Daily Archives: July 3, 2014

Microsoft på vej med Office til Android-tablets

July 3, 2014 by admin · Leave a comment

Microsoft holdt i flere år fast i et princip om ikke at lancere Office-pakken på iPad – i håbet om at den meget udbredte software-pakke ville kunne trække kunder til tablets med Windows – men skiftede mening og sendte Office til iPad på gaden i marts måned i år.

Læs også: Microsoft annoncerer Office-apps til iPad

Nu hvor sluserne er åbnet for andre platforme, er der også fuld gang i en Office-pakke til Android-tablets, rapporterer The Verge, med forventet lancering i løbet af 2014. I øjeblikket er Microsoft i gang med en lukket beta-test af Office-pakken til Android, som udvalgte firmaer kan deltage i.

Dermed ser det ud til, at Android-versionen af Office kommer før en ny udgave af Office til Windows, som vil være optimeret til touch-skærme. Windows-versionen er nemlig planlagt til lancering i begyndelsen af 2015.

I pipelinen er også en ny udgave af Microsoft Office til Mac, som skulle være klar inden årets udgang. En Apple-venlig version går omvendt helt tilbage til pc’ens barndom, hvor Apple i en periode var dominerende. Det billede vendte dog drastisk, da IBM’s PC og et utal af kloner med MS-DOS og siden Windows overtog næsten hele markedet. Da Steve Jobs vendte tilbage til Apple i 1997 og skulle redde et firma på kanten af konkurs, skete det blandt andet med en aftale med Microsoft, hvor Bill Gates garanterede at fortsætte med at udgive Microsoft Office til Mac i fem år frem.


Sådan ser det ud, når man åbner Office for iPad. Den kommende version for Android forventes at ligge tæt op af iPad-udgaven.
Posted in computer.

Ny ‘bliv glemt af Google’-lov bliver brugt mod alverdens avisartikler

July 3, 2014 by admin · Leave a comment

I maj måned slog EU-Domstolen fast, at en spansk mand skulle have lov til at få fjernet søgeresultater i Googles søgemaskine, så man ikke fik besked om en tvangsauktion, han måtte igennem for 16 år siden, når man søgte på hans navn.

Og den ret til at blive glemt af Google og andre søgemaskiner blev også slået fast for alle andre, som gerne ville have fjernet søgeresultater, som rippede op i gamle sager og ’tilsmudsede’ ens navn.

Læs også: Ny EU-dom tvinger Google til at fjerne uønskede søgeresultater

Læs også: Nu gør Google klar til at slette søgeresultater om dig

Men nu, hvor Google er begyndt at efterkomme nogle af de mange ønsker om at blive slettet, der strømmer ind, tegner der sig et meget uheldigt billede, mener journalist James Ball fra avisen The Guardian.

Google – som bestemt ikke er glad for ordningen – har nemlig valgt at sende besked til The Guardian, hver gang et link til en Guardian-artikel bliver gjort usynligt i søgeresultaterne. Og det tegner et meget broget billede af, hvad loven nu bliver brugt til i praksis, lyder vurderingen.

Første eksempel er en skotsk fodbolddommer, som måtte sige op efter en skandalesag i 2010, så søger man på hans navn i en europæisk variant af Google, dukker der ingen artikler op om sagen. Det er måske netop den slags sager, som loven giver mulighed for, men journalisten mener, at det primært vil være de ’rige og magtfulde’, som med hjælp fra konsulenter vil udnytte ordningen til det yderste.

De følgende eksempler bliver mere spegede, for de rummer blandt andet en artikel om franske kontorarbejdere og deres kunst af post-it-notes samt en hel oversigt over, hvad en bestemt journalist har skrevet i løbet af en uge.

Den britiske avis får ikke besked om, hvorfor disse websider nu bliver ’glemt’ hos Google ved bestemte søgninger og kan heller ikke appellere ’dommen’, som Google og andre søgemaskiner som udgangspunkt selv skal afgøre, når der indløber en klage. Er der tvivl, kan sagen ryge videre til en domstol, hvis for eksempel Google nægter at ’glemme’ en bestemt sag.

The Guardian ser naturligvis sagen som avisudgiver og mener, at ordningen fører til censur, som ikke bør overlades til Google at skulle bestemme over. Opfordringen fra den britiske avis lyder, at man som europæer skifter over til den amerikanske udgave af søgemaskinen på Google.com.

Læs også: Advokat om Google-dom: Du kan ikke få fjernet hvad som helst fra søgemaskine

Posted in computer.

92-årig dement rusker i mobildækningsproblematik i danske yderområder

July 3, 2014 by admin · Leave a comment

Da en 92-årig dement mand fra Odsherred i sidste uge forlod sit hjem og forsvandt, burde det have været så let at finde ham igen.

I stedet blev det dog alt andet end let, kommunen måtte sende helikoptere i luften, og den 92-årige mand fik med sin forsvinden prikket til en problematik, som mange mindre beboede kommuner kæmper med.

Normalt have det nemlig været let at finde frem til manden ved hjælp af den GPS-sender, han var iført, men dækningen på mobilnettet i området var så dårlig, at manden ikke var til at spore, og derfor måtte hele eftersøgningsmateriellet mobiliseres.
Nu vil borgmesteren i området have teleselskaberne og politikerne til at hjælpe med at lappe hullerne.

