Monthly Archives: June 2014

Selv om den britiske styrelse for skibsnavigation GLA i disse dage advarer mod, at Norge vil nedlægge de gamle radiobølgebaserede Loran-C navigationsstationer næste år, deles bekymringen hverken af Danmarks Rederiforening eller Danmarks Fiskeriforening.

General Lighthouse Authorities i Storbritannien og Irland mener, at det vil være til fare for de maritime brugere – herunder de danske skibe – at nedlægge systemet, da der så ikke vil være et backup-system til GPS, GLONASS og det europæiske Galileo, som de fleste skibe i dag navigerer ved hjælp af. Men chefkonsulent i Danmarks Rederiforening, Morten Glumsø, nedtoner problemet:

»Man anvender ikke Loran-C i danske skibe i dag. Teknologisk er Loran-systemet overhalet af satellitsystemet GPS, som har en global dækning,« siger han.

Loran-C er forældet

I Danmark findes der i dag ingen Loran-C stationer, men det er der heller ikke behov for, ifølge Danmarks Rederiforening.

»Der er en række usikkerheder, men også en række fordele ved GPS-systemerne. Loran-C er et forældet system, der består af antenner, der sender signaler ud, som du modtager fra forskellige retninger, hvoraf du så får en position. Nøjagtigheden afhænger blandt andet af afstanden mellem antennerne. Positionsbestemmelsen er meget mere præcis med GPS-systemet,« påpeger Morten Glamsø.

Radiobølgernes udbredelse er så stor, at der ikke er et behov for stationer i alle lande. Samtidig findes der i dag fortsat en station på Færøerne, der dog er betalt af Frankrig. Danmark har med andre ord aldrig prioriteret det gamle system økonomisk.

Ingen bekymring i havnen

Heller ikke i Danmarks Fiskeriforening er der panik at spore. Her mindes man ikke, at Loran-C har været benyttet af de danske fartøjer.

»Der er så mange backup-satellitter, så vi er ikke bekymrede for, at signalet pludselig vil forsvinde for et skib. Vi vil med al sandsynlighed ikke få brug for stationerne,« konstaterer chefkonsulent Kenn Skau Fisher.

Han bakkes op af elektronikchef Flemming Stampe fra Hanstholm Elektronik, der er Danmarks største producent af navigationsudstyr. Han beskæftiger sig dagligt med erhvervsfiskernes både i Hanstholm Havn, der ofte bevæger sig i de nordiske farvande.

»Bådene i vores havn bruger simpelt hen ikke Loran-C. Det er et meget gammelt og forældet langbølgesystem, og GPS er mere nøjagtigt,« konstaterer Flemming Stampe.

Danmark mangler backupsystem

Men selv om bekymringen for satellitnedbrud ikke fylder meget i Danmarks Rederiforening, er chefkonsulent Morten Glamsø enig med GLA i, at et backup-system kunne være rart at have. Også i Danmark.

»Man kan godt overveje, om man har brug for backup-system, som vi faktisk ikke har i dag. Alternativet, hvis man mister GPS-signalet på åbent hav, vil være at finde sin sekstant frem, og så kan det tage lang tid at bestemme sin position,« siger han.

Han mener derfor, at der godt kan være et problem ved, at alle stationerne nedlægges på verdensplan. I dag er satellitsystemerne nemlig hinandens backup.

»Der er et krav til en række af skibene om, at de skal have et elektronisk søkort (ECDIS) og et backup-system til det primære system. Positionen i ECDIS er satellit-styret og det er backup-systemet dermed også. Så satellit-systemerne har en række usikkerheder, uanset om de kommer fra Kina, USA, Rusland eller Europa,« konstaterer Morten Glamsø.

For første gang nogensinde er ladningen af antihydrogen bestemt med høj præcision.

En international forskergruppe ved Cern anført af Jeffrey Hangst fra Aarhus Universitet skriver i Nature Communications, at de med en nøjagtighed på otte decimaler har bestemt, at den elektriske ladning er neutral.

Det kan næppe kaldes for en overraskelse, men eksperimentet er et skridt på vejen til at fastslå den mikroskopiske forskel, der er mellem stof som hydrogen og antistof som antihydrogen, der er opbygget af en negativt ladet antiproton og en positiv ladet positron.

Ifølge Standardmodellen, der beskriver de forskellige elementarpartikler, er der ingen forskel mellem partikler af stof og partikler af antistof, bortset fra de har modsat ladning.

Da universet i dag er opbygget af partikler af stof og ikke af partikler af antistof, er der dog en præference på 1:10 milliarder for stof frem for antistof.

For at finde frem til årsagerne til denne forskel og kunne lave en udvidelse af Standardmodellen til at redegøre herfor, er det nødvendigt at kunne gennemføre detaljerede studier af antihydrogen.

Det foregår ved flere eksperimenter ved Cern, herunder Alpha-eksperimentet, som gennem en årrække har udført eksperimenter med antihydrogen.

Baseret på 386 hændelser er det lykkedes for Jeffrey Hangst og de øvrige forskere at måle ladningen af antihydrogen til at være:

[latex] (-1,3 \pm 1,1 \pm 0,4) \times 10^{-8} e [/latex]

hvor e er elektronens ladning, og plus/minus-værdierne er henholdsvis den statistiske og systematiske usikkerhed knyttet til målingerne.

