Monthly Archives: April 2014

Hvad der godt kunne kandidere til det værst tænkelige scenarie, ser ud til at være blevet en realitet i Yousees store wifi-sats, hvor hardware hos kunderne får åbnet et ekstra opkoblingspunkt, som andre Yousee-kunder kan bruge til at få internetforbindelse, når de er i nærheden.

Dørene mellem de to opkoblingspunkter, SSID’er, skulle – i sagens natur – være hermetisk lukkede, så de brugere, der kobler på det eksterne og åbne SSID ikke kan tilgå data på det private net hos kunden, hvor udstyret står. Men det har tilsyneladende ikke været tilfældet.

Pressechef hos TDC, der ejer Yousee, Ib Konrad Jensen oplyser til Version2, at det under bestemte omstændigheder har været muligt for brugere af det eksterne SSID at tilgå filer på det private net. Eksempelvis hvis der har været delte mapper eller en netværksharddisk på netværket.

»Der er en risiko for, at man kan få adgang til delte filer på tværs af nettene,« siger han og fortæller, at han ikke kan uddybe, hvori den præcise sårbarhed består, andet end det relaterer sig til ‘nogle bestemte omstændigheder’.

Yousee har som konskvens af sikkerhedsbristen lukket helt ned for det åbne wifi-hotspot i udstyret hos kunderne. Det er sket ved at opdatere en konfigurationsfil.

Ib Konrad Jensen oplyser, at Yousee ikke har kendskab til, at hullet er blevet udnyttet til at tilgå andres data.

En sådan uretmæssig adgang vil dog ikke nødvendigvis blive opdaget af den, det går ud over.

Yousees hotspot-produkt fungerer ved, at alle kunder i udgangspunktet, og hvis deres udstyr ellers understøtter det, har fået åbnet en ekstra trådløs forbindelse, som andre kan koble på. Det er altså ikke noget, folk har skullet tilvælge, men noget, de dog kan fravælge.

Det berørte udstyr er Netgear CG3000, CG3700 og Cisco EPC3925. Yousee er i kontakt med Netgear og Cisco for at få løst problemet. I den forbindelse vil Yousee også se på, hvad der kunne være et andet problem, og om det kan løses i forbindelse med en softwareopdatering.

»Vi har fået en tilbagemelding fra enkelte kunder, der har sagt, at deres bredbåndshastighed er gået ned i forbindelse med, at det her er blevet implementeret på deres router,« siger Ib Konrad Jensen og tilføjer, at Yousee endnu ikke kan sige, om bredbåndsproblemerne, kunderne melder om, er relateret til softwareopgraderingen og dermed også kan løses softwaremæssigt.

Ib Konrad Jensen fortæller, at Yousee har planer om at åbne op for wifi-hotspottene igen, når problemet er løst, han kan dog ikke sige, hvornår det er.

Projektereringen af de forskellige dele af den kommende 27 km lange letbane langs Ring 3 er netop blevet fordelt. Det skriver letbaneprojektets ledelse på sin hjemmeside.

»Konkurrencen har været hård, og det har været en god proces, hvor vi har udpeget fire vindere af meget høj kvalitet,« siger projektchef Mikkel Kjær Jensen i pressemeddelelsen.

43 rådgiverkonsortier har budt ind på fem rådgivningskontrakter. Fire af vinderne er nu udpeget, mens vinderen af kontrakten på ‘arealer og rettigheder’ først bliver fundet til efteråret.

Cowi har med Parsons Brinckerhoff, Niras A/S, Systra A/S og Tetraplan A/S som underrådgivere vundet opgaven med at projektere veje, broer, ledningsomlægninger/forberedende anlægsarbejde. Desuden er rådgiveren med på ‘arkitektur’-opgaven som underrådgiver for Gottlieb Paludan Architects, som skal stå for de 27 stationernes arkitektoniske udformning og banens landskabelige indpasning. Gottlieb Paludan har desuden GBH Landskabsarkitekter og designbureauet Kontrapunkt med som underrådgivere.

Selve transportsystemet – altså letbaneinfrastruktur, rullende materiel, kontrol- og vedligeholdelsesfaciliteter samt drift og vedligehold – skal projekteres af et joint venture bestående af Rambøll og Arup med TTK GmbH og Designit Denmark som underrådgivere.

