Monthly Archives: April 2014

»Ønsker Fiberby ikke at blokere de pågældende sider, ud fra de to kendelser, vil Spillemyndigheden være tvunget til, at indbringe Fiberby for byretten med risiko for dertil følgende sagsomkostninger«.

Sådan lyder det i en henvendelse fra Spillemyndigheden til den danske internetudbyder Fiberby. Fiberby bliver af myndigheden bedt om at blokere for adgangen til to danske domæner, hvorfra der udbydes ulovlig spilaktivitet – og hvis ikke udbyderen blokerer for adgangen, så bliver den trukket i retten.

Det er nemlig i strid med spilleloven at transmittere information til et ulovligt spilsystem.

Men hvem har så ansvaret for at blokere adgangen til de statsejede .dk-domæner?

Fiberby nu valgt at udfordre henstillingen, da man ikke mener, at det er internetudbyderens opgave, at håndhæve lovgivningen på danske domæner.

»Vi er grundlæggende imod censur, og det er ikke vores rolle at agere politi på internettet. Det er jo staten der ejer .dk-domænerne, så det er dem, der må stå for at blokere de domæner, der foregår ulovlig aktivitet på. Det bør ikke være vores opgave. At involvere internetudbyderen et unødvendigt led i denne her proces«, siger Asbjørn Sloth Tønnesen, der er netværkstekniker hos Fiberby, til Version2, og tilføjer, at myndighederne blot kan henvende sig til .dk-domænernes administrator.

Administratorrollen udfyldes af non-profit organisationen DK-Hostmaster, der af staten er blevet sat til at administrere alle .dk-domænerne. Og på deres hjemmeside kan man læse, at hvis en kompetent myndighed anmelder lovstridig aktivitet på et domæne, så vil DK-Hostmaster slette registreringen. Og det er netop den mulighed, Fiberby mener, at spillemyndigheden bør benytte sig af – i stedet for at udpege internetudbyderen som lovbryder.

»Det er et vilkår for at få registreret et .dk-domæne, at anvendelsen ikke er i strid med danske ret. Så myndighederne bør skele til domæneloven og DK-Hostmasters vilkår og få domænet slettet eller blokeret hos DK-Hostmaster,« siger Asbjørn Sloth Tønnesen.

Loven dikterer det

Muligheden for at holde internetudbyderen ude af lovhåndhævelsen på .dk-domænerne bekræftes af DK-hostmasters vicedirektør, der fra Singapore skriver til Version2, at hvis myndigheden har rettens ord for, at et .dk-domæne bruges til ulovlig aktivitet, så kan administratoren slette registreringen af domænet (læs: lukke siden).

Fiberby har også fremført muligheden for Spillemyndigheden, men her er man ikke åben for at ændre procedure.

Ifølge Jan Fritzen, der er fuldmægtig hos Spillemyndigheden, forholder man sig kun til spilleloven, og ifølge den bryder internetudbyderen loven ved at give adgang til et ulovligt spilsystem.

Derfor kræver man en individuel DNS-blokering i stedet for at henvende sig til DK-Hostmaster og få domænet, der jo udgør det oprindelige lovbrud, slettet.

Det er den danske stat der ejer .dk-domænerne, som DK-Hostmaster administrerer. DK-Hostmaster bekræfter, at spillemyndigheden kan henvende sig til dem og få en side endegyldigt blokeret, hvis den agerer i strid med dansk lov. Hvorfor gør spilmyndigheden ikke det, i stedet for at bruge tid og penge på at få rettens ord for, at den enkelte internetudbyder skal blokere for siden?

»Spillemyndigheden pålægger internetudbyderne at blokere for ulovlige spillehjemmesider med domstolenes hjælp, fordi domstolene skal tjene til at sikre retssikkerheden omkring blokeringen. Der er tale om et indgreb i virksomhedernes forretning og derfor skal der sikres, at der er det fornødne grundlag for at iværksætte en blokering.«

Hvis myndigheden mener, at en internetudbyder er i konflikt med spillelovens §65 ved at give adgang til en bestemt hjemmeside, så konkluderer man vel også, at den pågældende side er i strid med dansk lov (et ulovligt spilsystem). Det er rigeligt til at få siden endegyldigt lukket hos DK-Hostmaster – uafhængigt af alle internetudbydere. Hvorfor finder Spilmyndigheden det nødvendigt at involvere internetudbydere i en sag om ulovlig aktivitet på et statsejet domæne?

»Som nævnt ovenfor er hjemlen i spilleloven formuleret således, at vi skal tage internetudbyderne i retten«, skriver Jan Fritzen til Version2.

