Monthly Archives: January 2014

I Ingeniøren den 2. januar bliver jeg kritiseret for, at der ikke er en plan for danskernes affald i forbindelse med ressourcestrategien, at al vores affald ender i udlandet og kommunerne har for meget selvbestemmelse i forhold til centralsortering. Jeg bliver nødt til at slå fast, at ovenstående kritik ikke har hold i virkeligheden.

Med ressourcestrategien er formålet, at vi skal genanvende mere. I dag genanvender vi allerede noget af vores affald, og derfor findes der allerede virksomheder I Danmark, som lever af at behandle affaldet. Med ressourcestrategien gør vi markedet større og mere interessant.

Affald har en værdi, og den værdi kommer selvfølgelig også danskerne til gode. Derfor har regeringen blandt andet givet 200 mio. kroner til ressourcestrategien, der for eksempel støtter ny teknologi på affaldshåndteringen. Det vil også skabe flere arbejdspladser i Danmark.

Dele af de virksomheder, som kan bruge det sorterede affald ligger i Danmark som f.eks. byggeindustrien, biogasanlæggene og landbruget, men dele af virksomhederne ligger udenfor Danmark som f.eks. papirindustrien og jernindustrien. Det ændres der ikke på med ressourcestrategien, og det har heller ikke været meningen. Der er et internationalt marked for mange af de udsorterede fraktioner, og det er kun godt. De 200 mio. kroner skal vi bruge på at udvikle smarte løsninger, som betyder, at vi kan behandle affaldet bedre.

Centralt er, at mere affald skal genanvendes. Det sker gennem øget sortering og genanvendelse, og det vil vi gerne hjælpe kommunerne med. Der er afsat midler til støtte, sparring og vidensdeling til kommunerne, så de får lettere ved at løse opgaven.

Og nej hele infrastrukturen med alle detaljer er ikke på plads, men det er jo netop det arbejde, der går i gang nu både med staten og kommunerne som initiativtagere som opfølgning på strategien.

Det vigtige er, at vi kommer i gang. Nogle kommuner er gået foran og nu skal resten gerne med – sammen med erhvervslivet.

Har du oplevet at gå galt af en kinesisk kollega eller handelspartner? En blog på Harvard Business Reviews hjemmeside beskriver, hvordan det kan gå, hvis man ikke er klar over forskellene mellem asiater og europæere. De forskellige kulturer tackler nemlig konflikter helt forskelligt.

Vi ser det måske som sund fornuft at lægge vores kultur fra os og respektere de andres, når vi skal handle eller samarbejde på et globalt arbejdsmarked, men i praksis er det ikke let. Mange er ikke klar over, hvor udpræget kulturforskellene er, før de pludselig bliver forvirrede over en udenlandsk kollegas opførsel.

Se de nyeste job på Jobfinder

Her i Danmark – og resten af Europa og Vesten – har vi det med at tage konflikter lige på og hårdt. I Østen har man en anden tilgang til konflikter. Man værner om det gode forhold og undgår derfor helst konfrontationen. En kineser vil f.eks. helst involvere en tredje part – gerne en overordnet – til at løse konflikten, eller måske antyde sin utilfredshed gennem metaforer eller hentydninger.

Mange asiater oplever det som barnligt og unødvendigt at tage en åben konflikt.

Her er tre gode råd til, hvordan du håndterer samarbejdet med kinesere og andre asiater.

• Læg mærke til, om der bliver sagt noget mellem linjerne. Lytter du til en historie, der har en anden betydning end den umiddelbare? Tænk over, om der er en skjult betydning – og leg med på legen ved at spørge ‘Interessant, hvorfor tror du, personen i historien gjorde det? Og hvad forventede han af andre?’

• Foreslå en midlertidig løsning og sig det som et spørgsmål – ‘Skal vi gøre det på den her måde?’ og lyt efter, om din kollega antyder, at det ikke kan lade sig gøre, eller om han siger ‘ja’ som egentlig betyder ‘nej, det kan overhovedet ikke lade sig gøre’.

