Monthly Archives: April 2014

Danmark bør have et akutberedskab, der med én times varsel kan rykke ud til eksempelvis olieforurening i de danske farvande, hvor risikoen for skibsulykker er størst.

Sådan lyder et nyt konceptforslag fra firmaet Griffin People, der præsenterede forslaget for Forsvarsudvalget i sidste uge. Det kommer som en konsekvens af årelange problemer med at sikre kvaliteten af det danske havmiljøberedskab, der hører under forsvaret.

»Uanset hvor mange defensive sikkerhedsforanstaltninger vi har, vil der der altid være en risiko for ulykker. Det kan vi håndtere med et akutberedskab,« siger Peter Deichmann, der er managing partner i Griffin People.

Griffin People udvikler koncepter og projekter inden for områder som sikkerhed, energi og miljø og består af folk med erfaring fra forsvaret og private virksomheder.

Idéforslaget, der primært er udviklet af tidligere flotilleadmiral, Niels C. Borck, partner i Griffen Peolple Maritime, går ud på bruge de nuværende ressourcer, der allerede er på plads i Marinehjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, til at varetage det akutte beredskab i indre danske farvande, hvor 60.000 skibe årligt passerer.

Det skal ske fra 12 akutstationer fordelt rundt om i de mest risikofyldte områder som Storebælt, Femern Bælt, ved Skagen og Bornholm.

»Havmiljøberedskabet har været stærkt omdiskuteret i over 20 år. Med den her løsning bruger vi lidt af de cirka 2.500 årsværk fra Marinehjemmeværnet til at varetage opgaven samt personel fra Beredskabet. De er på plads i de risikofyldte områder i forvejen, og de er motiverede,« fremhæver Peter Deichmann.

Han slår på, at forsvarets miljøskibe i dag er på 16 timers beredskab. Det er langt fra de to timer, som den internationale Helcom-konvention anbefaler, og hertil kommer sejltiden frem til en eventuel ulykke.

Strøm og vind kan lynhurtigt sende store mængder olie på land. I eksempelvis Storebælt er tempo altafgørende, for når først olien er kommet på land, er det for sent – både fra et miljømæssigt og et økonomisk synspunkt, lyder argumentet.

»Der kan let gå et døgn, før de store miljøskibe er på plads i de indre farvande, og så er skaden sandsynligvis sket,« siger Peter Deichmann.

Griffin People foreslår konkret at opgradere Marinehjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen med 12 multifunktionsskibe. Det er hurtiggående skibe, der er 30-40 meter lange og udstyret med moderne flydespærrer, bomme og olieskimmere.

Hvert skib vil have tre personer fra Marinehjemmeværnet samt op til fire personer fra Beredskabet ombord.

»Den type skibe bruges blandt andet i USA og Holland og har mange funktionsmuligheder. De er hurtige og kan sikre den første inddæmning af olie eller andre substanser, indtil der kommer større skibe frem. Eller man sejler pramme ind for at bjærge olien,« forklarer Peter Deichmann.

Marinehjemmeværnet har i dag et beredskab på en time. Med nye skibe stationeret langs risikoområderne, kan de skibe være fremme i løbet af 1-2 timer, og omkostningerne vil ud over skibene være minimale, da der overvejende er tale om frivillig arbejdskraft.

Væk fra risikområderne kan forsvaret fastholde det nuværende standardberedskab.

De frivillige skal naturligvis opkvalificeres, og der skal bygges skibe. Griffin People anslår løst sat, at 12 små skibe vil koste nogenlunde det samme som ét større miljøskib, men det vil kræve mere detaljerede analyser, lyder det.

Samtidig lægger firmaet op til, at man samtænker havmiljøberedskabet med søredning i de farvande. Der er flere ens parametre. Blandt andet er hastighed altafgørende i både redningsaktioner og havmiljøberedskabet, lyder forklaringen.

»Der vil være tale om en både effektiv og relativ billig løsning set med samfundsbriller,« siger Deichmann, der blandt andet har en fortid i Terma.

Ifølge Griffin People skal akutberedskabet ses i sammenhæng med en anskaffelse af nye miljøskibe. Som tidligere omtalt er forsvarets miljøskibe både nedslidte og for længst forældede.

