Nikola Tesla (1856-1943), den amerikanske opfinder af serbisk oprindelse, har et omdømme som celebrity-videnskabsmand, excentriker og showmaster. Og sandt er det, at han lavede storstilede offentlige demonstrationer, hvor han for eksempel lod 250.000 volt passere gennem kroppen. Det er også rigtigt, at han gerne omgikkes Mark Twain og andre kendisser i New Yorks societyliv.
Men Tesla får sjældent den faglige anerkendelse, han fortjener – hvad det angår, står han i skyggen af Thomas Edison. Ofte undervurderes han endda af ingeniører, fastslår den amerikanske teknologihistoriker W. Bernard Carlson efter at have brugt de seneste 15 år på at undersøge Teslas liv og virke. Resultatet er samlet i biografien ‘Tesla – Inventor of the Electrical Age’.
W. Bernard Carlson er professor i videnskab, teknologi og samfund på University of Virginia. Han understreger, da Ingeniøren fanger ham telefonisk under et besøg i Saudi-Arabien, at han blot har søgt svar på spørgsmålene om, hvad Tesla opfandt, og hvordan og hvorfor Tesla gjorde det.
I Carlsons gravearbejde indgik breve, tekniske optegnelser, forretningspapirer, avisudklip og diverse genstande. Han var på flere besøg på Tesla-museet i Beograd, som råder over et righoldigt arkiv om nationens stolte søn.
Internet og smartphones
»I virkeligheden var Nikola Tesla en meget visionær og kreativ opfinder. Han var mindst lige så vigtig for den elektriske revolution sidst i 1800-tallet som Edison,« siger W. Bernard Carlson.
Han fremhæver elmotoren, som drives af vekselstrøm. I det hele taget var Tesla medvirkende til, at vekselstrøm sejrede over Edisons jævnstrøm. Tesla samarbejdede med George Westinghouse om et vekselstrøms-vandkraftværk ved Niagara-vandfaldene. Tesla udviklede desuden de første forstærkede radiokredsløb, en forløber for radio og tv. Alle de tekniske detaljer findes i bogen. Og nej, det var ikke Al Gore, der udtænkte internettet. Tesla gjorde forarbejdet til både internet og smartphones med sine eksperimenter med et trådløst elektronisk netværk. Han beskrev over for finans- og industrimanden J.P. Morgan, at vi alle en dag ville gå rundt med en lille informations-tingest, der ikke var større end et lommeur.
»Mens Edison som opfinder var praktiker, var Tesla det kreative hoved. Tesla kerede sig ikke om mulighederne på markedet. Han tænkte kun på, hvilke opfindelser der kunne være et gode for forbrugeren. På den måde lignede han Steve Jobs,« siger W. Bernard Carlson.
En livlig fantasi
Carlson fører personlighedstræk hos Tesla tilbage til dennes barndom. Han var født i 1856 i, hvad der dengang var en serbisk region i Østrig-Ungarn. Faderen var en veluddannet ortodoks kristen præst. Nikola blev uddannet til ingeniør i Graz og Prag og var tidligt fascineret af motorer, dynamoer og elektromagnetisme.
»Som barn havde han mareridt og så syner. Han havde en urolig forestillingsevne. Han havde en billedlig hukommelse. Og så var han viljestærk,« siger W. Bernard Carlson.
»Han forstod den virkelighed, han opererede i. Han kunne omsætte sine ideer direkte til virkelighed,« siger Carlson.
Tesla blev hyret til Edisons afdeling i Paris og blev derfra hentet til Edison Machine Works i USA i 1884. Han ankom med småmønter på lommen, og han kunne næppe engelsk. Men han var formidabel til at lære. Han blev i under to år hos Edison, indtil de skiltes i uenighed. Tesla beskyldte Edison for at underbetale ham og tage af hans ideer. Edison sagde, at nej, det var Tesla, der tog af Edisons ideer. Carlson vil ikke stille sig til dommer i striden.
Nikola Tesla fandt andre samarbejdspartnere, men han stod over for en udfordring, når han skulle formidle sine ideer til forretningsmænd, investorer og andre ingeniører. Den slags havde han ikke lært om under sin ortodokse opvækst.
»Så han besluttede at henvende sig direkte til den brede offentlighed. Shows var en form, der passede ham. Han balancerede jo mellem ideal og illusion,« siger W. Bernard Carlson og røber, at netop ‘mellem ideal og illusion’ var hans oprindelige titel på bogen.
Kultfigur
Mens Carlsons bog bidrager til at rehabilitere Nikola Tesla, som døde fattig i 1943 og uden nogen til at kaste glans på sit navn, er han på det seneste blevet dyrket som kultskikkelse. Han går igen i tegneserier og rapmusik, og man kunne opleve ham i science fiction-filmen The Prestige fra 2006. Man skulle have en mand med en særlig udstråling til at spille Tesla, så valget faldt på David Bowie.
»Nikola Tesla bliver i disse år skildret som en sand kunstner, en cool teknolog. Han er kontrasten til det etablerede. Det var sikkert også derfor, at elbilproducenten Tesla Motors tog navn efter ham. Selv har jeg været opsat på at sikre, at han bliver set som en ægte opfinder af teknologi,« siger W. Bernard Carlson.
W. Bernard Carlson: ‘Tesla – Inventor of the Electrical Age’. 520 sider, illustreret. Princeton University Press, 2013.
Leave a Reply