Brugen af biomasse debatteres voldsomt i denne tid. Det er godt for vi har brug for en offentlig debat omkring vores energipolitik og den nødvendige omstilling fra fossil til vedvarende energi.
Anvendelsen af biomasse er den mest komplekse af alle vedvarende energiformer, og der skal i debatten være plads til forskellige fortolkninger og synspunkter. Men nogle gange er der indlæg og artikler, hvor den faglige argumentation er af en sådan karakter, at vi bliver nødt til at trække det røde kort.
Dette er desværre tilfældet for Klaus Illums kronik 17. februar, hvor der baseret på en nylig rapport fra Københavns Universitet om den danske træressource fremføres en række synspunkter omkring brugen af biomasse til træpiller. I kronikken er der en række grundlæggende forkerte antagelser og konklusioner. Af disse kan nævnes et par eksempler:
Det fremføres, at når træer fældes så reduceres bladarealet og dermed evnen til at optage CO2, hvorfor der skulle være en negativ effekt i forhold til klimaet, når træer fældes. Dette er i en klimamæssig sammenhæng ikke korrekt. Når der opstår hul i kronetaget, reagerer andre træer og planter meget hurtigt, og i løbet af en enkelt eller få vækstsæsoner vil der være fuld kronedækning igen, afhængig af hvor stor en del af træerne der tyndes bort, hvor gamle de er, og hvilke træarter det drejer sig om.
Planter er rent fysiologisk udviklet til hurtigt at optimere optaget af solenergi. En dyrket skov er typisk mere effektiv til at optage CO2 end en urørt skov, fordi træerne holdes i den del af deres livscyklus, hvor de har den største tilvækst.
Et andet eksempel på en grundlæggende fejl i kronikken er, at det påstås at tage århundreder, førend den fra træer frigivne CO2 er optaget i økosystemet igen. Dette er ikke korrekt. I den sammenhæng, hvori man tænker at anvende træpiller, skal denne periode måles i årtier og ikke i århundreder fra det konkrete areal, hvor hugsten er sket, hvorfor dette for klimaet har meget lille betydning.
Samtidig skal man huske, at det enkelte areal i skoven kun er den del af helheden. Resten af skoven gror videre. Og da skal det igen understreges, at en samlet høj produktion i skoven er afhængig af, at den holdes ung ved regelmæssig foryngelse.
At brugen af træ skulle være mere skadeligt for klimaet end kul, som det også fremføres i kronikken, er et udsagn, som ikke har noget hold i egentlige forskningsresultater eller fakta om skove og klimasystemer. Det er desværre også et eksempel på, hvordan kæden er hoppet helt af i debatten omkring biomasse. En del af debatten drives tilsyneladende af følelser og holdninger frem for af et udgangspunkt i konkret viden og fakta, hvorfor ‘cherrypicking’ af resultater og pseudovidenskab har fået en beklagelig stor plads.
I kronikken benyttes i øvrigt, hvad der kun kan betragtes som falske citater fra rapporten, idet den tillægges et indhold og nogle synspunkter, som den ikke indeholder.
Vi er naturligvis enige i, at den udbredte destruktive drift af en stor del af verdens skovareal, som ofte finder sted med fødevareproduktion for øje, er meget uheldig for kulstofbalancen og klimaet. Ligesom det derfor er uheldigt, at brug af biomasse uanset dens oprindelse automatisk bliver godskrevet som CO2-neutralt i det internationale aftaleværk og kulstofbogholderi.
Der er derfor et stort behov for at få lavet et effektivt system til at certificere og sikre en bæredygtig anvendelse af træbiomasse. Men at disse forhold kommer til at skygge for, at bæredygtig træproduktion rummer et kæmpe potentiale for at bidrage til en afhjælpning af vores klimaproblemer, bl.a. fordi de fleste debattører fuldstændig overser muligheden for, at vi her rent faktisk kan øge produktionen til gavn for både forsyningen med træ og klimaet, er både trist og dumt.
Den omtalte rapport og en kort populær version heraf kan findes HER.
Leave a Reply