Monthly Archives: January 2014

Inden for de næste par uger vil det være muligt at få styrke i dine Google-briller. Det skriver Slashgear.

Den amerikanske virksomhed Rochester Optical, der blandt andet producerer briller til det amerikanske militær, vil kort tid efter CES 2014, der løber af stabelen i denne uge, gå på markedet med linser til Google-glass.

I modsætning til Googles egen løsning er der ikke tale om en separat ramme. De nye linser kan sættes direkte på standardmodellen af Google Glass, og kommer i forskellige farver og former med en startpris på omkring 500 kroner.

Det er dog stadig kun den udvalgte test-gruppe »Glass explorers«, der har mulighed for at få fingrene i Googles smarte briller.

Med 192 GPU-kerner må Nvidias nyeste bud på en grafikchip til mobile enheder, Tegra K1, siges at være noget af et skridt i den rigtige retning fra den nuværende Tegra 4-chip, der blot kan prale af 72. Sådan én sidder der eksempelvis i Microsofts Surface 2.

Ifølge BBC News præsenterede Nvidia sin nye chip ved den årlige forbrugerelektronikmesse, CES, og påstod kæphøjt, at Tegra K1 leverer bedre grafik end den foregående generation af spillekonsoller og har tilmed et strømforbrug på bare 5 procent af de tilsvarende grafikchips i Xbox 360 og PS3.

Med den nye strømbesparende super-chip håber Nvidia at få en bid af det store chip-marked i mobiltelefoner, som ellers er domineret af amerikanske Qualcomm. På en pressekonference i Las Vegas offentliggjorde Nvidias administrerende direktør, Jen-Hsun Huang, den nye chip, som vil komme i både 32- og 64-bit versioner.

Lenovo har taget første stik på verdens største forbrugerelektronikmesse, CES (Consumer Electronics Show), der i denne uge løber af stablen i Las Vegas. Den kinesiske computer-producent kunne søndag præsentere en farverig palette af nye pc’er i både desktop-, laptop- og tablet-format.

Én af de mange pc’er skiller sig særligt ud, da den ikke kører på Windows, men er baseret på Android-versionen 4.2 også kendt som JellyBean. Computeren, der har fået det mundrette navn N308, er en såkaldt all-in-one pc, hvor al computerkraft og grafisk præsentation er indeholdt i samme kabinet.

Skærmen er en 19,5 tommer stor touchscreen som rummer en opløsning på 1600 gange 900 pixel. N308 er udstyret med 2 GB DDR3 RAM og en 500 GB harddisk, hvilket blandt andet er med til at adskille den væsentligt fra tablet-domænet.

Computeren har medfølgende trådløs mus og tastatur, samt en USB 2.0 indgang, understøtter Bluetooth 4.0 og har sågar plads til et gammeldags ethernet kabel. Hele herligheden er omkring 3,5 centimeter tyk og vejer knap fem kilo.

Lenovo har indtil videre ikke givet en præcis releasedato.

Sundhedsstyrelsen har nedtonet sine anbefalinger til, hvordan bygningsejere bør forholde sig til fund af miljøgiften PCB over specifikke aktionsværdier. Det sker, efter at styrelsen har modtaget en revurdering udarbejdet af forskningschef Allan Astrup Jensen, der har samlet tilgængelig gammel og ny viden om, hvilken skade PCB i indeluften gør på helbredet.

Allan Astrup Jensen konkluderer eller selv, at ‘der er indikationer nok til at sige, at det her er et væsentligt og ofte undervurderet problem’. Rapporten konkluderer desuden, at PCB er en medvirkende årsag til både kræft, hormonforstyrrelser, fedme, lav sædkvalitet, problemer med immunsystemet og skader på nervesystemet.

Allan Astrup Jensen ønsker ikke direkte at kommentere på styrelsens ændring af anbefalingerne, men har ved flere tidligere lejligheder – blandt andet over for Erhvervs- og Byggestyrelsen – forklaret, at han anbefaler at stramme aktionsværdierne.