Dette resultat for ladningen af antihydrogen er henved en million gange bedre end de hidtil bedste eksperimenter, skriver forsker i deres videnskabelige artikel.

Målingerne har bestået i at studere, hvordan atomer af antihydrogen eventuelt afbøjes under påvirkning af et elektrisk felt, når de frigives fra den magnetiske fælde, der kan holde antihydrogen frit svævende, da atomet har et magnetisk moment.

Nye eksperimenter til august

Alpha-eksperimentet får sine antiprotoner, der indgår i antihydrogen, fra samme fødekilde, som benyttes i de første faser i acceleratorsystemet, der sender protoner ind i Large Hadron Collider.

Under den store LHC-ombygning i 2013 og 2014 har antihydrogen-eksperimenterne derfor også måttet ligge stille. Men som første led i projektet, der skal genåbne LHC i begyndelsen af 2015, vil det også være muligt at genoptage eksperimenter med antiprotoner og dermed antihydrogen fra august i år.

Antihydrogen-eksperimenterne ved Cern omfatter nu Alpha-2, der er en opgraderet version af Alpha, foruden de konkurrerende eksperimenter Atrap og Asacusa samt det nye eksperiment Aegis, der vil fokusere på tyngdekraften påvirkning af antihydrogen, så det kan blive afgjort, om antihydrogen falder op eller ned i et tyngdefelt.

Kan du ikke vente, til det bliver den 1. juli, hvor Digitaliseringsstyrelsen har bebudet at NemID baseret på JavaScript i stedet for Java, bliver frigivet? Så har du chancen for at smugkig på en demo af en foreløbig NemID JS-løsning på hjemmesiden PortalProtect.

Det er firmaet Asseco Denmark A/S, der står bag PortalProtect, der på produktes hjemmeside beskrives som en sikkerhedsinfrastruktur til blandt andet portaler. Hjemmesiden oplister både DanID (ejet af Nets, som står bag NemID), Nykredit og Patent- og Varemærkestyrelsen blandt sine kunder. En af de login-løsninger, som PortalProtect understøtter, er NemID, og herunder altså en demo af NemID JS. Og koden bag den demo, kommer fra Nets, forklarer adm. direktør i Asseco Denmark A/S Torben Falholt.

»Javascript-delen er noget, som udelukkende laves af Nets, vi henter deres kode og eksekverer den i vores løsning (authentication og authorization). Den hentes i en form, som ikke umiddelbart er læsbar eller meningsfuld – men altså eksekverbar,« oplyser han i en mail til Version2.

Han fortæller endvidere:

»Vi forsøger ud fra den dokumentation som de (Nets, red.) udgiver at være på forkant med PortalProtect, så vi meget meget hurtigt kan få vores kunder til at anvende de nye funktioner – når de engang måtte blive lagt i produktion.«

Det er også den samme NemID JS demoside, datalog og internetaktivist Christian Panton har kigget på, da han med egne ord var ved at få kaffen galt i halsen på grund af brugen af obfuskering i test-versionen af NemID JS. Obfuskering vil sige, at koden er gjort bevidst kompliceret – eksempelvis for at forhindre kriminelle i at finde og udnytte sikkerhedshuller i softwaren.

En oplevelse, der har fået Christian Panton til at iværksætte et de-obfuscator projekt på webhosting-tjenesten for softwareprojekter GitHub. De-obfuscatoren er et stykke software, der har til formål at reducere kompleksiteten i NemID JS. Christian Panton fortæller, at de dele af NemID JS-koden, han har analyseret med de-obfuscatoren, har resultereret i en reduktion af kodestørrelsen på ca. 33 pct.

Løsningen kan ses her. Af PortalProtect-siden fremgår det dog, at der kræves et brugernavn og en adgangskode, der skal være oprettet i DanID’s testsystem, hvis det skal være muligt at logge ind med løsningen.

Version2 har stillet en stribe spørgsmål til Digitaliseringsstyrelsen og Nets, som blandt andet går på brugen af obfuskering i NemID JavaScript. Digitaliseringsstyrelsen henviser til Nets. Og Nets ønsker ikke at kommentere løsningen med henvisning til, at den endnu ikke er endeligt frigivet.

Fakta

NemID JavaScript er betegnelsen for den kommende udgave af NemID, som fungerer uden Java-platformen. Flere har kritiseret, at NemID i den nuværende form er afhængig af Java. Kritikken har blandt andet gået på, at sikkerhedshuller i Java i sig selv kan gøre en computer usikker, og desuden virker Java og dermed NemID typisk ikke på mobiltelefoner og tablets. Med til historien om NemID og Java hører opdateringen fra Oracle, der står bag Java, som sidste år bevirkede at NemID i tre døgn ikke fungerede hos de brugere, der havde fulgt gængs sikkerhedspraksis og opdateret til den seneste Java. Senere kom det frem, at Nets ikke havde testet om NemID ville virke med den nye opdatering fra Oracle.

Digitaliseringsstyrelsen forventer, at NemID JS, trods problemer i forbindelse med en planlagt pilottest, som planlagt bliver lanceret 1. juli.