Fiberby har indsendt en klage til domæneklagenævnet i håb om at få slettet registreringerne af de relevante .dk-domæner, således at udbyderen ikke længere er i konflikt med spilleloven.

Som konsulent arbejder vi jo “for kunden” og i hvert fald har det i mit hoved altid været tilfældet, at “koden var kundens” og ikke konsulentens. Jeg troede faktisk, at det var noget alle (i hvert fald dem, der bestiller noget IPR-dækket af andre) forholdt sig til.

Men den anden dag skulle jeg hjælpe med tekniske spørgsmål omkring en opgave, der var bestilt “ude i byen” (det var ikke CIBER-relateret). Konkret var opgaven design og implementering af en (lille) del af intranettet, og nu havde de problemer med at få det til at virke.

Konkret foregik samtalen nogenlunde således:

• (mig) Kan du ikke sende mig kildekoden, så kan jeg kigge på, hvorfor det ikke virker?
• (dem) Æehm – den har vi da ikke
• (mig) Øh ok – hvorfor har I ikke det? Står det ikke i jeres kontrakt/aftale med leverandøren, at I skal have disse ting?
• (dem) Næeh – det tror jeg ikke. Hvad skulle vi bruge det til?

Med til historien hører, at firmaet får en hel del grafisk materiale bestilt ude i byen til brochurer, plakater etc. Tillige har firmaet tidligere brændt fingrene på en opgave (et Flash-website), hvor det et år efter leverance blev opdaget, at de ikke kunne ændre selv små ting i sitet, da de kun havde fået binære filer leveret fra leverandøren.

Jeg var reelt målløs. Jeg var af den opfattelse, at det var normal procedure, at firmaer sørgede for, at ophavsret var deres ifht kildekode, udarbejdet grafisk materiale etc, at kildekode incl opsætningsfiler etc blev overdraget fra leverandør ved opgaveafslutning.

De fleste herinde vil sikkert være enige i, at det naturligvis bør være noget alle forholder sig til – men er det også tilfældet … for eksempelvis små- og mellemstore virksomheder?

Hvad er jeres erfaring? Oplever I, at kunderne husker på dette, og hvis de ikke gør det – sørger I så for at få det puttet ind i kontrakten?

Hvis I er så heldige, at jeres kunder forholder sig til dette allerede – hvordan formulerer det så i jeres kontrakter?

Da den allerførste iPhone ramte butikkerne i 2007, var det med en 3,5-tommer skærm med 320 x 480 pixels. I dag kommer iPhone 5S med langt højere opløsning, men er i forhold til dengang kun vokset en smule i højden til en skærmstørrelse på 4,0 tommer.

Det bliver der lavet om på nu, rapporterer det anerkendte nyhedsbureau Reuters, som citerer insider-kilder blandt Apples leverandører af skærme for, at produktionen af skærme til næste generation af iPhones er sat i gang.

Står de meldinger til troende, vil næste iPhone komme med en skærm på 4,7 tommer og dermed springe med på tendensen til større og større skærme. De fleste Android-topmodeller har i dag en skærm på fem tommer, og især Samsung har også haft succes med endnu større skærme, der omdanner telefonen til en ’phablet’ – altså næsten på størrelse med en lille tablet.

Det segment vil Apple også have fat i, ifølge Reuters historie, for der bliver også arbejdet på skærme på 5,5 tommer. De bliver dog næppe klar til efteråret, hvor næste iPhone vil blive lanceret, på grund af tekniske problemer med touch-teknologien.

Apple skiftede med iPhone 5 nemlig til den såkaldte in-cell-teknologi, hvor berøringsfølsomheden er bygget ind i skærmen, i stedet for at blive tilføjet som et ekstra lag bagefter. Dermed kan hele telefonen blive en smule tyndere. Men produktionen af en skærm med in-cell-teknologi på 5,5 tommer volder altså problemer. En mulig løsning er derfor at skifte tilbage til den normale touch-film oven på skærmen, hvilket så vil gøre den store model en anelse tykkere.

Den ellers på mange måder ’politisk korrekte’ browser Firefox er kommet i modvind, efter organisationen bag Firefox, Mozilla, har fået ny direktør.

Brendan Eich, der overtog ledelsen af Mozilla for få dage siden, var nemlig tilbage i 2008 tilhænger af en lov, der forbød homoseksuelle ægteskaber i Californien, og støttede også kampagnen for loven økonomisk med tusind dollars.

At han nu er blevet ny direktør, har fået den populære datingtjeneste OKCupid til at vise alle besøgende med Firefox en særlig besked, med en opfordring til at skifte browser. Det skriver The Verge.

