Gensplejsede dræber-hanmyg slår afkommet ihjel, men sygdomme forbliver

For nogle år siden begyndte Brasilien at eksperimentere med genmodificerede dræbermyg i kampen mod denguefeber. Dræbermyggene er alle hanner, der sørger for, at afkommet dør på pubbestadiet, når de har parret sig med hunnerne.

Planen har set ud til at virke, for antallet af myg er i områderne, hvor de genmodificerede myg blev udsat, er reduceret drastisk. Desværre er antallet af personer med denguefeber er ikke faldet. Det skriver New Scientist.

Succes måles på myg og ikke dengue-tilfælde

Margareth Capurro fra universitetet i São Paulo har studeret effekten af prøveudsættelserne i Jacobina sidste år, og hun regner med at offentliggøre sin forskning senere denne måned. Hun fortæller dog, at hendes data viser, at antallet af myggeæg er faldet med 92 procent i området, men altså også, at det ikke har medført et fald i antallet af personer med den frygtede tropesygdom.

Hun siger samtidig selv, at det overraskende resultat kan være fremkommet, fordi hendes undersøgelse har været for lille. Kun efter en epidemiologisk undersøgelse næste år kan man være sikker på, om de genmodificerede myg virker efter hensigten. Men virksomheden bag myggene opfatter eksperimentet med de genmodificerede myg som en succes.

»I hver test har vi demonstreret fremragende kontrol over denguemyggen i bymiljøet,« siger Hadyn Parry fra Oxitec, som lige nu kun måler succes i antallet af myg.

En succes, der har fået virksomheden til at bygge en fabrik i Brasilien, som åbner i næste, og som skal opfostre millioner af de transgene myg.

Dræbermyg skal sælges kommercielt

Planen er, at de skal kontrollere den frygtede denguefeber, som hvert år rammer mellem 50 og 100 millioner mennesker, hvoraf omkring 22.000 dør. Der er hverken nogen vaccine eller forebyggende medicin, så alt, hvad man kan gøre, er at sprøjte store mængder insektgift for at dræbe de sygdomsbærende myg.

Det er her, det var meningen at dræbermyggene skulle hjælpe, men det vides endnu ikke, om de rent faktisk har nogen effekt på denguefeber, og samtidig begynder Oxicon at sælge dræbermyggene kommercielt.

Agronom Leonardo Melgarejo, som arbejder for Brasiliens Ministerium for landbrugsudvikling, og økonom Antonio Inacio Andrioli fra Regional Northwest University i Rio Grande do Sul i Brasilien mener, at man først bør godkende det kommercielle salg, når effekten af de genmodificerede myg er undersøgt epidemiologisk.