Om alle fire miljøskibe skal erstattes af nye, vil Peter Deichmann ikke spekulere i, men med et akutberedskab vil der næppe være behov for fire store skibe, da de mindre skibe vil tage sig af de lavere farvande.

»Du vil stadig have behov for at trække på større kapaciteter, men du vil få et langt hurtigere reagerende og effektivt beredskab på de mindre dybe områder. Historien viser, at der er behov for det,« siger han.

Opstil flere vindmøller på land på bekostning af biogas, havvindmøller og solcelleanlæg. Sådan lyder anbefalingen til en mere omkostningseffektiv energipolitik fra Produktivitetskommissionen.

Kommissionen fremlagde i dag sin endelige rapport, der hidtil har været offentliggjort i bidder, og her optræder der for første gang et afsnit om energi, hvor konklusionen er at læse.

At vindmøller på land er det billigste lige nu, kommer ikke som nogen overraskelse, men det bliver næppe en sådan strategi, der kommer til at holde landet kørende og giver grønnere teknologier et spark fremad, fastslår afdelingschef i Dansk Energi Charlotte Søndergren.

»Det er rigtigt, at en havvindmøllepark er omtrent dobbelt så dyr, og man skal også være opmærksom på, hvad der er billigt. Men man er også nødt til at se på, hvad der er muligt,« siger hun.

»På land er der meget begrænsede områder, hvor man kan opstille vindmølleparker uden at genere nogen, så fremover vil udbygningen her primært dreje sig om udskiftning til større møller frem for flere. På havet er potentialet anderledes større, og der er flere store europæiske lande og spillere til stede, så derfor er potentialet også til stede for at gøre dem billigere på den lange bane,« fastslår hun.

Charlotte Søndergren påpeger, at det især er de ambitiøse klimapolitiske målsætninger, Danmark har forpligtet sig til, der gør, at det bliver dyrere på kort sigt, men når først vi er kommet godt i gang, skulle resultaterne også gerne vise sig på bundlinjen.

»Det billigste på den korte bane er ikke nødvendigvis det billigste på den lange bane, og så er der nogle områder, som f.eks. sol, som vi har valgt at støtte, selv om det er dyrt,« siger hun.

Produktivitetskommissionen indikerer dog også, at havvindmøller nok er kommet for at blive, men at det i så fald ville være en god idé at gøre afleveringstidspunktet for havvindmølleparkerne mere fleksible, så leverandørerne ikke bliver stresset til at vælge dyre løsninger, men kan give sig tiden til at finde den bedste placering til de billigste penge.

Dette støtter Charlotte Søndergren og Dansk Energi i høj grad op om, da det netop vil gøre det muligt at få udviklingen med.

»Vi så det med Anholt Havvindmøllepark, som mange sagde, kunne være blevet anlagt billigere, hvis man havde været lidt mere fleksibel og ikke satte den økonomiske straf for ikke at blive færdig til tiden så højt,« siger hun om den nye møllepark, som Dong skulle anlægge på tre år.

Det kostede blandt andet et tocifret millionbeløb alene at få scannet havbunden for sten, som monopælene ikke måtte støde på, for at nå tidsfristen. I alt kom havvindmølleparken til at koste 10 mia. kroner, og Dong var den eneste, der bød på opgaven.

Dansk Energi har også hæftet sig ved afsnittet i rapporten om det intelligente elnet – smartgrid – hvor de hilser anbefalingerne velkommen.

Produktivitetskommissionen vil nemlig gerne give elselskaberne mulighed for her at fokusere på disse mere langsigtede muligheder i stedet for blot at udbygge elnettet ved at købe tykkere kabler.

Samtidig anbefales det at undersøge nærmere, hvad fordelene og ulemperne er ved at fastholde en vis produktion af naturgas, da den giver en vis stabilitet og fleksibilitet i elforsyningen i stedet for en total udfasning. Dette er Charlotte Søndergren også enig i.

»Dette er også superinteressant. Man vil gerne have biogas hurtigt, men vi mener, at det er vigtigt at passe på sine naturgasnet i i hvert fald 10-20 år endnu. Biogas er lidt mere usikker, og derfor er det en fordel, hvis de to kan gå hånd i hånd en tid,« siger hun.