Det skriver Politiken.

»Det havde været et blink med øjet for os selv at finde borgeren, hvis der havde været ordentlig mobildækning. Men nu måtte politi og helikoptere lede efter ham hen over to dage. Det kunne jo have haft en tragisk udgang,« siger borgmester Thomas Adelskov (S) til avisen.

Han har sendt et brev til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen og til teleindustrien med krav om, at priserne på statens telelicenser bliver sat ned til gengæld for skærpede krav til selskaberne. Det er den eneste måde, at selskaberne ønsker at investere i mobilmasterne, mener borgmesteren.

»Staten skal stille de rigtige krav og slække på forventningerne til indtjeningen fra licenser. Det er rart med en god sjat penge, men der er borgere, der lider under, at der ikke er ordentlig dækning,« siger Thomas Adelskov til Politiken.

Sidste år åbnede regeringen ellers for en pulje på 60 milliioner, som kommunerne kunne låne af til at udrulle bredbånd og mobildækning, ligesom kommunerne har fået bedre muligheder for at stille krav til dækning, når de sender aftaler i udbud.

Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht, mener, at flere kommuner selv bør stille flere krav i deres udbud, før det vil give mening at skride ind fra national side.

»Redskabet er ikke blevet brugt ofte nok, og derfor er det svært at sige, om det har den ønskede effekt. Men derfor skal vi stadig stille krav til teleselskaberne som sådan, og det gør vi også løbende,« siger han.

Dette mener borgmesteren i Odsherred dog ikke vil hjælpe det store. Han henviser ifølge Politiken til kommuner i Nordjylland, der forgæves at opsat skærpede krav i deres udbud.

Borgmesteren kaster derfor bolden videre til teleselskaberne, som han mener også har et stort ansvar.

Direktøren for Teleindustrien, teleselskabernes brancheorganisation, Jakob Willer afviser pure, at det skulle være teleselskabernes ansvar, at kommunen ikke kunne lokalisere den ældre, demente mand.

Dog tager han positivt imod Thomas Adelskovs opråb. Han vil derfor have arrangeret et møde mellem telebranchens rejsehold og Odsherred Kommune om mulighederne for at sikre bedre dækning, skulle det lyde i et svarbrev fra Teleindustrien.

Posted in computer.

Staten arbejder også agilt – men ingen beviser for at det er bedre end ’vandfald’

July 3, 2014 by admin · Leave a comment

I England har statens it-projekter igennem de seneste par år været igennem en massiv omstilling, så enorme projekter og tommetykke kravspecifikationer til en leverandør blev afløst af små og mere fleksible projekter, hvor statens selv har styringen og it-kompetencerne, og så køber resten ind i mindre bidder.

Læs også: Sådan åbnede den engelske stat for små it-leverandører – og sparede 5 milliarder

Læs også: It-chef for den britiske stat: Derfor koder vi altid i open source

Sådan en omvæltning er ikke på programmet i Danmark, men statens it-projekter har faktisk i halvandet år kunne køre på en kontrakt, som tillader agil udvikling undervejs, i stedet for den klassiske vandfaldsmodel, hvor alt er skrevet ned på forhånd, når udviklingen går i gang.

»I nogle tilfælde giver det rigtig god mening at arbejde agilt, så efter arbejdet med standardkontrakt K02 valgte vi at prioritere en standardkontrakt til agile projekter, for det var den lavest hængende frugt, som myndighederne havde mest brug for,« fortæller Morten Ellegaard, kontorchef i Ministeriernes Projektkontor i Digitaliseringsstyrelsen.

Kontrakt K03, som den blev døbt, var klar til brug i december 2012, efter en tæt dialog med branchen, og den er siden blevet brugt, også i nogle store projekter. Hvor mange i staten, som har valgt et agilt projekt, er der ikke tal på, for det bliver ikke målt.

»Der er ikke indberetningspligt, så vi har ikke en oversigt, men jeg kender til en del myndigheder, som arbejder agilt eller semi-agilt,« fortæller Morten Ellegaard til Version2.

Skal stadig have fast pris og tidsplan

Statens agile projekter kan dog ikke give los og være helt fleksibelt på alle parametre. Der er et krav om en fast pris og en fast tidsplan, når man indgår en kontrakt med en leverandør, fordi pengene til et større it-projekt skal bevilges på forhånd i det politiske system.

»Tid og pris betyder meget i staten, så her lægger K03-kontrakten ikke op til fuld agilitet. Men vi er relativt agile på ydelsen, så det er her, man kan finde frem til løsninger i samarbejde med leverandøren,« siger Morten Ellegaard.

Læs også: Mirakel-moppedreng? Agil K03-kontrakt skal redde offentlige it-projekter

Der er også indsat et krav om en minimumsleverance, som leverandøren skal kunne levere for den aftalte sum. I kontrakten skal man således have en række ’absolutte krav’, som så bliver suppleret med alt det, der er ’nice to have’, og som man så undervejs kan forsøge at nå med de resurser, der er til rådighed.

Desuden rummer kontrakten en leveranceforpligtelse inden for de forskellige delleverancer. Det er lidt konservativt, men det understøtter den måde, staten fungerer på. Vi ønsker ikke at forpligte os til at betale for en vare, man måske slet ikke får,« forklarer kontorchefen.

