Den omstridte enmandsbetjening på Kystbanen, hvor lokoføreren er alene uden togfører til at hjælpe sig ved afgang, er stærkt forsinket, fordi den har vist sig teknisk vanskelig at gennemføre. Det skyldes blandt andet de mange små, krogede perroner, hvor der skal opstilles kameraer, så lokoføreren får overblik over alle togets døre ved af- og påstigning.
»Det er et omfattende arbejde at opsætte det tekniske udstyr på perroner i begge retninger på alle stationer mellem Københavns Hovedbanegård og Helsingør,« forklarer Lars Norddahl, direktør for sikkerhed og beredskab hos DSB Øresund.
»Der kan stadig vise sig uforudsete udfordringer, som kan forsinke implementeringen endnu mere.«
DSB’s direktør for sikkerhed og beredskab, Lars Norddahl, om enmandsbetjening på Kystbanen.
Enmandsbetjening kan derfor først indføres på Kystbanen, når sikkerhedskrav og risikovurdering er endeligt godkendt af Trafikstyrelsen. DSB vurderer, at det kan ske til den 1. maj 2014. Togførerne skulle allerede have været afskaffet fra december.
Lars Norddahl peger samtidig på, at der kan opstå yderligere forsinkelser.
»Der kan stadig opstå uforudsete udfordringer, som kan forsinke implementeringen endnu mere,« siger sikkerhedsdirektøren.
Han har ingen tal for, hvor meget ombygningerne har kostet indtil videre, eller hvad de kommer til at koste. Visse omkostninger, f.eks. i forbindelse med lysopsætning på stationerne, ligger hos Banedanmark. Derfor er det bl.a. svært for DSB at danne sig overblik over alle udgifterne forbundet med implementeringen.
Hvorvidt det overhovedet kan betale sig at indføre enmandsbetjening på Kystbanen, forholder DSB sig ikke til, da det er blevet pålagt af Transportministeriet.
Utraditionelle og tidskrævende løsninger
Udfordringerne findes blandt andet på perroner, hvor jorden ikke har været tilstrækkeligt stabil, eller hvor der er etableret specialløsninger, fordi perroner ligger op til skel eller står på broer eller skråninger og derfor har krævet en anden fundering end tidligere planlagt.
Der er også perroner med andre forhold, der besværliggør opsætningen af kameraer og monitorer. Det gælder eksempelvis trappebroer, nedgange og andre installationer, der tager udsyn. Nogle steder ligger sporene så tæt, eller perronerne er så smalle, at opsætningen af det tekniske udstyr kræver utraditionelle og tidskrævende løsninger.
»Nogle steder skal der søges dispensation fra frirumsprofilen hos Banedanmark. Det tager selvfølgelig også ekstra tid,« siger Lars Norddahl fra DSB.
Desuden er lysforholdene på næsten alle stationer, på nær Østerport, ikke tilstrækkelige. Flere steder har det også været nødvendigt at opsætte eller flytte standsningsmærker og signaler.
Særligt tunge tog gør det vanskeligt
Ifølge Per Homann Jespersen, lektor og transportforsker på RUC, er det en stor udfordring at indføre enmandsbetjening på Kystbanen på grund af det særligt tunge togmateriel, der er på strækningen, hvor lokomotivføreren sidder højt, og der er store, tunge lukkemekanismer.
»Principielt er der ikke noget i vejen med enmandsbetjening, som vi kender fra S-togene, hvis teknologien er der. Kunne man indføre enmandsbetjening i et snuptag, ville det selvfølgelig kunne betale sig,« siger Per Homann Jespersen.
Leave a Reply