Jeg arrangerede en perfekt sankthansaften for nogle år siden.
Dengang boede jeg ovre i Næstved, og kommunen havde stablet en stor koncert på benene tæt på os.
Så vi inviterede venner, lavede mad, åbnede vin og gik snart højstemte af sted mod båltaler, fest og musik.
Man festpladsen var tom.
Intet bål, ingen mennesker, ingen forklaringer, ingenting.
Så fandt vi bare et lille bål nede ved sejlklubben, hvor de også solgte kolde øl, og værre var det ikke.
Og da jeg dagen efter skrev til kommunen for at høre, hvor festen var blevet af, beklagede de, at jeg havde fundet en gammel webside – og at invitationen hverken var blevet dateret eller fjernet, men blot havde ligget og ventet på at jeg skulle finde den i Google.
Så gav de mig til gengæld et helt sæt billetter til Knuthenborg Safaripark, og det blev en dejlig tur, men den må du høre om en anden gang.
Vi roder rundt i affald
Jeg fortæller dig historien om sankthans, fordi den er et eksempel på, at vi er mange, der er dygtige til at lægge indhold på nettet. Men færre, der er gode til at rydde op.
Gennem snart 20 år har hele verden bygget website efter website med masser af indhold – men uden tanke for, at skidtet jo bare bliver liggende år efter år.
Resultatet er den ene losseplads efter den anden, hvor de stakkels besøgende er henvist til at rode rundt i affaldet for at finde, hvad de skal bruge.
Ikke så mærkeligt, hvis de vælger at lede et andet sted, vel?
Eller sagt på en anden måde: Dit rod koster kunder.
For hvad nytter det, at vi kan finde alting på Google, når resultatet fra dit website er en artikel, der fortæller dele af, men ikke hele historien.
Når din artikel er forældet og i værste fald direkte forkert?
Har du egentlig styr på det?
Ved du, hvornår du sidst har tjekket indholdet på dine sider igennem?
Ved du, hvilke sider der bliver vist igen og igen, hvilke der hitter på bestemte tidspunkter af året?
Og ved du, hvilke sider der aldrig bliver set?
Gjorde spørgsmålet ondt?
Det bliver værre endnu:
Fortsættes …
Leave a Reply