Produktivitetskommissionen peger desuden på vigtigheden af at få undersøgt, om Danmark bør indgå på det svensk-norske marked for grønne certifikater eller på anden vis sikre teknologineutralitet i forhold til støtte af vedvarende energi, og også om den nuværende PSO-støtteordning med fordel kan omlægges, så finansieringen ikke pålægger forbrug af vedvarende energi, og støtten indgår på de årlige finanslove på linje med andre offentlige indtægter og udgifter.

Operaen i Oslo, der kridhvid som et isbjerg skulle hæve sig over det blå hav i bunden af fjorden, bliver stadig mere gulspættet. Tilsyneladende usystematisk bliver nogle af de marmorplader, som operaen er bygget af gulbrune, mens andre forbliver hvide.

Misfarvningen af det bare syv år gamle prestigebyggeri skyldes polymerkemi, konkluderede en geolograpport, udarbejdet for den statslige bygherre i fjor.

Geologerne fastslog også, at den misfarvning, som nu spreder sig, er uden sammenhæng med den, der opstod inde i operaens foyer i 2007, og som skyldtes korrosion med jernforbindelser i stenen. Vand i stenene kunne nemlig ikke slippe ud, fordi stenene under byggeriet var dækket med beskyttende pap.

Dengang der skulle vælges sten til operabyggeriet, blussede en ophedet debat med nationale undertoner op. Mange nordmænd mente ligesom forskningsinstitutionen Sintef, at norsk granik var bedst egnet, og flere geologer advarede mod at bruge marmor. Arkitektfirmaet Snøhetta holdt imidlertid fast på marmoren, fordi den ældes smukkere end sten samt med begrundelsen, at ‘en vaskemaskine, som på et par par dage kører over operaen med børster, og en højtryksspuler er nok til at holde aldringsprocessen i marmoren i skak’.

Dén teori viste sig dog ikke at holde stik. Så til at rådgive sig om det pinagtige problem har Statsbygg hyret professor Lucia Toniolo fra det polytekniske universitet i Milano. Til Teknisk Ukeblad siger hun, at det kan være den mikrometertynde polymerimprægnering, der er anvendt på marmoren, som oxiderer. Men hun har ikke nogen forklaring på, at det sker så pletvist.

Imprægnering holder kun ti år

Skønt Statsbyggs geologer i dag siger, at imprægneringen burde have været testet på forhånd, mener de ikke, man kan kritisere, at det ikke blev gjort på et tidspunkt, hvor det var nyt og ukendt.

Ifølge Milano-professoren holder en imprægnering maksimalt ti år på en vertikal flade og endnu kortere på en horisontal flade, hvor den oven i købet bliver udsat for meget slid.

Endnu er det langtfra sikkert, at imprægneringen er synderen, men hvis den er, kan misfarvningen enten fjernes mekanisk, kemisk eller med laser.

Forvaltningschef Anett Andreassen i Statsbygg siger, at det overvejes at deltage i et forskningsprojekt, som Lucia Toniolo er ved at igangsætte for at få mere viden.

»Vi må jo forstå, hvad der sker og se, om det er muligt at reversere processen,« siger hun til Teknisk Ukeblad.

Blødgøreren DEHP er et hormonforstyrrende phthalat, der har skadelige effekter på blandt andet fertilitet og fosterudvikling.

Men da det bliver brugt i medicinsk udstyr, såsom blodposer og slanger, som er livsvigtigt udstyr på hospitalerne, er der endnu intet lovmæssigt krav om, at stoffet skal erstattes af mindre skadelige alternativer.

Det er derfor fortsat op til industrien, der fremstiller det medicinske udstyr, at bestemme, om de vil udskifte stoffet. Og for at hjælpe dem på vej, har Miljøstyrelsen nu udgivet en liste over ti alternative stoffer, der har samme blødgørende funktioner som DEHP, men som er mindre skadelige og allerede i brug i medicinsk udstyr.

Listen er blevet til på baggrund af de data, som industrien har meldt ind til EU om stofferne i henhold til kemikalielovgivningen Reach, hvor kemiske stoffer skal registreres, før de må markedsføres.

