Monthly Archives: June 2014

I Norge vil regeringen ikke nøjes med at isolere de smitsomme MRSA-bakterier i svinestaldene for at bekæmpe bakterien. Det er ellers, hvad planen, som den danske fødevareminister Dan Jørgensen (S) lancerer, går ud på.

Nordmændene er i stedet i gang med at screene samtlige af landets 1.150 svinefarme for bakterien, som indtil videre har kostet fire danskere livet. Det gør Norge for at forhindre, at smitten bliver spredt ud til samfundet fra svinestaldene, som tilfældet er i Danmark.

»Vi har besluttet at screene alle farme med mere end ti søer for MRSA, fordi det er nødvendigt for at få et overblik over omfanget, så vi kan træffe de bedste beslutninger om, hvordan vi kommer af med bakterien,« siger Ole Fjetland, der er assisterende tilsynsdirektør i Mattilsynet, Norges fødevarestyrelse.

I Danmark er der ingen viden om, hvilke eller hvor mange svinefarme der er inficerede med MRSA. Det er heller ikke en del af fødevareministerens plan for bekæmpelse af smitten at screene landets godt 4.000 svinefarme.

Dan Jørgensens fempunktsplan, som blev fremlagt i dag, fokuserer i stedet på at bremse smitten fra landmanden og stalden og videre ud til samfundet ved hjælp af en rådgivningstjeneste og krav om bedre håndvask og hygiejne.

Det gør man også allerede i Norge, men her vil man ikke nøjes med håndvask. Smitten skal også stoppes ved kilden, lyder det fra Ole Fjetland:

»MRSA udgør en sundhedsrisiko for mennesker, og derfor er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at stoppe smitten, før den spreder sig i svineproduktionen,« siger han.

Sidste år fandt Mattilsynet MRSA i 16 svinebesætninger. Myndighederne mener, at smitten stammede fra to smågriseproducenter, som enten via salg af grisene eller gennem personkontakt havde spredt smitten til de restende besætninger.

Herefter blev de pågældende smågriseproducenter påbudt at slagte dyrene og desinficere staldene grundigt, inden der blev indsat nye dyr. Samtidig besluttede Mattilsynet at sætte gang i den ambitiøse MRSA-bekæmpelse, der går ud på både at kontrolovervåge de desinficerede stalde og screene samtlige svinefarme for smitten.

»Jeg kender ikke til, at der gennemført en så omfattende bekæmpelse af MRSA i svinebesætninger før, så vi ved derfor ikke, om det vil lykkes. Men vi mener, at det er bedre at gå offensivt ud og så skalere ned, hvis det ikke er muligt at fortsætte så ambitiøst et oplæg,« har tilsynsdirektør Kristina Landsverk tidligere sagt i en pressemeddelelse.

Resultaterne af screeningen af de norske svinefarme forventes at være klar i juli. Når Mattilsynet til den tid kender det nøjagtige omfang af MRSA-smitten, vil myndighederne vurdere, hvilke metoder der egner sig bedst til at bekæmpe bakterien i staldene.

35 milliarder dollars eller næsten 200 milliarder danske kroner. Så meget har en amerikansk tænketank regnet sig frem til, at mistro vil koste amerikanske cloud-baserede tjenester i tabt fortjeneste de næste tre år. Det skriver Politiken.

Den digitale mistro kommer naturligvis i kølvandet på de stadigt flere overvågningsskandaler, som i USA især er personificeret ved Edward Snowdon, mens Se og Hør-skandalen herhjemme er et glimrende eksempel på, hvorfor kunderne frygter at lægge data i hænderne på de cloudbaserede tjenester.

Senest afviste den indiske regering et forslag fra Google om at forbedre registreringen af landets 800 millioner vælgere i forbindelse med parlamentsvalget. Det skete med henvisning til nationens sikkerhed. Inderne var simpelthen bange for, at Google ville udnytte de mange personlige data eller ikke kunne opbevare dem forsvarligt.