Det måske mest banebrydende i den agile kontrakt i staten er, at man som kunde kan afbryde samarbejdet undervejs, hvis det ikke fungerer.

»Det er ikke nødvendigvis gratis at udtræde af samarbejdet, og man skal tænke sig rigtig meget om, før man gør det. Men oplever man store problemer i de første uger, ser man ofte, at problemerne fortsætter. Så bør man ikke lade som ingenting og tro, at det løser sig, for det gør det meget sjældent,« siger Morten Ellegaard, som endnu ikke har hørt om en kontrakt, der blev droppet på den måde.

Læs også: It-leverandører er utilfredse: Ny agil standardkontrakt er farlig

Ingen klare beviser for bedre projekter med agil kontrakt

At skifte vandfaldsmodellen ud med en agil tilgang, så det bliver muligt at ændre projektet løbende, i takt med at udviklingen skrider frem, er i nogle kredse blevet udråbt som løsningen på mange af de problemer, som it-projekter bliver ramt af.

Men faktisk er der ikke sikre tegn på, at agile projekter generelt klarer sig bedre end ikke-agile-projekter, fortæller Morten Ellegaard, blandt andet med henvisning til den kendte Oxford-professor Bent Flyvbjerg, som forsker i fejlslagne projekter.

»At arbejde agilt er ikke nøglen til at lykkes med sit it-projekt. Der er mange parametre, som afgør, om et it-projekt bliver en succes eller ej, men ser man isoleret på agile projekter i forhold til vandfalds-projekter, så er der ingen signifikante forskelle på, hvordan projekterne overholder tid og budget,« siger han.

I stedet handler det om at bruge de agile metoder i de projekter, hvor det giver mest mening. Det er typisk i de projekter, hvor man fra starten ikke med sikkerhed ved, hvordan man bedst skruer løsningen sammen. Altså når man har svært ved at skrive en færdig kravspecifikation før en udbudsrunde.

Til gengæld er der også mange situationer, hvor det agile koncept, med tæt samarbejde mellem kunde og leverandør hele vejen, kan give problemer, hvis kunden ikke er klar til den ’belastning’.

»Man skal være dygtig som kunde, før det giver mening at kaste sig ud i et større agilt projekt. Man skal for det første have en projektleder, som reelt kan træffe dag-til-dag-beslutninger. Og så skal man have en projektgruppe, der reelt kan arbejde på fuld tid med leverandøren. Det er ikke alle, der har det til rådighed, og det er heller ikke altid hensigtsmæssigt,« siger Morten Ellegaard.

Posted in computer.

Dine internetkabler er en Ferrari på en grusvej – her er hvorfor

July 3, 2014 by admin · Leave a comment

Om klummen

Klummen er den første i en serie af klummer som Steen Garbers Enevoldsen skriver for Computerworld om teorierne og praktikken bag din internetforbindelse. 

Du kan læse mere om Steens job og hvad der venter din ADSL og VSDL-forbindelse senere i 2014 i artiklen Dine kobberkabler lever endnu: Sådan får du bedre internet.


Vi skal snakke kabler, og for at det ikke skal fylde en hel bog, holder jeg det på et nogenlunde overordnet plan. Men jeg er alligevel nødt til at slå nogle begreber fast, for at den kommende artikelserie giver mening.

Basis for al kommunikation mellem A og B er at et signal, x, sendes fra A.

I den anden ende modtager B så det signal som y. I det ideelle tilfælde modtages signalet fuldstændig uændret, altså y=x, og alle er glade. Den vej som signalet rejser mellem A og B kaldes transmissionskanalen, H, og det modtagne signal y kan således udtrykkes som en funktion af H og x, altså y=H*x. I det ideelle tilfælde er H=1, således at y=1*x = x.

Dimensionen for x og y er typisk spænding (V), og H er dimensionsløs, og udtrykkes i dB (decibel, en logaritmisk skala). Sidst skal vi huske på, at alle de ovenstående udtryk er frekvensafhængige, altså y(f) = H(f)*x(f).



Det handler om transmissionskanalen
Emnet for denne artikel er transmissionskanalen, H(f), som i DSL’s tilfælde udgøres af kobberkablerne. 

Med telegrafen i 1860′erne benyttede man én leder mellem sender og modtager, og brugte så jorden som returvej. Dette blev med telefoniens fødsel lavet om i slutningen af 1800 tallet, hvor man begyndte at benytte to parsnoede ledere, og dette princip har holdt helt til i dag, og er fælles for alle de loop-typer som DSL vil møde i acces nettet. 

De ældste kobber kabler stadig i drift i Danmark er fra ca. 1910.

Så hermed har vi det basale telekabel defineret. Et snoet kabel-par mellem central og slutbruger (et Twisted Pair). Grunden til at lederne snos er, at det reducerer følsomheden for støj. 

Som billedet illustrerer så pakkes mange kabelpar i det der kaldes en bindergroup eller trunk, som kan bestå af nogle få par og helt op til tusindevis af individuelle par afhængig af hvor på strækningen kablet findes.



Telekabler i New York anno 1887.