Fordi Mozillas direktør ikke er tilhænger af lige rettigheder for alle, foretrækker OKCupid, at brugerne ikke anvender Mozilla-software til at besøge OKCupid, lyder beskeden på skærmen.

Udnævnelsen af Brendan Eich, der i it-kredse er mest kendt som manden bag Javascript, har også fået et bestyrelsesmedlem til at forlade Mozilla i protest.

Mozilla har reageret med en generel melding om, at firmaet støtter lige rettigheder, inklusive homoseksuelles ret til at gifte sig.

Loven fra 2008 blev i øvrigt vedtaget ved en folkeafstemning, men blev i 2012 underkendt som forfatningsstridig af højesteret.

Afsløringer om NSA’s overvågningsaktiviteter har siden juni 2013 jævnligt skabt overskrifter og debat i hele verden. Men i Dansk Industri er NSA og Edward Snowden stadig et meget følsomt emne, som derfor blev censureret væk fra en vejledning til organisationens medlemmer. Det skriver Politiken.

Den nye vejledning er skrevet af DI ITEK’s sikkerhedsudvalg, der rummer eksperter fra it-sikkerhedsfirmaer. Guiden skulle blandt andet forklare, hvordan man som dansk firma kan beskytte sig bedre mod industrispionage, der sker gennem hacking og digital overvågning.

Oprindeligt blev NSA nævnt 39 gange i vejledningen, der også rummede links til en række af de dokumenter, som Edward Snowden har sørget for er blevet offentliggjort. Men da Dansk Industri lagde vejledningen online den 13. marts, var alle spor af NSA, GCHQ og Snowden fjernet. To dage senere valgte organisationens direktør, Tine Roed, at fjerne guiden fra DI’s hjemmeside.

Forfatterne til den nu forbudte vejledning er stærkt forundrede. At nævne nogle af de afsløringer, Snowden har gjort mulige, er relevant og ikke et spørgsmål om holdninger, men facts, mener Mette Nikander, direktør for sikkerhedsfirmaet C-Cure. Peter Kruse fra CSIS kalder situationen ’meget politisk’ og afventer en forklaring.

Ifølge Dansk Industris direktør manglede der opbakning i medlemskredsen til vejledningen, som derfor blev trukket tilbage, men hvilke medlemsfirmaer der protesterede, vil direktøren ikke fortælle.

Folk fra sikkerhedsudvalget spekulerer i, om det kan være store amerikanske firmaer som Microsoft og IBM, der ikke ønsker fokus på overvågning fra de amerikanske myndigheder. Der kan også være problemer med NSA-historier i forhold til landets forhold til USA og Storbritannien, lyder en vurdering.

Opdatering: Microsoft Danmark oplyser, at firmaet aldrig har været imod indholdet i vejledningen, men tværtimod har været med til at skrive indholdet.

Det er ikke første gang, at NSA og Snowden giver anledning til ballade hos DI ITEK – brancheorganisationen for it-firmaer i Dansk Industri. Den tidligere direktør for DI ITEK, Tom Togsverd, fortalte i oktober 2013, at NSA også stod bag industrispionage mod danske virksomheder. Den melding måtte han trække tilbage kort tid efter med et skriftligt dementi. Efterfølgende stoppede Tom Togsverd som direktør for ITEK efter 15 år på posten.

Teknologi, som kan fjernstyre smartphones og gøre telefonerne ubrugelige for tyve, kan spare amerikanske forbrugere 2,6 milliarder dollar. Det viser nye beregninger, ifølge it-world.

Det har fået det amerikanske politi og politikere til at presse på, for at gøre tyverisikring til standard i alle smartphones. De mener nemlig, at det vil reducere antallet af stjålne smartphones, hvis telefonerne bliver ubrugelige i det øjeblik, de bliver stjålet.

Mobiludbyderne har dog modstået presset, og har endnu ikke gjort tyverisikring som en del af standardpakken i en ny telefon. Det har nu fået amerikanske politikere til at forslå en ny lov, der vil gøre tyverisikring lovpligtig.

Beregninger fra Creighton Universitet viser, at sådan en lov kunne spare amerikanerne mange penge. Faktisk omkring 2,6 milliarder dollar eller omkring 14 milliarder kroner.

De største besparelser vil være at finde i billigere forsikringer, som i dag koster amerikanerne 4,8 milliarder dollar årligt. Derudover bruger de amerikanske forbrugere 580 millioner dollar på at erstatte stjålne smartphones.

Hvis en obligatorisk tyverisikring virkede efter hensigten, ville de fleste af de 580 millioner dollar være sparet, fordi en smartphone som hælervare ville være værdiløs. Endnu to milliarder dollar kan spares, hvis forbrugerne skifter til en forsikring, som ikke dække tyveri.

Den amerikanske it-sikkerhedsgigant RSA har implementeret to krypteringsværktøjer designet af NSA til at blive brudt. Det srkiver Reuters.com.

Opdagelsen blev fundet af professorer fra blandt andre University of Wisconsin og University of Illinois, og den indikerer, at NSA har haft mulighed for at infiltrere amerikanske sikkerhedssystemer udviklet af RSA nemmere end tidligere antaget.

Sidste år rapporterede Reuters om en aftale mellem RSA og NSA, hvor sikkerhedsgiganten fik 10 millioner dollar fra den amerikanske efterretningstjeneste for at anvende og promovere en række usikre krypteringsteknologier.

Samtidig gjorde RSA tilfædighedsgeneratoren Dual Elliptic Curve, DRGB, til standard i sin sikkerhedssoftware BSAFE. DRBG er bevidst designet med et sikkerhedshul, som gør sikkerhedssoftwaren BSAFE fra RSA sårbar overfor overvågning fra NSA og andre, der kender til sikkerhedshullet.

Men nu er endnu en NSA-bagdør opdaget af flere universiteter. RSA har nemlig implementeret endnu et stykke mistænkelig kode med tilknytning til NSA: Softwaren “Extended Random”, der er officielt er udviklet til at sikre hjemmesider. Flere forskere har dog fundet et sikkerhedshul, der gør det mange gange nemmere for NSA at bryde sikkerheden.

RSA benægter dog af have været bevidst om sikkerhedshullerne.

Det er dog langt fra første gang NSA har gjort sig behjælpelig med at udvikle sikkerhedssoftware. Efterretningstjenesten har i årtier samarbejdet med private amerikanske virksomheder for angiveligt at gøre software og dermed amerikansk infrastruktur mere sikkert.

Det gav et ordentligt rabalder, da det danske firma Danske Solhaver bragede frem i pressen med et nyt koncept for salg af solenergi, hvor firmaet med inspiration i andelsbevægelsen ville sælge 190 MW sol til danskerne.

Nu bliver der dog sået gevaldig tvivl om, hvorvidt Danske Solhaver, i øvrigt anført af den dømte våbensmugler Nielsk Holck, overhovedet kan få lov til at få statsstøttet deres megaprojekt, hvilket er hele udgangspunktet finansieringen af projektet. Det skriver Børsen.

Ifølge Børsen bliver der sået tvivl om troværdigheden, da Danske Solhavers juridiske rådgiver Bech Bruun nu afviser at have blåstemplet firmaets mulighed for at modtage statsstøtte på den såkaldte overgangsordning – en blåstempling, som virksomheden ellers selv har brystet sig af at have.

»Vi har ikke forholdt os i detaljen til, om hele setuppet kvalificerer sig til overgangsordningen,« siger partner i Bech-Bruun Peter M. Andersen til Børsen.

Danske Solhavers direktør Mikkel Palsby erkender over for Børsen, at godkendelsen til overgangsordningen er en egenvurdering fra hans side.

Dermed er det mere end usikkert, at det ellers stort anlagte projekt nogensinde kommer til at se dagens lys.

Danske Solhaver vil sælge 475 planlagte anlæg rundt omkring i landet, som efter planen skal indbringe godt 1,2 mia. kroner fra solgt strøm til elnettet. Det er den bunke penge, som den normale dansker efter planen skal opnå udbytte af ved at investere i anlæggene i første ombæring.

Projektet fik en del omtale, da Danske Solhaver annoncerede projektet i forrige uge.

Projektet var ambitiøst og idéen bag umiddelbart sympatisk, men med en samlet kapacitet på 190 MW ville det bryde fuldstændig med finansieringen for det danske energiforlig, som kun har finansiering til samlet 800 MW i 2020. Med Danske Solhavers projekt vil den udbygning øges til 910 MW i 2020.

Annonceringen af projektet kom efter regeringen sidste år havde store problemer med de mange huller i solcellelovgivningen, der også kostede daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) en såkaldt næse. Blandt andet fordi det blev muligt at omgå reglerne for maksimumkapaciteten på anlæg på 400 kW, som kunne omgås ved at stille dem op ved siden af hinanden på eksempelvis bar mark, og derved reelt have etableret en pengemaskine, der solgte strøm til nettet for en fordelagtig høj afregningspris.

