Et nyt parti, der gerne vil stille op til Folketinget, skal i dag igennem et større papirarbejde for at få de omkring 20.000 underskrifter. Først skal 20.000 danskere nemlig udfylde en blanket, som partiet samler ind og afleverer til staten. Herefter bliver de sendt hjem til underskriverne, som så igen skal sende dem retur til det nye parti.
Det kan løses meget nemmere og bedre med en digital løsning, hvor man beviser sin identitet med for eksempel NemID, mener regeringen, som torsdag fremsatte lovforslag L124 i folketingssalen. Alle partier støtter lovforslaget, som derfor forventes at blive til lov inden for et par måneder.
Men høringssvarene til lovforslaget afslører et kontroversielt hjørne af den på overfladen uskyldige modernisering. Dansk lov forbyder nemlig et centralt register over borgernes politiske sympatier, så den nye lov kræver en undtagelse fra §7 stk. 8 i persondataloven. Og det skal man ikke tage let på, fremgår det af Datatilsynets kommentarer til lovforslaget. Kun én gang før er der blevet givet en undtagelse.
I sidste ende er det dog en politisk beslutning, skriver tilsynet, som ikke vil fraråde at køre videre med lovforslaget. Men det skal ske med forsigtighed, lyder anbefalingen.
»Der er efter Datatilsynets opfattelse tale om oplysninger af en så privat karakter, at adgangen til oplysningerne må begrænses til det absolut nødvendige,« skriver tilsynet.
I forvejen fremgår det er lovforslaget, at alle erklæringer vil blive slettet, når de udløber efter 18 måneder, og at dataene ikke må bruges til noget andet formål. Men sådan et register kan i stedet designes, så Økonomi- og Indenrigsministeriet helt undgår at lave en database over personer, der har givet et parti sin støtte, mener Datatilsynet.
Det kan for eksempel ske ved, at en digital vælgererklæring bare skal tjekkes hos ministeriet – man må nemlig ikke støtte flere partier på én gang – og at antallet af støtteerklæringer til et parti så bare løbende bliver talt sammen, uden at knytte navne til.
Også fra Dansk Industris brancheorganisation ITEK lyder der kritiske toner. Selvom et ministerium uden tvivl kan sørge for bedre it-sikkerhed og beskyttelse mod hackere end et nystartet parti, forekommer det ’uacceptabelt’ at staten skulle opbygge et centralt register, der afslører borgernes politiske sympatier, skriver organisationen.
Et centralt register vil være et interessant mål for både it-kriminelle og fremmede efterretningstjenester, og ved at samle alle vælgererklæringerne hos ministeriet, allerede fra dag 1 i jagten på de 20.000 underskrifter, vil staten få mere information om borgernes politiske valg end i dag, hvor underskrifterne først bliver afleveret til staten, når målet er nået.
Det er meget naturligt, at alle partier støtter forslaget, fordi det er en hjælp for politiske partier, lyder vurderingen.
»Det kan ikke undre, når partierne kommer til at spare penge. Men det rører ikke ved det faktum, at det sker på bekostning af borgernes privatliv, tillid og retssikkerhed,« skriver ITEK.
Brancheorganisationen foreslår ligesom Datatilsynet en løsning, hvor borgernes identitet slet ikke bliver gemt, men har også et andet bud på en løsning, med PKI-kryptering, altså brug af offentlige og private nøgler til at kryptere data.
Vælgererklæringerne kunne så som udgangspunkt være krypterede på serveren, så kun partiet selv kunne dekryptere dem med sin private nøgle, indtil der var samlet støtteerklæringer nok sammen. På det tidpunkt kunne partiet så dekryptere dataene og aflevere navnene som en samlet pakke til Indenrigsministeriet.
»Det er uheldigt, at det design, der ligger i forslaget, ikke er bedre gennemtænkt. Man kan nemlig med få designændringer nå frem til et it-system, som ikke har de ovenfor nævnte uheldige konsekvenser,« skriver ITEK i høringssvaret.
Lovforslag 124 lægger i øvrigt ikke op til, at den nuværende manuelle indsamling af underskrifter skal stoppet. Den digitale løsning skal køre sideløbende, så der dermed også er en backup-løsning, ligesom ikke alle borgere bruger NemID eller computere.
Leave a Reply