Beregninger af tabte fortjeneste er ganske vist svære at anslå; alligevel forventes det, at den amerikanske it-branche bliver ramt af en nedgang på 10-20 procent ovenpå NSA-skandalen.

Flere amerikanske leverandører forsøger sig derfor med at tilbyde udenlandske kunder alternative hosting-muligheder på servere i lande, hvor datasikkerheden er mere restriktiv end i USA. Blandt andet tilbød Microsoft i januar alle sine internationale kunder at flytte deres cloudløsninger ud af USA.

Herhjemme har Se og Hør, tys-tys-kilder, lemfældig personale-politik i Nets og skødesløs håndtering af persondata i kommunerne også kastet mistroiske skygger af sig – omend i et andet omfang end i USA.

Der foreligger endnu ingen vurdering af, hvad det vil koste at rydde op i omgangen med personfølsomme oplysninger i det danske land, men det er blandt andet flere gange blevet foreslået for regeringen at ændre på brugen af cpr-numre, så de ikke længere er hemmelige.

Den amerikanske kongres stemmer i øjeblikket om en lov, der har til hensigt at begrænse regeringens mulighed for at indsamle personlige oplysninger. Også EU er på vej med en ny lov om persondatabeskyttelse. En lov som ikke har revideret de sidste 18 år, men alligevel er stærkt forsinket i sin nye form.

Dog er der én vinder i overvågnings-moradset: Datakrypteringsindustrien, som selv forudser en vækst på 60 procent frem mod 2018.

Det var ventet, at start-knappen ville gøre comeback med anden opdatering af Windows 8.1 til august. Men ifølge blogger på ZDNet, Mary Jo Foley, er relanceringen udskudt til april 2015.

Til den tid forventer Microsoft at være klar med den næste store version af Windows, som indtil videre går under navnet Threshold, men som slet og ret kan ende med at hedde Windows 9.

Microsoft har aldrig officielt meddelt, hvorvidt start-menuen ville vende tilbage med Windows 8.0 Update 2 eller Threshold, men lækkede, interne dokumenter afslørede i april, at det var planen, at start-funktionen skulle være en del af Update 2.

I april frigjorde Microsoft Windows 8.1 Update 1, som blandt andet gør styresystemet mere brugbart og spiseligt for dem, der bruger mus og tastatur, og dem der har anvendt tidligere versioner af Windows. Det samme er intentionen med Update 2.

Den nye start-menu kommer ikke til at være den samme som til Windows XP/Vista og Windows 7, men bliver en sammensmeltning af design fra tidligere styresystemer og Windows 8.

Selvom der endnu ikke findes en officiel start-menu til Windows 8, er det muligt at hente nogle mere uofficielle udgaver fra tredjeparter. For eksempel Start8 fra Stardock eller Pokki Windows 8 Start Menu.

Da ideen om at overvåge danskernes brug af internettet blev konkret i diskussionerne om nye regler for telelogning tilbage i 2006, vendte telebranchen tommelfingeren nedad og forklarede Justitsministeriet, at det var en dårlig løsning fyldt med huller. Alligevel blev sessionslogning – efter et par kompromiser – indført fra 2007 og i mange år vedholdende forsvaret af Justitsministeriet som et vigtigt værktøj for politiet og PET i forhold til at bekæmpe terror og alvorlig kriminalitet.

Den forklaring krakelerede mandag, da justitsminister Karen Hækkerup på et samråd indrømmede, at sessionslogning aldrig var kommet til at virke efter hensigten, og at ministeriet ikke kunne pege på domme, der var fældet med hjælp fra den særlige danske internetovervågning.

»Vi advarede på alle måder om, at det ikke var en god idé. Og man kan jo ikke sige, at det er gået godt. Men lad os glæde os over nu, at det er slut,« siger Mogens Ritsholm, tidligere telechef for TDC indtil han gik på pension i 2009, hvorefter han fortsatte sin kamp for at få afskaffet sessionslogning.