Rambøll kommer også til at stå for VVM-rapporten og den tekniske support.

Den nye bane forventes at koste ca. 4 mia. kr. i 2013-priser. Derudover vil der være driftsrelaterede anlægsudgifter til tog, vedligeholdelsescenter, etc, som forventes at koste 1,3 mia. kr. i 2013-priser. Banen betales af staten, Region Hovedstaden og 11 hovedstadskommuner, som indtil videre har skudt lidt over fire milliarder kr. ind i det fælles selskab Letbane I/S.

Parterne forventer, at de første entreprenørkontrakter kan blive udbudt allerede i 2015, og at det første spadestik kan tages året efter. Når banen åbner i 2020, forventes den at få ca. 43.000 daglige passagerer og dermed flytte ca. 4.000 personture i biler over i den kollektive trafik.

Under Verdensudstillingen i Japan i 1970 havde prins Charles af Wales en samtale med Akio Morita, der var én af de to stiftere af elektronikgiganten Sony. Den japanske forretningsmand forsøgte at forklare prinsen, hvor afgørende det er for en virksomheds succes at være tæt på sit marked.

Den snarrådige kongelige udsending pointerede over for Sony-stifteren, at Storbritannien var et stort marked for forbrugerelektronik, og bare to år senere valgte Sony at åbne en fabrik tæt på den lille walisiske by Pencoed, der i mere end 30 år kom til at producere billedrørsfjernsyn til hele Europa.

I 1992 fik det walisiske forretningseventyr vokseværk, og Sony opførte endnu en fabrik få kilometer fra den første og gav den navnet UK Technology Centre. I sin storhedstid beskæftigede Sonys to fabrikker i Pencoed flere end 2.000 ansatte og producerede et færdigt tv-apparat hvert ottende sekund.

Sony UK Technology Centre ligger i Pencoed i det sydlige Wales og blev indviet i 1992 af dronning Elizabeth II.

30.000 m2 huser i dag en blandet produktion af professionelle kameraer og printplader. Prislejet for kameraerne veksler mellem 20.000 og op omkring en kvart million.

Fabrikken er det eneste sted uden for Japan, hvor Sony producerer de dyre kameraer. Samtidig er fabrikken det eneste sted i verden, hvor mini-computeren Raspberry Pi produceres.

I dag er billedrørs-tv ikke længere en del af Sonys produktion, og i 2006 måtte den oprindelige fabrik lukke. Teknologicentret overlevede ved at omstille sin produktion og gå drastisk ned i tempo. Det huser nu omkring 350 ansatte, som med håndkraft samler videokameraer til professionel brug med en produk­tion i omegnen af 40 færdige enheder om dagen.

Samme filosofi som dengang

Den daglige leder af fabrikken, Rob Wilson, medgiver, at en Sony-fabrik i Wales kan virke malplaceret, men er samtidig ikke i tvivl om, at Europa kan konkurrere med Asien, når det gælder produktion af elektronik til det europæiske marked.

»Du skal altid kigge på de totale omkostninger. Priserne for arbejdskraft er blot et lille udsnit af de samlede udgifter. Både Kina, Vietnam og Indien er billigere i den sammenhæng, men når man dertil lægger udgifter til elementer som dårlig kvalitet, lagerudgifter og teknisk support, vil man se, at Europa i det samlede billede bestemt er konkurrencedygtig,« siger Rob Wilson.

Hemmeligheden i dag er den samme, som Akio Morita påpegede for 40 år siden:

»At være tæt på dit marked er virkelig der, hvor du får en fordel. Derfor får vi 38 procent af delene til vores kameraer fra europæiske leverandører, selv om Sony selv producerer dem i Japan. Hvis du kan skaffe dine dele lokalt, reduceres forsinkelsen på ordrer, og behovet for lagerplads reduceres,« siger Rob Wilson.

