Daily Archives: February 11, 2014

Intel er på trapperne med sin nye superchip, der har arbejdstitlen Ivytown.

Den nye chip er udviklet specielt til high end-servere og bliver udstyret med 15 kerner, der tilsammen rummer 4,31 milliarder transistorer.

Det er det største antal kerner i Intels x86-server-chip, og meget tyder på, at Ivytown bliver den hurtigste server-chip overhovedet fra Intel.

For omkring et halvt år siden lancerede Intel sin hidtil hurtigste chip med 12 kerner, Xeon E5 v2.

Ulige antal kerner
Det er i sig selv ret usædvanligt at udstyre en chip med 15 kerner.

Normalt er de nemlig udstyret med et lige antal kerner – 8, 12 eller 16.

I gamle dage øgede chipproducenterne typisk chippenes performance ved at booste den såkaldte clock-hastighed, hvilket dog samtidig fik chippene til at forbruge markant mere energi.

Derfor er chip-producenterne generelt skiftet til i stedet at øge antallet af kerner i chippene, da dette øger performance uden at forøge energiforbruget.

Ivytown bygger på Intels mikroarkitektur Ivy Bridge.

Processoren blev lanceret på halvlederkonferencen ISSCC (International Solid State Circuits Conference).

AMD viste sit seneste core med navnet Steamroller – og IBM, der ellers er transformeret til software og ydelser, satte lup på udviklingen af POWER8-arkitekturen.

ARM viste et nyt design – der dog var fremstillet i en relativ konservativ 40 nm procesteknologi.

I det hele taget er det værd at notere sig, at netop procesteknologien siger noget om, hvor avancerede processorer de forskellige firmaer kan levere.

Intel fører med 22 nm, mens AMD anvender 28 nm – og ARM 40 nm. Intel har dog også brug for 22 nm teknologi, da mikroarkitekturen er meget indviklet, hvorfor den kræver langt flere transistorer end for eksempel ARM.

Zoologisk Have i København er for alvor kommet i vælten, efter at giraffen ‘Marius’ i weekenden måtte lade livet og endte sine dage som løvefoder.

For oven på slagtningen af giraffen har Københavns Zoologisk Have været en stor historie i verdenspressen, og havens hjemmeside har siden mandag været lagt ned i et DDoS-angreb (Distributed Denial of Service), skriver Ekstra Bladet. 

“Der er ikke nogle direkte indikationer på, at angrebene er relateret til aflivningen af giraffen, men det ville være mærkeligt, hvis det ikke var. Jeg kan ikke mindes, at vi tidligere har oplevet noget lignende, hvor hacker-angreb kommer fra hele verden,” siger Zoos pressemedarbejder Tobias Stenbæk til Ekstra Bladet.

Han angiver, at DDoS-angrebet er en stor belastning, da sitet er en vigtig informationskilde for Zoo.

“Men det er heldigvis ikke den eneste kilde,” oplyser Tobias Stenbæk til Ekstra Bladet.

Stik kæp i DDoS-hjulet
Tirsdag morgen og formiddag kører Zoologisk Haves hjemmeside stadig ustabilt.

Men faktisk kunne Zoo med rettidig omhu (måske) have undgået at få lagt sin hjemmeside ned med bombardementer fra hundredvis, hvis ikke tusindvis af computere, der alle vil ind på hjemmesiden, og derigennem får den til at bryde sammen.

Computerworld har oven på diverse DDoS-angreb i fjor modtaget flere råd til, hvordan man som virksomhed kan modstå DDoS-invasionen fra nettet med et uundgåeligt nedbrud som det kedelige slutresultat.

Du kan eksempelvis læse her, hvordan en organisation som Zoo i første omgang bliver afklaret omkring, hvor vigtig hjemmesiden er for forretningen – og derefter indsætter bremseklodser, der kan være med til at dæmpe det buldrende net-angreb.

Samme sted kan du eksempelvis også læse om, hvordan man med særligt følsomme sites kan forebygge angrebene, hvis man altså i Zoos tilfælde har gjort sig klart, at en stærk folkelig hetz fra hele verden på et tidspunkt vil resultere i en lukket hjemmeside.

Køb fremskudt firewall
Nogle løsninger med et intenst samarbejde med din internetudbyder kan godt gå hen og blive småpebrede, og derfor er der også løsninger i den noget billigere ende, som du selv kan hente ude på nettet.

Du kan her få inspiration til indkøb af fremskudte firewalls, vagtposter ved kritiske porte på serveren og vejledning til at skjule din IP-adresse for angriberne.

Andre steder kan du læse mere om DDoS-angreb og ikke mindst, om din egen computer uden din viden er med til at lægge Zoos eller andre hjemmesider ned.

Det kan være tilfældet, hvis din computer er med i et botnet som en såkaldt zombie.