Dog har der ikke været tilstrækkeligt med data til rådighed til at kunne udtale sig om alle 10 stoffers effekter på sundhed og miljø. Især mangler der viden om, hvorvidt stofferne er hormonforstyrrende, som netop er det, der vækker størst bekymring ved anvendelsen af phthalater i medicinsk udstyr, påpeger kemiker ved Miljøstyrelsen Shima Dobel.

»Men tre af stofferne, COMGHA, DEHT og DINCH, har udvidede datasæt og giver ikke anledning til mistanke om skadelige effekter. Derfor er vi ret overbeviste om, at de er at foretrække frem for DEHP,« siger Shima Dobel.

For svag konklusion

Det er bare for svag en konklusion til, at industrien vil begynde at udskifte DEHP, lød det fra blandt andre den danske talsperson fra den europæiske brancheorganisation PVCMed Alliance, Ole Grøndahl Hansen, der var til stede på konferencen i Industriens Hus, hvor Miljøstyrelsen sammen med Sundhedsstyrelsen præsenterede de ti alternativer i sidste uge.

• ASE – sulfonsyrer, -C10-21-alkan-, -phenylestere
• ATBC – tributyl-O-acetylcitrat
• BTHC – butyl trihexyl citrat
• COMGHA – glycerider, castor-olie-mono-, hydrogeneret, acetate
• DEHT – bis(2-ethylhexyl)terephthalat
• DINA – diisononyladipat
• DINCH – Diisononyl cyclohexanedicarboxylate
• DOA/DEHA – bis(2-ethylhexyl)adipate
• ESBO – sojaolie,-epoxideret
• TOTM/TEHTM – tris(2-ethylhexyl)benzen-1,2,4-tricarboxylat

Kilde: Miljøstyrelsen

40 procent af alt medicinsk plastudstyr er lavet af PVC, hvor DEHP ofte bliver brugt som blødgører af materialet. PVCMed Alliance har bidraget med data til de toksikologiske undersøgelser, som ligger til grund for listen over de ti alternativer.

»Vi har brug for en liste over sikre stoffer, så vi ikke risikerer at udskifte med noget, som i næste uge bliver vurderet som lige så skadeligt,« siger Ole Grøndahl Hansen, der også er direktør i PVC Informationsrådet.

Direktør for den danske medicoindustri, Peter Huntley, ønskede sig også en klarere udmelding om alternativerne. Han fremlagde på konferencen en undersøgelse blandt medlemmerne, der viste, at de 15 procent af virksomhederne, der endnu ikke havde gjort tiltag for at udskifte DEHP i produktionen, angav usikkerheden om alternativernes mindre skadelige virkninger som afgørende årsag til, at de stadig ikke udskiftede DEHP.

Men det er industriens ansvar at frembringe de nødvendige data for de stoffer, som de fremstiller, understreger Miljøstyrelsens Shima Dobel.

»Det er ikke muligt at blåstemple et kemisk stof som fuldstændig ufarligt – der kan altid komme ny viden, som viser det modsatte,« siger hun.

Derfor må det stadig være bedre at vælge et alternativ, som der eksempelvis er 50 procent sikkerhed for, er mindre skadeligt, end at fortsætte med et stof, som med 90 procent sikkerhed er hormonforstyrrende, forklarer Shima Dobel.

EU-lovgivning på vej

Allerede i 2005 forbød EU anvendelsen af tre phthalater, DEHP, DBP og BBP, i legetøj og andet, der er beregnet til børn under tre år. Medicinsk udstyr er dog undtaget, hvilket betyder, at nyfødte for eksempel stadig kan blive udsat for DEHP fra slanger, kuvøser og andet på hospitalerne.

Men der er ny lovgivning på vej fra EU, som for tiden barsler med en revidering af direktivet for medicinsk udstyr. Her bliver det blandt andet foreslået, at phthalater skal være udfaset i medicinsk udstyr i løbet af otte år, med mindre producenten kan bevise, at der ikke findes alternativer.

Medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S), der også lagde vejen forbi præsentationen af de ti alternativer, havde dog gerne set en kortere udfasningsperiode. Derfor er hun også ude med en opfordring til industrien:

»Det er op til industrien om at handle – ikke mere snak om, hvis ansvar det er. Hvis vi skal vente, indtil vi ved med 100 procents sikkerhed, at alternativet ikke kan vise sig skadeligt, så skal vi jo helt lade være med at gøre noget,« siger Christel Schaldemose, der medlem af Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

Det er dog en bekostelig affære for industrien at betale for helt nye human- og miljøtoksikologiske undersøgelser af det samme medicinske udstyr, hvis de erstatter DEHP med et andet stof, understreger Ole Grøndahl Hansen. Alligevel er han er overbevist om, at industrien nu vil fremskaffe de manglende oplysninger om de alternative stoffer.

»Nu hvor Miljøstyrelsen har udpeget nøjagtigt, hvor der mangler data, er jeg helt sikker på, at industrien vil gå i gang med at skaffe dem, så de kan sikre sig, at stofferne er sikre og lige så brugbare som blødgørere som DEHP,« siger Ole Grøndahl Hansen.

Skulle industrien ikke selv fremskaffe de manglende oplysninger, kan Miljøstyrelsen vælge at melde stofferne ind til evaluering hos EU under Reach. Hvis evalueringen viser, at der mangler dokumentation for at vurdere stofferne, kan industrien i henhold til kemikalielovgivningen blive pålagt at udføre tests.

Den danske komet-startup Airtame er nu løbet ind i et klassisk crowdfunding-problem. Holdet bag har været nødt til at udskyde leveringen af den populære HDMI-dongle fra maj måned til oktober.

De unge danskere, der vandt prisen for årets startup på den internationale CES-messe i Las Vegas, er blevet overvældet af den store efterspørgsel på det lille produkt, der trådløst deler dit skærmbillede fra pc’en med dit tv.

Da Airtame gik live på Indiegogo, hvor kampagnen kørte, var målet at indsamle godt 870.000 kroner, som lynhurtigt blev indfriet, og det totale beløb endte på 7 millioner kroner. Samtidig havde holdet i sin oprindelige køreplan regnet med at skulle levere 1.800 enheder, men det tal er nu på 15.000.

»Vi ville have haft produkterne ude ved jer inden sommer, men endnu mere end det, ønsker vi at sende jer den bedste trådløse HDMI-dongle på markedet,« skriver Airtame som begrundelse i en pressemeddelelse, hvor det understreges, at der ikke er problemer med hverken udviklingen eller produktionen af donglen.

Den populære dongle skal konkurrere direkte med giganter som Googles Chromecast, der netop er kommet til salg i Danmark, og Apple TV. Mere end 9.000 mennesker fra hele verden har støttet det danske projekt via crowdfundingsitet Indiegogo.

Den kommunale solcellepulje på 20 MW nåede knap nok at åbne, før den var fyldt ud med ansøgninger fra kommuner. I skrivende stund har puljen været åben i knap syv timer og har allerede oversteget loftet på 20 MW med knap 500 kW.

Reglerne for fordelingen af puljen er udstukket af Energistyrelsen og indebærer, at den dag puljen overskrider sit maksimum, skal der trækkes lod om de indkomne ansøgninger. Det viste sig altså at blive samme dag, som puljen åbnede, og dermed bliver det fuldstændig tilfældigt, hvem der får andel i puljen.

Fordelingen foregår i praksis ved, at kommunerne modtager en kvittering for, at deres ansøgning er modtaget. Herefter vil der ifølge Energinet.dk, som forvalter puljen, kunne gå op imod en måned, før kommunen får endeligt tilsagn.

Ansøgningerne er altså endnu ikke gennemlæst for, om de lever op til kravene, og ansøgertallet kan derfor ske at falde lidt igen. Af samme årsag tager Energinet.dk stadig imod ansøgninger, der alle vil indgå på lige fod med de andre i bunken.

Lodtrækningen bygger på et princip om ligebehandling, der betyder, at alle former for ansøgningsplatforme skal behandles ens, så det ikke er en fordel at søge digitalt frem for på papir.

Da Ingeniøren i sidste uge talte med Energinet.dk, forventede sektionschef Martin Lervad Lundø også, at det ville blive en rigtig travl mandag.

»Vi har kendskab til i hvert fald 7,5 MW installeret effekt i form af eksisterende anlæg, som vi derfor går ud fra vil søge. Så er der 12,5 MW tilbage, og derfra kan vi kun komme med gisninger, men vi forventer, at det kommer til at gå meget hurtigt med at få fyldt puljen ud,« sagde han tirsdag i sidste uge.