I dag er telekabler gravet ned, men sådan har det ikke altid været. Dette billede er fra taget i New York omkring 1887, hvor man efterhånden erkendte at det nok ville være en meget god idé at grave dem ned.

Et kabel kan karakteriseres ved en masse fysiske parametre for materialer og dimensioner som vil tage for lang tid at komme ind på her (læs i stedet om Cable theory her og Primary line constants her), men hvis vi nu betragter de elektriske egenskaber for et kabel par, så kan et kabelsegment beskrives som en resistans (R) i serie med en induktans (L), samt en kapacitans (C) og en konduktans (G) i parallel, og beskrives med disse primære parametre i en såkaldt RLCG model.



Et kabelsegment kan beskrives som en resistans (R) i serie med en induktans (L), samt en kapacitans (C) og en konduktans (G) i parallel, og beskrives med disse primære parametre i en såkaldt RLCG model


Dette ligner meget et filter, hvilket også vil vise sig i de kommende simuleringer. Til sidst vil jeg lige komme ind på en vigtig parameter, som har stor betydning for kablets egenskaber og designet af den analoge frontend på et DSL modem: Den karakteristiske impedans.

En kobberleder har en længde-afhængig modstand på f.eks. 176 Ohm per kilometer, når vi snakker CAT5 kabel. 

Men denne modstand er en ren DC modstand, altså hvis man sætter et batteri i den ene ende og en pære i den anden, kan Ohms lov, U=R*I, benyttes til at beregne strøm og spænding i en steady-state betragtning. Men med et DSL signal sender vi noget konstant foranderligt hen over linjen, og så viser det sig at kablet har det man kalder en karakteristisk impedans, Z_0, som er den modstand, et uendeligt langt kabel vil udvise.

Det interessante ved denne parameter er, når et signal påtrykkes kablet vil det bevæge sig med ca 2/3 af lysets hastighed ned mod den anden ende. Hvad der sker når signalet rammer den anden ende afhænger af den impedans, Z_L, som det møder. Hvis modtageren er perfekt termineret, altså Z_L = Z_0 ’absorberes’ hele signalet i modtageren. 

Hvis derimod Z_L ~= Z_0 vil signalet i et vist omfang reflekteres tilbage mod afsenderen. Dette vil for det første betyde et signal, der opleves mere dæmpet af modtageren og dernæst vil det næste signal være ‘forurenet’ med ekkoet fra det foregående. Z_0 er for telekabler typisk omkring 100 Ohm.



Dæmpningen øges for højere frekvenser, og dæmpningen stiger med kablets længde.


Et typisk dansk kabel
Nok om baggrunden! Lad os sige pænt goddag til et kabel som er nogenlunde repræsentativt for hvad det gennemsnitlige DSL signal møder ude i det danske accesnet: 0,4 mm ledere, isoleret med polyethylene. Kablet er interessant at betragte i både frekvens og tidsdomænerne. 

Lad os først kigge på frekvens ved at plotte kablets dæmpning som funktion af frekvensen. Vi kigger på frekvenser op til 17MHz, som er den højeste frekvens der benyttes af DSL systemer i Danmark (det kommer måske til at ændre sig… mere om dette i en senere artikel). 

Plottet indeholder dæmpningen for hhv. et 500 meter og et 1000 meter segment. Der er to interessante ting at lægge mærke til her. For det første kan man se at dæmpningen øges for højere frekvenser, og dernæst at dæmpningen stiger med kablets længde.

I modsætning til f.eks. Ethernet, skal DSL altså kunne håndtere en meget varierende transmissionskanal. Hvordan vi gør dette kommer i en senere artikel.



Tidsdomænet viser vi ved at kigge på hvad der sker, når man påtrykker kablet en impuls, lidt på samme måde som hvis man klapper i hænderne i et rum vil der gå lidt tid før lyden dør ud, vil det elektriske signal målt på kablet først dø ud efter nogen tid.


Tidsdomænet viser vi ved at kigge på, hvad der sker, når man påtrykker kablet en impuls, lidt på samme måde som hvis man klapper i hænderne i et rum vil der gå lidt tid, før lyden dør ud, vil det elektriske signal målt på kablet først dø ud efter nogen tid. 

Dette kaldes impuls responsen for kablet. Her kan vi se, at impuls responsen har en varighed på cirka 40 mikrosekunder, hvilket betyder at symbolraten for DSL systemet skal være noget længere end det, for at beskytte mod ISI (inter symbol interferens) – For DSL er den 250 mikrosekunder, eller med andre ord sendes der nye data på linjen 4000 gange i sekundet.

Så langt, så godt. Vi har nu set et godt kabel med de begrænsninger det indebærer. Men kabler er sjældent perfekte, så jeg vil runde denne artikel af med at opridse nogle af de problemer der kan være med kablingen som også skal kunne håndteres af DSL. 

For det første vil en kabelstrækning mellem central og slutbruger ikke bestå af et langt, ubrudt kabel men af en række segmenter af forskellig længde som er splidset sammen. 

Sammensplejsningerne kan give dårlig forbindelse over tid, og ikke mindst vil kabelsegmenterne bestå af varierende type og dimension, hvilket betyder at signalet møder en række diskontinuiteter hen over den samlede strækning. Hver af disse giver refleksioner på signalet, som betyder øget dæmpning.