• Lad dig ikke genere af, at en tredje part pludselig blander sig. Hvis en asiatisk kollega undgår at konfrontere dig direkte, er det et tegn på respekt, også selv om han er uenig med dig.

Artiklen på Harvard Business Review bringer et eksempel med en vestlig entreprenør, der havde kontrakt med en tysk forhandler af cykler fremstillet i Kina. Da cyklerne var klar til at blive sendt af sted til Tyskland, tog han forbi fabrikken for at tjekke dem. Han opdagede, at cyklerne raslede. Men i stedet for at brokke sig til den kinesiske fabriksejer foreslog han, at de cyklede en tur og afprøvede dem. Da de kom tilbage, nævnte han for fabriksejeren, at hans havde raslet lidt, men forlod ellers fabrikken og afventede den tyske købers reaktion.

Havde han håndteret det, som man oftest gør i Vesten, ville han have konfronteret den kinesiske fabriksejer med fejlen med det samme. Men fordi han var bekendt med forskellen på østlig og vestlig kultur, vidste han, at en direkte konfrontation ville få fabriksejeren til at tabe ansigt, og måske ville konfrontationen endda resultere i, at fabriksejeren ikke ville tage ansvar for fejlene. Fabriksejeren fangede tydeligvis entreprenørens diskrete signaler og tog sig af problemet, for den tyske køber modtog en ladning helt velfungerende cykler.

År 2013 er forbi, og dermed er tid til at se på, hvor gode alle I Version2-læsere var til at spå om årets gang. Hele 1.329 læsere deltog i nytårsquizzen for 2013, men ingen fik 13 rigtige. Tættest kom Tim Nielsen med 12 rigtige svar, og han blev derfor vinderen af tre flasker god rødvin. Stort tillykke.

Antallet af rigtige svar var gennemsnitligt 7,1 og medianen 7, så vi kan konkludere, at Version2’s læsere i gennemsnit var en smule bedre til at forudse fremtiden end en abe eller andre, som ville gætte helt uden forudsætninger.

Her er spørgsmålene, svarene samt andelen af rigtige svar:

1) Har Windows Phone en markedsandel blandt smartphones på verdensplan på 5 procent eller derover i tredje kvartal?

Nej – ifølge analysefirmaet Gartner lå Windows Phone-andelen på 3,6 procent i tredje kvartal. [35 procent gættede rigtigt]

2) Er NemID lanceret i en mobiludgave?

Nej – men en løsning er på vej, lover Digitaliseringsstyrelsen. [42 procent]

3) Har den danske virksomhed Lumigon sendt en telefon på markedet?

Ja, den flere gange forsinkede telefon T2 kom til salg – men kun via ganske få internationale webbutikker. [40 procent]

4) Har KMD varslet en fyringsrunde efter reglerne om masseafskedigelser?

Ja, både i slutningen af januar og i oktober meldte KMD ud om massefyringer. I alt blev over 300 ansatte fyret eller fratrådte selv i de to runder. [63 procent]

5) Er Nokia blevet opkøbt?

Ja – Microsoft valgte i september at købe hele Nokias mobiltelefondivision for 40 milliarder kroner. Det førte til mange spekulationer om Stephen Elops motiver som direktør for Nokia, især da det kom frem, at han fik en stor bonus ud af at sælge til sin tidligere arbejdsgiver. [25 procent]

6) Overlever RIM som selvstændigt selskab?

Ja. Research in Motion – som skiftede navn til Blackberry – har haft et år med mange nedture og et gigantisk underskud på 24 milliarder kroner på ét kvartal. Men firmaet er stadig sig selv og fik skudt nye midler ind, ligesom direktøren blev skiftet ud. [47 procent]

7) Lancerer Microsoft en “Windows på abonnementsbasis” til forbrugersegmentet?

Nej, Microsoft har promoveret Office 365 på abonnementsbasis kraftigt, men har ikke brugt samme model på Windows til forbrugere. [78 procent]

8) Har Version2 lanceret sit eget ølmærke?

Nej, selvom samarbejdet med DTU’s bryglinje er i fuld gang, kom der ingen Version2-øl i 2013. [89 procent]

9) Ophæver de danske internetudbydere DNS-blokeringen af thepiratebay.org?