Professor og forskningsleder på Syddansk Universitet Philippe Grandjean – der medvirker i rapporten – ønsker heller ikke direkte at vurdere Sundhedsstyrelsens beslutning, fordi han også arbejder som konsulent for styrelsen. Han siger dog:

»Hvis værdierne overhovedet burde ændres, så bør man stramme dem på baggrund af den seneste rapport.«

Mistanke: Folk drøner PCB-affald i den store container

Ifølge Philippe Grandjean er der tale om meget grundig rapport, som bør vække bekymring, fordi ‘der stadig er meget store mængder PCB tilbage i den danske bygningsmasse’.

»Nord (det tidligere kommunekemi, red.) har i mange år kun modtaget meget små mængder PCB, og det styrker mistanke om, at bygningsejere smider PCB-holdigt affald ud – og ikke til farligt affald – når de f.eks. skifter vinduer,« siger han.

Derudover har Sundhedsstyrelsen besluttet, at det fremover bliver det op til de enkelte kommuner at afgøre, hvor hurtigt mellemsvære forureninger skal fjernes. De tidligere regler skulle ellers sikre, at beboere og brugere af PCB-forurenede bygninger kunne regne med, at miljøgiften begynder at blive fjernet inden for to år, hvis PCB-indholdet i indeluften ligger mellem 300 og 3.000 ng/m3. I praksis har det dog vist sig svært at overholde.

Ifølge Lars Gunnarsen, der er professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, giver det god mening i forhold til planlægningen i kommunerne at fjerne tidskravet om, hvornår PCB skal være fjernet.

»At totalrenovere en skole eller rive den ned og bygge en ny på to år kan være svært at få til at lade sig gøre. I det lys er ændringen fornuftig. Men det er vigtigt at holde fast i, at bygningsejere stadig handler uansvarligt, hvis de ikke undersøger en mistanke om PCB. Bygningsejeren er også forpligtet til at handle, hvis han opdager miljøgiften, og her går det ikke, at han venter flere år. Det er uansvarligt, hvis børn går rundt i PCB-forurenede omgivelser i flere år, fordi ejerne af skolebygningerne ikke handler,« siger han.

Rådgiver Niels Trap fra firmaet Golder Associates har også tidligere udtrykt bekymring for, at økonomisk pressede kommuner ikke kun tænker på beboernes og brugernes sundhed, når de vurderer egne bygninger.

»Man kan frygte, at man nogle steder vil trække sager i langdrag ud fra økonomiske hensyn,« lød det i slutningen af december.

Professor: Savner undersøgelser af flere mennesker

Ifølge Lars Gunnarsen er den seneste rapport af Allan Astrup Jensen den grundigste rapport til dato, der samler viden om sundhedseffekter af PCB, men der mangler stadig undersøgelser af langtidseffekter af PCB-påvirkning af mennesker, mener han.

»Vi er nødt til at udbygge vores videngrundlag, når vi kræver af bygningsejere, at de skal bruge millioner af kroner på renoveringer,« siger Lars Gunnarsen.

Han mener, at der er behov for en undersøgelse med flere tusinde mennesker, som har været eksponeret for PCB i længere tid.

I Danmark er den største enkeltsag med PCB-forurening i Farum Midtpunkt, der omfattede 300 lejligheder. I takt med at flere boliger bliver identificeret med PCB, mener Lars Gunnarsen, at man snart kan påbegynde en større undersøgelse.

Her nedtoner Sundhedsstyrelsen faren

Sundhedsstyrelsen har ikke ændret selve de vejledende aktionsværdier, som er grænserne for, hvor meget PCB der skal være i indeluften, for at bygningsejeren skal handle. Men der er ændret i tidsfristerne, som nævnt tidligere, og i formuleringen af kravene til, hvad ejerne skal gøre.

Tidligere stod der:
‘Ved overskridelse af 3.000 ng/m3 i indeluften vurderer Sundhedsstyrelsen på det nuværende videngrundlag, at ophold over tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, og det må betragtes som en nærliggende sundhedsfare.’

Den formulering er ændret til:
‘Ved koncentrationer over 3.000 ng PCB/m3 i indeklimaet vurderer Sundhedstyrelsen at ophold i længere tid kan være forbundet med en betydelig helbredsrisiko, og det må i de fleste sammenhænge betragtes som en nærliggende sundhedsfare.’