Et af de store problemer som DSL møder, er såkaldte bridged taps, som på dansk kaldes stubbe. En stub er et kabel segment som ikke er i den direkte vej mellem sender og modtager.



Når signalet propagerer gennem kablet og møder en stub vil en del af signalet propagere op ad stubben (signalet splittes).


Når signalet propagerer gennem kablet og møder en stub, vil en del af signalet propagere op ad stubben (signalet splittes).

Når signalet kommer til enden af stubben, vil en refleksion opstå (med mindre stubben er perfekt termineret – og det er den sjældent. Det er som regel en ‘open’, altså intet tilsluttet). 

Det reflekterede signal propagerer tilbage ned ad stubben og møder hovedkablet, hvor det atter splittes og en del propagerer mod modtageren og resten tilbage mod senderen.



Multistik og KAP stik



Der bør gøres kort proces med stubbe.


Stubbe kan findes både i access nettet og i slutbrugernes installationer, f.eks. hvis man sætter DSL modemmet til det første telefonstik, og undlader at afbryde de andre telefonstik (dette burde ikke være et problem hvis du har KAP stik eller multistik som vist her).

Hvad betyder en stub så for kablets karakteristik? Lad os først kigge på frekvenskarakteristikken, hvor det fremgår, at refleksionerne giver dyk i frekvensbåndet. Dykkene afhænger af stubbens længde – jo kortere stub, jo højere frekvens for det første dyk i dæmpningskurven.



Specielt VSDL har det svært med stubbe.


Så stubbe som er kortere end ca 25 meter vil ikke påvirke ADSL, men når vi snakker VDSL så kan stubbe helt ned til 2-3 meter have betydning, og dermed er installationen i hjemmet specielt vigtig når vi snakker VDSL.

Kigger vi på tidsdomænet vil refleksionerne fra stubbe i sagens natur også have en betydning for impuls responsen for det samlede kabel.



Stubbe skaber hvad der svarer til efterklang og rammer dermed påvirke din internetforbindelse.


Så stubbe gør at kablets impulsrespons bliver længere. Tager vi det over i lydverdenen kan det sammenlignes med at rummets efterklang bliver længere. Prøv at føre en samtale i et rum med meget hårde overflader, man har svært ved at forstå hvad der bliver sagt fordi ekkoet blander sig med stemmerne.

Nok om kabler i denne omgang. Vi har nu set, at kabler kan være en ganske mangelfuld transmissionskanal, og at det samme modem skal både kunne fungere på et nær perfekt 100 meter kabel og et elendigt 5 kilometer kabel med gamle ledninger og masser af stubbe.

Hvordan det gøres i praksis kommer de følgende artikler til at handle om.  

Klummen er den første i en serie af klummer, som Steen Garbers Enevoldsen skriver for Computerworld om teorierne og praktikken bag din internetforbindelse. 

Du kan læse mere om Steens job og hvad der venter din ADSL og VSDL-forbindelse senere i 2014 i artiklen Dine kobberkabler lever endnu: Sådan får du bedre internet.

Læs også om Steens mål med klummerne her: Rygterne om kobberets død er stærkt overdrevne.

Posted in computer.

Rygterne om kobbers død er stærkt overdrevne…

July 3, 2014 by admin · Leave a comment

Om klummen

Klummen er den første i en serie af klummer som Steen Garbers Enevoldsen skriver for Computerworld om teorierne og praktikken bag din internetforbindelse. 

Formålet med klummen er at gøre Computerworlds læsere klogere på de internetkabler, som hver dag leverer forudsætningen for vores moderne tilværelse.

Om Steen Garbers Enevoldsen


Jeg er civilingeniør og gennem det meste af min karriere har jeg arbejdet med forskellige aspekter ved transmission over kobberkabler, lige fra design af CPE og DSLAM’s til chipset arkitektur og standardisering.

I dag arbejder jeg hos Fullrate A/S som chef for Net udviklingsafdelingen, hvor vi hygger os med bl.a. udviklingen af nye produkter og ekspert/beslutningsstøtte systemer, samt metoder til forbedring af nettets stabilitet.

Jeg har en bred interesse i transmissionsteknologi, lige fra low-level algoritmer og op til overvejelser om hvordan man kan optimere back-end systemerne til at hjælpe supportere til at foretage de rigtige valg i en supportsituation.

Jeg skriver på egne vegne, omend jeg selvfølgelig skriver i kontekst af min baggrund og hverdag. Derfor kan eventuelle holdningstilkendegivelser i mine indlæg ikke tages til indtægt for en officiel holdning fra Fullrate’s side.

Mit fokus for de kommende artikler er at give læseren mulighed for at komme ordentlig ned i teknologien, og jeg vil derfor indimellem skrive indlæg, der er ganske tekniske. Nu er du advaret. Samtidig vil jeg gerne give et indblik i de udfordringer man møder når alle de forskellige aspekter i en ISP skal samles i det endelige mål: At flytte en masse bits – fotoner såvel som elektroner.

Når jeg ikke bliver betalt for at nørde, så gør jeg det for egen regning hjemme i kælderen. Jeg rister min egen kaffe (smagen er klasser over almindelig kaffe) og triller en gang i mellem en tur på min motorcykel.