Nej, her er alt, som det plejer. I Storbritannien bød 2013 i øvrigt på et helt nyt lag af filtrering af internettet, nemlig det berygtede pornofilter, som en internetkunde aktivt skal bede om at få slået fra. [87 procent]

10) Er Meg Whitman stadig administrerende direktør for HP?

Ja. Ifølge to danske HP-chefer har hun fået genskabt de klassiske værdier hos HP, efter nogle ’turbulente år’, med hurtige direktørskift og en zigzaggende kurs. [71 procent]

11) Har Apple lanceret et fladskærms-tv?

Nej. Der var ingen helt nye produkttyper fra Apples hånd i 2013, hverken et Apple-ur eller et Apple-tv. [30 procent]

12) Er der flere Windows 8-brugere end Mac OS-brugere blandt Version2’s besøgende?

Nej. Windows 8 fik ikke så hurtig en udbredelse, som Microsoft håbede, og blandt Version2-besøgende i de første tre uger af december brugte kun 5,7 procent Windows 8, mens 9,5 procent bruger Mac OS. En del besøg sker nok med arbejdscomputeren, hvilket også spiller ind. [48 procent]

13) Har folketinget vedtaget en lov, der tillader digitale valghandlinger?

Nej, lovforslag L132 om forsøg med digitale stemmemaskiner til folketingsvalg fik ikke flertal, da både Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre valgte at stemme nej. Det skete efter en intens debat på Version2.dk og til et velbesøgt debatmøde, hvor politikerne kunne møde eksperter og diskutere for og imod. [53 procent]

Internettets mest forjagede torrent-udbyder er godt træt af retskendelser, der blokerer for The Pirate Bay i adskillige lande – herunder Danmark. Derfor har de udviklet en browser, PirateBrowser, der skal gøre endeligt op med internetcensur. Det skriver Torrentfreak.com.

Idéen er, at hele websites vil være tilgængelige som P2P-pakker, der via andre brugere downloades til brugerens egen maskine, der så kan browse websitet lokalt. Dermed er der ikke en enkelt IP-adresse associeret med websitet, hvilket gør det vanskeligt at blokere brugere for adgang.

»Målet er at skabe en browser-lignende klient, der omgår censur, herunder domæne-blokader, domæne-konfiskering og IP-blokering. Det vil vi opnå ved at dele hele websites indekserede data som en P2P pakke, der kan downloades, og browses igennem lokalt,« forklarer en anonym Pirate Bay-udvikler til Torrentfreak.com.

Ifølge Torrentfreak.com’s oplysninger er udviklingen stadig i gang og vil ende ud som en selvstændig applikation, der kan spille sammen med TorrentBrowser. Applikationen vil dog også komme som et tilføjelsesprogram til både Chrome og Firefox.

PirateBrowser er i skrivende stund blevet downloadet 2,5 millioner gange, ifølge Torrentfreak.com.

I et stort salgsfremstød lokker KMD danske myndigheder til at lægge deres it-drift ud i skyen og dermed optimere omkostningerne. Problemet er, at KMD’s samarbejdspartner er amerikanske Microsoft, og set i lyset af NSA-afsløringerne og den hemmelighedsfulde FISA-domstols beføjelser, vækker det stor bekymring blandt it-sikkerhedseksperter. Det skriver Politiken.

Tidligere sikkerhedsrådgiver hos Microsoft, Caspar Bowden, er blandt de kritiske røster, og han mener, at KMD’s hybrid cloud-løsning serverer danskernes personfølsomme oplysninger på et sølvfad for NSA.

»I forbindelse med mit arbejde dengang gik det op for mig, at den amerikanske lovgivning er indrettet på en måde, der gør, at jeg nu advarer regeringer og virksomheder mod at gøre netop det, KMD gør i Danmark lige nu«, siger han til Politiken.

Han bakkes op af juraprofessor og ekspert i forfatningsret, Jens Elo Rytter, der i følge Politiken mener, at danske myndigheder bør tænke sig meget grundigt om, inden de takker ja til den nye cloud-løsning.

»Grundlæggende er vurderingen, at så snart du sender dine data ud i skyen, så har du mistet kontrollen. Der er temmelig stor risiko for, at NSA har meget vid adgang til de informationer, man vil lægge op i denne her Microsoft-cloud – eller en hvilken som helst anden amerikanskejet sky«, siger han til Politiken.

Hos KMD forsikrer de dog om, at sikkerheden er i orden. Den danske it-udbyder tilbyder oven i købet en løsning, hvor særligt følsomme oplysninger bliver på dansk grund i KMD’s egne datacentre og derfor ikke vil være helt så tilgængelige for det amerikanske efterretningsagentur.

KMD oplyser til Politiken, at ingen endnu har købt den nye løsning.

Internetgiganten Yahoo.com har via dets reklameservice spredt malware til flere hundrede tusinde brugere siden den 30. december. Angrebet ser ud til at komme fra nogen, som har inficeret Yahoo’s reklameservice for bevidst at sprede den skadelige software, skriver The Washington Post.

Brugere som har besøgt Yahoo.com har istedet for almindelige reklamer fået serveret en falsk reklame, som misbruger et hul i Java til at installere en hel række af forskelligt skadeligt software.

Normalt sker lignende angreb ved, at hackere sniger sig ind på reklamenetværk, men det er også muligt at nogen blot har tilføjet den skadelige kode til Yahoo skjult som en almindelig reklame og på den måde undgået Yahoo’s sikkerhedssystem.

Malwaren blev opdaget fredag den 3. januar, men har været igang med at inficere brugerne siden den 30. december. Angiveligt er 300.000 brugere i timen blevet udsat for malwaren, og et sikkerhedsfirma estimerer at omkring ni procent, eller 27.000 brugere i timen, er blevet inficeret

En officiel talsmand fra Yahoo beklager fejlen og forsikrer om at malwaren nu er fjernet fra siden.

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA fremsatte i lørdags en erklæring som svar på, om efterretningstjenesten spionerer på den amerikanske kongres, eller om den har gjort det. Noget klart svar kom der ikke fra den kontroversielle efterretningstjeneste, men NSA benægter ikke at spionere på de amerikanske lovgivere i kongressen. Det skriver The Guardian.

Spørgsmålet kommer fra Senator Bernie Sander fra Vermot, og i sit spørgsmål definerer senatoren spionage som at indsamle metadata fra telefonopkald, e-mails, webbrowsing og alt andet data, som ikke er offentligt kendt.

NSA svarer ikke direkte på spørgsmålet i sin erklæring, men skriver til Kongressen, at amerikanske borgere, som får indsamlet deres data, får beskyttet deres privatliv på forsvarligt vis. NSA fortsætter med at forsikre kongressen, at medlemmer af kongressen nyder samme beskyttelse af sit privatliv.

Derudover skriver efterretningstjenesten at den gennemgår Senators Bernie Sander spørgsmål netop nu, og forsat arbejder på at give kongressen informationer om NSA’s mission og autoriteter.

Det første billede af LG’s nye tv, der skal genoplive det hedengangne styresystem WebOS, er nu tilgængeligt. Det skriver The Verge.

LG erhvervede WebOS fra HP i februar 2013, og siden da har det rygtedes, at den sydkoreanske elektronikgigant ville lancere en ny udgave af styresystemet på et fjernsyn. I december 2013 bekræftede LG, at det nye smart-tv skulle debutere på CES i Las Vegas 2014 – en begivenhed, der starter på mandag.

Evleaks har offentliggjort et billede, der giver et første glimt af det intelligente tv og det tilhørende interface. Tv’et skal efter sigende køre på en 2,2 GHz processor med 1,5 GB RAM.

Genfødt styresystem

Med LG’s nye tv-satsning bliver WebOS altså genoplivet. Styresystemet blev lanceret af amerikanske Palm i 2009, og det kørte på flere af virksomhedens smartphone-modeller som Pre, Pixi og Veer.

I 2010 blev Palm købt af HP, der brugte styresystemet på sin Touchpad-tablet i 2011. Men allerede året efter droppede HP at bruge WebOS og gjorde dele af det open source.