Han var som talsmand for TDC med i den ekspertgruppe, som Justitsministeriet havde sammensat for at diskutere de kommende regler om telelogning tilbage i 2006, sammen med andre repræsentanter for tele- og it-branchen. Men diskussionerne med juristerne fra Justitsministeriet var ikke ret frugtbare, for de forstod sig i sagens natur ikke meget på tele- og internetteknik.

»Det var fuldstændigt vanvittigt, at Justitsministeriet fik ansvaret for de her meget specifikke, tekniske regler. Det var jurister, som ikke havde den teknologiske fornemmelse og forståelse, der skulle til. Der var også folk fra IT- og Telestyrelsen med til møderne, men de sad på sidelinjen. De ville ikke blandes ind i en så dårlig sag,« siger Mogens Ritsholm.

Der blev ikke lyttet meget til de tekniske folk fra teleselskaberne, for de talte jo generelt for at begrænse logningen mest muligt, hvilket ville betyde færre omkostninger for teleselskaberne.

»Det var svært at overbevise dem fra Justitsministeriet om noget, for de troede hele tiden, vi var ude på at snyde dem. Vi var jo modstanderne, så det kan jeg godt forstå. Men så burde statens egen fagekspertise fra IT- og Telestyrelsen være trådt ind,« siger han til Version2.

IT- og Telestyrelsen blev i øvrigt nedlagt i 2011 og blev fordelt på flere andre ministerier, så afdelingen for teleteknik og –regulering kom under Erhvervsstyrelsen i stedet.

Mogens Ritsholm husker et eksempel på det tekniske niveau fra et møde med Justitsministeriet, hvor telebranchen havde bedt om at lade logningen være stikprøver fra én ud af tusind pakker i datatrafikken, i stedet for en fuldstændig registrering af metadata om hver pakke. Juristerne ville have én ud af 500 pakker registreret, og telebranchen forklarede, at det var en dobbelt så stor belastning af deres udstyr og ville kræve investeringer i nyt grej.

»De kom hen i en pause og sagde, at de havde løsningen – vi kunne bare sætte to routere efter hinanden, ligesom man satte to lokomotiver foran et langt godstog. Hvis man har bare en smule forståelse for teknikken, vil man vide, at det får man intet ud af. Det var rent nonsens,« siger Mogens Ritsholm.

Gjorde intet for at gøre sessionslogning brugbar

At de mange billioner dataposter, som teleselskaberne siden 2007 har skullet gemme i et år, aldrig blev brugt af politiet, overrasker slet ikke den tidligere telechef.

»Justitsministeriet gjorde intet for at gøre redskabet sessionslogning til et nyttigt redskab. De havde slet ikke overvejet, hvordan det skulle bruges,« siger han.

Han peger for eksempel på, at man ikke kan bruge en IP-adresse til noget i sig selv, uden også at have dokumenteret, hvad den IP-adresse blev brugt til på netop det tidspunkt. Teleselskaberne gemmer historiske data om, hvem der havde hvilke telefonnumre hvornår, netop for at politiet kan bruge den ’almindelige’ del af telelogningen til noget, men man end ikke overvejede, hvordan man ville løse samme problem med hele internettet, da sessionslogning blev opfundet og brugt i de danske logningsregler.

»Man ville kunne se, at en mistænkt havde været i tæt kontakt med en IP-adresse, men man kunne ikke vise, hvad der var på den IP-adresse. Måske er det en Al-Qaida-hjemmeside nu, men var det også det for et halvt år siden? Den viden var nødvendig for at bruge sessionslogning som redskab, og det forklarede vi også dengang,« siger Mogens Ritsholm.

Det var altså efter hans vurdering slet ikke gennemtænkt, hvordan sessionslogning skulle kunne hjælpe politiet. Fokus var kun på at få teleselskaberne til at gemme de her oplysninger, som skulle kunne vise, hvilke websider og webtjenester, en person havde gjort brug af.

»Min oplevelse var, at det kun handlede om at kræve mere. Når man har en situation, hvor man kan kræve noget, uden selv at skulle betale for det, er det altid farligt. Så får man ikke den naturlige dæmper på tingene, som hvis man selv skal betale,« siger Mogens Ritsholm.

Undervejs i forhandlingerne lykkedes det dog teleselskaberne og de andre tekniske folk i ekspertgruppen at få skruet sessionslogning ned fra en registrering af metadata om hver eneste session til i sidste ende en stikprøve fra hver 500. datapakke på ’kanten’ af hvert net, altså når trafikken bevægede sig ud af for eksempel TDC’s netværk og over i en anden udbyders kabler.

Men teleselskaberne vidste også, at trafikken på nettet voksede hastigt, år for år. Sidste år blev der gemt 3,5 billioner registreringer om danskernes brug af internet og telefon, hvoraf sessionslogning stod for mindst 90 procent af dem.

Det var dog nådigt sluppet i forhold til, hvis Justitsministeriet havde fået det oprindelige forslag igennem, vurderer Mogens Ritsholm.

»Det havde været utrolige mængder data. Vi skønnede dengang, at det ville give 15 billioner registreringer om året, hvilket i dag ville være steget til 150 billioner (150.000 milliarder, red.).«

Det var ikke kun på mundtligt, at juristerne fra Justitsministeriet blev advaret om problemerne med sessionslogning. I et skriftligt svar til Justitsministeriet skrev brancheforeningen Telekommunikationsindustrien i marts 2006, med Mogens Ritsholm som pennefører, at sessionslogning ikke ‘i praksis vil have nævneværdig nytteværdi’.

Om få år bør det være definitivt slut med lange ventetider, hvis flere personer streamer video fra familiens wifi-forbindelse samtidigt. Den kinesiske teknologivirksomhed Huawei er ved at udvikle wifi-overførsler på 10 gigabit i sekundet.

I virksomhedens testfaciliteter i Kina har man opnået en overførselshastighed på 10.53 Gbit/s på et 5Ghz-bånd, hvilket er omkring ti gange hurtigere end de hurtigste kommercielt tilgængelige wifi-løsninger i dag.

Den lynhurtige wifi-forbindelse gør blandt andet brug af Mimo-OFDA (multiple-input and multiple-output/Orthogonal frequency-division multiplexing). Mimo betyder, at man gør brug af flere antenner på både sender og modtager, og OFDA opdeler signalerne i forskellige datastrømme.

»Ved at bruge innovative teknologier som Mimo-OFDA, intelligent spectrumallokering, interferenskoordinering og hybridadgang vil den næste generation af wifi-netværk skabe tætte netværk i krævende områder med en tidobling af spektrum-effektiviteten,« skriver Huawei i en pressemeddelelse – dog uden at forklare, hvad der i denne sammenhæng menes med hybrid adgang, eller hvor mange kanaler der var nødvendige for at opnå den høje hastighed ved testen.

Huawei regner med, at de lynhurtige wifi-løsninger bliver tilgængelige forbrugere fra 2018, afhængig af hvornår den nye wifi-standard 802.11ax bliver godkendt samt tilgængeligheden af chipsets på markedet.

I april måned annoncerede chip-fabrikanten Quantenna, at man planlægger at sende et 10 Gbit/s wifi-chipset på markedet i 2015.

Hvis du nogensinde har troet, at computerspil var forbeholdt nørder bag nedrullede gardiner, bør du overveje at tro om. I så fald vil det nemlig være knap halvdelen af den danske befolkning, du skærer over den kam. Hele 45 procent af danskerne spillede computer i 2012, og omsætningen for computerspil er steget med 83 procent fra 2011 til 2013, hvor den lød på 1,43 mia. kroner. Det skriver Politiken.

»Spilindustrien er blevet større, men folk bliver ved at betragte det som en asocial kulturform«, siger Morten Nielsen, formand for Multimedieforeningen, der repræsenterer spilindustrien til Politiken. Han vil gerne gøre op med fordommen om, at computerspil er lig med teenage-drenge i mørke pubertetskamre.

En undersøgelse fra den amerikanske computerspilorganisation, Entertainment Software Association, viser, at folk i alle aldre og af begge køn deler passionen for computerspil. 59 procent af amerikanerne spiller computerspil, og deres gennemsnitsalder er 31 år. Samtidig er flere af spillerne over 18 år kvinder end mænd.

Virksomheder etableres som aldrig før

Tal fra Producentforeningen, som er brancheorganisation for producenter af film, tv og computerspil, viser, at nye virksomheder i spilbranchen etablerer sig som aldrig før. I 2011 var der 125 danske virksomheder i branchen. I 2012 var det tal vokset til 145.

I alt beskæftiger computerspilbranchen 728 ansatte i Danmark, og antallet af virksomheder er steget med 150 procent siden 2008.

Når medie- og filmforliget 2015-2018 skal forhandles, tyder alt også på, at der kommer flere støttekroner til spiludviklere. Det Danske Filminstitut har kaldt den nuværende støtte for helt utilstrækkeligt, og mener at den bør 3,- 4-, eller 5-dobles, så danske spiludviklere fremover får 15 til 25 millioner kroner i støtte – mod de små 5 millioner kroner, de modtager nu.

Sammen med den nye version af MacOS X “Yosemite” og IOS8 har Apple også lanceret et nyt programmeringssprog Swift, der betragtes om en efterfølger til Objective C som hovedsproget til at skrive applikationer til både MacOS og IOS.

Jeg har set på beskrivelsen af sproget, og synes egentlig, at det ser fornuftigt ud. Der er f.eks. lånt mange elementer fra funktionsprogrammeringssprog: Anonyme funktioner (closures), tupler, sum-typer med parametre og pattern-matching (enumerates), option-typer, delvis typeinferens og polymorfi (generics).

Ligesom C# har Swift både structs og klasser, og igen ligesom i C# er structs værdityper, mens klasser er referencetyper. Det betyder, at der ikke er behov for spildopsamling (garbage collection) til structs, da de kopieres ved paramereroverførsel og -retur, så man kan nedlægge lokale kopier, når en funktion forlades. Klasser har til gengæld behov for spildopsamling, og her har Apple truffet det lidt usædvanlige valg at bruge reference counting, som dels ikke er specielt effektiv og dels ikke kan håndtere cykliske strukturer. Det sidste kan dog håndteres med weak references, men det lægger en byrde over på programmøren. Man bør derfor nok undgå cykliske strukturer, med mindre det er strengt nødvendigt. Reference counting er dog lidt nemmere at distribuere over flere CPUer med lokalt lager end tracing collectors såsom mark-sweep og copying collection.

Noget andet Swift har lånt fra funktionssprog er let-erklæringer. En let-erklæring definerer en variabel, der ikke kan gives en ny værdi senere, altså en immutable variabel.

Swift har også protocols, som svarer til interfaces i Java og C#, signaturer i SML og til typeklasser i Haskell. De bruges blandt andet til at pålægge type constraints til typeparametre, sådan at man kan specificere, at en instans af en typeparameter skal overholde en protokol. Man kan endvidere pålægge ækvivalenskrav til elementer af to forskellige typeparametre. Hvis for eksempel den ene typeparameter overholder en protokol, hvori der indgår en elementtype og den anden typeparameter overholder en protokol, der definerer en nøgletype, kan man erklære at elementtypen og nøgletypen skal være den samme, uden at specificere præcis, hvilken type dette er. Det svarer til sharing constraints i Standard MLs signaturer. I protokoller kan funktioner på værdityper såsom structs per default ikke ændre i denne værdi, men man kan eksplicit erklære funktionen mutable, så den kan.

Alt i alt ser sproget fornuftigt ud, selv om jeg stadig savner f.eks. den mere komplette typeinferens, man får i funktionelle sprog som for eksempel ML, Haskell og F#. Og Swift er endnu et eksempel på, at de ideer, der blev introduceret med funktionssprog som ML, breder sig ud i andre programmeringssprog. Eller som en (jeg husker ikke hvem) engang sagde: “Over time, any language will evolve to look more and more like ML”.

Apple præsenterede hverken sit første smartwatch eller en ny version af iPhonen, da CEO Tim Cook i aftes åbnede den årlige WWDC-konference i San Francisco. Til gengæld demonstrerede selskabet den kommende version af styresystemet til iPhone, iOS 8, og den nyeste version af operativsystemet MacOS X med navnet Yosemite efter den californiske nationalpark.

Der var især fokus på samspillet mellem fremtidens styresystemer, som bliver kendetegnet af en langt tættere integration. Blandt andet med iCloud-synkronisering på tværs af enhederne, som eksempelvis gør det lettere for brugerne at påbegynde en opgave på iPhonen og efterfølgende afslutte den på sin Mac. Integration blev understreget af muligheden for at modtage både sms og opkald på Mac, bare man har sin iPhone i nærheden.

Apple løftede samtidig sløret for et helt nyt programmeringssprog, kaldet Swift, der skal gøre det nemmere for udviklere at designe nye apps og Dropbox-konkurrenten iCloud Drive, som kan lagre alle filtyper.

Til Fitness-generation var der også nyt i form af applikationen ‘Healthkit’, der skal samle brugerens sundhedsinformationer, så man fremover kan få et samlet overblik over sin sundhedstilstand uden at skulle anvende flere forskellige apps. Sundheds-appen var forventet på forhånd, og der har længe gået rygter om, at den skal understøtte Apples fremtidige smartwatch.

Et andet rygte blev bekræftet med præsentationen af en platform til hjemmestyringssystemet ‘Homekit’, som åbner op for at udviklere kan designe apps til at styre det intelligente hjem, så det i fremtiden bliver muligt at tale med garageporten eller loftslyset.

Betasoftware og SDK til iOS 8 er tilgængeligt for medlemmer af iOS Developer Program nu, mens alle andre må vente til efteråret med at få fingre i den nye software.

Overvågningen af danskernes brug af internettet – sessionslogning – blev mandag afskaffet af justitsminister Karen Hækkerup, men resten af den danske telelogning består, på trods af EU-Domstolens afgørelse i april.

Her blev hele EU-direktivet om telelogning nemlig med et slag revet over, fordi EU-Domstolen mente, at reglerne krænkede borgernes grundlæggende ret til privatliv.

Men de danske regler om telelogning bliver ikke ændret, fortalte justitsministeren på et samråd med Folketingets Retsudvalg mandag eftermiddag. Kritikken fra EU-Domstolen kan nemlig ikke bare overføres til de danske regler, lød forklaringen.

»Jeg vil gerne slå fast, at man ikke kan drage den slutning, at de danske regler er i strid med chartret (om EU-borgernes grundlæggende rettigheder, red.). Det er Justitsministeriets vurdering, at de danske regler er proportionale i forhold til formålet,« sagde Karen Hækkerup på samrådet.

EU-dommen var en kritik af EU-direktivet om telelogning som helhed, altså en samlet vurdering, og fordi de danske regler på flere områder er mere strikse og afgrænsede, kan man ikke overføre EU-dommen direkte til den danske lov, lød forklaringen.

Hovedkritikken fra EU-Domstolen fordelte sig på tre punkter: 1) At alle borgere blev overvåget, uden at målgruppen blev filtreret i forhold til formålet om at efterforske kriminalitet. 2) At brugen af de loggede oplysninger ikke var præcist defineret, for eksempel om man skulle bruge en dommerkendelse for at få adgang. 3) At perioden, de loggede oplysninger bliver gemt, er sat til mellem 6 og 24 måneder og dermed for lang og upræcis.