“Rygterne om kobbers død er stærkt overdrevne…”

Digital Subscriber Line eller DSL er en paraplybetegnelse for teknologier som transmitterer data over telefonledninger. Ledninger! 

De unge læsere måber, men det er søreme rigtigt! I gamle dage før mobilen overhovedet var en våd drøm foregik telefoni igennem kabler, der blev gravet ned i jorden.

Det lyder enormt støvet og gammeldags, ikke sandt? “Sådan levede vi i oldtiden: Arkæologisk udgravning afslører fire potteskår, et billedrørs TV og et telefonkabel…”

Hvis jeg nu tager “kundebrillerne” på, så er jeg interesseret i en internetforbindelse og fremføringsmetoden er mig inderligt ligegyldig, så længe jeg får den ønskede hastighed, stabilitet og latenstid til en pris, jeg vil betale.

Men nu er jeg ikke bare kunde, men i allerhøjeste grad også nørd, og jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle om, hvorfor jeg med “nørdbrillerne” synes at DSL familien er en helt fantastisk fræk teknologi.

Tænk på, at med VDSL2 som, det yngste medlem af DSL familien, kan vi faktisk i dag overføre over 100 Mbps gennem et kobberkabel, der blev gravet ned i jorden på et tidspunkt da både Alan Turing og Claude Shannon allerhøjest var en kløe i deres respektive fædres underbukser.

I må da give mig ret i, at det er imponerende!

I en kommende serie af klummeartikler vil jeg give jer muligheden for et grundigt kig op under skørterne af den ‘dame’, som blev født for næsten 20 år siden med publiceringen af ANSI T1.413, samt et kig i krystalkuglen om hvor vi er på vej hen.

Kobberkablerne har været dømt døde i efterhånden en del år, men som I vil se, så er rygterne om kobberets død stærkt overdrevne. Der foregår stadig en rivende udvikling – og vi har slet ikke ramt loftet med 100 Mbps.

Hvis jeg skulle beskrive mit (internet-mæssige) utopia, vil jeg ikke tøve et sekund: FTTH! (Fiber To-The-Home). Den eneste bedre teknologi jeg kan komme i tanke om er en trådløs teknologi, der vil give samme hastighed, stabilitet og ikke mindst latenstid som fiber, men der er vi vist længere ude på overdrevet end både julemand og fred på jord, så den parkerer jeg hermed. Jeg håber, fremtiden vil vise at jeg tog fejl i alle tre tilfælde.

Så der har I det – Fiber er fremtiden, selv for en DSL nørd.

Jamen hvis fiber er fremtiden, hvorfor så spilde tid og penge på at rode rundt med teknologier til brug på oldnordiske kabler? Fordi kablerne er der!

Det kan sikkert regnes ud på mange forskellige måder, men et tal jeg har hørt fra Holland er, at ca. 80% af omkostningerne ved etableringen af en fiber slutbruger udgøres af udgifterne til gravning. Dette varierer selvfølgelig voldsomt med de geografiske omstændigheder (fiber under mark versus fiber under rådhuspladsen). Med en løsning på kobber slipper man for (en del af) den omkostning.

En økonomisk simulering af en 100% udrulning af 300 Mbps+ i Amsterdam (Kilde: R.f.d.Brinck, TNO) viser, at det koster cirka en trediedel at udrulle nyeste DSL teknologi, G.Fast (mere om dette i en kommende artikel) i forhold til en ren FTTH udrulning. Så det er altså kedelig økonomi, der er lyseslukkeren – og dette gælder i langt de fleste lande i Verden.

Hvor økonomi er fiberens problem, er teknikken DSL’s problem, for det er dæleme ikke en simpel opgave at få det til at virke stabilt og konsistent, som I vil komme til at høre meget mere om i den kommende klummeserie.

Hvis Raket-Madsens Laboratorium eller Copenhagen Suborbitals skulle få så stor succes, at vi koloniserer Månen, vil vi skulle etablere bredbånd et sted uden nogen eksisterende infrastruktur. Her vil det være en helt anden situation – hvis man alligevel skal grave, så er det naturligvis billigst og bedst at lægge fiber ned.

Kobber og fiber skal derfor ses som komplementerende teknologier. Nogle steder rulles fiber direkte til slutbrugerne og andre steder penetreres fiberen trinvist dybere og dybere ud i accessnetværket, og dermed kontinuerligt forkorter kobberstrækningen.

Dette foregår i faser, som gør at omkostningen kan spredes ud over en længere periode. Herved holdes etableringsomkostningen per kunde på et acceptabelt niveau.

Vi startede med “byer eller bydele” (centraler, FTTco) med ADSL over 0-6 km kobber (Vi er i gang med “kvarterer” (fremskudte skabe, FTTcab) med VDSL over 0-1,5 km kobber. 

Næste skridt er måske “veje” (distributionspunkter, FTTdp) med G.fast over 0-250 m kobber.

Hermed er banen kridtet op for de kommende artikler, hvor jeg vil komme ind på den udfordring som xDSL skal løse. I ‘krigen’ om at få presset dine bits hurtigst muligt igennem en degraderet og fejlbehæftet transmissionskanal, uden at introducere for mange fejl gælder Sun Tzu’s gamle paradigme stadig: Kend din Fjende!