Læs også:
Sådan stopper du (måske) et DDoS-angreb for 20 kroner

Danmark under angreb: Sådan kvæler du et DDoS-angreb

Opdateret 11:05: Ifølge Nordjyske har regionens it-afdeling fundet fejlen og arbejder nu på at få systemerne op at køre igen. Regionen oplyser ikke noget om fejlens type.

Region Nordjyllands sygehuse er gået i sort.

Ifølge DR Nordjylland er alle telefoner og alt it-udstyr på samtlige sygehuse i Nordjylland gået ned.

Nedbruddet ramte ifølge sitet tirsdag morgen.

Læs regionens forklaring på nedbruddet: Region: Derfor blev vi ramt af total-nedbrud.

Ifølge TV 2 bliver alle akutte operationer gennemført, men planlagte operationer bliver muligvis aflyst.

Det er omkring fem måneder siden, at en anden region – Region Midtjylland – oplevede et stort nedbrud.

Dengang skyldtes nedbruddet en defekt på det batteri, der i nødstilfælde skulle starte de dieselgeneratorer, der skulle producere strøm til systemet.

Det kan du læse mere om her: Nødprocedurerne aldrig testet før kæmpe EPJ-nedbrud.

Mange danskere holder vinterferie i denne uge eller næste uge. Men hvilke it-aktiviteter skal man kaste sig over?

Faktisk er udbuddet derude enormt, hvis man kaster sig over nogle af de kulturbærende institutioner.

Én af dem er naturligvis landets mange biblioteker.

For nogle biblioteker har faktisk tænkt it-tanker op til vinterferien.

Det gælder blandt andet Grenaa Biblioktek, der under overskriften “Geocaching skattejagt i Grenaa,” tilbyder folk en skattejagt med mobilen i hånden.

“Ved hjælp af kompas på din smartphone og en række koordinater, bliver du guidet rundt i Grenaa, hvor du støder på en række udfordringer,” lyder det om aktiviteten, hvor der naturligvis er præmie til den måske kyndige smartphone-vinder.

“Ingen tilmelding, medbring blot din smartphone,” lyder opfordringen.

Læs mere om det her.

Fem fede computerspil
Hos andre biblioteker griber man til den efterhånden lidt mere klassiske genre:

Computerspil.

På Frederikshavn Bibliotek, kan man få spillene i “en bibliotekspose til vinterferien“, mens man på Vigerslev Bibliotek går planken ud.

Her anbefaler man “5 fede spil til vinterferien”.

“Vinterferien står på varm kakao og gaming,” hedder det således på bibliotekets hjemmeside.

Og de fem fede spil er?

Ja, dem kan du læse mere om her.

Imidlertid skal man være opmærksom på, at flere biblioteker lukker deres normale it-aktiviteter ned i vinterferien.

Eksempelvis hos Fredensborg Bibliotekterne, hvor man lukker it-caféen. Ligesom de mange kurser i digital selvbetjening og ipad-brug typisk ikke er programsat til ferien.

Gratis e-bøger – til låns
Tilgengæld er en anden kilde til underholdning og viden bibliotekernes gratis tjeneste e-reolen.dk.

Her kan du kvit og frit låne e-bøger.

Udvalget er meget bredt.

Nogle it-titler lyder: 

“It-boblen” af tidligere Computerworld-journalist Peder Bjerge, der giver et kig ind i en tid, da alt var godt. Og tiden lige efter.

“Vi hører om rushet i starten af it-feberen, om festen mens alle endnu tror på eventyret og flugten væk, da nedturen begyndte,” heddet det om bogen.

En anden titel kunne være:

“Julian Assange – i krig for sandheden”.

I en tid hvor kampen om at sætte dagsordenen i verden vel næppe har været mere intens med Edward Snowdens afsløringer, kan et indblik i en anden persons kamp for sandheden være interessant.

Endelig er der også:

“Milliardær på Skype x2“.

Igen faktisk en bog af et par tidligere Computerworld-folk. Bogen går tæt på Janus Friis og erhvervseventyret Skype.

En rigtig iværksætter-fortælling.

Og husk: Det er gratis at låne på e-reolen.dk..

Telegrafen og H.C. Andersen
Bor du i nærheden af Fyn, får selveste H.C. Andensen en teknologi-behandling på et museum i Odense.

For som det hedder på hjemmesiden:

“Vidste du, at H.C. Andersen var vild med moderne teknologi? Måske ville han også have været vild med din smartphone, hvis han havde levet i dag.”

“I hvert fald skrev han et eventyr om dengang telegrafen blev opfundet og pludselig bandt hele verden sammen gennem kommunikation.”

Og om aktiviteterne – måske mest for børn – lyder det:

“Send morsebeskeder på de gamle telegrafapparater og spids ørene, når svaret skal skrives ned.”