Men da man forfattede de danske regler, tog man højde for punkt 2 og punkt 3. Det er kun politiet og PET, som må kigge i de loggede oplysninger med en dommerkendelse i hånden, og i Danmark bliver logningsdata gemt i ét år.

»Vi har læst dommen igennem, og vores regler er ikke en direkte kopi. Vi har vores egne regler, hvor retsplejeloven sikrer en masse rettigheder. Vores proportionalitet er helt anderledes, end hvis man kigger på EU-reglerne, og samlet set finder Justitsministeriet, at der ikke er grundlag for at antage, at de danske regler skulle være i strid med chartret,« sagde Karen Hækkerup.

Dermed var der ét kritikpunkt tilbage fra EU-dommen, som de danske regler bliver ramt af, nemlig at man overvåger hele befolkningen i stedet for at gå mere målrettet efter bestemte personer. Den del bed Pernille Skipper, Enhedslistens retsordfører, sig fast i.

»Det her handler også om, hvad der er effektive redskaber for politi og efterretningstjenester, men det er noget, man skal stille over for borgernes grundlæggende rettigheder. Vi indsamler alle data om borgerne, uanset om de har begået noget kriminelt eller ej. Der er ingen sammenhæng mellem data, der bliver indsamlet, og den kriminalitet, man vil opklare,« sagde hun på samrådet.

Men justitsministeren kunne slet ikke forestille sig at afskaffe telelogning generelt.

»Der har vi en politisk uoverensstemmelse. Jeg har en interesse i, at man kan gå ind og kigge på disse oplysninger med en retskendelse, hvis man vurderer, at der er foregået noget kriminelt, og man har en mistænkt. Politiet har igennem 15 år anvendt loggede teleoplysninger i de fleste større sager, og det er et vigtigt redskab for dem. Jeg kan slet ikke forestille mig i et moderne samfund, at man ikke skal have disse muligheder. Jeg er bestemt tilhænger af, at politiet skal kunne bruge disse oplysninger. Og det er vores vurdering, at det ikke er i strid med vores grundlæggende rettigheder,« svarede Karen Hækkerup.

Læs hele den juridiske vurdering fra Justitsministeriet i notatet om konsekvenser af EU-dommen.

I hele denne sæson har USAs Højesteret haft en række patentsager på programmet og der faldt dom i to af dem igår.

Limelight Networks, Inc. v. Akamai Technologies, Inc.

Nautilus, Inc. v. Biosig Instruments, Inc

og i begge sager, som i de forrige, får den særlige Patent-appel-ret (“Federal Circuit”) dask.

I den første sag bliver rigtig mange meget brede process-patenter, herunder software patenter, skudt i sænk.

Specifikt siger dommen, at hvis intet firma gennemfører alle trin i patentet, men flere forskellige parter hver i sær gennemfører et udvalg, er patentet ikke overtrådt.

I den anden sag bliver det gjort klart at patenters beskrivelse skal være præcis nok til at fagfolk kan se hvad der foregår.

Det tager også en masse vage patenter ud af vandet.

Alt i alt har Federal Circuit ikke haft en eneste sejr i højesteretten denne sæson og adskellige af deres “doktriner” er dømt ude.

Mange af USAs patentproblemer opstod da Kongressen oprettede FC og gav den ansvaret for alle appelsager vedr. patenter: FC’ anlagde en helt klar “jo flere patenter jo bedre” og både “process” og software patenter er deres (over-)fortolkning.

Højesteretten har ikke haft lejlighed til at tage stilling til selve det fundamentale spørgsmål, om man faktisk kan patentere software og forretningsprocesser, det har vi stadig til gode, men “sjovt nok” er der meget stor villighed til at bilægge sagerne hver gang nogen prøver at få det spørgsmål helt til tops.

Jeg håber at nogen i EU følger med i USAs patentgenvordigheder og lærer af deres fejltagelser…

phk