Ansøgninger i puljen er mandag eftermiddag fortsat støt stigende, og kl. 13:40 lå den totale effekt i ansøgningerne på 20,4701 MW.

Det bliver en inkarneret Lego-mand, der fremover skal stå i spidsen for Grundfos-koncernen.

Den 48-årige Mads Nipper, der i dag er Executive Vice President i Lego, er netop udpeget som afløser for Carsten Bjerg, som i december sidste år blev fyret efter seks år som koncernchef.

Klar til et karriereskift? Opret et cv – og lad din næste arbejdsgiver finde dig.

Med vagtskiftet på chefkontoret får pumpegiganten nu en cand.merc.er i international business i toppen. Den afgåede koncernchef, Carsten Bjerg, er uddannet akademiingeniør.

Det var utilfredshed med virksomhedens nøgletal og ’uudnyttede vækstpotentiale’, der udløste fyringen af Carsten Bjerg i december.

Grundfos sparker topchefen ud.

Ifølge bestyrelsesformand Jens Moberg har Mads Nipper den solide ballast inden for strategi, forretningsudvikling, salg og markedsføring, som er nødvendig på en global markedsplads, som Grundfos befinder sig på:

»Mads er ekstremt kundeorienteret og har i sin karriere bevist, at han formår at skabe nye veje til vækst. Jeg glæder mig til sammen med ham at udnytte det kæmpestore potentiale, Grundfos har for vækst på både eksisterende og nye markeder,« siger Jens Moberg i en pressemeddelelse.

Ikke overraskende glæder Mads Nipper sig til at blive en del af Grundfos-koncernen:

»Jeg har valgt Grundfos, fordi det er en værdibaseret virksomhed, der gennem kvalitetsprodukter forbedrer kundernes tilværelse og samtidig gør noget godt for verden. Jeg har nydt hvert eneste minut hos Lego, en fantastisk virksomhed med fantastiske produkter og fantastiske medarbejdere. Nu er det tid til nye og spændende udfordringer, og dem ser jeg frem til,« udtaler Mads Nipper i pressemeddelelsen.

Mads Nipper har arbejdet i Lego, siden han blev færdig med sin uddannelse fra Handelshøjskolen i Aarhus i 1991. Han sidder desuden i bestyrelsen for Tulip Food Company, Stokke og Designskolen Kolding.

Den nye topchef tiltræder 1. august.

Skibe fra lande som Kina, Japan, USA, New Zealand, Malaysia og Sydkorea sejler i øjeblikket rundt i Det Indiske Ocean 1.800 kilometer vest for den australske by Perth, og besætningerne om bord bliver stadig mere frustrerede over at hive affald op på dækket.

På den fjerde uge af efterforskningen efter det forsvundne Boeing 777 fra Malaysian Airlines er det blevet tydeligt, at de omkring 500 mulige vragdele, der er spottet i eftersøgningsområderne af satellitter, ikke stammer fra flyet. Der er derimod tale om alt træpaller til plasticstykker og fiskenet. De seneste mest lovende objekter i efterforskningen blev spottet af det australske Orion-fly i søndags. Objekterne var fire orange genstande, men i dag, mandag, viste de sig at være fiskebøjer med tilhørende net.

For den danske miljøbiolog Henrik Pedersen er de mange stykker affald i et af verdens mest isolerede områder ingen overraskelse. Han forbereder en ekspedition, der netop skal se nærmere på affaldsforekomsterne i flere af klodens største havområder.

»Det er under ulykkelige omstændigheder, vi bliver gjort opmærksom på problemerne med affald i havet. Det Indiske Ocean er kendt for at have områder, hvor havstrømme og vind roterer på en måde, der pakker affaldet sammen,« siger Henrik Pedersen.

De sammenpakkede områder af affald bliver ofte omtalt som gyre, eller affaldsøer. Forskere har identificeret fem af slagsen: En i det nordlige Stillehav, en i det sydlige Stillehav, en i det nordlige Atlanterhav, en i det sydlige Atlanterhav, og en i det sydlige Indiske Ocean.

