Forbruget af de særligt resistensskabende bredspektrede antibiotika er steget med 14 procent i svineproduktionen siden 2011. Frem til 2013 er forbruget af bredspektrede antibiotika steget mere end tre gange så meget som af de smalspektrede – en stigning på henholdsvis 6.944 og 2.274 ton.
Samtidig udgør de bredspektrede typer også størstedelen af det samlede antibiotikaforbrug i svineproduktionen, hvor der i 2012 blev brugt 52,3 ton bredspektrede mod 33 ton smalspektrede.
Dette mønster kritiseres skarpt af lægerne i sundhedssektoren:
»Vi kan ikke acceptere så højt et forbrug af bredspektret antibiotika i landbruget, fordi det er den type antibiotika, der har størst risiko for at fremkalde multiresistens,« siger Mads Koch Hansen, der er formand for Lægeforeningen.
Modsat mønster i sundhedssektoren
Mønsteret er også helt modsat hos lægerne i sundhedssektoren. Her blev der ifølge tal fra Statens Serum Institut samme år solgt flest af de smalspektrede, 19,6 ton, mod 13,9 ton af de bredspektrede antibiotika.
»Forskellen mellem forbruget i svineproduktionen og sundhedssektoren skyldes i høj grad, at læger oftere tester, hvilken bakterie der forårsager en infektion, så de kan vælge den type smalspektret antibiotika, der specifikt angriber den sygdomsskabende bakterie,« siger Mads Koch Hansen.
Denne diagnosticering kan undgås ved at bruge de bredspektrede typer, fordi de dræber flere eller samtlige bakterier i tarmen på én gang. Dermed kan man behandle uden først at vide, hvilke bakterier der forårsager infektionen.
Men den egenskab giver stor risiko for resistensudvikling, fordi de bredsprektrede antibiotika også dræber de nyttige bakterier i tarmen. Dermed giver de plads til, at de tilbageværende resistente bakterier kan brede sig.
»Derfor er det også de bredspektrede typer, der er mest nødvendige at skære ned på,« lyder kritikken fra Mads Koch Hansen.
Tetracyklin udgør en tredjedel af det samlede forbrug
Ud af de bredspektrede antibiotika til svin, skiller stoffet Tetracyklin sig ud, fordi det udgør en tredjedel af det samlede antibiotikaforbrug til svin, bred- som smalspektret. Det er foruroligende, at netop dette stof er så udbredt, mener professor og overlæge på Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos:
»Tetracyklin er særligt farligt, fordi det giver plads til udbredelsen af både MRSA og ESBL-producerende colibakterier (to antibiotikaresistente bakterier, red.), siger han.
Også Lægeforeningens formand er bekymret over forbruget af Tetracykliner, der også bliver brugt i sundhedsvæsnet, men i langt mindre grad:
»Det er et meget voldsomt forbrug. Derfor er det helt nødvendigt, at landbruget finder ud af en måde at nedbringe det på – også uden bare at erstatte det med et tilsvarende stof,« siger Mads Koch Hansen.
En del af forklaringen på det store forbrug af Tetracykliner er netop ifølge chefen for den veterinære forskningsafdeling i Videncenter for Svineproduktion, Poul Bækbo, at landbruget tidligere frivilligt valgte at stoppe brug af stoffet Cephalosporin, fordi det blev betragtet af sundhedsvæsnet som kritisk vigtigt i behandlingen af mennesker. Derfor måtte et andet stof erstatte det.
En anden del af forklaringen på, hvorfor Tetracyklin er så udbredt i svineproduktionen, er ifølge formanden for sektionen vedrørende svin i Den Danske Dyrlægeforening Kristian Viekilde, at det er et billigt produkt, der er nemt for landmanden at bruge, og kan blandes direkte i drikkevand eller foder og bruges som flokmedicinering mod især diarrélidelser.
»Et langt mindre bredspektret stof, Amoxillin, kan bruges på samme måde, men det virker ikke på bakterien Lawsonia intracellularis, som er et stort problem i svineproduktionen over hele verden. Så når vi som højt specialiserede svinedyrlæger bruger Tetracyklin, sker det på en veterinærfaglig baggrund og ikke andet,« uddyber han.
Vejledning nedbringer forbruget i sundhedsvæsnet
Sundhedsstyrelsen udsendte i 2012 en vejledning om brug af antibiotika, der gik på at begrænse særligt de kritiske og bredspektrede antibiotika. Det skete ifølge Mads Koch Hansen i erkendelsen af, at resistensudvikling er et stigende problem, som kan betyde, at læger står tilbage med kun et enkelt eller slet ingen antibiotika at behandle bakterieinfektioner med.
Ifølge Lægeforeningen har vejledningen allerede resulteret i, at forbruget af nogle af de mest kritiske antibiotika i sundhedsvæsnet faldt med op til 70 procent i året efter.
»Så vi kan se, at det virker blandt læger med oplysning og vejledning,« siger formanden fra Lægeforeningen.
Også i dyrlægernes antibiotikervejledning står, at smalspektrede antibiotika altid bør vælges frem for de bredspektrede.
»Og det understøtter vi da fuldt ud,« fastholder Poul Bækbo, der også selv gerne så, at det havde været muligt, at bruge færre bredspektrede antibiotika i svineproduktionen.
Leave a Reply