Efter det dramatiske forløb omkring salget af en bid af Dong Energy, er det nu salget af Nets, der får opmærksomhed i medierne og på Christiansborg.
For eksempel tegner der sig nu et flertal uden om regeringen, som vil gennemtrumfe en ekspertundersøgelse af datasikkerheden, hvis Nets skulle blive solgt til et firma med adresse i USA. Det giver nemlig amerikanske myndigheder mulighed for at få adgang til data i Nets, med loven Patriot Act, har juraprofessor Henrik Udsen fra Københavns Universitet forklaret.
Men hos Digitaliseringsstyrelsen ser man ingen grund til, at danskerne skulle være bekymrede over et salg af Nets, som i dag er ejet af danske og norske banker samt den danske nationalbank, der har 10 procent af ejerskabet.
Stat og kommuner har i forvejen brugt amerikanske selskaber i mange år til at bestyre vigtige og fortrolige data, pointerer Lars Frelle-Petersen, direktør for Digitaliseringsstyrelsen. Det siger han til Politiken.
For eksempel er KMD i dag ejet af en amerikansk kapitalfond, og amerikanske CSC opkøbte statens it-firma Datacentralen i 1996 og har siden drevet alt fra CPR til Forsvaret og Politiets it-systemer.
Alle disse data er godt beskyttet mod amerikansk snagen gennem dansk lov og de kontrakter, der er indgået med leverandørerne, siger Lars Frelle-Petersen.
Hvis disse aftaler bliver brudt, kan leverandørerne retsforfølges, siger han. Men det er ikke muligt at udstede en garanti om, at NSA eller andre amerikanske myndigheder ikke ulovligt har fået adgang til danske data ad den vej.
»Det kan vi selvfølgelig ikke skråsikkert, for det baserer sig også på tillid. Ligesom der er nogen, der kan komme ind på din arbejdsplads og stikke en USB-nøgle ind og trække data ud, kan det i teorien også foregå hos en hvilken som helst leverandør. Det er dog nogle af de sikkerhedsprocedurer, vi sikrer os, at leverandøren har, og som vi følger løbende op på. Men der kan aldrig udstedes garantier,« siger Lars Frelle-Petersen til Politiken.
Leave a Reply