Affaldsøerne flytter sig med vejret, men befinder sig typisk i stille områder. Den amerikanske forsker og langturssejler Charles Moore var en af de første til at beskrive affaldsøen i det nordlige Stillehav, da han krydsede havet i 1997. Dengang kunne han berette om spredte øer af affald, så langt øjet rakte, og det tog ham flere uger at sejle gennem affaldet, før han fandt et rent hav.

Efterfølgende undersøgelser viste, at der i gennemsnit var seks gange mere plastic end plankton i det nordlige Stillehavs plasticsuppe.

I Det Indiske Ocean har flere satellitbilleder spottet store vragstumper på både 15 og 24 meter, men ifølge flere forskere kan det sagtens være plastic.

»Vi bruger store plasticstykker til en meget bred vifte af formål i dagligdagen fra afdækning af landbrugsmarker til stilladser. Hele tiden sker der en transport af plastic fra land via floderne eller via luften til havet. Naturkatastrofer som tsunamien øger yderligere hastigheden af den transport,« siger Henrik Pedersen.

Følg mysteriet om MH370 – abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev

Tsunamien i 2011 skyllede omkring fem millioner ton materiale i havet, lyder estimatet fra den japanske regering ifølge New York Times. Selvom 70 procent sank på kort tid, blev en stor del spredt over det nordlige Stilehav, og store genstande som kajanlæg på over 20 meter samt både og containere flød helt frem til den amerikanske vestkyst.

Undersøgelser af affaldsøer i Stillehavet har også vist, at satellitbilleder kun viser under halvdelen af de reelle plasticmængder, der ofte flyder lige under overfladen.

Plasticflasker bliver i havet i 450 år

Ifølge den danske miljøbiolog Henrik Pedersen ender alene 90.000 plasticflasker i naturen hvert minut, og en stor del finder vej til ‘den blå hylde’, hvor de først bliver nedbrudt til mikroplastic efter 450 år.

Se Ingeniørens fokus om Malaysian Airlines MH370

De små stykker plastic ender så i maven på havskildpadder, der forveksler dem med gopler, eller på albatrosser, som ikke når at blive kønsmodne, før de dør. Netop det problem vil Henrik Pedersen undersøge på Midway-øerne i Hawaii-øgruppen. Planen er også at undersøge bestemte fisk, når de vandrer op og ned i vandsøjlen med døgnets rytme i et forsøg på at følge deres løbende optag af plastic.

Hvis det blev nemmere for højtuddannede udlændinge at få tilladelse til at arbejde i Danmark, ville det være en fordel for vores erhvervsliv.

Det mener 67 procent af topcheferne i de 1.000 største danske virksomheder ifølge en rundspørge fra Berlingske Research, som offentliggøres i en artikel i Berlingske i dag.

Læg dit cv på Jobfinder og bliv synlig for din næste arbejdsgiver.

Kun to procent vurderer, at en lempelse af ordningerne vil have en negativ effekt på erhvervslivet.

Derudover vurderer 72 procent af topcheferne, at Danmark har brug for flere engelsksprogede skoleklasser.

Thomas Honoré, koncernchef i it-konsulent-virksomheden Columbus med 1.000 ansatte globalt, forklarer til Berlingske, at virksomheden i øjeblikket placerer markant flere stillinger i udlandet, fordi det er for vanskeligt at tiltrække specialister til Danmark.

»Hvis man tror, at it-branchen kun ansætter i Indien, fordi det er billigere, tager man grueligt fejl. Vi starter altid med at lede efter danskere til stillingerne. Lykkes det ikke, ser vi på, hvem vi kan få hertil udefra. Men det er meget svært, og så ender det med, at vi lægger stillingerne i udlandet.«

Personaledirektør hos Novozymes Michael Almer forklarer, at højtuddannede udlændinge er helt afgørende for at øge væksten, og at en reform af forskerskatten er på høje tid:

»Problemet er, at forsker-skatteordningen er lavet i en tid, hvor en udlænding kom hertil i en enkelt periode og så tog hjem. I dag ser vi i langt højere grad en udlænding komme til Danmark i flere omgange. Så kan de ikke være omfattet af ordningen, og det er et problem,« siger Michael Almer til Berlingske.