»I sidste ende giver det en meget mere fleksibel produktion. Sidste år havde vi eksempelvis en kunde, der ønskede, at panelerne på deres kamera var en anelse mere sort end Sonys standard. I det tilfælde var vi i stand til at korrigere og levere langt hurtigere, end hvis alle delene skulle komme fra Japan.«

Højteknologi i menneskehænder

Manuel produktion forbinder man måske ikke umiddelbart med en moderne multinational elektronikgigant, men det er ikke desto mindre dét, der er spidskompetencen hos UK Technology Centre i Pencoed. Anledningen til, at Ingeniøren er inviteret til Sonys fabrik i Wales, er, at UK Technology Centre netop har modtaget prisen for Storbritanniens bedste fabrik i 2013.

Iført en slags blå badetøfler, der skal mindske udladninger af statisk elektricitet, viser fabrikkens chefer rundt i den store produktionshal.

Pencoed producerer ikke selv komponenterne, men er stedet, hvor kameraerne samles og gennemtestes for at sikre et højt kvalitetsniveau til de kræsne professionelle kunder.

Selve kamerasamlingen sker ved nøje indrettede arbejdsstationer, hvor en særligt oplært fabriksmedarbejder kun samler en bestemt kameratype. Stationen er indrettet sådan, at alt, hvad medarbejderen har brug for til samling af 40 enheder af samme type, er inden for rækkevidde – hverken mere eller mindre.

Selv antallet af skruer er i bedste ‘Ikea-ånd’ afmålt nøje, så medarbejderen hurtigt kan slå alarm, hvis vedkommende pludselig står med to skruer tilovers. Serienummeret på kameraet er registreret sammen med en specifik medarbejder, hvilket gør det nemt at finde frem til det kamera, der er samlet forkert.

Fra samlestationerne ekspederes kameraerne videre til kvalitetstest få meter derfra, hvor det med computerstyret måleudstyr sikres, at det færdigsamlede kamera yder, som specifikationerne lover.

Anden del af kvalitetstesten foregår igen i menneskehænder, hvor en række medarbejdere minutiøst efterprøver hver eneste tænkelige afkrog af brugergrænsefladen. Alt lige fra knappernes trykbarhed til hurtigheden af menuerne tjekkes.

»Dette er med til at holde kameraernes fejlrate nede på 0,2 procent,« fremhæver en af fabrikslederne stolt.

Producerer Raspberry Pi

Produktionen i Pencoed er mangefacetteret og rummer mange andre end Sonys produkter, der kun fylder omkring en tredjedel af den store hal. Ved siden af den langsommelige proces med samling og kvalitetssikring af de professionelle kameraer kører fabrikken en mere højfrekvent produktion af printplader, hvor andre teknologivirksomheder kan bestille færdige print. På den måde har virksomheden landet nogle lukrative aftaler.

Teknologicentret er det eneste sted i verden, der i dag producerer den populære single-board computer, Raspberry Pi, som fabrikken ugentligt spytter 40.000 ud af. En produktion, der tidligere foregik i Kina, er fabrikscheferne ikke sene til at gøre opmærksomme på.

En Raspberry Pi har omtrent samme størrelse som et kreditkort og er en enkelt printplade indeholdende en simpel, men komplet computer med indbygget processor og RAM. Den er udviklet for at give nutidens skoleelever en bedre indsigt i, hvordan en computer fungerer.

Den lille kreditkort-computer, der kan bestilles fra Raspberry Pis egen hjemmeside for ca. 130 kroner, har oplevet støt stigende efterspørgsel siden lanceringen i 2012.

Ikke noget forærende

At teknologicentrets historie har været lidt af en rutsjetur, er der ingen tvivl om, men i den seneste tid har fabrikken kunnet nyde en række succeser. Ud over at være Storbritanniens bedste har holdet i Pencoed også modtaget anerkendelse fra hovedkvarteret i Japan, der gerne vil lære mere om produk­tionsteknikkerne i Wales.

I september sidste år kunne holdet i Pencoed oven i købet glæde sig over, at hovedkvarteret i Tokyo havde besluttet at udvide produktionen i Wales med yderligere seks modeller af virksomhedens nyeste camcorder-serie, der kan optage videomateriale i broadcast-kvalitet.

Ifølge Rob Wilson kommer den slags appelsiner ikke dumpende ned i turbanen af sig selv.

»Vi får ikke bare den ekstra produktion forærende. Vi skal gøre os fortjent til det,« siger han.