Obfuskeret computerkode der fylder omkring en megabyte. Et kig i den foreløbige test-kode til den kommende NemID JavaScript imponerer ikke umiddelbart internetaktivisten og datalogen Christian Panton, der blandt andet er kendt for at hacke sit Rejsekort. Nu har han startet et softwareprojekt på nettet, der er designet til at reducere kompleksiteten og dermed også filstørrelsen på NemID JS.

Senest har Christian Panton været i vælten, for at lave sin egen udgave af NemID uden Java – netop ved brug af JavaScript i stedet. Et par måneder før den officielle lancering af NemID JS, der er sat til 1. juli. Et initiativ, der fik en kølig modtagelse af leverandøren af NemID, Nets.

Christian Panton er faldet over testkoden på en demo-hjemmeside ved PortalProtect. Det beskrives som en sikkerhedsinfrastruktur til blandt andet portaler. Løsningen fungerer med forskellige login-metoder – herunder NemID. Firmaet er ejet af Asseco Denmark A/S, som over for Version2 bekræfter, at JavaScript-koden på NemID JS-demosiden kommer fra Nets. Testkoden bruger Asseco Denmark A/S til at forberede PortalProtects kunder til, når NemID JS går live.

I forhold til testkoden til den kommende NemID JS, som Christian Panton har kigget på, hæfter han sig ved, hvor obfuskeret JavaScript-koden bag NemID er gjort. Obfuskering vil sige, at koden bevidst er gjort svært gennemskuelig for at camouflere, hvad der sker i softwaren. En af pointerne kan være, at eksempelvis kriminelle får sværere ved at finde og udnytte sikkerhedshuller. Der er dog delte meninger om, i hvor høj grad, obfuskering giver øget sikkerhed, da det kan lade sig gøre at omgå obfuskeringen. Og noget kunne tyde på, at obfuskering i tilfældet NemID JS kan være skønne spildte kræfter.

I hvert fald har Christian Panton nu startet et projekt på webhosting-tjenesten for softwareprojekter GitHUB med navnet obfuscated-id. Det er et program, der har til formål at de-obfuskere NemID JS-koden. Altså fjerne de tiltag, der er lagt i koden for at gøre den så uforståelig som mulig. Han mener, obfuskeringen både får koden til at fylde langt mere, end den burde, og samtidigt gør det sværere at finde fejl.

»Jeg googlede for lidt tid siden mig frem til en hjemmeside som havde en demo af NemID/JS. Da jeg tidligere har kigget på Java-versionen, var det interessant for mig at kigge på, hvordan den kommende løsning virker,« skriver Panton i en mail og fortsætter:

»Jeg fik næsten kaffen galt i halsen da jeg opdagede hvor meget energi der havde været brugt til obfuscation af JavaScript-versionen. Især fordi det netop var et af kritikpunkterne ved den nuværende løsning. For at automatisere analysen af de næsten én megabyte store JavaScript filer, så skrev jeg en simpel deobfuscator til at fjerne nogle af de lag af kompleksitet der er lagt ind over. På den del af koden jeg har analyseret indtil nu, reducerer den desuden filstørrelsen med ca. 33%.«

Hvad kan de-opfuskatoren nu, og hvad skal den kunne?

»Det er ikke forfærdeligt meget kode, og det eneste, jeg i øjeblikket gør, er at lave en række reduktioner af kompleksitet. Der var blandt andet funktioner hvor tekststrenge blev gemt, som nu kan læses i koden med det blotte øje,« skriver Christian Panton og fortsætter:

»Den fremtidige udvikling bliver fokuseret på at skrælle mere kompleksitet af.«

Hvad er dit foreløbige indtryk af NemID JS?

»Jeg synes, det er meget positivt, at vi bevæger os væk fra Java. Jeg har kun set hvad jeg må formode er en test-version, så det vil jeg hellere svare på når det går live og jeg har fået lidt mere tid til at kigge på det,« skriver Christian Panton.

Version2 har spurgt NemID-leverandøren Nets og Digitaliseringsstyrelsen, myndigheden der på statens vegne har indgået kontrakten med Nets om NemID-løsningen, om følgende:

• Har Nets/Digitaliseringsstyrelsen nogen kommentarer til, at der nu ligger et open source projekt på GitHub, der er designet til at fjerne den kompleksitet, som bevidst er lagt ind i NemID JS?

• Kan Nets/Digitaliseringsstyrelsen bekræfte, at koden i NemID JS bevidst er gjort kompliceret?

• Vurderer Nets/Digitaliseringsstyrelsen, at øget kode-kompleksitet, giver øget sikkerhed?

• Mener Nets/Digitaliseringsstyrelsen, det er hensigtsmæssigt, set ud fra et driftsmæssigt perspektiv, at kode-kompleksiteten i NemID JS lader til at være særdeles omfattende?

• Mener Nets/Digitaliseringsstyrelsen, det er hensigtsmæssigt, at borgerne skal bruge båndbredde og cpu-kraft på at håndtere NemID JS, der lader til at have en omfattende størrelse, som følge af bevidst indbygget kode-kompleksitet?

• Påtænker Nets/Digitaliseringsstyrelsen at foretage sig noget for at mindske kode-kompleksiteten i den endelige NemID JS-udgave, der er sat til at blive frigivet 1. juli?

Kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Cecile Christensen sender i en mail bolden videre til Nets:

»Vi stiller krav om et højt niveau af sikkerhed i den nye JS-klient. Vi forventer, at koden har den nødvendige kompleksitet, men heller ikke mere. Det er ofte sådan, at opretholdelse af høj sikkerhed tilfører en vis kompleksitet til systemer og kode,« skriver hun og fortsætter:

»Den konkrete tekniske udvikling af systemet ligger hos Nets, og vi må derfor henvise til Nets for en mere detaljeret besvarelse af spørgsmål til selve koden eller andre tekniske detaljer – i det omfang Nets kan svare på dette uden at gå på kompromis med sikkerheden.«

Kommunikationskonsulent ved Nets Ulrik Marschall oplyser, at virksomheden ikke ønsker kommentere på NemID JS inden det bliver officielt frigivet, og Nets har ej heller nogen kommentarer til Christian Pantons NemID de-obfuscator på GitHub.

Fakta

NemID JavaScript er betegnelsen for den kommende udgave af NemID, som fungerer uden Java-platformen. Flere har kritiseret, at NemID i den nuværende form er afhængig af Java. Kritikken har blandt andet gået på, at sikkerhedshuller i Java i sig selv kan gøre en computer usikker, og desuden virker Java og dermed NemID typisk ikke på mobiltelefoner og tablets. Med til historien om NemID og Java hører opdateringen fra Oracle, der står bag Java, som sidste år bevirkede at NemID i tre døgn ikke fungerede hos de brugere, der havde fulgt gængs sikkerhedspraksis og opdateret til den seneste Java. Senere kom det frem, at Nets ikke havde testet om NemID ville virke med den nye opdatering fra Oracle.

Digitaliseringsstyrelsen forventer, at NemID JS, trods problemer i forbindelse med en planlagt pilottest, som planlagt bliver lanceret 1. juli.

Så er vi godt i gang med NDC Oslo konferencen. Igen i år har vi valgt at deltage på konferencen, fordi vi mener at bredden på konferencens emner gør, at alle dem der deltager fra Schultz kan finde interessante talks. Og igen i år er programmet sprængfyldt med interessante emner og talere. Her er alt fra funktionel programmering og C#/C++ over gadgets til mere bløde emner som agile processer og UX/Design.

De første to dage er pre-konferencen, hvor der er workshops som varer 1-2 dage. Her tilmelder man sig et forløb og går i dybden med nogle emner. Hos Schultz beskæftiger vi os meget med sikkerhed i web applikationer, og vi varetager vedligeholdelsen af Digitaliseringsstyrelsens SAML komponenter til NemLog-in. Derfor har de fleste tilmeldt sig workshoppen med de to sikkerhedsguruer Brock Allen og Dominick Baier. Her er der sikkerhedsnørderi for alle pengene og de nyeste teknologier som OWIN og Katana bliver pillet fra hinanden og sat sammen igen. Vi har også haft et team på funktionel programmeringsworkshop.

Sikkerhedsworkshop af Dominic Baier og Brock Allen

Der sker en masse cool ting hos Microsoft for tiden og ASP.NET gennemgår i disse måneder en stor forandring.

Claims-baseret model

Microsoft har siden lanceringen af ASP.NET for mange år siden skiftet fokus i forhold til sikkerhed og siden 2010 har de understøttet en Claims-baseret model gennem Windows Identity Foundation. En Claims-baseret model er en abstrakt model, hvor et claim beskriver noget om en given bruger. Det kunne være brugerens navn, rolle, gruppetilhørsforhold, e-mail og lignende. Windows Identity Foundation startede som et stand-alone produkt, men er siden .NET 4.5 blevet en del af frameworket, og ASP.NET applikationer benytter nu Claims-modellen som underliggende sikkerhedsmodel. Claims-modellen har den store fordel for os udviklere, at den er så tilpas abstrakt, at den nemt tillader mapning mellem forskellige autentifikationsmetoder og bruges fx når vi laver en web applikationen som tillader login på sociale tjenester som Google, Facebook og Twitter.

OWIN og Katana

Udover det store spring med en Claims-baseret model er Microsoft også begyndt at skille hele ASP.NET frameworket fra hinanden med introduktionen af OWIN og Katana (Katana er meget symbolsk navnet på et Samurai sværd). ASP.NET har vokset sig stort og bloatet gennem tiden og indeholder alt for megen funktionalitet i forhold til måden, vi i dag bygger web-løsninger på, hvor vi benytter mere lightweight frameworks som MVC og Web Api. Det har Microsoft indset, og derfor er de begyndt at skille ASP.NET ad i mindre dele og prøver dermed at lave Legoklodser i forskellige størrelser, som kan sættes sammen til en løsning. Vi synes, det er den helt rigtige vej for Microsoft og ASP.NET frameworket. Det er tydeligt, at de fortsætter med det i forbindelse med den nylige introduktion af ASP.NET vNext, hvor også .NET stakken bliver splittet op i mindre Legoklodser.

OWIN er en simpel pipeline-model som kan modtage et http request og afsende et http response. Den indkommende request sendes igennem en pipeline af såkaldte middleware komponenter, som hver håndterer requestet. Den nye sikkerhedsmodel er implementeret som middleware, og det gør hele modellen meget nem at udvide, hvor nye sikkerhedsmodeller kan kobles ind i pipelinen.