Politikerne og klima- og energiministeren kaldte det for spekulation, men en række virksomheder nåede dog at investere i solceller og aktiver i forbindelse med projekterne. For at beskytte nogle af de investorer, der hævdede at være gået i gang med deres projekter i god tro, etablerede man den såkaldte overgangsordning, der skulle give de, der var længst i projekterne, en særlig tilladelse til at installere solceller på jorden.

Ingeniøren skrev tidligere om den ambitiøse virksomhed Viridis, der ville sælge solcelleanlæg til 600 landmænd og derved gøre landbruget grønnere. Firmaet gik konkurs, men det er udspringere af netop Virids, der står bag Danske Solhaver.

Danske Solhaver har altså ingen formel indikation af, om de vil være egnet til at modtage støtte på 1,16 kr. pr. kWh, som afregningsprisen ligger på for 2014, selv om virksomheden har givet det indtryk udadtil. Ifølge Børsen vil Danske Solhaver netop argumentere for, at man nåede at købe stort ind af solceller fra Kina.

Som Ingeniøren tidligere har skrevet drejede Viridis dog selv nøglen om, efter man erkendte, man ikke ville komme i betragtning til den overgangsordning, da man manglede at kunne leve op til flere krav – blandt andet manglede virksomheden at få foretaget en række VVM’er.

Der bliver alligevel ingen lodtrækning blandt de solcelleejere, der i går søgte om støtte fra 20 MW-puljen, der i går på få timer blev overtegnet.

I stedet skal det fremover være antallet af solskinstimer lokalt, der afgør, hvilke solcelleejere der kan modtage den begrænsede mængde støtte. Det fremgår af et endnu ikke offentliggjort notat fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, som Ingeniøren har fået indsigt i.

‘En prioritering efter solindstråling vil give den mest optimale udnyttelse af de sparsomme økonomiske ressourcer,’ hedder det i notatet.

Ministeriet har gennemført en række analyser, der er baseret på DMIs kort over solindstrålingen i hele Danmark. Solindstrålingen måles kiloWattpeak og definerer den standardiserede eller nominelle topydelse af et solcellemodul under internationalt specificerede testforhold.

Analysen fra ministeriet viser, at der kan være en forskel i solindstrålingen på 20 pct. mellem den bedste og den dårligste placering i Danmark.

Ingeniøren har bedt Teknologisk Institut om at vurdere oplysningerne i notatet. Seniorkonsulent Ivan Katic siger, at tallene er korrekte, og at en omfordeling af en pulje på for eksempel 20 MW efter solskinsprincippet vil kunne give op til 3,8 GWh mere el på årsbasis. Det svarer til et års elforbrug i knap 1.000 husstande.

Enhedslistens energipolitiske ordfører Per Clausen kender ikke til notatet om det nye princip, men synes, at det lyder som en strålende idé:

»Jeg kan faktisk ikke forstå, at Energistyrelsen ikke er kommet på den idé for længe siden,« siger han.

Data fra DMI, viser, at det især bliver solcelleejere på Bornholm, ved Skagen og på Læsø, der vil få gavn af den nye støtteordning. Omvendt må solcelleejere i Midt- og Sydjylland og det centrale Fyn nok se frem til, at kassen nu bliver lukket i. Solen skinner ganske enkelt ikke nok i det mørkeste Jylland.

Nyheder om solceller i din indbakke? Tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Borgmester Winni Grosbøll (A) fra Bornholms Kommune jubler over udsigten til at modtage mere støtte, som hun mener vil lande det helt rette sted både geografisk og miljømæssigt.

»Bornholm er jo i forvejen kendt som solskinsøen, og den her løsning passer rigtig godt ind i vores image som grøn ø,« siger Winnie Grosbøll.

Hun peger på, at Bornholm lige nu har stribevis af energirenoveringsprojekter, hvor solceller indgår. Det gælder både på kommunens skoler og andre kommunale bygninger. Endelig har forsvaret på den lokale kaserne et kæmpe solcelleprojekt, der bliver til Danmarks største solcelleanlæg.

»Vi har masser af ideer og konkrete projekter, der vil få gavn af støtten. Så jeg er meget glad for den nye støtteordning,« siger Winnie Grosbøll.

I notatet skriver ministeriet, at det er på tide at lave et opgør med det ‘millimeterdemokrati’, der har præget solcelleordningen. Samtidig kan regeringen vise, at man tager udkantsdanmark alvorligt, da de mest solbeskinnede arealer ligger væk fra hovedstaden og vil generere lokale arbejdspladser.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R).