Ingeniøren var inviteret til Wales af Sony

Fra i dag er digital post blevet obligatorisk for 77.000 borgere i Odense kommune. Syv måneder før resten af borgerne i hele landet skal være på fra 1. november. Det sker som en del af et forsøg, hvor 40 procent af kommunens befolkning – nærmere betegnet børnefamilier og boligejere – skal agere testpiloter, så kommunen kan indsamle erfaringer, inden alle andre skal på digital post. Målet er at minimum 80 procent skal være tilmeldt fra 1. november.

Men det er ikke alle, der ser lige lyst på den nye kommunikationskanal. Og siden der fra 1. marts blev åbnet op for fritagelser hos borgerservice, er det gået stærkt med henvendelser fra folk, der gerne vil undgå at få tvangsdigitaliseret deres post. Ifølge Birgitte Hjelm Paulsen, der er chefkonsulent hos Odense Kommune, står folk bogstaveligt talt i kø for at blive undtaget.

»I sidste uge havde vi fritaget cirka 2.000. Og jeg har hørt her til morgen, at de står i kø nede i borgerservice for at blive fritaget. Så vi får nok fritaget ret mange over de kommende dage,« siger Birgitte Hjelm Paulsen, der er chefkonsulent hos Odense Kommune, til Version2.

Birgitte Hjelm Paulsen tilføjer, at man regner med at skulle fritage omkring 7.000 medlemmer af den tyvstartende gruppe, og at de ældre udgør en stor del af den gruppe, der ikke ønsker at kommunikere digitalt med det offentlige.

De ældre vil slippe

Tal fra Digitaliseringsstyrelsen underbygger Birgitte Hjelm Paulsens udtalelser. De viser nemlig, at borgere i aldersgruppen fra 75 år og op har en lavere tilmeldingsprocent til digital post end landsgennemsnittet, ligesom de dominerer statistikken for fritagelser.

Og hos Ældresagen udtrykker jurist Ingrid Stockholm Lauridsen da også begejstring for, at det er blevet muligt at undgå digital post. Hun kritiserer dog de fritagelsernes begrænsede varighed på to år.

»Vi får mange henvendelser fra folk der er nervøse over digital post, så det er meget vigtigt, at fritagelsesmulighederne er kommet. Men vi så gerne, at det ikke var en toårig fritagelse, men en permanent løsning. Hvis man bliver fritaget fordi, man ikke kan bruge en computer, så er det jo ikke sikkert, at man kan bruge den to år efter,« siger Ingrid Stockholm Lauridsen, til Version2.

Ældresagen skal i næste uge mødes med Lars Frelle-Petersen, der er direktør i Digitaliseringsstyrelsen, for at diskutere mulighederne for at gøre alle fritagelser permanente. På landsplan er der pr 21. marts fritaget 31.748 borgere fra digital post.

Løsningen er i det seneste år blevet kritiseret fra flere kanter, blandt andet af to forskere, der har undersøgt det økonomiske grundlag for digital post. De konkluderede, at systemet har kostet kommunerne millioner af kroner i beskåret bloktilskud.

Fire studerende fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer har udviklet et mobilkamera, som kan se gennem tøj takket være røntgenstråler. Kameraet benytter sig af den samme røntgenteknologi, som tidligere er blevet brugt i forbindelse med sikkerhedstjek i visse lufthavne, men inspirationen kom fra oven.

»Vi havde arbejdet med en røntgendetektor til en mikrosatellit, og så syntes vi, at det kunne være sjovt at prøve at bygge videre på idéen, så den kunne bruges i en smartphone,« fortæller ph.d.-studerende Theis Koburg Meister til Version2.

Røntgenteknologien er såkaldt backscatter-røntgen. Røntgenstrålerne er ikke kraftige nok til at trænge gennem kroppen, men reflekteres i stedet fra blandt andet huden.

»Vi kunne have brugt kraftigere røntgenstråler, men så havde vi ikke kunnet opfange dem med kameraet i telefonen,« forklarer Theis Koburg Meister.

Det ville kræve en detektor på den anden side af den genstand, som blev bestrålet, hvis røntgenstråler, der passerede gennem genstanden, skulle opfanges. Derfor skulle man enten have en separat enhed til detektion eller udsendelse af røntgenstrålerne.

De mindre kraftige røntgenstråler til backscatter-teknologien kræver også mindre strøm, og det betyder, at man med et almindeligt batteri med samme kapacitet som en iPhone 5S vil kunne tage cirka 20 billeder på en enkelt opladning.

Billederne har dog kun en opløsning på én megapixel, da det var den maksimale følsomhed, de studerende kunne bygge ind i en detektor, der kunne passe i en smartphone.

»En megapixel er dog nok til at tage et selvportræt. Vi havde meget sjov ud af at tage billeder af os selv om vinteren med skihuer og halstørklæder på – og vi kunne stadig genkende os selv,« fortæller Theis Koburg Meister.

Backscatter-røntgen kan nemlig gå gennem tøj op til en vis grænse, men reflekteres fra huden. Derfor blev teknologien brugt i kropsscannere i sikkerhedskontrollen i lufthavne. De fik dog kun en kort levetid, før protester mod at blive indscannet i fuld positur på en måde, hvor man på billederne optrådte nøgen.

De fire Aalborg-studerende er dog ikke bekymrede for, om deres kamera kan krænke privatlivets fred.

»Rækkevidden er begrænset til mindre end én meter, så man skal ret tæt på. Man skal også holde telefonen meget stille i cirka 10 sekunder, så jeg tror, det er umuligt at snige sig til at tage et billede af sin sidemand i bussen,« forsikrer Theis Koburg Meister.

Foreløbig har de studerende bygget en prototype baseret på en modificeret Nexus 5-telefon fra Google, og softwaren til røntgen-kameraet er skrevet i Java. Sammen med deres institutleder overvejer de fire studerende nu, om de skal frigive både software og hardware som open source, eller om de skal udtage patenter.

»Teknologien kan umiddelbart ikke bruges til medicinske formål, for så havde vi uden tvivl valgt open source-vejen. Men lige nu er den nok mest interessant til sikkerhedsbrug, så det kan være, vi vælger at patentere den for at forhindre NSA i at udstyre deres agenter med vores kameraer,« siger Theis Koburg Meister.

Den populære cloud-tjeneste Dropbox må svare for sig efter det kom frem, at tjenesten automatisk tjekker, om filer, der offentligt deles mellem brugere, krænker ophavsretten. Nogle brugere mener, at Dropbox krænker deres privatliv, men i virkeligheden er Dropbox forpligtet til at begrænse delingen af ulovlige filer, skriver Ars Technica.

Debatten startede, da en fortørnet bruger øjeblikkeligt blev mødt med en meddelelse om, at den fil, han forsøgte at dele, var blevet blokeret på grund af krænkelse af ophavsretten.

Med den øjeblikkelige meddelelse ræsonnerede brugeren, at Dropbox automatisk scanner alle filer for at krænke ophavsrettigheder, og det fik vedkommende til at tweete et screenshot af beskeden og brokke sig offentligt på det sociale medie over firmaets privatlivspolitik.

Men problemstillingen er ikke så ligetil, for ifølge Ars Technica, der har snakket med holdet bag den populære tjeneste, er der kun er tale om, at der søges på filer der deles offentligt. I ovennævnte eksempel forsøgte brugeren at dele et offentligt link til en fil, han selv havde lagt op, og indrømmede i øvrigt åbent, at filen var ulovlig.

Men Dropbox understreger, at scanningerne af filerne udelukkende sker på offentligt delte filer, og i øvrigt kun, hvis der i forvejen ligger en klage under den såkaldte DMCA-lov i USA (Digital Millennium Copyright Act). Brugerens egen ‘originale’ fil blev altså ikke blokeret af tjenesten.

Dropbox forklarer, at der søges på et hash af tidligere anmeldte filer, hver gang en fil deles offentligt, men fastholder at tjenesten går højt op i brugernes sikkerhed og privatliv.

Ifølge DMCA-loven er tjenester som Dropbox og Youtube nemlig forpligtede til at foretage ‘rimelige foranstaltninger’ i forhold til at begrænse udbredelsen og delingen af piratkopieret materiale.