Fremtidsperspektiverne er meget interessante for ASP.NET og .NET, og det bliver nemmere for os som udviklere at kode sikre ASP.NET løsninger og at give brugerne af disse løsninger en nem mulighed for at logge ind med Google, Facebook og Active Directory. For os hos Schultz vil det være oplagt at lave OWIN middleware til at understøtte NemLog-in.

Skrevet af: Jonas, Kim, Stefan og William.

Funktionel programmerings workshop af Venkat Subramanam

Funktionel programmering er meget oppe for tiden og har affødt interesse for et hav af forskellige funktionelle programmeringssprog som Scala, Clojure, Erlang, Haskell og F#. Hvis du vil med på vognen med funktionel programmering, skal du så skifte programmeringssprog og stak? Flere af disse sprog henvender sig rigtig godt til det funktionelle paradigme, da det nu engang er det, de er bygget op omkring. Men Venkat Subramanam’s tilgang til funktionel programmering i denne workshop er ikke, at vi skal starte med at finde et nyt sprog at kode i. Vi kan i stedet starte med at tænke funktionelt i det sprog, vi er vant til at arbejde med. Sprog som C# og Java har nemlig i dag faciliteterne til, at du kan arbejde funktionelt.

Derfor er Venkat’s tilgang til denne workshop også: “Hvilket sprog koder du i til hverdag?”. Under workshoppen har der kørt eksempler i primært C# og Java, da der var flertal for disse sprog blandt deltagerne, men der har også været adskillige eksempler i JavaScript, Ruby og F#.

Et radikalt anderledes paradigme

Funktionel programmering er et radikalt anderledes paradigme end objektorienteret, og sprogene er typisk designet som enten et funktionelt, objektorienteret eller mixet sprog.
Til dagligt arbejder vi i C#, og selvom C# understøtter muligheden for funktionel programmering via Action og Func, vil sprogets objektorienterede design hele tiden tillade dig, at du træder ved siden af. Derfor tror vi også, det er vigtigt at forstå, hvad der faktisk er motivationen bag den funktionelle tilgang, så du kan holde dig på den funktionelle sti.

Den helt grundlæggende metode til funktionel programmering er, at man skal designe “pure functions”. Dette er metoder/funktioner, der givet det samme input, til hver en tid vil returnere det samme output. De kan ikke være afhængige af delt tilstand såsom member variable i et objekt eller tid. En metode skal være enkapsuleret af udelukkende dets input variable. Et andet vigtigt punkt er, at data er immutable, altså en funktion må ikke ændre i tilstand – heller ikke i input parametre, udelukkende returnere nye data.

Som vi ser det, er det fire umiddelbare store fordele ved denne tilgang
* Koden bliver nemmere at teste. Du tvinger dig selv til at anvende en metode der er meget præcis omkring, hvad den skal bruges til, for at kunne udføre sit arbejde
* Det bliver sværere som udvikler ikke at tage stilling til parallelisering af sin kode. Med den funktionelle tilgang bliver dette til en triviel opgave, da du ikke har shared state!
* Du skulle begynde at se færre fejl i din kode. Mange af de fejl vi får introduceret, skyldes ofte, at vi piller ved tilstanden af objekter/data på kryds og tværs i en metode, og så er det, at man liiige misser en lille uskyldig metode, der ændrer en variabel, man ikke havde forventet
* Din kode bliver mere koncis og enkel at overskue, når metoder ikke har side effects, men kæder atomare operationer sammen

Vores udgangspunkt som .NET udviklere har været, at funktionelle programmeringssprog i høj grad er noget, der gør sig gældende i den finansielle verden, eller andre regnetunge områder. Typisk kan man observere, at dele af ens applikation måske ville drage fordel af at blive refaktoreret i et funktionelt programmeringssprog, såsom regelmotorer og heuristik over store datasæt. Desværre bliver man hurtigt forpustet ved tanken om at introducere nye moving parts, nye sprog og risiko.

Jeres erfaringer?

Vi er nysgerrige efter, om nogen af jer læsere har erfaring med at indføre funktionel programmering i projekter – eller måske introducere komponenter skrevet funktionelt, i et i forvejen objektorienteret program? Har det ændret på, hvordan I tilgår jeres løsninger?

Skrevet af Allan og Anders

Følg os frem til fredag på denne blog og på twitter #ver2ndc

Selv om seks af Folketingets otte partier for et år siden lovede at finde en løsning på problemet med mikroplast, der udledes til havet fra de danske rensningsanlæg, har det ikke resulteret i et eneste initiativ fra politikernes side.

Ifølge en af de seks miljøordførere, formanden for Folketingets miljøudvalg, Lone Loklindt (R), har Folketingets arbejde med at revidere vandsektorloven gjort det sværere at gøre noget ved problemet.

»Vi har været ret fokuserede på at reducere omkostninger for erhvervslivet i forbindelse med vandsektorloven. Det blokerer for at tænke frit i forhold til miljøkrav. Personligt synes jeg faktisk, at for eksempel membranteknologi i rensningsanlæggene ville være en god vej at gå, fordi der er så mange kilder til den plast der ender i havet,« siger hun.

Sidste år var Lone Loklindt en af de politikere, der mest tydeligt lagde op til politisk handling over for problemet.

»Plastik i havet er ved at udvikle sig til et af de mest presserende miljøproblemer, fordi det går ind og påvirker hele økosystemet. Og nu hvor jeg hører, at mikroplastik er i nogle af de mest almindelige produkter, som vi ikke engang aner, at det findes i, så er der noget, der siger mig, at vi er nødt til meget hurtigt at få kigget på det her,« sagde Lone Loklindt i april sidste år til DR.