Ifølge rundspørgen er det dog langtfra alle topcheferne, der selv har brug for at hente flere udlændinge til virksomheden. 31 procent af topcheferne svarer, at det er vigtigt for den virksomhed, de selv står i spidsen for, mens 40 procent ikke mener, at det er relevant for deres egen virksomhed.

I løbet af foråret fremlægger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) en international rekrutteringsstrategi, som skal gøre det nemmere for danske virksomheder at hyre højtuddannede udlændinge.

IPCC’s arbejdsgruppe 2 fremhæver i den nye klimarapport, der fokuserer på konsekvenser af klimaforandringer og metoder til tilpasning, fem årsager til bekymringer (reasons for concern eller blot RFC i IPCC-terminologien)

De er:

1. Unikke og truede systemer. Mange arter og systemer, som har svært ved at tilpasse sig, vil være udsatte for høje risici ved en yderligere opvarmning på 2 grader. Det gælder særligt havisen i Arktis og koralrev.

2. Ekstreme vejrhændelser i form af hedebølger, nedbør og oversvømmelser i kystområder.

3. Konsekvenser vil være størst for de svageste i alle lande – uanset hvilket udviklingsstadie landet er på.

4. Samlede globale konsekvenser. Der er risiko for udbredte tab af biodiversitet ved en temperaturstigning på yderligere 3 grader. Der er også risiko for store økonomiske skader ved en temperaturstigning på yderligere 3 grader, men der er dog få kvantitative skøn herfor.

5. Store enkeltstående hændelser. Fysiske systemer kan blive udsat for abrupte og irreversible forandringer. Det gælder ikke mindst havstigninger fra afsmeltning af iskapper, hvis temperaturstigningen kommer over 3 grader. Ved en endnu højere temperaturstigning vil der være risiko for, at den grønlandske indlandsis kan smelte over et tidsrum på 1.000 år eller længere – det vil i givet fald give en stigning i havniveauet på 7 meter.

Disse fem årsager til bekymringer leder med arbejdsgruppens ord med høj sikkerhed frem til otte risici, der går på tværs af regioner og sektorer:

1. Dødsfald, ulykker og ringere sundhedstilstand – ikke mindst i lavtliggende kystområder.

2. Ringere sundhedstilstand og dårlige levevilkår for befolkninger i store byområder pga. oversvømmelser.

3. Nedbrud af infrastruktur som elektricitet og vandforsyning pga. oversvømmelser.

4. Øget antal dødsfald under hedebølger.

5. Nedbrud af fødevareforsyningen.

6. Dårlige levevilkår i landområder, hvor der kan opstå problemer med forsyning af drikkevand og vand til fødevareproduktion.

7. Tab af økosystemer i havet og ved kystområder vil have betydning ikke mindst for fiskere i troperne og det arktiske område.

8. Tab af økosystemer på land og i vandløb og de konsekvenser, som det vil have for folks levevilkår.

Formand: Det drejer sig om at bygge en bedre verden

Chris Field, der leder afdelingen for global økologi ved Carnegie Institution i USA, er en af de to formænd for IPCC arbejdsgruppe 2.

Han sagde i sin tale ved IPCC-mødet i Japan, at rapporten kombinerer hård, analytisk realisme med et grundig kig på en bred vifte af mulige løsninger og tilføjede:

»Det drejer sig lige så meget om at bygge en bedre verden som om at forstå de alvorlige problemer.«

Dansk minister: Sidste chance

Fra klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) lyder det:

»Det er ved at være sidste chance, hvis vi skal forhindre alvorlige klimaændringer. Det gode er, at vi har de tekniske løsninger. Det handler alene om politisk vilje.«

Klima-forskning i din indbakke? Tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Miljøminister Kirsten Brosbøll (S) er glad for, at Danmark efter hendes mening er kommet godt i gang med tilpasninger:

»Vi har allerede set, hvordan klimaforandringer kan ramme Danmark med skybrud og voldsomme oversvømmelser. Vi har taget de første vigtige skridt herhjemme med de kommunale klimatilpasningsplaner, og rapporten viser tydeligt, at det er et nødvendigt arbejde, vi har sat i gang.«

IPCC har fremstillet en video, hvor Chris Field og nogle af de øvrige hovedforfattere til rapporten forklarer om deres arbejde: