Blog: Corydon’s nej = IT Havarikommisison en god ide ?

Hvis jeg skal være helt ærlig, så tager jeg Finansminister Corydons modstand imod en IT havarikommission som et godt tegn.

I min optik har Bjarne Corydon næsten konsekvent gjort det forkerte, hver gang han har haft lejligheden til det.

Sælge DONG ?

Oven i købet til de værste svindlere på Wall Street ?

Sælge Nets, sammen med kontrollen over Dankortet og NemID ?

Nej, jeg er ikke imponeret over ham.

Ergo, siger Bayes formel, øger hans modstand imod en IT havarikommision sandsynligheden for at det er en god ide.

Bjarne Corydon henviser først til Statens IT-Projektråd, der laver noget power-point og giver nogle hemmelige råd til projekter.

Er der nogen her der er blevet klogere af noget der er kommet ud af Statens IT-Projektråd ? (Kig gerne på deres hjemmeside inden I svarer…)

Det kan godt være at de får banket nogle offentlige direktører ind i hovedet at man skal gøre sig umage med IT projekter, guderne skal vide det er nødvendigt, men de opfylder ikke den rolle som jeg ønsker en IT Havarikommission skal udfylde.

Dernæst henviser han til Rigsrevisionen og det er der lidt mere vitaminer i, men det er stadig en forbier.

Når Rigsrevisionen går ind og undersøger IT-skandaler, så er det jagt på ansvarsplacering og andet juristeri, mest af alt handler det om hvilke embedsmænd der kan forvente lodret hhv. vandret forfremmelse i den nærmeste tid.

Her er f.eks hvad de ønskede at klarlægge om POLSAG:

• Hvad var Justitsministeriets grundlag for at lukke POLSAG?
• Gav Rigspolitiets forberedelse af projektet et godt grundlag for at anskaffe POLSAG?
• Har Rigspolitiet styret POLSAG-projektet tilfredsstillende?
• Har Justitsministeriet styret bevillingerne til POLSAG tilfredsstillende?

Rigsrevisionens nærmest paniske angst for teknik giver sig det udslag at der absolut intet er om hvorfor det ikke virkede når det kom til stykket.

Se f.eks dette “eksempel” fra side 37:

BOKS 8. EKSEMPLER PÅ FEJL PÅ BORNHOLM I – DØGNRAPPORTEN
Det tog lang tid – op til 30 minutter – at trække en døgnrapport på 300 sager. Den garanterede svartid
i kontrakten var 30 sekunder for en døgnrapport med 25 sager. Døgnrapporten viser, hvilke sager
politiet har haft i det senest døgn, men kan også udtrækkes for længere perioder, som man prøvede
på Bornholm. Den bruges bredt af både ledelse, vagthavende og betjente til at få overblik over opgaverne
og er derfor et vigtigt arbejdsredskab for politiet.
Den lange svartid skyldtes problemer med integrationen til Word. Rigspolitiet havde ønsket, at døgnrapporten
kunne trækkes i Word-format ligesom i POLSAS i stedet for at bruge Captias standardrapportfunktion.
Leverandøren valgte en Word-teknologi, der virkede anderledes end forventet, og som
gav lange svartider. Der var også problemer med opsætningen af Rigspolitiets systemer, som gav lange
svartider for Word-dokumenter. I samspillet mellem Rigspoliti, hovedleverandør og underleverandør
gik der lang tid med at identificere og håndtere problemerne, der havde mange årsager. Parterne
har angivet forskellige kilder til problemerne.

Helt ærligt, hvem bliver klogere af “Leverandøren valgte en Word-teknologi, der virkede anderledes end forventet” ?

Eller hvad med “Parterne har angivet forskellige kilder til problemerne” ?

Her er vi virkelig ude i brugbar erfaringsudveksling, er vi ikke ?

Der er stadig brug for en IT havarikommission.

Vi har også brug for nogle andre socialdemokrater.

Imellem Statsministerens “Vi bliver langt hen ad vejen glade for NSAs overvågning”, Corydons vildskud og Trine Bramsens hvide sokker, er det meget svært at have tiltro til at det parti kan lede et moderne informationssamfund.

phk