Selv om det seneste år ikke har bragt nogen initiativer fra politisk hold, og hun fortsat ikke vil sætte dato på, hvornår det sker, fastholder Lone Loklindt i dag, at Folketinget bør handle over for problemet.

»Det er noget, der optager mig meget, og når den rette timing er der, vil jeg tage det op igen. Det kunne ligge i forlængelse af, at vi forhandler om revisionen af vandsektorloven,« siger hun.

Lone Loklindt peger på, at der i dag findes membraner til rensningsanlæg, som blandt andet bruges til anlæg, der udleder spildevand til ferskvand, hvor udledningskravene er skrappere end i de typiske anlæg, hvor spildevandet udledes til havet. Derfor kunne en politisk løsning være at kræve sådanne membraner i rensningsanlæg. En anden politisk løsning ville være at stille krav til producenter af eksempelvis kosmetiske produkter med mikroplast om, at plastikken skal udfases fra produkterne.

Som en tredje mulig løsning peger Lone Loklindt på, at man kan oplyse forbrugere om, at man undgår plastik i miljømærkede produkter. Løsninger, der kun handler om de kosmetiske plastikkugler, får dog ikke bugt med den største del af problemet, der skyldes partikler fra andet plastaffald eller slid fra syntetisk tøj, der bliver vasket.

Ud over Lone Loklindt fortalte miljøordførere fra Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten sidste år DR, at problemet var helt nyt for dem, men at de ville tage det op i Folketinget.

Der er imidlertid ingen af de seks miljøordførere, der har foreslået løsninger eller stillet spørgsmål til problemet i Folketingssalen. En anden af de seks miljøordførere, Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann, siger i dag, at det er regeringens ansvar at tage sagen op.

»Når vi ikke har gjort noget, er det, fordi der skal være et større fokus på det fra regeringens side, for at der sker noget. Danmark kunne jo godt løfte opgaven gennem ministeren, men det har man jo ikke prioriteret. Desuden har der jo været flere forskellige ministre i løbet af det seneste år,« siger han.

Det ændrer vel ikke på, at du kunne stille forslag eller paragraf 20-spørgsmål i Folketinget?

»Nej, men man skal også se på, hvad det kan løfte at stille et paragraf 20-spørgsmål, når det handler om løsninger. Man skal først have på det rene, hvad der kan løse problemet. Det ville være forkert af mig for eksempel at kræve nye rensningsanlæg, hvis der findes andre løsninger på problemet,« svarer Jørn Dohrmann.

For et år siden var budskabet fra Jørn Dohrmann noget anderledes:

»Man må have et system i rensningsanlæggene, som kan klare det her. Hvis man ikke kan filtrere mikroplastikken fra dér, så synes jeg, at man skulle bruge forsigtighedsprincippet og forbyde det her produkt, indtil der var styr på det,« sagde han sidste år til DR.

Begge miljøordførere peger på, at problemet optimalt set bør tages op på EU-plan, enten ved, at EU stiller krav til kosmetikindustriens brug af mikroplastik eller ved at kræve, at rensningsanlæggene kan fjerne mikroplastik fra spildevandet.

Da ideen om at overvåge danskernes brug af internettet blev konkret i diskussionerne om nye regler for telelogning tilbage i 2006, vendte telebranchen tommelfingeren nedad og forklarede Justitsministeriet, at det var en dårlig løsning fyldt med huller. Alligevel blev sessionslogning – efter et par kompromiser – indført fra 2007 og i mange år vedholdende forsvaret af Justitsministeriet som et vigtigt værktøj for politiet og PET i forhold til at bekæmpe terror og alvorlig kriminalitet.

Den forklaring krakelerede mandag, da justitsminister Karen Hækkerup på et samråd indrømmede, at sessionslogning aldrig var kommet til at virke efter hensigten, og at ministeriet ikke kunne pege på domme, der var fældet med hjælp fra den særlige danske internetovervågning.

»Vi advarede på alle måder om, at det ikke var en god idé. Og man kan jo ikke sige, at det er gået godt. Men lad os glæde os over nu, at det er slut,« siger Mogens Ritsholm, tidligere telechef for TDC indtil han gik på pension i 2009, hvorefter han fortsatte sin kamp for at få afskaffet sessionslogning.

Han var som talsmand for TDC med i den ekspertgruppe, som Justitsministeriet havde sammensat for at diskutere de kommende regler om telelogning tilbage i 2006, sammen med andre repræsentanter for tele- og it-branchen. Men diskussionerne med juristerne fra Justitsministeriet var ikke ret frugtbare, for de forstod sig i sagens natur ikke meget på tele- og internetteknik.

»Det var fuldstændigt vanvittigt, at Justitsministeriet fik ansvaret for de her meget specifikke, tekniske regler. Det var jurister, som ikke havde den teknologiske fornemmelse og forståelse, der skulle til. Der var også folk fra IT- og Telestyrelsen med til møderne, men de sad på sidelinjen. De ville ikke blandes ind i en så dårlig sag,« siger Mogens Ritsholm.

