Fem forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), Københavns Universitet, har d. 21. februar med replikken ‘Vildfarelser om biomasse og CO2′ i forening besvaret min kronik Træpiller versus kul – den grønne forsknings bæredygtighed (17. februar). I min kronik diskuterede jeg de i IGN-rapporten ‘Muligheder for bæredygtig udvikling af dansk produceret vedmasse’ (januar, 2014) fremførte betragtninger om, hvorvidt afbrænding af træbrændsler, i særdeleshed træpiller, er CO2-neutralt.
I et indledende afsnit skriver IGN-forskerne, at ‘Nogle gange er der indlæg og artikler, hvor den faglige argumentation er af en sådan karakter, at vi bliver nødt til at trække det røde kort’. Det betyder in casu, at når den faglige argumentation er af en sådan karakter, at den anfægter deres fremstilling og konklusioner, må de iføre sig deres titulære akademiske dommerkapper og afslutte diskussionen.
Det røde kort tildeles en spiller, der groft har overtrådt spillets regler. I sætningen ‘I kronikken benyttes i øvrigt, hvad der kun kan betragtes som falske citater fra rapporten, idet den tillægges et indhold og nogle synspunkter, som den ikke indeholder’ beskylder de fem IGN-forskere mig således for grove overtrædelser af de akademiske spilleregler. Det er en meget alvorlig, krænkende anklage, som kræver, at de i det mindste med ét citat fra min kronik påviser anklagens gyldighed.
Angående IGN-forskernes akademiske autoritet har jeg bemærket, at de i deres rapport i flere afsnit beskæftiger sig med CO2-neutralitet uden at definere betydningen af CO2-neutralitet. De skriver (side 28), at:
‘Neutraliteten skal indtræde i forhold til atmosfæren. Atmosfæren dækker imidlertid hele kloden og kan derfor ikke umiddelbart bruges som reference for et specifikt produktionssystem.’
og derefter i afsnit 2.3.9 Konklusion vedrørende CO2-neutralitet, at:
‘Der hersker ikke enighed om, hvad der skal forstås ved CO2 neutralitet. Betragter man en skov eller anden arealforvaltende enhed, hvor der opretholdes et konstant lager af kulstof og et konstant udtag af skovprodukter eller anden biomasse, vil dette system være neutralt i forhold til atmosfæren. Øger man produktiviteten af systemet, vil et øget udtag af produkter naturligvis skulle følges af en tidsmæssigt tilsvarende opbygning af det stående lager, for at neutraliteten i forhold til atmosfæren opretholdes. Produkter høstet i overensstemmelse hermed kan karakteriseres som CO2 neutrale i forhold til atmosfæren.’
Det kan altså være et system – men ikke (umiddelbart) et ‘specifikt produktionssystem’ – såvel som et produkt, der ‘kan karakteriseres som CO2 neutralt i forhold til atmosfæren’. Jeg ville ikke godtage en faglig argumentation af denne karakter i en studenterrapport. Men jeg ville ikke ‘trække det røde kort’. Man giver jo ikke spillere det røde kort, fordi de falder over deres egne ben.
Jeg henholder mig til følgende definition:
At en aktivitet eller proces er CO2-neutral betyder, at atmosfærens CO2-indhold er upåvirket af, eller ikke påvirkes signifikant af, om aktiviteten eller processen finder sted eller ikke. (Hvor en ‘ikke signifikant’ påvirkning betyder en for klimaet ubetydelig, midlertidig påvirkning inden for en relevant tidshorisont på nogle få årtier.) De aktiviteter eller processer, der her er tale om er produktion eller udvinding, transport og afbrænding af henholdsvis træpiller og kul.
Med denne definition in mente gør jeg gældende, at nedtrapningen af forbruget af fossile brændsler ikke kan ske hurtigt nok, men at det ikke skal ske ved at udskifte store mængder kul med store mængder træpiller, fordi
1) Det CO2-udslip til atmosfæren, der (pr. GJ brændværdi) forårsages af afbrænding af træpiller (inklusive udslip ved fremstilling og transport til brændkammeret) er af samme størrelsesorden (noget større) end det udslip, der (per GJ brændværdi) forårsages af afbrænding af kul (inklusive udslip ved udvinding og transport til brændkammeret).
2) Den kulstofoverførsel fra skovlageret til atmosfæren, der (i form af CO2) sker ved afbrænding af træpiller fremstillet af levende træer, ledsages af et formindsket CO2-optag i skovene, blandt andet og især fordi det grønne bladareal formindskes.
3) Det skal også tages i betragtning, at ca. 80 pct. af det på de boreale og tempererede skovarealer lagrede kulstof findes i skovbundene (i ca. en meters dybde), hvoraf en del findes i trærødderne. Når træerne fældes og rødderne rådner, sker der også et CO2-udslip derfra.
4) Udskiftning af store mængder kul med træpiller resulterer derfor i de næste årtier i en forøgelse af atmosfærens CO2-indhold, ud over hvad det ville have været ved uden denne udskiftning, og fortsat produktion af træpiller i store mængder fra levende træer kan alt andet lige føre til en ligevægtstilstand, hvor kulstoflageret i skovene er formindsket og atmosfærens CO2-indhold er blevet tilsvarende forøget.
5) Hvis man ikke udskifter store mængder kul med træpiller, men på anden måde nedbringer den årligt afbrændte kulmængde, bevares – alt andet lige – såvel kulstoflageret i skovene som skovenes årlige CO2-optag uændret.
6) Udskiftning af store mængder kul med træpiller er således ikke en CO2-neutral aktivitet.
Kun på ét punkt anfægter IGN-forskerne denne fremstilling. De hævder, at træfældning ikke – som jeg siger under pkt. 2) – ledsages af et formindsket CO2-optag i skovene, fordi:
‘Når der opstår hul i kronetaget, reagerer andre træer og planter meget hurtigt, og i løbet af en enkelt eller få vækstsæsoner vil der være fuld kronedækning igen, afhængigt af hvor stor en del af træerne, der tyndes bort, hvor gamle de er, og hvilke træarter det drejer sig om’ og at ‘En dyrket skov er typisk mere effektiv til at optage CO2 end en urørt skov, fordi træerne holdes i den del af deres livscyklus, hvor de har den største tilvækst’.
De forestiller sig således, at træfældningen sker ved udtynding; at der på en bestemt skovparcel vokser træer af forskellig alder; at man kun fælder de træer, som ikke længere er ‘i den del af deres livscyklus, hvor de har den største tilvækst’; at vedtilvæksten i nabotræerne til de fældede træer, uanset deres alder hurtigt forøges så meget, at den kompenserer for tabet ved træfældningerne; og at genplantning af træer således sker i skyggen af de stående.
Det er imidlertid ikke på den måde, det foregår i de af den amerikanske skovkoncern ENVIVA ejede skove, hvorfra de fleste træpiller til danske og engelske kraftværker skal komme, og vist heller ikke i danske skove. I dyrkede skove er træerne på en bestemt skovparcel af samme alder og fældningen sker parcel for parcel i den løbende omdrift. Hvis omdriftperioden (rotationstiden) for en skov på 500 hektar for eksempel er 50 år, fældes og genplantes hvert år alle træerne på en række parceller med et samlet areal på 10 hektar. Ikke sandt?
Leave a Reply