Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, har netop udgivet rapporten ’Muligheder for bæredygtig udvikling af dansk produceret vedmasse 2010-2100’ med undertitlen ’Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod en biobaseret økonomi, januar 2014’.
Rapporten drejer sig om, hvorvidt det i de kommende år kan lade sig gøre at forøge skovarealet og skovenes produktivitet (kubikmeter vedtilvækst pr. år pr. hektar) og at formindske stigningen i atmosfærens CO2-indhold ved bruge en stor del af den forøgede vedproduktion som brændsel i kraftvarmeværker i stedet for kul.
Med prædikatet ‘bæredygtig’ mener forfatterne formodentlig, at den udvikling af skovbruget og brændselsforbruget, de beskriver, ikke vil skaber nye økologiske problemer, ikke indebærer en uhensigtsmæssig arealudnyttelse med hensyn til fødevareproduktion og i det mindste ikke medfører en forøgelse af atmosfærens CO2-indhold.
Det er ikke mit anliggende at diskutere endsige at anfægte rapportens mange tal og fremstillinger af den viden, der ligger bag. I forbindelse med den aktuelle diskussion af, hvorvidt produktion og afbrænding af træpiller er CO2-neutral, er der imidlertid grund til at diskutere rapportens betragtninger desangående.
Det fremhæves i rapporten, at afbrænding af fossile brændsler medfører en irreversibel forøgelse af den samlede kulstofpulje i atmosfæren, vegetationen, jordbunden og havene, medens afbrænding af træ fra skovene ikke påvirker den samlede pulje, men kun flytter kulstof fra skovpuljen til atmosfæren i en potentielt reversibel proces. Dette er ubestrideligt – inden for en tidshorisont på århundreder. Hvad klimaændringer angår, drejer det sig imidlertid ikke om klodens samlede kulstofpulje, men om stigningen i atmosfærens CO2-indhold i de kommende årtier.
Rapporten gør også opmærksom på, at det er ‘potentielt katastrofalt’, at CO2-udslippet fra afbrænding af fossile brændsler nu er blevet så stort, at det langt overstiger den mængde, der inden for en relevant tidshorisont kan absorberes i havene, vegetationen og jordbunden.
Da CO2-udslippet ved afbrænding af træ (pr. GJ brændværdi) er større end for kul, følger heraf, at træ kun kan erstatte en lille del af det nuværende fossile brændselsforbrug, hvis CO2-udslippet skal modsvares af en forøget CO2-absorption i havene, vegetationen og jordbunden.
Hvis menneskeheden overlever den destruktive rovdrift på klodens ressourcer, som de fossile brændsler har muliggjort, og de klimaændringer, afbrændingen af fossile brændsler har medført, finder den måske på andre måder at leve på i overensstemmelse med ‘Loven om altings balance’ (som Nis Petersen skrev i digtet ‘Da Seeren tav’).
Hvad kulstofbalancen angår, ligger den balance – eller ‘reversibilitet’ – rapporten stiller i udsigt, imidlertid langt ude i fremtiden, og selv hvis kulstoftilførslen fra de fossile lagre bringes til ophør, kan der indtræde en ny balance ved et højere CO2-indhold i atmosfæren end nu. Her og nu drejer det sig således om at bremse stigningen i atmosfærens CO2-indhold. Og det er indlysende, at udskiftning af kul med træpiller i kraftvarmeværker ikke bidrager dertil.
Produktion og afbrænding af træpiller fra levende træer medfører en transport af kulstof fra skovenes kulstoflagre til atmosfæren (som CO2) og en formindskelse af skovenes CO2-optag i de følgende årtier. Afbrænding af den ækvivalente mængde kul (målt i brændværdi) medfører en mindre CO2-tilførsel til atmosfæren og ikke nogen formindskelse af skovenes CO2-optag.
Det er således uomtvisteligt, at forøgelsen af atmosfærens CO2-indhold i de kommende årtier bliver mindre ved afbrænding af kul end ved afbrænding af træpiller fra levende træer. Nedtrapningen af forbruget af fossile brændsler kan ikke ske hurtigt nok, men det skal ikke ske ved at erstatte dem med træbrændsler.
Det er et absurd udsagn, at ‘produktion og afbrænding af træpiller er CO2-neutralt, fordi skovene genoptager den CO2-mængde, der derved udledes til atmosfæren’. Ved rejsning af ny skov optages CO2 fra atmosfæren, ligegyldigt om CO2-molekylerne er kommet fra afbrænding af kul, fra afbrænding af træpiller eller fra helt andre antropogene eller biogene processer.
Skovenes CO2-optag er en funktion af især det grønne bladareal, og det formindskes, når der laves træpiller af levende træer. Produktion og afbrænding af træpiller i store mængder er således langt fra at være CO2-neutral. Ligegyldigt om træerne findes i de små danske eller i de store amerikanske skove.
At afbrænding af træpiller, træflis og brænde – uanset hvor træet kommer fra – tilskrives et CO2-udslip på nul i de nationale CO2-regnskaber, har sin forklaring i IPCC’s opgørelser af biogene CO2-udslip. IPCC registrerer henholdsvis skovenes CO2-optag og kulstoffjernelsen fra skovlageret (ved fældning og rydning) under de enkelte skovarealer, ikke under de enkelte lande. Nullerne i de nationale CO2-regnskaber angiver således ikke CO2-neutralitet, men kun at CO2-udslippet er bogført andetsteds i IPCC’s globale kulstofregnskab.
Der er imidlertid store, sammenfaldende økonomiske og energipolitiske interesser knyttet til tolkningen af disse nuller som CO2-neutralitet. For det amerikanske skovkonsortium Enviva, som Goldman Sachs også har aktier i, er eksport af træpiller til Dong og i større mængder til britiske kraftværker en god forretning, og udskiftning af kul med de ikke eksisterende CO2-neutrale træpiller spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af CO2-målsætningerne i de fiktive bogholderier.
Og såvel i det danske, uoverskuelige, irrationelle energiafgiftskompleks for ikke-kvotebelagte virksomheder som i EU-kvoteregnskaberne for de øvrige er det forudsat, at træpiller og andre træbrændsler er CO2-neutrale.
Det forstås, at mange politikere har svært ved at gennemskue de faktiske forhold. Men at også forskere, der beskæftiger sig med disse anliggender, sammen med embedsmænd og professionelle konsulenter tolker nullerne i Energistyrelsens opgørelser som CO2-neutralitet, og at Klimakommissionen ukritisk lagde denne forestilling til grund for dens scenarier, afstedkommer store fejlinvesteringer.
Fiktive CO2-regnskaber skaber lukrative markeder for investeringer, hvis faktiske indvirken på atmosfærens indhold af klimagasser aldrig kan konstateres. For de smarte investorer kunne det være bevidst bedrageri. Andre borgere og deres politikere er blevet forført af sangen om ‘den grønne omstilling’. Træerne er jo grønne – så længe de lever.
Leave a Reply