Der blev ikke lyttet meget til de tekniske folk fra teleselskaberne, for de talte jo generelt for at begrænse logningen mest muligt, hvilket ville betyde færre omkostninger for teleselskaberne.

»Det var svært at overbevise dem fra Justitsministeriet om noget, for de troede hele tiden, vi var ude på at snyde dem. Vi var jo modstanderne, så det kan jeg godt forstå. Men så burde statens egen fagekspertise fra IT- og Telestyrelsen være trådt ind,« siger han til Version2.

IT- og Telestyrelsen blev i øvrigt nedlagt i 2011 og blev fordelt på flere andre ministerier, så afdelingen for teleteknik og –regulering kom under Erhvervsstyrelsen i stedet.

Mogens Ritsholm husker et eksempel på det tekniske niveau fra et møde med Justitsministeriet, hvor telebranchen havde bedt om at lade logningen være stikprøver fra én ud af tusind pakker i datatrafikken, i stedet for en fuldstændig registrering af metadata om hver pakke. Juristerne ville have én ud af 500 pakker registreret, og telebranchen forklarede, at det var en dobbelt så stor belastning af deres udstyr og ville kræve investeringer i nyt grej.

»De kom hen i en pause og sagde, at de havde løsningen – vi kunne bare sætte to routere efter hinanden, ligesom man satte to lokomotiver foran et langt godstog. Hvis man har bare en smule forståelse for teknikken, vil man vide, at det får man intet ud af. Det var rent nonsens,« siger Mogens Ritsholm.

Gjorde intet for at gøre sessionslogning brugbar

At de mange billioner dataposter, som teleselskaberne siden 2007 har skullet gemme i et år, aldrig blev brugt af politiet, overrasker slet ikke den tidligere telechef.

»Justitsministeriet gjorde intet for at gøre redskabet sessionslogning til et nyttigt redskab. De havde slet ikke overvejet, hvordan det skulle bruges,« siger han.

Han peger for eksempel på, at man ikke kan bruge en IP-adresse til noget i sig selv, uden også at have dokumenteret, hvad den IP-adresse blev brugt til på netop det tidspunkt. Teleselskaberne gemmer historiske data om, hvem der havde hvilke telefonnumre hvornår, netop for at politiet kan bruge den ’almindelige’ del af telelogningen til noget, men man end ikke overvejede, hvordan man ville løse samme problem med hele internettet, da sessionslogning blev opfundet og brugt i de danske logningsregler.

»Man ville kunne se, at en mistænkt havde været i tæt kontakt med en IP-adresse, men man kunne ikke vise, hvad der var på den IP-adresse. Måske er det en Al-Qaida-hjemmeside nu, men var det også det for et halvt år siden? Den viden var nødvendig for at bruge sessionslogning som redskab, og det forklarede vi også dengang,« siger Mogens Ritsholm.

Det var altså efter hans vurdering slet ikke gennemtænkt, hvordan sessionslogning skulle kunne hjælpe politiet. Fokus var kun på at få teleselskaberne til at gemme de her oplysninger, som skulle kunne vise, hvilke websider og webtjenester, en person havde gjort brug af.

»Min oplevelse var, at det kun handlede om at kræve mere. Når man har en situation, hvor man kan kræve noget, uden selv at skulle betale for det, er det altid farligt. Så får man ikke den naturlige dæmper på tingene, som hvis man selv skal betale,« siger Mogens Ritsholm.

Undervejs i forhandlingerne lykkedes det dog teleselskaberne og de andre tekniske folk i ekspertgruppen at få skruet sessionslogning ned fra en registrering af metadata om hver eneste session til i sidste ende en stikprøve fra hver 500. datapakke på ’kanten’ af hvert net, altså når trafikken bevægede sig ud af for eksempel TDC’s netværk og over i en anden udbyders kabler.

Men teleselskaberne vidste også, at trafikken på nettet voksede hastigt, år for år. Sidste år blev der gemt 3,5 billioner registreringer om danskernes brug af internet og telefon, hvoraf sessionslogning stod for mindst 90 procent af dem.

Det var dog nådigt sluppet i forhold til, hvis Justitsministeriet havde fået det oprindelige forslag igennem, vurderer Mogens Ritsholm.

»Det havde været utrolige mængder data. Vi skønnede dengang, at det ville give 15 billioner registreringer om året, hvilket i dag ville være steget til 150 billioner (150.000 milliarder, red.).«

Det var ikke kun på mundtligt, at juristerne fra Justitsministeriet blev advaret om problemerne med sessionslogning. I et skriftligt svar til Justitsministeriet skrev brancheforeningen Telekommunikationsindustrien i marts 2006, med Mogens Ritsholm som pennefører, at sessionslogning ikke ‘i praksis vil have nævneværdig nytteværdi’.

Knap hver tredje ingeniør oplever, at den ugentlige arbejdstid er steget enten lidt eller meget over de seneste tre år, og noget tyder på, at ingeniørerne generelt er begyndt at rende hurtigere.

84 procent angiver nemlig, at de arbejder mere end 37 timer på en gennemsnitlig uge, selvom bare halvdelen af de adspurgte er på jobløn, viser en undersøgelse foretaget blandt medlemmerne af Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP).

Se her, hvis du vil tjekke de seneste jobtilbud for ingeniører.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik fra 2013 er det faktiske antal arbejdstimer om ugen på 34,8 timer i gennemsnit i Danmark. Langt størstedelen af ingeniørerne ligger altså i den høje ende, hvad angår, hvor meget tid danskere bruger på arbejdet.