Og nu har LG altså købt resterne af det ombruste system og vil tage det fra smartphones og tablets til tv. Resultatet kan ses på CES 2014 i Las Vegas.

I takt med, at virksomheder i stigende grad hænger deres arbejdsgange op på it, har it-afdelingen efterhånden udviklet sig til nervecentret i ethvert større foretagende. Det betyder flere opgaver, hvilket kan være en udfordring, hvis ikke lønbudgettet følger med.

For fem år siden igangsatte JP/Politikens Hus et projekt, der skulle strømline processerne for servicering af it. Med over 2000 ansatte at servicere og 20.000 service forespørgsler om året, var det ikke længere hensigtsmæssigt at håndtere serviceydelser over interne e-mail korrespondancer.

Ved at holde sig til ‘best practice’ som foreskrevet af service-management-biblen ITIL (Information Technology Infrastructure Library) samt et brugervenligt it-system er det lykkes it-afdelingen at løse dobbelt så mange opgave med den samme arbejdsstyrke på 58 mand.

»Vi har haft stor succes med at strømline vores it-processer meget efter principperne i ITIL. Men man kan jo ikke bare sige, at nu strømliner vi processerne uden også at have et værktøj til at støtte sine processer,« siger Per Palmkvist Knudsen, der er it-chef i JP/Politikens Hus, til Version2.

Til det formål bruger it-afdelingen service-management systemet Service Navigator, der ifølge Per Palmkvist Knudsen er en brugervenlig overbygning på IBM’s Tivoli Service Automation Manager (TSAM). Det er et år siden, at systemet blev implementeret, og effekterne i dag er til at tage og føle på.

»Det er blevet nemmere at videndele på tværs af afdelinger, hvilket optimerer processen med at finde underliggende fejl på forskellige hændelser. Samtidig er vi blevet bedre til at gennemføre ændringer i systemerne, uden at det går galt for os,« siger Per Palmkvist Knudsen til Version2.

Justeringer og små tilpasninger af organisationens it-systemer er en stor del af it-afdelingens dagligdag. Den slags opgaver har JP/Politikens Hus mere end 2000 af om året.

»It-systemer kører jo af sig selv, så længe der ikke er nogen, der piller ved dem. Det er, når man laver ændringer på dem, at problemerne opstår. Så det at have en meget styret proces på det punkt er meget vigtig,« siger Per Palmkvist Knudsen til Version2.

Men overgangen fra de frie arbejdsgange til stringente protokoller har ikke været uden problemer.

»Udfordringen har været, at der skal registreres meget mere, end folk typisk har gjort før. Nu opretter vi en sag for hver hændelse og dokumenterer alt, hvad der vedrører den, hvilket var overvældende i starten. Gevinsten viser sig jo først, når der begynder at være rigtig mange sager at søge på,« siger han.

It-direktørens gode råd

Vil man gøre det nemmest for sig selv, bør man ifølge Per Palmkvist Knudsen starte med at forankre beslutningen på øverste niveau.

»Man skal starte med at træffe beslutningen på ledelsesplan. Der er masser af problemer undervejs, så jeg tror ikke, man har en chance, hvis ikke der er fuld opbakning fra ledelsen,« siger han.

Samtidig understreger han, at det også er afgørende ikke at gøre implementeringen alt for topstyret. For at undgå misfornøjede medarbejdere mener Per Palmkvist Knudsen, at det er vigtigt at inddrage dem i stort omfang.

»Du er nødt til at inddrage medarbejderne i meget stor stil, når du skal udforme de nye processer. Det er jo dem, der skal leve med det og ikke mindst dem, der kender detaljerne. I udgangspunktet har vi været meget tro mod ITIL, hvilket er mit sidste gode råd,« siger han og fortsætter:

»Der skal være mange gode grunde til, at man gør sig klogere end flere tusinde eksperter fra hele verden, som har udarbejdet ITIL. Hvis de synes, det her er en god måde at gøre det på, så er det nok en god måde at gøre det på,« siger Per Palmkvist Knudsen til Version2.