Hans ejer-andel er i omegnen af 68 milliarder kroner værd.

Eric Schmidt, der i dag er bestyrelsesformand for Google, sidder på 6,8 millioner Google-aktier med en samlet værdi på godt 44 milliarder kroner.

Læs også:

Microsoft skaber verdens rigeste it-folk

Efter to år med vilde stigninger: Lønnen falder for Microsofts chefer

It-mand er verdens rigeste person under 30 år

Læs også:

Steve Ballmer skrev 40 udkast til sin egen opsigelse.

Derfor eksisterer det gamle Microsoft snart ikke længere

Derfor er Bill Gates en færdig mand i Microsoft

Microsofts store ombygning – tre faser mod et forenet Microsoft

Microsofts stifter og ubetinget største aktionær, Bill Gates, er i fuld gang med at sælge ud af sine aktier i det store selskab.

Det sker som led i hans arbejde med verdens for tiden største velgørende fond, The Bill & Melissa Gates Foundation, som Bill Gates har gjort til sit hovedprojekt, efter at han har trukket sig fra den daglige drift af Microsoft.

Bill Gates solgte i de sidste tre måneder af 2013 i alt 20 millioner af sine Microsoft-aktier til samlet 3,9 milliarder kroner.

Han er fortsat den største enkelt-aktionær i Microsoft, men det varer næppe ved året ud.

Microsofts nuværende topchef, Steve Ballmer, ejer for tiden nemlig blot 25 millioner aktier mindre end Bill Gates.

Fortsætter Bill Gates sit nuværende udsalgs-tempo, står Steve Ballmer dermed til at blive Microsofts største enkelt-aktionær i løbet af de kommende måneder.

Solgt 80 millioner aktier om året
Bill Gates har i de seneste cirka 10 år solgt omkring 80 millioner af sine aktier om året i gennemsnit.

Han har tidligere sagt, at han via The Bill & Melissa Gates Foundation planlægger at forære størstedelen af sine enorme formue væk til velgørenhed.

Verdens rigeste mand gennem mange år har tidligere ligeledes bedyret, at han sigter efter at efterlade sine børn hver 10 millioner dollar – nok til at danne grundlag for en god formue, men ikke nok til at leve i sus og dus uden at løfte en finger i ret lang tid.

Bill Gates ejer nu 357.990.173 aktier i Microsoft. De har en samlet værdi på 72,2 milliarder kroner. I september 2004 ejede han 1,1 milliarder aktier.

Steve Ballmer har i perioden ikke solgt ud af sine aktier. Han ejer 333.252.990 aktier i Microsoft.

Læs også:

Steve Ballmer skrev 40 udkast til sin egen opsigelse

Bill Gates til rigmænd: Giv dog jeres penge væk

Derfor eksisterer det gamle Microsoft snart ikke længere

Derfor er Bill Gates en færdig mand i Microsoft

Microsofts store ombygning – tre faser mod et forenet Microsoft

Derfor kan der ligge tusindvis af mailudvekslinger og massevis af fakturaer, som helst ikke skal gå tabt.

Hidtil har det ikke været muligt at downloade store bunker mail direkte fra Gmail, og i stedet har man måtte kaste sig over Gmail Backup, hvis man gerne ville have en kopi af indholdet i indbakken.

Men nu tilføjer Google en download-feature til mailprogrammet.

Dermed kan alle ens mail eller udvalgte mail med etiketter gemmes på computeren.

Ifølge den officielle Gmail blog vil det også være muligt at downloade data fra ens kalender.

Ud over at bruges som backup kan både mail- og kalenderdata flyttes over i et andet mailprogram, hvis man er blevet træt af Gmail.

Den nye backup-funktioner vil blive rullet i løbet af den næste måneds tid.

Det kan være en ganske fornuftig idé at have backup af sine mail, og det er denne historie et godt eksempel på. Her fortæller en dansk kvinde, hvordan hackere fik adgang til hendes Gmail og slettede alt.

Gmail er i øvrigt ikke den eneste af Googles tjenester, hvor det er muligt at downloade sine data. Det kan også ske med YouTube-videoer, som du kan læse mere om her.

Læs også:

Virksomhederne tøver med solid state-storage.

Derfor vil harddisken få en lang og pinefuld død.

Derfor opkøber IBM solid state-producent.

Vi siger nej til solid state diske.

Intel retter fejl efter massevis af nedbrud

Værsgo: Her får du et lynkursus i SSD

Windows 7 tilpasses solid state diske.

SSD-lagringsenheder vinder hurtigt frem, og blandt de julegaver, der blev pakket op for en god uges tid siden, har denne lagerenhed utvivlsomt fyldt meget.

Men din elektroniske julegave er mere skrøbelig, end du regner med.

For hvis en SSD flash-disk bliver tabt på gulvet eller overhældt med cola, kan det være svært at genskabe alle data igen.

Det viser en undersøgelse fra Objective Analyses Data, foretaget for virksomheden Ibas.

Halvdelen ser ingen risiko
Ibas har blandt andet specialiseret sig i at genskabe tabte data og i dataefterforskning.

SSD bliver ofte lovprist som fejlfri, og det er da også en udbredt opfattelse, at teknologien er meget kompetent.

Undersøgelsen fra Ibas viste således, at 48 procent ikke ser en risiko ved at bruge flash-diske, og kun 31 procent er opmærksomme på, at den kryptering, der bruges, gør det svært at genskabe data, når uheldet er ude.

Den massive udbredelse af SSD skyldes blandt andet, at disse lagerenheder er langt hurtigere end traditionelle harddiske, der bruger tid på at flytte et skrivehoved rundt på diskens plader, når der lagres eller læses.

Samtidig er priserne for de små lagerenheder faldet i det forgangne år.

I dag kan man erhverve 240 gigabyte for under 2.000 kroner.

Læs også: Så skrøbelige er SSD-diske – sletter nemt vigtige data

Ikke fejlfri
Men selv om der er klare fordele ved SSD, er teknologien ikke fejlfri.

Det kan eksempelvis være svært at genskabe data på de små enheder.

En af forklaringerne på, at data på en SSD er svære at genskabe, er, at informationerne ikke lagres i samme områder på chippen og derfor er svære at finde. Der mangler en standard.

“Der findes flere end 100 forskellige producenter af SSD-enheder, som alle er forskellige, og det gør det sværere at bruge de samme metoder til genskabelse. Nogle SSD-enheder bruger desuden krypteringsformen SED, som kun producenten kender master key´en til. Hvis drevet går i stykker, er det ikke muligt at genskabe data,” siger Henrik Andersen, landechef, Ibas Danmark.

Og lidt overraskende viser Ibas undersøgelse også, at flash-diske går i stykker lige så ofte som traditionelle harddiske.

Ligeledes er succesraten med at genskabe data fra flash- og almindelige harddiske den samme.

“Vi ser lige så mange defekter med SSD som med traditionelle harddiske, selvom flash-enhederne hverken indeholder mekaniske eller roterende dele. Desuden holder SSD-enheder ikke længere end traditionelle harddiske,” siger Henrik Andersen.

Rigtige mænd tager backup
Hvis uheldet er ude, og flash-disken går i stykker, er det vigtigt at være forberedt på, hvordan data skal genskabes.

“Mit bedste råd vil være at tage hyppig backup af kritiske data. For lige meget hvor sikker og god teknologien er, vil der altid opstå datatab. Der findes to typer af computerbrugere: Dem, der har oplevet datatab, og så er der dem, der kommer til at opleve datatab,” siger han.

Læs også:
Helt ny type harddisk realiserer årtier gammel drøm

SSD-afløser vil først være klar om 10 år