Ingen bekymring hos IDA

Men tallene bekymrer ikke nødvendigvis formand for Ansattes Råd i IDA, Morten Thiessen. Overarbejde er ikke i sig selv en skidt indikator for udviklingen i arbejdsmiljøet for ingeniører, da det i høj grad kommer an på hvem det er, der tager de ekstra timer, mener han.

»Hvis det er en småbørnsfamilie, der har massiv overtid, så ville jeg nok sige, det er en skidt ting. Omvendt, hvis det er en enlig, der kan klokke fem-otte overtidstimer af om ugen til fuld betaling, så kan jeg ikke se noget som helst ondt i det,« siger Morten Thiessen.

44 procent af ingeniører arbejder mellem 37 og 39 timer om ugen, mens 29 procent sætter mellem 40 og 44 timer af til arbejdet hver uge. Lidt mere end hver tiende ingeniør, 11 procent, bruger mere end 45 timer på jobbet hver uge.

Forklaringen på ingeniørernes arbejdsiver skal måske findes i den stigende optimisme i branchen. Samme undersøgelse viser nemlig, at 71 procent af ingeniører ikke frygter at miste deres arbejde inden for de næste tre år. I 2013 turde kun 58 procent at være så skråsikre.

Morten Thiessen oplever da heller ikke, at ingeniørerne føler sig tvunget til at arbejde over for at bevare jobbet, men medgiver at der generelt er blevet mindre tid til at nå det samme.

»Ingeniørerne arbejder generelt mere, fordi de har mere travlt. Udviklingen løber jo stærkere og stærkere, og det betyder jo også, at tempoet bliver mere hektisk. Man skal nå mere på kortere tid,« siger han.

Faktisk er det den ingeniørgruppe, der har valgt at få lidt ekstra for til gengæld ikke at skrive overarbejde på, der kan blive de største tabere, hvis arbejdstiden øges generelt.

»De får jo ikke noget ekstra for at være rigtig mange timer på job. Det er selvfølgelig aftalt i basislønnen, at der er en forventning om et antal ekstra timer, men det er jo ikke et fast tal. Deres arbejdstid kan jo gå hen at blive betydeligt mere elastisk, uden at de nødvendigvis kan mærke det på bundlinjen,« siger han.

Med gårsdagens udspil fra Barack Obama er de amerikanske stater blevet stillet overfor et afgørende udfordring: Hvordan skal de nå målet om 30 procent reduktion af statens samlede CO2-emission fra energisektoren i 2030?

Udspillet har først og fremmet det mål at ramme de kulfyrede kraftværker. Dem var der i december 983 af i USA. Gennemsnitsalderen ligger på 42 år, og 63 procent er mindst 40 år gamle. Til sammenligning er gennemsnitsalderen for gasfyrede kraftværker i USA 14 år.

I det 626 sider lange dekret fra det amerikanske miljøministerium (EPA) bliver det slået fast, at kraftværkerne i de enkelte stater noget nær frit kan vælge, hvilke midler der skal tages i brug for at reducere CO2-emissionen.

Der er dog en liste på de allermest nærliggende:

• Mere effektiv elproduktionen på de eksisterende værker. Værker renoveres og forbedres. Det kan først og fremmest ske ved at forbedre varmeeffektiviteten, hvilket vil sige at øge tryk og temperatur i kedlen, hvor kul brændes af.
• Nye brændsler med lavere emission. Først og fremmest naturgas (udspillet nævner på intet tidspunkt skifergas)
• Nye elproduktionsformer uden for selve kraftværket. Det betyder vindkraft, solceller og biomasse.

Som et fjerde alternativ kan staterne sørge for at barbere elforbruget ned. Det kan for eksempel ske med et CO2-kvotesystemer i stil med det, som flere stater på vestkysten allerede har indført, blandt andet Californien. Med dette system forventer staten i 2020 at have reduceret CO2-emissionen til 1999-niveau. Senest har staterne Oregon, Washington og canadiske British Columbia vist interesse for at deltage i handelsplatformen.

Pilen peger derimod nedad, når det gælder at rense CO2 ud af kraftværkernes røg og lagre den i undergrunden (CCS). Teknikken er godt nok blevet teknisk demonstreret på kraftværker i USA, men EPA skriver i udspillet, at man ikke anser CCS som en økonomisk realistisk løsning.

Målene skal som nævnt være opnået i 2030, og reduktionen tager udgangspunkt i 2005. Det år bulderede opsvinget, og CO2-emissinen nåede nye højder. Siden er CO2-emissionen allerede faldet samlet set over hele USA med en tredjedel af målet, således det i dag reelt kun er 20 procent, som skal nås inden 2030. Ifølge den amerikansk miljøorganisation Sierra Club opfylder 13 stater og distrikter allerede det mål.

Et af steder, hvor man allerede aktivt arbejder for at reducerer CO2-emission, er i staten Georgia, hvor kraftværksselskabet Georgia Power vil nedlægge en fjerdedel af sine kul- og oliefyrede kraftværker og i stedet investere i 1.000 MW sol- og vind-kraft.

Staterne har frem til juni 2016 til at fremlægge en plan for gennemførsel af CO2-reduktionen.