De alternative Sidste år udgav civilingeniør og forfatter Marianne Lapp sin første e-bog, Vildveje, en erotisk novellesamling. Bogen udkommer 20 år efter, at forfatteren dimitterede fra DTU og 17 år efter, at hun sluttede på Forfatterskolen.
At den 44-årige kemiingeniør netop debuterer som erotisk e-bogsforfatter er lidt af et tilfælde. Hun har nemlig bevæget sig i rigtig mange andre genre lige fra teatermanuskripter over faglitteratur til fantasy for børn.
Vil du skifte karrierespor? Tjek mulighederne på jobfinder
Selv de dygtigste forfattere kan kløjs i det, når de skal beskrive sexscener. Det bliver hurtigt akavet.
Marianne Lapp, civilingeniør og forfatter til den erotiske novellesamling ‘Vildveje’.
Faktisk føler hun sig en smule kejtet, når hun skal skrive om erotik, og netop den følelse var udgangspunktet, da hun sammen med en gruppe andre forfattere valgte at skrive og udgive den erotiske novellesamling ’Kys nr. 1-700’. Fem af de i alt syv noveller i hendes e-bog stammer derfra, mens de to er nye:
»Selv de dygtigste forfattere kan kløjs i det, når de skal beskrive sexscener. Det bliver hurtigt akavet. Hvilke ord skal man bruge, hvis det ikke skal føles mærkeligt og hvor detaljeret skal man være,« forklarer Marianne Lapp, som ikke regner med at udgive mere i den genre.
Hendes krogede karrierevej begyndte, da hun blev student i 1988. Ligesom i dag var der stort fokus på at få unge til at vælge ingeniørstudiet og med en matematisk/kemisk studentereksamen var det naturligt at gå den vej:
»Jeg har altid kunnet lide at skrive, men det lå i luften, at ’det kan man jo ikke leve af’. Jeg måtte have noget, der kunne give smør på bordet, og ingeniørstudiet virkede som en bred uddannelse med mange muligheder,« forklarer hun.
Det gik da også godt på studiet, og afgangsprojektet førte til en projektansættelse, som skulle være indgangen til en tre-årig erhvervsforsker-ph.d. på DTU i samarbejde med Danfoss.
Men det føltes ikke rigtig for den nyuddannede kemiingeniør:
»Det var underligt at blive færdig og så bare fortsætte nøjagtig det samme sted med de samme mennesker. Nu bare som ansat. Samtidig havde jeg en fornemmelse af, at man skal brænde for det, man gør som forsker, og det følte jeg ikke, jeg gjorde,« forklarer hun.
Efter sit farvel til erhvervsforskerkarrieren gik Marianne Lapp ledig et halvt års tid, mens hun forsøgte at finde et andet ingeniørjob.
Lysten til at skriver hang ved, så sideløbende med jobsøgningen kiggede hun efter et skrivekursus. Hun faldt over Forfatterskolen, søgte ind og blev optaget på årgang 1995-1997.
»Jeg ville gerne være bedre til at skrive og kunne se, at den træning og instruktion, jeg havde fået et par år tidligere under et kort højskoleophold, virkelig hjalp,« forklarer hun.
Det var mildest talt en omvæltning at begynde på Forfatterskolen:
»Jeg vil ikke kritisere DTU, men man kan ikke forestille sig en større forskel. På DTU sad man i et stort auditorium og ingen interesserede sig for, om man var der, eller om man trivedes. Her blev alt, hvad jeg lavede, kommenteret, og alle kendte hinanden. Jeg følte mig meget priviligeret. Det var en følelse af at være udvalgt,« forklarer hun.
Efter Forfatterskolen viste det sig, at Marianne Lapps vurdering lige efter gymnasiet holdt stik, forklarer hun:
»Hvis man skriver skønlitteratur, kan man muligvis godt leve af det, men de fleste forfattere supplerer med andet arbejde.«
For Marianne Lapp er det heller ikke et enten eller. Man kan godt være både ingeniør og forfatter – og ind imellem kan de to forskellige verdner ligefrem smelte sammen, f.eks. når hun oversætter tekniske tekster eller skriver faglitteratur.
Hendes cv er en skønsom blanding af litterære udgivelser og ingeniørjob inden for arbejdsmiljø og sikkerhed samt ansættelse som gymnasielærer. En kombination, der passer hende godt:
»Jeg har aldrig sluppet ingeniørfaget. Det er kørt parallelt. Ideelt set vil jeg gerne supplere et skønlitterært forfatterskab med konsulentarbejde eller tekniske oversættelser, hvor jeg kan bruge det ingeniørfaglige. Det, jeg søger, er fleksibilitet og frihed,« pointerer Marianne Lapp.
SERIE De alternative: Den stereotype opfattelse af, hvad der karakteriserer ingeniører og andre i den teknologiske verden, holder sjældent til et nærmere eftersyn – og nogle skiller sig endog meget ud. Henover sommeren portrætterer vi en række mennesker med et teknologisk afsæt, der skiller sig mere end almindeligt ud fra mængden.
Leave a Reply