Ligesom man naturligvis kan klæde sig ud i telegrafistkostume og lege i den gamle telegrafstation.

I tvivl om hvilket eventyr det drejer sig om – læs mere om det her.

…og dine ideer?
Har du selv forslag til en god vinterferie krydret med it-aktivitet, da skriv det endelig i debatfeltet. 

Uanset om det drejer sig om en it-relateret film i biografen, en begivenhed på dit lokale bibliotek, et it-foredrag eller verdens fedeste computerspil, der bare skal tæves igennem hele ugen.

God vinterferie.

Det er i år og næste år, at kommunikationen mellem borger og det offentlige bliver fuldt digitaliseret. Det faktum er blevet problematiseret af en række medier – ofte baseret på enkelte eksempler.

Således også af Berlingske 15. januar med følgende udsagn: “Min oldefar kunne hverken læse eller skrive. Jeg føler, jeg er kommet i samme situation som ham.”

Historien er baseret på erfaringer fra undervisning af især ældre borgere i netsøgning, tilmelding til NemID, brug af digital postkasse og så videre. Andre historier hæfter sig ved, at de offentlige selvbetjeningsløsninger kan være svære at anvende.

Masser af eksempler
Der findes uden tvivl eksempler på svære selvbetjeningsløsninger. For eksempel er Sundhed.dk/Apoteket.dk sådan cirka en labyrint kombineret med en forhindringsbane. Men det gælder ikke kun det offentlige – der er mindst lige så mange eksempler på dårlige private hjemmesider.

Det er også korrekt, at det ikke er alle danskere, der har NemID – det har kun 92 procent af befolkningen ifølge NemID.nu. Det er heller ikke alle, der har adgang til internettet – det er kun 94 procent af befolkningen, der har adgang til internettet fra hjemmet i følge Danmarks Statistik. Og disse tal er i øvrigt støt stigende.

Det er med andre ord korrekt, at man kan finde tusindvis af borgere i Danmark, der ikke bruger NemID og ikke har adgang til internettet – og som måske vil have svært ved det.

“At påstå, at man ikke sparer penge med digital selvbetjening, fordi fru Olsen på 85 nu må ud og købe en pc, er direkte komisk”

Debatten drukner fakta
Det er det så heller ikke meningen, at de skal. I hele debatten drukner det faktum, at Digitaliseringsstyrelsen har en målsætning om 80 procents dækning med digital selvbetjening.

Det er jeg sikker på kan opnås – og sikkert også 90 procent. Men 100 procent er der ingen, der tror på. Det er derfor næppe nogen overraskelse, at der er borgere i Danmark, som ikke kommer i gang med digital selvbetjening.

Ikke desto mindre skaber det overskrifter. Berlingske kunne den 14. januar fortælle, at hvert andet forsøg på brug af selvbetjening mislykkes. Det er dog ikke helt situationen. Hvis man regner på tallene fra borger.dk, viser det sig, at det er i 34 procent af forsøgene, at borgerne har haft problemer.

Fortsættes …

I sidste uge fortalte Computerworld om software-udvikleren Jan Langevad, der har udviklet sit eget krypteringsprogram i fritiden.

Programmet MyCrypt så dagens lys, fordi han var træt af den megen overvågning, der i øjeblikker finder sted på internettet.

Den historie kan du læse her: Dansk udvikler bygger krypteringsprogram: Ikke mere overvågning

Men måske går intentioner og resultater ikke hånd i hånd.

Jan Langevad betegner sit krypteringsprogram som ubrydeligt, men den konklusion anfægter en Computerworld-læser i en analyse af programmet.

Han peger på, at programmet MyCrypt langt fra er så sikkert, som opfinderen fortæller.

“Efter at have analyseret programmet via en debugger og disassembler står det lysende klart, at programmet absolut ikke er et sikkert krypteringsprogram.”

“Inden for bare 255 forsøg vil enhver fil, krypteret med et kodeord i programmet, brydes” siger Computerworld-læseren Poul Wann Jensen.

Han er software-ingeniør, tidligere i Symantec, hvor han analyserede virus og malware, nu Linux-udvikler hos FXI Technologies AS.

Og Poul Wann Jensen fortsætter:

“Det er direkte skræmmende, at dette program har været annonceret, da det absolut ikke lever op til nogen som helst grundlæggende krypteringsprincipper og faktisk bruger forkerte teknikker.”

Den kritik begrunder han med en analyse.

Genbrug af nøglen
Et one-time pad, som MyCrypt anvender som fundament, er en kryptografisk algoritme, hvor man har en nøgle, der er lige så lang som klarteksten i eksempelvis en mail.

På denne måde bliver hvert symbol i klarteksten krypteret med sin egen nøgle, der ikke har nogen relation til de andre.

