En antibakteriel lakering gør lyskontakter til et farligt sted for coli-bakterier. Til gengæld kan de gøre hospitaler sikrere for patienterne. Derfor vil Schneider Electric, der blandt andet står bag kontaktproducenten Lauritz Knudsen, have danske hospitaler til at skifte deres kontakter ud med den antibakterielle model.
»Vi er de første med en langtidsholdbar løsning, der virker langt hurtigere end andre bakteriedræbende løsninger. Beregninger viser, at vores effekt holder hele kontaktens levetid, og det er unikt. Tidligere løsninger har typisk haft en yderst begrænset levetid, inden den antibakterielle virkning er forsvundet,« forklarer produktchef Mark Bitsch fra Schneider Electric Danmark i en pressemeddelelse.
Lakeringen er udviklet af firmaet GJ Coating i samarbejde med en tysk lakvirksomhed og tyske forskere. Lakkens antibakterielle effekt skabes ved, at den, når den kommer i kontakt med luftens fugtighed eller håndsved, frigiver metalioner, som ødelægger bakteriernes stofskifte, forklarer konsulent Jørgen Juhl som har været projektleder for GJ Coating på udviklingen af de antibakterielle trykkontakter.
»Der er tale om en metalforbindelse, som ikke indeholder forbudte metaller og heller ikke sølv, som er blevet kritiseret for at skabe resistens hos bakterierne,« fortæller han.
GJ Coating har fået lakken godkendt efter en lang række standarder for både legetøj, fødevarer og tungmetaller, og sammen med Scheider Electric har firmaet fået kontakterne testet på DTUs ‘innovationsfabrik’ IPU og på Rigshospitalet. Kontakterne blev lanceret i 2012, men nu foreligger der flere testresultater.
Forsøgene på IPU er nemlig afsluttede, og den foreløbige rapport viser ifølge Jørgen Juhl ‘et for GJ Coating særdeles positivt resultat.’
På Rigshospitalet har Infektionshygiejnisk Enhed også testet kontakternes evne til at stoppe bakterievækst. Resultaterne bliver citeret i pressemeddelelsen fra Lauritz Knudsen.
»Vores test viser, at den antibakterielle belægning virker hurtigt og effektivt på en række sygdomsfremkaldende bakterier, som overføres via hænderne. Kontakterne dræbte flere af bakterietyperne allerede inden for 15 minutter,« fortæller overlæge Leif Percival Andersen der er leder af enheden i pressemeddelelsen.
Men det er kun halvdelen af sandheden, forklarer han til Ingeniøren.
»Overfladen havde en effekt på gramnegative bakterier som coli-bakterier, men ingen særlig effekt på sporer og på grampositive bakterier som stafylokokker.«
Ud over laboratorietests lavede Rigshospitalet også en test i en børnehave, hvor halvdelen af kontakterne blev skiftet ud med de antibakterielle udgaver. Men forskerne kunne hverken finde gramnegative bakterier på de eksisterende eller de nye kontakter, så det var svært at konkludere, om den antibakterielle belægning virker i en virkelig situation.
»Det var måske ikke det rigtige forsøgsdesign i betragtning af, at belægningen har vist sig at virke bedst over for gramnegative bakterier, som typisk kommer fra tarmene. Derfor ville det måske give mere mening at teste dem ved nogle toiletter,« siger Leif Percival Andersen.
Hans konklusion om produktet er knapt så optimistisk som Schneider Electrics.
»Der er potentiale i produktet, men der skal arbejdes mere for at få det til at reagere på andre typer bakterier.«
Jørgen Juhl mener, at kritikken af de antibakterielle kontakter er lidt uretfærdig, fordi effekten på de grampositive bakterier ifølge test foretaget på det tyske Fraunhofer Institut overgår kravene i den eneste standard for antibakterielle overflader: JIS Z 2801.
Desuden har alle produkter ifølge Jørgen Juhl svært ved at få bugt med svampesporer.
»Clostridium difficile er eksempelvis næsten umulig at udrydde, selv afspritning uskadeliggør ikke disse sporer,« skriver han i en e-mail.
Selv om produktet skulle vise sig at virke, er der efter Leif Percival Andersens mening imidlertid andre steder, hvor det er vigtigere at sætte ind, hvis man vil have bugt med de mange infektioner på sygehusene.
»Vores vurdering er, at omkring tre fjerdedele af alle infektioner på sygehusene skyldes bakterier, som patienterne selv har med, når de bliver indlagt, altså i kroppen eller på huden. Under en operation kan de derfor komme til at inficere sig selv.«
Hovedårsagen til den resterende fjerdedel af smittetilfældene er ifølge Leif Percival Andersen direkte berøring mellem patienter og personale og bakterier, der bliver spredt i patientens nærmiljø.
»Hvis en sygeplejerske er i gang med at rense et sår, og lige vil rette på en lampe, så hun bedre kan se, glemmer hun måske at tørre den af, når hun er færdig,« nævner han som eksempel.
»Og når patienterne ligger i deres senge, falder der bakterier ned på sengelinnedet. Når sengetøjet så bliver skiftet, bliver der hvirvlet bakterier op i luften, som kan falde ned på andre overflader. Derfor giver det efter min vurdering mere mening eksempelvis at rense og desinficere luften.«
Sådan et forsøg er netop på vej på Rigshospitalet i løbet af den næste måneds tid.
Hos GJ Coating kan Jørgen Juhl ikke vurdere, hvor stor en effekt det vil have at skifte kontakter ud med antibakterielle. Men han håber at kunne få et sygehus med på at teste det.
»Vi har tidligere forsøgt at få et forsøg op at stå, men havde på det tidspunkt ikke tilstrækkelig dokumentation for overfladens egenskaber. Med rapporten fra IPU håber vi at kunne få lægerne med på at prøve kontakterne af. Vi forventer os rigtig meget af produktet,« siger han.
Leave a Reply