Nu bliver der givet nye tilladelser til at lede efter mineraler på havets bund

Der er rift om havbunden i disse dage, hvor der udstedes nye tilladelser til at eftersøge sjældne mineraler, skriver BBC.

FN’s International Seabed Authority (ISA) har nu i alt udstedt tilladelser til mere end 1,2 millioner kvadratkilometer fordelt på 26 forskellige licenser. Blot en enkelt af de senest udstedte licenser giver et britisk datterselskab af den amerikanske flyfabrikant Lockheed Martin lov til undersøge et område af havbunden, der er større end Storbritannien.

Blandt de andre modtagere af licenser tælles private og statsejede firmaer fra blandt andet Indien, Rusland, Tyskland, Brasilien og Singapore.

Muligheden for udvinding af havbundens mineralforekomster har været undersøgt siden 1960’erne, men først nu gør en kombination af moden teknologi og tilstrækkelig høje råvarepriser minedrift på den dybeste del af havets bund økonomisk rentabel.

Af samme har FN i internationalt regi oprettet ISA, der varetager rettighederne til havbunden med det sigte, at de skal komme alle til gode på globalt plan. Det betyder eksempelvis, at lande uden kystlinje og udviklingslande vil blive tiltænkt en del af indtægterne fra minedriften, men dette og diverse miljøhensyn, der skal føres til protokol, er stadig under udarbejdelse.

Overgangen til at begynde at faktisk udvinde mineraler synes dog ikke lang væk, siger ISA’s Michael Lodge til BBC:

»Der er helt klart stigende interesse. De fleste af de seneste licensmodtagere er kommercielle foretagender, så de ser frem til at udvinde mineraler inden for nær fremtid.«

Det er minedrift eller miljø

Miljøeksperter har allerede påpeget farerne ved mineraludvinding i de afsides beliggende områder, herunder Jon Copley, der er marinebiolog ved University of Southampton og følger udviklingen i dybhavsminedrift tæt. Han bruger havbundens højderygge til at beskrive miljøfaren ved dybhavsminedrift:

»Højderygge er en af tre dybhavsmiljøer, hvor der er mineralforekomster der tiltrækker sig opmærksomhed, i dette tilfælde for metalmalm, der er udformet som dybhavsåbninger langs højderyggen. Men de åbninger er samtidig hjemsted for kolonier af nogle arter, som ikke findes i andre dybhavsmiljøer, hvilket gør arterne meget modtagelige over for miljømæssige påvirkninger ved minedrift,« siger han til BBC.