Derfor kommer den næste artikel i serien til at handle om selve kobberkablerne – Karakteristikker og fejlkilder. Jeg håber, at jeg har tændt din nysgerrighed!

Læs også: Dine kobberkabler lever endnu: Sådan får du bedre internet

Posted in computer.

Minister truer med konsekvenser efter CSC’s kæmpe CPR-læk

July 3, 2014 by admin · Leave a comment



Læs også: Få så stoppet de offentlige it-skandaler – det kan ikke blive ved


Den gigantiske læk af CPR-numre, der har ramt den såkaldte Robinson-liste, kan få konsekvenser.

Sådan lyder det fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).

“Det er ganske enkelt en fejl, der ikke må ske. Jeg ser med dyb alvor på denne sag,” siger hun.

Margrethe Vestager forlanger nu en fuld redegørelse om, hvordan lækken af 900.000 danskeres CPR-numre kunne ske.

“Det er klart, at jeg meget grundigt vil overveje, hvilke konsekvenser denne sag skal have,” siger hun.

Sikkerhed i CPR er en illusion
Fejlen skete onsdag eftermiddag, da de 900.000 danske CPR-numre fra den såkaldte Robinson-liste over danskere, der ikke ønsker at modtage målrettede reklamer i deres postkasse, blev uploadet på nettet.

Normalt består listen af navne og adresse, men onsdag bestod listen for første gang i stedet af CPR-numre på grund af en fejl hos it-leverandøren CSC.

En række danske politikere kræver efter den meget store læk, at hele det danske CPR-system bliver taget op til genovervejelse og endda erstattet af et fysisk borgerkort.

Enhedslistens Stine Brix siger til Computerworld, at det er en illusion, at CPR-nummeret er hemmeligt.

Partiet har indkaldt Margrethe Vestager til samråd for at få styr på situationen, hvor Enhedslisten blandt andet vil kræve, at det 46 år gamle CPR-system bliver erstattet af et borgerkort med magnetstribe og chip.

Det kan du læse mere om her: Opposition efter CPR-læk: Amatøragtigt og totalt uacceptabelt.

Læs også: Sådan blev 900.000 CPR-numre blottet på nettet.

Posted in computer.

Politiet efter kæmpe CPR-læk: Ingen grund til panik

July 3, 2014 by admin · Leave a comment


Efter at statens CPR-kontor og CSC ved en fejl har offentliggjort 900.000 borgeres CPR-numre og navne og adresser, melder frygten for en bølge af svindel og identitetstyverier sig.

Men i modsætning til flere oppositionspolitikere og eksperter ser man hos Rigspolitiet ingen grund til at gå i panik. Politiet anbefaler dog, at man generelt skal være opmærksom og reagere hurtigt, hvis ens navn bliver misbrugt.

“Det er rigtigt, at der er nogle former for svindel, man kan gennemføre, hvis man har folks CPR-nummer, men det er ikke noget, vi ser i voldsomt stort omfang. Gennemgående er vores holdning, at der ikke er nogen grund til at gå i panik over den slags læk,” siger kommunikationsmedarbejder Thomas Kristensen, Rigspolitiet, til Computerworld.

Han råder samtidig borgerne til at følge række råd, hvis man vil undgå at blive udsat for svindel eller misbrug af personlige oplysninger.

“Man skal være opmærksom på, om man oplever en eller anden form for transaktion, som involverer ens navn. Modtager man pakker, man ikke har bestilt eller får man opkrævninger, skal man være på vagt,” siger Thomas Kristensen.

“Hvis man føler, at der er et eller andet galt, gælder det om at anmelde sagen til politiet, så man kan få gjort opmærksom på, at man har modtaget nogle varer eller en regning for noget, som man ikke har bestilt. Hvis man i øvrigt oplever, at man er blevet part i en eller anden aftale, så få kontaktet det pågældende firma skriftligt, så man bagefter kan bevise, at man klart har markeret, at der er sket noget uretmæssigt,” lyder rådet.

Rigspolitiet udtaler sig nødigt om, hvilke typer af kriminelt misbrug man kan udføre med en anden persons cpr-nummer i hånden.

“Vi ønsker ikke at gå i detaljer med, hvad man kan gøre, hvis man har ambitioner om at lave svindel,” siger Thomas Kristensen.

Han peger samtidig på, at den øgede opmærksomhed på muligt misbrug af CPR-numre har fået mange firmaer til at stramme op på deres procedurer omkring køb af varer, udstedelse af betalings- og kontokort eller falske profiler på auktionssites.

“Vi kan se, at man flere steder begynder at tage NemID ind som en forudsætning for at handle. Og så er det vanskeligt at snyde alene ved hjælp af et CPR-nummer. Men igen: Vi vil ikke gå i detaljer med, hvad man kan gøre. Vi må bare konstatere, at der generelt er en risiko for, at man bliver udsat for identitetstyveri. Så det er med at være opmærksom på om ens navn dukker op i forskellige sammenhænge,” slutter han.

Læs også:

Næsten en million danske CPR-numre blotlagt på nettet

Sådan blev 900.000 CPR-numre blottet på nettet

Efter læk af 900.000 CPR-numre: Datatilsynet åbner sag mod staten

Posted in computer.