One-time pad er derfor en 100 procent sikker krypteringsform, hvis den altså anvendes korrekt.

“Hvis man genbruger en pad, vil man kunne aflede selve krypteringsnøglen ud fra to eller flere filer, som har været genbrugt på computeren. Dette er tilfældet her, da MyCrypt.dk bruger en 0×10000 stor pad, som altid genbruges,” forklarer han.

Men det er ikke det eneste problem i MyCrypt.

“MyCrypt har en bug i sin passphrase-algoritme, som betyder, den fylder et krypterings-array på 200 bytes med en bestemt byte, som går igen.”

“MyCrypt.dk genbruger ikke bare sin one-time pad, den bruger også en index-multiplikator på 256, som betyder, at bare en brøkdel af one-time pad’en faktisk bruges. Derfor vil en fil på 32 megabyte eller større kunne dekrypteres af enhver angriber, da one-time pad’en genbruges på data over 16 megabyte.”

I praksis medfører det, at hvis man har krypteret to eller flere filer med programmet, ved at bruge et billede eller anden information som nøglefil, vil man som angriber kunne aflede de bytes, der blev brugt som kryptering, og derfor dekryptere samtlige følgende filer krypteret med denne nøgle.

Læs også: Guide: Så nemt kommer du i gang med e-mail-kryptering

MyCrypt.DK får kritik for manglende sikkerhed,

Ligeledes peger open source-udvikleren på vigtigheden af, at kildekoden i denne type programmer er rigtig.

“Hjemmelavede krypteringsprogrammer uden åben kildekode skal man være meget varsom med. Kryptering er svært, endnu sværere at implementere og selv store krypteringspakker har haft små fejl med store konsekvenser. Jeg vil umiddelbart anbefale, at folk fortsætter med at bruge velkendte krypterings-algoritmer og -programmer,” lyder vurderingen.

Er der fejl, så retter jeg dem
Jan Langevads umiddelbare reaktion på kritikken lyder således:

“Hvis der er en fejl i programmet, bliver den rettet og udkommer i en gratis version 3x. Men formålet er fortsat det samme, at enhver skal have adgang til en kryptering, der ikke kan brydes, hvilket sker via at benytte one-time pad-metoden,” skriver han til Computerworld.

“Har jeg lavet en fejl, så retter jeg den selvfølgelig.”

På Computerworld finder du også denne guide, der viser, hvordan du kan kryptere dine mails: Guide: Så nemt kommer du i gang med e-mail-kryptering

Har du en mening, så giv endelig lyd i debatten.

En milliard knitrende dollar.

Så meget har Facebook-stifter og -direktør Mark Zuckerberg sammen med fruen Priscilla Chan doneret til velgørende formål i 2013.

Dermed topper 29-årige Mark Zuckerberg listen over de 50 mest generøse pengedonorer i USA.

Her er Facebook-stifteren med sin donation på knap en milliard dollar (svarende til 5,5 milliarder kroner) pænt foran resten af det gavmilde felt af kvinder og mænd, som i alt har doneret 7,7 milliarder dollar (42,3 milliarder kroner) til velgørende formål.

Facebook-stifterens ene milliard dollar er doneret som omkring 18 millioner Facebook-aktier til velgørenhedsorganisationen Silicon Valley Community Foundation, der med ét hug er blevet en af USA’s største fonde, når den deler penge ud til godgørende formål.

Det skriver CNN. 

Hvor er Bill Gates?
Det er langt fra første gang, at Mark Zuckerberg er ude at donere store penge til velgørenhed. 

Velkendte filantroper som Microsoft-stifter Bill Gates og Warren Buffet er derimod ikke med på listen over de mest generøse pengefolk.

Det skyldes, at listen over de gavmilde folk er udarbejdet årligt, og der har altså ikke været afleveret store nok beløb fra disse folk, så der blev plads til dem på dette års top 50-liste.

Ellers ville der nok blive plads til Bill Gates, da han er en af de mest gavmilde it-folk nogensinde. 

Google giver til Michael J. Fox
Derimod optræder Bill Gates’ Microsoft-medstifter Paul Allen med på listen med en donation på over en milliard kroner.

Google-stifter Sergey Brin og konen Anne Wojcicki også noteret for en donation i samme kaliber til blandt andre skuespilleren Michael J. Fox’ fond for Parkinsons syge.

Af andre it-folk med store donationer kan nævnes Pierre og Pam Omidyar (eBay-stifter) samt Irwin og Joan Jacobs (Qualcomm-stifter). Her har begge par givet et beløb på godt en milliard kroner.

Generelt har beløbene i 2013 været større end tidligere, hvilket blandt andet tolkes, som om finanskrisen synger på sidste vers.

Læs også: 
Facebook fylder rundt: Se den vilde forandring på 10 år

Fryns af en anden verden: Arbejdspladserne som vi drømmer om