Inden for de kommende par år kan montører muligvis droppe at lægge fibernet helt ud til forbrugerne, som i stedet kan trække langt større hastigheder ud af de eksisterende kobberkabler, end tilfældet er i dag, skriver Teknisk Ukeblad.

Den internationale teleunion, ITU, som hører under FN-systemet, har for nylig godkendt den nye standard G.fast. Den gør det muligt at opnå hastigheder på de gamle telefonkabler på op mod 1 Gbit/s – i hvert fald teoretisk set.

Fordelene er mange. Blandt andet vil forbrugeren selv kunne slå nettet til uden at det kræver et montørbesøg. Det er i praksis ikke mere besværligt at have med at gøre end det gamle ADSL2, men nu vil hastighederne blive langt højere.

Hvad der kræves, er en G.fast-adapter, og den findes ikke på markedet endnu. Først skal Alcatel-Lucent og Broadcom i gang med at producere chippene til adapterne, men det regner ITU også med vil ske snart.

Når det er muligt at bruge kobberkablerne, skyldes det, at man i sin tid benyttede sig af et frekvensområde, der var langt større end nødvendigt. ADSL bruger et frekvensområde på ca. 1 MHz, og de digitale signaler bliver moduleret ind i dette bånd.

Brugen af frekvenserne vil med G.fast kunne udvides til 106 MHz og med tiden til 200 MHz, fortæller ITU. Blot er det vigtigt, at FM-båndet ikke bliver forstyrret, fordi den øvre del af G.fast-båndet overlapper FM, men eftersom FM-båndet er ved at blive udfaset, er det ikke sikkert, at det bliver et problem.

Meningen er, at G.fast kun skal bruges på de sidste hundrede meter ud til forbrugeren fra et fiberknudepunkt, som kan trække noget mere trafik.

Da teknologien skal fungere i bundter med flere uskærmede kabler, skal man ifølge Teknisk Ukeblad ikke regne med at kunne opnår den teoretiske tophastighed. Kapaciteten skal desuden fordeles på upload og download. Men som det norske medie konstater, så vil 200 Mbit/s i begge retninger også være meget mere, end hvad DSL-kunder oplever i dag.

Se en video fra ITU nedenfor, der beskriver teknologien nærmere:

3D-printede komponenter er ved at finde vej ind i luftfarten, der med tårnhøje krav til certificering er blandt de mest følsomme industrier. Senest har det britiske flyvevåben fløjet med 3D-printede komponenter på et Tornado-kampfly, skriver avisen The Telegraph .

Flyet fløj fra BAE Systems anlæg i Warton i Lancashire sidst i december, men BAE, der er blandt verdens allerstørste våbenproducenter, har indledt et større forskningsprojekt med Royal Air Force og universitetet i Cranfield.

Planen er at kunne printe en række komponenter til fire eskadriller Tornado fly direkte på en RAF-base i Norfolk. Det drejer sig konkret om covers til flyenes radioer samt beskyttende covers til drivaksler (PTL Shafts) og afstivere til flyenes luftindtag. De printes i materialer som ultem (PEI) og polyamid12.

Ifølge BAE tager det en dag at 3D-printe et cover til Tornado-flyene mod nærmere end måned med traditionelle produktionsmetoder. Prisen for komponenten er under 100 pund (900 kr.), hvilket over en periode på fire år vil reducere produktionsomkostninger med 1,2 millioner pund (10 millioner kroner), skriver BAE Systems.

Det britiske flyvevåben er langtfra de første i luftfarten til at benytte 3D-print inden for luftfarten. Rolls-Royce arbejder med 3D-printede komponenter til sine motorer, og Nasa testede sidste år teknologien i raketmotorer.

Det amerikanske forsvar satser stort på 3D-print blandt andet ved at udvikle mobile produktionsanlæg, der kan tages med til fronten og på stedet printe reservedele til våben og køretøjer.

I dag er det sidste chance for at deltage i Ingeniørens nytårsquiz om, hvad der kommer til at ske i 2014. Vi sætter tre flasker god rødvin på højkant til de tre læsere, der kan tippe de bedste forudsigelser.

Vi har samlet 13 spørgsmål inden for ingeniørernes verden, som du kan teste dine spådomsevner på.

Konkurrencen løber frem til 8. januar, og vinderne får direkte besked ved juletid næste år.

Deltag i quizzen HER