Ericsson: Så vildt hurtigt bliver 5G – slår fiber med flere længder

July 3, 2014 by admin · Leave a comment


Det er lykkedes for Ericssons udviklings-afdeling at sende trådløs data med lynhurtige fem gigabit i sekundet, hvilket er omkring 50 gange hurtigere end de LTE-netværk, som vi i dag primært sender data over.

Den rasende hurtige overførsel har ganske vist kun fundet sted i et test-miljø i Ericssons svenske udviklings-afdeling i Kista.

Men det varsler alligevel, hvor hurtig den kommende trådløse mobil-netværks-generation, 5G, står til at blive.

De hurtigste af nutidens LTE-netværk kan overføre data med omkring 100 megabit i sekundet – altså omkring 50 gange langsommere end Ericssons 5G-test.

Læs mere: På vej: Så ekstremt hurtig bliver 5G – download en hel HD-film på et sekund

5G-netværket står samtidig til at blive noget hurtigere end langt de fleste af de internet-forbindelser, som vi i dag anvender i hjemmet – inklusive fiber-forbindelserne.

Både japanske NTT DoCoMo og sydkoreanske SK Telecom skal i gang med at teste 5G-teknologier inden længe.

Det samme gælder en række andre teleselskaber.

Det kan du læse mere om her: Derfor bliver 5G et totalt anderledes mobilnetværk

Det forventes blandt andet, at en af grund-komponenterne i de kommende 5G-netværk vil blive base-stationer med meget fokuserede signaler.

Det vil gøre, at brugerne inden for en relativ kort radius af basestationen vil kunne anvende høje frekvenser.

Samme tanke ligger bag Ericssons test, hvor base-stationen kørte på 15Ghz, der er netop sådan en høj frekvens.

Japanerne og sydkoreanerne kigger på denne type, da storbyer som Tokyo og Seoul er tætbefolkede og har mange basestationer spredt ud over byen.

Det forventes, at 5G-netværkene tidligst vil være klar til brug omkring 2020.

Læs også:

5G på vej: Sådan skal Europa komme først med vild teknologi

Huawei: 5G er så potent, at vores viden om netværk og it skal genstartes

5G-arbejdet ind i afgørende fase: Alt dette er på spil

Posted in computer.

Microsoft strammer krypteringsskruen til to store online-tjenester

July 3, 2014 by admin · Leave a comment


I kølvandet på Edward Snowdens afsløringer og hele NSA-skandalen har flere af de store it-firmaer fået øjnene op for, at brugerne kræver sikre it-tjenester.

Både Google, Facebook og Microsoft (og mange andre) får nogle solide beskyldninger om overvågning og mangel på respekt for privatlivets fred med på vejen i Glenn Greenwalds bog, der beskriver det samlede forløb i Snowden-gate.

Du kan læse Computerworlds anmeldelse her: Fed sommerlæsning: Fortællingen om verdens vildeste overvågning.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og nu skal der andre boller på suppen.

Google har allerede iværksat et sikkerhedstiltag til Gmail og arbejder ligeledes på en krypteringsløsning.

Og nu strammer Microsoft også sikkerhedsskruen på de populære Outlook- og OneDrive-tjenester.

Ny kryptering
Opgraderingen består i, at Outlook nu udstyres med TLS-kryptering (Transport Layer Security) til både indgående og udgående post.

Derved er alle mails krypterede både mellem Microsofts e-mail-brugere og andre e-mail-tjenester, der har implementeret TSL-protokollen.

Desuden får Outlook støtte for PFS-kryptering (Perfect Forward Secrecy).

Det er en særlig kryptografisk teknik, som kan sammenlignes med et hus, der har adskilte rum, og hvor hvert rum er låst med forskellige låse.

Hvis en tyv får fat i en nøgle, er der kun ét enkelt rum, han eller hun kan komme ind i.

Der benyttes forskellige nøgler til forskellige sessioner, hvilket gør det besværligt for snushaner at kigge med.

Den teknologi bliver også implementeret i Microsofts cloud-tjeneste OneDrive, der automatisk vil anvende PFS-løsningen, når du kobler dig på skyen via onedrive.live.com eller tjenestens applikationer til mobile enheder.

Det skriver firmaet i dette blog-indlæg.

Center for åbenhed
Et andet tiltag, der skal være med til at genvinde firmaets troværdighed i forhold til at holde tæt omkring brugernes data, er åbningen af et såkaldt Transparency Center, hvilket kan oversættet til noget i retning af center for åbenhed.

Dette fremstød går ud på at regeringer, der deltager i projektet, får mulighed for at studere kildekoden til Microsofts kerneprodukter.

Hensigten med myndighedsadgang til kildekode er, at man ved selvsyn kan sikre sig, at koden ikke indeholder bagdøre eller andet snask, der kan udnyttes af tredjepart.

Det første center åbnes i Redmond, men flere skulle være på vej.

Læs også om denne mail-tjeneste, der lover dig total sikkerhed omkring dine oplysninger og din kommunikation:

Nu kommer supersikker, gratis og krypteret mail-tjeneste til dig

Læs også:
Snart har vi alle ubegrænset storage – men hvad bliver prisen?

Slut med at taste passwords hele tiden: Sådan får du fremover adgang til Google

Posted in computer.
← previous12345next →